14. december 2017

Unge grønlændere i køkkenet

Grønlandsk mad på bordet

Lars Jeppesen "Kok" anretter grønlandsk mad
 sammen med Steen Søholm, Iisaavaraq Kleist
Kristiansen og Kristine Andersen.
Mødet med Grønland har ofte haft skelsættende betydning for mange mennesker. Det gælder også den nordjyske kok, Lars Jeppesen, der i mange år drev restauranten i Aalborg Zoo.

I forbindelse med den zoologiske haves planer om et særligt afsnit for Grønland kom han til den store ø - og har siden besøgt grønland adskillige gange.

For i Grønland fandt Lars Jeppesen, hvad han ikke tøver med at kalde verdens bedste råvarer, der siden har inspireret ham til mange spændende retter. Lars Jeppesen blev desuden engagereret i den grønlandske befolkning - og ikke mindst ungdommen, som han betragter som landets største ressource.

Det er siden blevet til blandt andet undervisning i Sisimiut - og i Aalborg har han dannet sit eget grønlandske kokketeam, der rykker ud, når der skal grønlandsk mad på bordet, for eksempel til nationaldagen, i Det Grønlandske Hus eller som forleden, hvor Folkekirkens Hus i Aalborg havde temaaften om Grønland.

Her bød Lars Jeppesen "Kok" sammen med Iisaavaraq Kleist Kristiansen, Kristine Andersen og Steen Søholm blandt andet på marinerede ammassætter, rejecocktail og lammekød med karrysauce.

- De unge gør det simpelthen bare så godt, konstaterer kokken, der mødte de tre madglade grønlændere i forbindelse med et aktiveringsprojekt på Det Grønlandske Hus i Aalborg.

- Som aktivering betragtet kan et køkken noget, som ikke mange andre projekter byder på. I et køkken lærer man respekt for deadlines og samarbejde, ligesom det er afgørende, at man møder til tiden. For hvis man svigter, går det ud over kollegerne, og det er altså stærkt motiverende, mener Lars Jeppesen, der har flere planer om kokkeriet som pædagogisk værktøj.

Men først går turen i januar til Sydafrika for at undervise - for også i det afrikanske land har man fået øjnene op for Lars Kok, der har arbejdet som freelancer, siden han i sommer sagde jobbet op som restaurationschef i Aalborg Zoo.

Finansdirektør til Siorarsiorfik

Fra luftfart til fast ejendom

Peter Christiansen. Foto: Siorarsiorfik
Siorarsiorfik – Nuuk City Development A/S (NCD) har ansat den 37-årige Peter Christiansen som finans- og vicedirektør.

 Peter Christiansen er uddannet cand.merc. fra Copenhagen Business School og har flere supplerende uddannelser blandt andet ledelse og forhandling.

- Jeg er glad for, at det lokalt er lykkedes at finde en finansdirektør, der har kompetencer inden for økonomistyring på et højere niveau og samtidig har erfaring med forhandlinger på et internationalt niveau, siger administrerende direktør i NCD, Jens B. Frederiksen.

Peter Christiansen kommer fra en stilling som Økonomidirektør i Mittarfeqarfiit og har tidligere i en længere periode været ansat som administrator i Nunaoil A/S. Han har også erfaring med international finansiering, idet han har arbejdet sin økonomisk rådgiver i den canadiske oliebranche.

Peter Christiansen tiltræder sit nye job den 15. januar 2018.

13. december 2017

Bøvl og mangel på arbejdskraft

Ny analyse tager temperaturen på erhvervslivet i Nuuk

Det går godt i Nuuk med fuld beskæftigelse, men der
er for meget bøvl, viser ny konjuktur- og erhvervsanalyse.
Bøvl og manglende arbejdskraft hæmmer væksten i Kommuneqarfik Sermersooq. Det viser en ny erhvervsanalyse, der blev præsenteret tirsdag på et møde på rådhuset i Nuuk.

Det er Sermersooq Business Council (SBC), der har udarbejdet analysen af erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Nuuk. Det er første gang, en sådan analyse laves, og SBC har nu overdraget resultaterne til Kommuneqarfik Sermersooq, der vil bruge konklusionerne i det daglige arbejde med at skabe grobund for vækst i kommunen.

Analysen er baseret på spørgeskemaer udfyldt af 191 virksomheder i Nuuk, hvilket svarer til 16,3 procent af byens virksomheder. Spørgeskemaerne er efterfølende blevet fulgt op med interviews med en række virksomhedsledere. Virksomhederne har blandt andet svaret på spørgsmål som: Hvad er forventningerne til næste år? Hvad fokuserer ledelsen på? Og hvilke faktorer hæmmer væksten i din virksomhed?

I analysen havde virksomhederne mulighed for at vælge mellem 12 forskellige potentielle væksthæmmende faktorer. I det store hele var der dødt løb mellem de enkelte faktorer. De to, der fik flest stemmer, var imidlertid mangel på langsigtet planlægning og for langsommelig sagsbehandling hos det offentlige. Mange virksomheder pegede også på manglende arbejdskraft som væksthæmmer.

Borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Asii Chemnitz Narup, er glad for initiativet fra erhvervsrådet.

- Alt for mange beslutninger her i landet bliver truffet på baggrund af antagelser og gæt. Derfor hilser jeg alle forsøg på at skaffe reel viden velkommen,siger Asii Chemnitz Narup.

Det er tanken, at der skal foretages en ny Konjunkturanalyse og en ny Kompetenceanalyse i Nuuk en gang om året, lige som analysen skal udbredes til at omfatte hele Kommuneqarfik Sermersooq.

Resultaterne af analysen er samlet i tre små hæfter, der alle kan downloades på Sermersooq Business Councils hjemmeside.

12. december 2017

Snart gang i anorthosit-udvinding

Hektisk anlægssæson i det kommende anorthosit-brud ved Kangerlussuaq

Hudson Resources en nu næsten klar til at begynde
 udvindingen af anorthosit i bruddet nær Kangerlussuaq.
Foto: Hudson Resources
- Vi stiler mod at begynde produktionen i anden halvdel af 2018. Det siger James Tuer, president i Hudson Resources i en pressemeddelse, hvor selskabet gør status over aktiviteterne i den kommende anothorsit-udvinding i et åbent brud ved Kangerlussuaq.

Selskabet har haft travlt i 2017 og er nu færdig med al støbearbejdet på pladsen. Der er blevet bygget et tankanlæg til 500.000 liter fuel og mandskabsbarakker til 44 medarbejdere, ligesom havneanlægget også er færdigt. Man har allerede haft tre anløb - blandt andet af Royal Arctic Lines største containerskib, Naja Arctica. Vejnettet i området er blevet udvidet, så der nu er i alt fire kilometer vej.

Hudson oplyser også, at man er næsten færdig med den store lagerhal, der skal rumme råvaren, inden den afskibes. Anorthosit bruges som tilsætningsstof i glasfiber og maling - og man er godt i gang med forhandlingerne med de kommende aftagere.

Det er planen, at det resterende anlægsarbejde skal gå i gang i april 2018 - og så stiler man altså efter produktion i anden halvdel af 2018. Der er indgået en IBA-aftale, der sikrer den lokale beskæftigelse ved projektet.

Hudson Resources har lagt en del billeder fra arbejdet ud på selskabets hjemmeside. Her er et par smagsprøver:
Det store anlæg set fra søsiden. Foto: Hudson Resources
Beboelsesmodulerne er overtaget fra en byggeplads i Nuuk.
Foto: Hudson Resources
Så er strømmen installeret i barakkerne. Foto: Hudson Resources
Arbejderne i gang med at støbe fundamentet til
anorthosit-anlæggets store stenknuser. Foto: Hudson Resources
Det store tankanlæg, som kan rumme 500.000
 liter fuel, er færdigt. Foto: Hudson Resources

Grønlandske rejeskaller til Norge

Rejer udnyttes til sidste skal

Royal Greenland er kendt for sine rejer, men leverer
også rejemel til norske lakseopdrættere, så laksen
 får den rigtige røde farve. Foto: Royal Greenland
Royal Greenland benytter rejeskaller til produktion af rejemel, der bliver solgt til Norge. Den årlige produktion af rejemel på 500 tons stammer fra rejer, der bliver indhandlet til Royal Greenlands fabrik i Ilulissat. I Norge benyttes rejemelet som laksefoder.

- Rejemel benyttes blandt andet til foder til opdrættede laks. Det siges, at rejemel gør fiskekødet rødt, fortæller fungerende driftsleder i Royal Greenlands fabrik i Ilulissat, Frank Nikolaisen, i en artikel på Royal Greenlands hjemmeside.

Da det for tiden går rigtigt godt med indhandlingen af rejer, går det dermed også godt med produktionen af rejemel. Når der for eksempel indhandles 68 tons rejer, bliver de til 20 tons færdigproducerede rejer, mens de resterende 40 tons bliver produceret til rejemel, forklarer Frank Nicolaisen.

- Når de indhandlede rejer er blevet pillet, sorteres skallerne fra og overføres via maskinen til produktion af rejemel. Hvis for eksempel skallerne vejer 40 tons, produceres der tre tons rejemel siger, Frank Nicolaisen.

- Når væsken af rejerne er siet fra, centrifugerer maskinen skallerne to gange, hvorefter de tørres i en bestemt temperatur. Når skallerne er tørre, knuses de i små stykker, der er mindre end en millimeter, hvorefter rejemelet pakkes i sække på en ton med en maskine, siger Frank Nicolaisen.

Når rejemelproduktionen foregår kontinuerligt, kan fabrikken producere en ton rejemel på fire timer, forklarer driftslederen. Det er kun på fabrikkerne i Ilulissat og Sisimiut Royal Greenland producerer rejer.

Tog til Tromsø

Omkostningerne ved ny jernbane analyseres

Under besættelsen arbejdede tyskerne på at udbygge
det norske jernbanenet i Nordnorge, men arbejdet blev
 ikke færdigt inden kapitulationen. Foto: Wikipedia
Akkurat som man i Danmark brugte årtier på at diskutere Storebæltsbroen, så har man i Norge i mange år diskuteret en udvidelse af det norske jernbanenet på den 400 kilometer lange strækning mellem Fauske syd for Bodø og nordover til Tromsø.

Debatten er nu blusset op igen, efter at det norske transport- og kommunikationsminister Ketil Solvik-Olsen har bestilt en ny analyse, der skal kortlægge omkostningerne og de miljømæssige konsekvenser af jernbane på strækningen.

- En jernbaneforbindelse til Tromsø vil være miljøvenlig, men det er kostbart at bygge jernbaner, så miljøgevinsten må holdes op mod de miljømæssige fordele, siger ministeren

Et overslag i 2011 pegede på, at det vil koste mellem 40 og 60 milliarder norske kroner at bygge den nye jernbanestrækning.

Drømmen om en nordnorsk jernbane var tæt på at blive realiseret under anden verdenskrig. Den tyske besættelsesmagt påbegyndte byggeriet blandt andet med russiske tvangsarbejdere, men efter det tyske nederlag blev byggeriet indstillet. Blandt andet blev der sprængt en del tunneller, der enten senere er blevet ændret til vejtunneller eller simpelthen forladt. Visse steder - blandt andet nær Knut Hamsums hjemby Hamsund - ses traceen tydeligt, ligesom der er ruiner efter flere broer.

I Tromsø har man forlængst taget forskud på glæderne. Værtshuset JTromsø Jernbanestation er et af byens mest populære mødesteder.

Nyt inspektionsfartøj

Tredie skib i Knud Rasmussen-klassen

Lauge Koch fotograferet nær Korsør under en af de seneste
 måneders testsejladsen. Foto: Forsvaret.dk.
Det danske søværn overtog mandag inspektionsfartøjet Lauge Koch, der erstatter inspektionskutteren Tulugaq, der udgik af flådens tal for en uge siden. I lighed med de øvrige inspektionsskibe og -fartøjer bliver Lauge Koch tilknyttet 1. eskadre, der er hjemmehørende i Frederikshavn.

Det nye inspektionsfartøj er det sidste i en serie på tre skibe i Knud Rasmussen-klassen, der er bygget specielt til tjeneste i de arktiske farvande ved Grønland og ved Færøerne. Inspektionsfartøjerne løser blandt andet opgaver som fiskeriinspektion, søredning, suverænitetshævdelse, søopmåling og isbrydningsopgaver.

 Lauge Koch er konstrueret med et helikopterdæk, så den kan modtage og tanke helikoptere, som kommer fra et skib af Thetis-klassen eller en fregat/støtteskib. Derved udvider Lauge Koch forsvarets evne til at operere over store afstande i Nordatlanten betragteligt. Skibet er også bygget til at kunne få monteret antiubådstorpedoer og luftforsvarsmissiler, hvis behovet opstår.

Ved Grønland og Færøerne løser inspektionsskibe og inspektionsfartøjerne de opgaver, de pålægges af Arktisk Kommando. I hver besætning indgår et kontrolhold, der med gummibåd eller helikopter kan overføres til fiskeskibe for at kontrollere fangst, last, redskaber og skibspapirer.

Lauge Koch er opkaldt efter polarforskeren og geologen Lauge Koch (1892-1964), der deltog og ledede en række ekspeditioner til Grønland, og som blandt er kendt for i 1948 at opdage bly-forekomsten ved Mestersvig.

7. december 2017

Julehilsen i kassen

Så er det jul...

DR byder altid på et spektakulært show.
Det var et tilløbsstykke af rang, da Danmarks Radio onsdag aften indspillede den populære "Julehilsen til Grønland" i Musikkens Hus i Aalborg. De 1300 pladser blev udsolgt på få minutter, og mange af tilskuerne har tilbragt nogle nervøse måneder på ventelisten.

Blandt tilskuerne sås mange kendte fra det grønlandsk-danske miljø i Nordjylland, som fik en stor og rørende oplevelse. Årets udgave af programmet stod i tsunamiens tegn, og lommetørklæderne måtte frem allerede før den traditionsrige afslutning med "Guuterput".

Underholdningen var lagt i hænderne på Nive and the Deer Children, Da Bartili Crew, det grønlandske kor i Nordjylland Ikinngutigiit, strygere fra Aalborg Symfoniorkester og ikke mindst Karina Møller, der rørte alle med sin støttesang til ofrene for sommerens tsunamikatastrofe ved Uummannaq. Værterne for julehilsen var i lighed med sidste år Maria Motzfeldt og Tim Vladimir.

Udover selve showet havde publikum også mulighed for at sende en hilsen til venner og bekendte i Grønland foran et kamera. Hilsenerne kan ses på KNR's og DR's hjemmesider, når Julehilsen til Grønland udsendes på KNR og DR1 den 17. december.
Erhvervsfolk i julehumør: Hotel Nordbo-bestyrelsesformanden
Allan Jensen (th) havde taget konen og en kammerat med
 til Julehilsen til Grønland.
Erhvervsfolk i julehumør: Inu:IT-stifter
 Martin Gjødvad havde familien med i byen.
Der var udsolgt i Musikkens Hus.
Karina Møller berørte alle med en støttesang
til tsunami-ofrene fra Uummannaq-fjorden.
Publikum fik mulighed for at sende en julehilsen hjem til Grønland
foran et kamera. Hilsenerne bliver bragt på KNR's og DR's hjemmesider,
når programmet bliver udsendt den 17. december.

6. december 2017

DTU samler arktiske aktiviteter

Drøm om teknisk universitet i Sisimiut

DTU driver blandt andet den arktiske
 diplomingeniøruddannelse, ARTEK, i Sisimiut.
Den 1. januar 2018 etablerer DTU centret Arctic DTU, som får til opgave at fremme DTU’s virksomhed i Grønland og aktiviteter med arktisk perspektiv inden for forskning, uddannelse, innovation og forskningsbaseret rådgivning. Centeret får ansvar for at koordinere og videreformidle DTU’s arktiske aktiviteter på tværs af universitetet.

Med etableringen af det nye center sammenlægger DTU Center for Arktisk Teknologi (ARTEK) og Center for Polare Aktiviteter (Polar DTU). Det nye center vil bygge videre på Polar DTU’s og ARTEK’s gode netværk, velfungerende samarbejder og hidtidige resultater.

DTU’s rektor Anders O. Bjarklev besøgte i august 2017 nogle af de steder i Grønland, hvor DTU i dag er til stede, og fremhæver betydningen af DTU’s arktiske aktiviteter:

- DTU er nok det danske universitet, der er mest massivt til stede i de polare egne. Vi har været aktive i Grønland i mange år inden for uddannelse, forskning og rådgivning, og vil gerne gøre endnu mere. Klimaforandringerne vil ændre menneskets levevilkår dramatisk i de kommende årtier. Udviklingen er allerede mærkbar, og i de kommende årtier vil den accelerere endnu hurtigere end hidtil. Det gælder ikke mindst i de arktiske egne, hvor de smeltende ismasser medfører både lokale og på langt sigt også globale udfordringer. Behovet for forskningsbaseret viden om arktiske forhold er voksende, siger Anders Bjarklev.

Bachelordekan Martin Vigild ser frem til en løbende udvidelse af det gode samarbejde mellem DTU og Grønlands Selvstyre på uddannelsesområdet. I flere end 15 år har DTU uddannet diplomingeniører i arktisk teknologi, hvor en del af uddannelsen foregår i Sisimiut, og aktuelt udvikler DTU en ny diplomingeniøruddannelse i fiskeriteknologi efter samme model.

Arctic DTU bliver organisatorisk forankret på DTU Byg, og etableres med centerleder, sekretariat og base på både DTU Lyngby og Sisimiut Campus. Diplomingeniøruddannelsen i Arktisk Teknologi drives videre under navnet ARTEK.

Institutdirektør på DTU Byg, Niels-Jørgen Aagaard, glæder sig over, at DTU samler sine aktiviteter i Grønland og Arktis og pointerer, at DTU med det nye center står stærkt til at udbygge og udvikle universitetets aktiviteter i Grønland og resten af Arktis, og på denne bredere basis kan udvikle et arktisk teknisk universitet med rod i Sisimiut, Grønland.

Grønlandsk selvstændighed

Free association: Hvad skal det kunne og hvad koster det?

Mikkel Underlin Østergård, som til dagligt arbejder i Arctic Consensus, blev fornylig kandidat ved Aalborg Universitet med speciale i arktiske studier. Specialet handlede om grønlandsk selvstændighed og mulighederne for en såkaldt "free association". I Sermitsiaq nr. 47, der udkom 24. november, forklarer Mikkel Underlin Østergaard problemstillingen i en mini-kronik, som vi har fået lov at låne.

Af Mikkel Underlin Østergaard

Mikkel Underlin Østergaard.
Den Grønlandske Forfatningskommission arbejder på en forfatning i to tempi; ’det langsomme’ og ’det hurtige’ exit fra Rigsfællesskabet. Det har der været stor opmærksomhed omkring. Men det har været diskuteret meget lidt, hvad der ligger i kommissionens arbejde med at muliggøre en 'free association' aftale. Det er ellers helt afgørende at få diskuteret.

Free association blev introduceret efter afslutningen på 2. verdenskrig, som et led i FNs afkoloniseringsproces. Free association er en aftale mellem to selvstændige stater, typisk en tidligere koloni og en tidligere kolonimagt. Efter aftale varetager den tidligere kolonimagt en række statsfunktioner for den tidligere koloni. Det kan blandt andet være statsborgerskab og udenrigspolitik, men alle opgaver kan principielt være en del af aftalen.

I en free association aftale kan en anden stat løfte en række opgaver i det grønlandske samfund. Det kan blive nødvendigt, hvis befolkningen vælger at stemme for ’det hurtige' exit. Mulighederne ville være mange, da free association dækker over forskellige ordninger - men, som det fremgår af mit kandidatspeciale, betyder det ikke, at der er frit valg på alle hylder. Bestemte muligheder hænger sammen med bestemte begrænsninger.

Free association kombinerer elementer af selvstændighed og integration. Selvstændighed er altså ikke en absolut størrelse - noget man enten har eller ikke har. I stedet er der forskellige måder at være selvstændig på og forskellige måder at bruge selvstændighed på. De valg har betydning for, hvor den formelle suverænitet er placeret. Og den formelle placering af suverænitet, kan være afgørende for af blive en del af internationale organisationer, men ikke nødvendigvis.

Nogle organisationer optager lande, som ikke er fuldt ud selvstændige, men som har ansvar for arbejdsområdet, som organisationen beskæftiger sig med, såsom UNESCO. I andre tilfælde er det ikke nok at have ansvar over konkrete arbejdsområder - her spiller statsborgerskab også ind. Der vil blive lukket af for medlemskab i nogle organisationer, såsom FN, hvis borgerne i den tidligere koloni fortsat har statsborgerskab i den tidligere kolonimagt.

I internationale organisationer er der forskellige krav til medlemskab og derfor er det nødvendigt, at Forfatningskommissionen gør det klart, i hvilke organisationer Grønland ønsker medlemskab.

Herefter skal kravene til medlemskab og hvordan de hænger sammen med en free association aftale undersøges. En situation kan måske opstå, hvor den grønlandske befolkning står med valget om at stille op under eget flag ved OL - eller at have dansk statsborgerskab og ret til fri mobilitet i hele EU.

Det må være en del af Forfatningskommissionens arbejde at afklare, hvor man vil havne, før man præsenterer udkast til forfatningen. Det skal særligt afklares, hvis man anbefaler ’det hurtige’ exit med forventningen om, at man kan få en free association aftale, som både giver frihed og sikkerhed.