20. januar 2017

Rejsebureau ønsker flere produkter

Kapacitetsmangel i den grønlandske turisme

Nuuk bliver markedsført over for
turisterne med brandet Colourful Nuuk.
Hvis vi skal have flere turister, skal vi også have flere produkter at sælge, flere indkvarteringsmuligheder og et effektivt modtageapparat. Det fastslog Mari-Louise Nissen fra Grønlands Rejsebureau, da Arctic Business Network holdt årets første medlemsmøde i Nuuk.

Mari Louise Nissen har ansvaret for alle Grønlands Rejsebureaus afdelinger i Grønland og stor indsigt i mulighederne i den grønlandske turisme.

- Mange turister i Nuuk-området er folk, der tidligere har boet her og pårørende til danskere, der arbejder i byen, men der er et stort potentiale for flere turister på det internationale marked, hvor vi især oplever, at det britiske, amerikanske og islandske marked er interessant. Men vi skal have flere produkter. Vi kan jo ikke bare sige til turisterne, at de skal gå en tur, forklarede Mari Louise Nissen.

Direktør Ulla Lynge fra Sermersooq Business Council var aftenens anden oplægsholder og hun greb udfordringen fra Nissen:

- Gennem hjemmesiden Colourful Nuuk brander vi den grønlandske hovedstad med stor succes. Som erhvervsråd skal vi stimulere væksten, og vi har derofr søsat flere initiativer. Blandt andet byder vi her i foråret på en boot camp, hvor turistaktørerne kan blive bedre til det, de er gode til og fokusere på deres kernekompetencer - og gennem et stærkt netværk samarbejde, så turisterne får en "reason to go", fortalte Ulla Lynge.

Sermersooq Business Council er også dybt involveret i arbejdet med at planlægge Vestnorden Travel Mart, der finder sted i Nuuk til efteråret og samler repræsentanter fra hele den internationale turistindustri i Nuuk. Der er udarbejdet et stor katalog med tur- og aktivitetsmuligheder for de professionelle rejsefolk både før og efter Vestnorden Travel Mart.

De danske medlemmer af ABN
kunne følge mødet via internettet.
Mødet i Nuuk havde en halv snes deltagere og desuden deltog flere danske medlemmer af Arctic Business Network via internettet.

Netværksleder Ellen Arnskjold glædede sig over den store interesse for mødet og fortalte om forårsprogrammet i det transatlantiske erhvervssamarbejde, der blandt andet byder på en fødevarekonference den 22. marts på universitetet i Nuuk, ligesom netværket i år holder generalforsamling i den grønlandske hovedstad i forbindelse med Future Greenland.

Håb om verdensarv

Midtgrønlandsk landskab kandiderer til UNESCOs verdensarvliste

Jaftlandskabet mellem Sisimiut og
Kangerlussuaq har et rigt dyreliv.
Kulturminister Mette Bock underskrev onsdag en ansøgning til UNESCO, der skal gøre det muligt for det grønlandske jagtlandskab Aasivissuit – Nipisat at komme på listen over verdens mest enestående kultur- og naturarv. Området kan dermed komme i fornemt selskab med Isfjorden ved Ilulissat og andre internationale seværdigheder som for eksempel Den Kinesiske Mur og Great Barrier Reef.

Aasivissuit – Nipisat-området mellem Sisimiut og Kangerlussuaq dækker et areal på godt 4.000 kvadratkilometer og rummer talrige fortidsminder og ruiner, der vidner om de tidligste menneskers indvandring til Grønland for 4.500 år siden og frem til i dag.

Vinterbopladserne med jagt på havpattedyr som sæl, hvalros og hvaler er koncentreret på øer, næs og langs kysten i det skærgårdslandskab, der udgør den vestlige del af Aasivissuit – Nipisat, mens forårets teltpladser ligger inde i fjordene og ved elvmundinger, hvor fiskeri af ammasat og ørred var målet. I sensommeren og efteråret gik jagten dybt ind i landet, hvor man ved brug af stenbyggede fangstanlæg havde fællesjagt og massefangst af rensdyr.

Ansøgningen til UNESCO, der er FN’s organisation for uddannelse, videnskab, kultur og formidling, er blevet til i et samarbejde mellem Kulturministeriet, Grønlands Selvstyre, Qeqqata Kommune og Grønlands Nationalmuseum. Undervejs i processen har der været afholdt flere borgermøder og møder med fangere og andre interessenter i området.

UNESCO forventes tidligst at træffe afgørelse om Aasivissuit – Nipisat på Verdensarvskomiteens møde i sommeren 2018. I forbindelse med mødet i sommeren 2017 behandler komiteen en anden ansøgning fra Rigsfællesskabet fra 2016 om at få optaget det sydgrønlandske kulturlandskab Kujataa på verdensarvslisten.

19. januar 2017

Sølv til Marcod

Marcod rykker op

Direktør Christine Lunde er glad for den nye status,
der viser, at Marcod har styr på tingene.
Det maritime brancheudviklingscenter Marcod, der er medlem af Arctic Business Network, har netop opnået sølvcertificering i ECEI, som er EU’s fælles initiativ for at styrke og kvalitetssikre klynger i Europa.

- Vi er super glade for at have opnået en sølvcertificering i ECEI, som er EU’s fælles initiativ for at styrke og kvalitetssikre klynger i Europa. Vi kan bruge certificeringen til at blive endnu skarpere på, hvordan vi organiserer os internt og bruger vores ressourcer, så det er til størst mulig gavn for virksomhederne, fortæller direktør Chistine Lunde på Facebook.

- Vi bliver som certificeret klynge benchmarket mod andre klynger i Europa, som giver os inspiration og netværk, og det er virksomhedernes garanti for, at de samarbejder med en klyngeorganisation, som har styr på tingene.

Marcod er et maritimt center, der styrker og faciliterer de maritime virksomheder, netværk og kompetencer i et internationalt anerkendt maritimt miljø. Målet er at skabe vækst i Det Blå Nordjylland samt formidle viden om den maritime branche. Marcod agerer klyngesekretariat og udviklingsressource for de maritime virksomheder og netværk i regionen og tilbyder forskellige services såsom maritim sparring, forskning og branding.

Marcod blev etableret i 2010 og er organiseret som en fond med støtte fra Vækstforum, Region Nordjylland, Business Region North Denmark, nordjyske kommuner og havne samt Lauritzen, ENV og Den Danske Maritime Fond.

Hurtigt internet til Grønland

Nyt søkabel

Langsomt og dyrt internet har længe været en udfordring
for det grønlandske erhvervsliv. Nu bliver det bedre.

Foto: Wikipedia
Tele-Post er i fuld gang med at forbedre internetdækningen langs den grønlandske vestkyst. Det sker med et søkabel, som afskaffer den hidtidige flaskehals ind og ud af Grønland.

Det nye søkabel, der lægges ned i havbunden i år, skal forbinde byerne Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut og Aasiaat langs den grønlandske vestkyst nord for Nuuk med hurtigt internet, men der kan også leveres telefoni og TV via kablerne. Med det nye system får Grønland 100 gigabitforbindelser i hver by - og det betyder altså mulighed for lynhurtigt internet i Grønland.. 

- Det er en stor og vigtig beslutning fra Tele-Post. Der er virkelig brug for denne udvidelse op langs kysten. Her har der manglet kapacitet, og den udbygges nu, fordi datatrafikken vokser. Flaskehalsen i Grønland var tidligere ind og ud ad landet. Så kom søkablet, som nu forlænges op langs kysten fra Nuuk og nordpå, ligesom man samtidig udbygger den eksisterende radiokæde endnu højere mod nord, forklarer teleanalytikeren John Strand til Berlingske Business. Johan Strand sidder med i en arbejdsgruppe under Arktisk Økonomisk Råd, som er ved at analysere mulighederne for bedre bredbånd i Arktis.

Men de grønlandske forbrugere skal ikke forvente billigere internet, mener Strand, der forklarer, at internettet er med til at finansiere det grønlandske selvstyre:

- Tele-Post er ejet af det grønlandske selvstyre og skal derfor give et overskud, som selvstyret kan bruge andre steder i det grønlandske samfund. Derfor reducerer Tele-Post løbende priserne lidt men giver folk markant mere trafik for de samme penge. Man kunne sagtens reducere priserne yderligere, men så ville der mangle penge i statkassen.

Det 4.780 kilometer lange søkabel, der forbinder Nuuk - og snart de fire øvrige grønlandske byer - med Island og Newfoundland i Canada, blev lagt ned i havbunden og sat i drift for otte år siden.

18. januar 2017

Agpa bliver sælfanger

Tidligere inspektionskutter solgt til Norge

Agpa var en af de tre næsten identiske inspektionskuttere
 i Agdlek-klassen. Her ses Tulugaq, der fortsat er i
brug som inspektionskutter i havnen i Narsarsuaq
 i forbindelse med et krydstogtanløb.
Rederiet Nordane Shipping solgte kort før jul den tidligere inspektionskutter Agpa til rederiet Norse Marin AS i Tromsø, skriver netavisen Søfart.

Inspektionskutteren, der gjorde tjeneste ved Grønland i perioden fra 1974 til 2008, vender efter salget tilbage til sine gamle jagtmarker, fortæller direktør Niels Højlund Hansen fra Nordane Shipping.

- Aktuelt er den ved at blive ombygget af sine nye norske ejere hos selskabet Norse Marin i Tromsø. Og den skal derefter retur til Grønland, hvor den skal bruges til sælfangst langs østkysten, efter hvad vi har hørt. Der er åbenbart behov for at regulere bestanden i et vist omfang ud over hvad de lokale fangstmænd kan overkomme. Så der skulle være en kvote på 3 - 500 sæler årligt at tage sig af, siger Niels Højlund Hansen til Søfart.

Norge har i mange år drevet sælfangst i farvandet nord for Island mellem Grønland og Jan Mayen. Efter en pause blev fangsten genoptaget sidste år, da Stortinget bevilgede to millioner norske kroner i støtte til de norske sælfangere. Fangstkvoten i Vestisen, som området mellem Grønland og Jan Mayen også kaldes, er på 28.270 sæler i alt, heraf 7.000 sæler yngre end et år. Den norske sælfangst har i lighed med den grønlandske været stærkt kritiseret af miljøorganisationer.

Nordane Shipping overtog i 2009 Agpa fra det danske søværn for 1,4 millioner kroner. Dengang fortalte Niels Højlund til Kamikposten, at man ikke havde konkrete planer for, hvad skibet skulle bruges til. Og nu er det altså videresolgt til sælfangst.

16. januar 2017

Nye muligheder i grønlandsk turisme

Medlemsmøde i Nuuk

Fokus på turismen i Grønland.
Efter alle nytårsfestlighederne er Arctic Business Network klar til et nyt spændende år, og allerede torsdag den 19. januar går det løs med årets første medlemsmøde i Nuuk.

ABN har inviteret Mari-Louise Nissen fra Grønlands Rejsebureau (Greenland Travel) til fortælle lidt mere om virksomhedens arbejde i både Grønland og Danmark. Desuden stiller Ulla Lynge fra Sermersooq Business Council op for at fortælle om, hvordan erhvervsrådet i den grønlandske hovedstadskommune bidrager til at udvikle kommunen som turistmål - blandt andet gennem initiativet Colourful Nuuk. Hun vil også komme ind på indsatserne i 2017, hvor der sættes fokus på serviceområder med relation til turisterhvervet.

Det grønlandske samfund har store forventninger til turistindustrien i fremtiden - og mødet giver mulighed for at høre mere om, hvordan Grønland kan udnytte den voksende rejselyst.

Tilmelding til mødet den 19. april kan ske til netværksleder Ellen Arnskjold. Hvis man ikke har mulighed for at være til stede i Nuuk, er der også mulighed for at følge mødet online.

Glæde over gode resultater

Nytårsreception på Aalborg Havn

Arctic Business Network og netværkets medlemmer var rigt
 repræsenteret ved receptionen. Her netværksleder Ellen Arnskjold,
Jan Bager fra DC-supply og Poul Hededal, formand for ABN.

Bestyrelsesformanden glædede sig over gode resultater.
Aalborg Havns nytårsreception er traditionelt et af de faste mødesteder i det grønlandsk-danske erhvervsmiljø - og en god del af Arctic Business Networks medlemmer var da også repræsenteret, da receptionen løb af stabelen fredag eftermiddag.

I talerne glædede både bestyrelsesformanden, Aalborgs borgmester Thomas Kastrup Larsen, og havnens direktør Claus Holstein sig over 2016, der havde været et godt år for havnen.

Havnedirektør Claus Holstein vil hjælpe med at effektivisere
 godstransporten mellem Danmark og Grønland.
Begge talerne kom også ind på havnens rolle som bindeled mellem Danmark og Grønland. Claus Holstein sagde blandt andet:

- Vi er ikke bange for konkurrence. Vi har stor respekt for Royal Arctic Lines bestræbelser på at effektivisere godstransporten til og fra Grønland. Derfor har vi også i samtalerne med det grønlandske rederi tilbudt at finde besparelser på 10 millioner kroner årligt som en hjælpende hånd. Og det mener vi er den rigtige måde at gøre tingene på mellem venner.

13. januar 2017

Nytårsreception på den grønlandske repræsentation

God og afslappet stemning

Kim Kielsen talte ved nytårsreceptionen.
Torsdag eftermiddag var Naalakkersuisut vært ved årets nytårsreception på den grønlandske repræsentation i København.

Nytårskuren er traditionelt et samlingssted for alle venner af Grønland, og netværksleder Ellen Arnskjold fra Arctic Business Network var selvfølgelig også til stede. Hun fortæller, at nytårskuren forløb i en god og afslappet stemning:

 - Det var en synlig glad og tilfreds Kim Kielsen, der med et stort smil bød velkommen. Kielsen understregede, at man er klar over, at der er mange steder, hvor man samles og taler de grønlandske interesser og om grønlandske forhold med en klar adresse til blandt andet de grønlandske huse og netværk som Arctic Business Netvork.

 Kim Kielsen noterede i sin tale, at efter nogle års stilstand tyder meget på, at de internationale mineselskaber igen er begyndt at interessere sig for den grønlandske undergrund. Landsstyreformanden var også tilfreds med, at det er lykkedes at komme i gang med nogle af de store infrastrukturprojekter.

Kim Kielsen kom også ind på de grønlandske børns vilkår: - Året 2016 var udnævnt til børnenes år – vi er ikke blevet færdige med det arbejde, men vi vil gerne nå længere, så 2017 er også børnenes år så vi kan fortsætte arbejdet.

Formanden for Naalakkersuisut kom også ind på det debatten om den grønlandske selvstændighed: - Grønland er på vej mod selvstændighed, og det som foregår nu handler om at fjerne de sten, der ligger på vejen for, at det kan realiseres. Men det er nok først vores børn og børnebørn, som kommer til at gå på vejen.

Se iøvrigt omtalen på Naalakkersuisuts hjemmeside.

12. januar 2017

Et mangfoldigt billede af Arktis

Velbesøgt møde

Dagens panel: Lise-Lotte Terp, Jesper Stig Andersen,
 Stine Bylin Bundgaard og Rasmus Gjedssø Bertelsen.
Alle taler om Arktis - men hvad er Arktis egentlig? Dette vigtige spørgsmål satte Arctic Consensus fokus på i onsdagens udgave af møderækken North Denmark Arctic Dialoque.

Forskeren Rasmus Gjedssø Bertelsen fra Norges Arktiske Universitet i Tromsø og diplomaten, specialkonsulent i udenrigsministeriet Jesper Stig Andersen, kom med nogle bud på, hvordan man definerer det vældige og meget omtalte område allernordligst på kloden.

Arktis er ikke bare et geografisk område defineret af klima, men er også en kulturel zone, et sprogområde, en eller flere økonomiske zoner, men også for eksempel medlemslandene i Arktisk Råd eller medlemmerne at The Arctic Five: Kongeriget Danmark, Norge, Rusland, USA og Canada.

Mødet var velbesøgt. Det er tydeligt, at spørgsmålet optager mange - både videnskabsfolk, politikere, journalister og ikke mindst erhvervfolk.

Mødet blev indledt af en veloplagt Arctic Consensus-direktør Lise-Lotte Terp, der fortalte om Arktisk Hus i Aalborg, som er resultatet af mange års tæt samarbejde mellem en lang række nordjyske aktører og Grønland. Desuden fortalte PhD Stine Bylin Bundgaard om værdien af netværkssamarbejde i et arktisk perspektiv.

Lise-Lotte Terp konstaterede ved dagens opsamling og afslutning, at det var lykkedes at skabe en spændende dialog, som bidrager til at skabe et mere nuanceret og mangfoldigt billede af den måde, man kan trække streger på et kort alt efter politiske interesser, naturens beskaffenhed, indgåede alliancer mellem nationer, historie og geografi, 

11. januar 2017

Fremtidsperspektiver i Arktis

Nordregio præsenterer ny rapport

Nordregio under Nordisk Ministerråd har et
bud på en bæredygtig udvikling i Arktis.
Nordregio, som er et forskningssamarbejde under Nordisk Ministerråd, barsler nu med rapporten "Arctic Future Perspectives", hvor man forsøger at forudsige udviklingen i Arktis med særlig vægt på ungdommens muligheder og en bæredygtig udvikling.

Rapporten bliver præsenteret den 30. januar på et møde i Nordisk Ministerråds lokaler i København.

Blandt oplægsholderne er en række repræsentanter fra den arktiske ungdom og erfarne politikere og embedsmænd som den tidligere islandske præsiden Ólafur Ragnar Grímsson, rektor for Norges Arktiske Universitet i Tromsø Anne Husebekk samt Inga Dora Markussen, der er sekretariatsleder i Vestnordisk Råd og tidligere har været både lokal- og landspolitiker i Grønland. Mødet bliver ledet af Martin Breum.

Læs mere om Artic Future Perspectives. Rapporten vil efter lancering blive tilgængelig her.