30. november 2016

Genbrug af paller

Cirkulær økonomi er også CSR

Også Arctic Business Network fokuserer på den
cirkulære økonomi. Tidligere på året fortalte Per Kaldvig
fra GEUS om den cirkulære økonomi på et medlemsmøde,
og Arctic Business Network har nedsat en fokusgruppe
for affald og genanvendelse.
Transportpaller er en stor ressource. Det mener direktør Hans Gerstrøm fra flytte- og speditionsvirksomheden Usisaat i Nuuk.

- Træpallerne kan knuses og findeles til træflis, som vi bruger til vores stokerfyr, der kan opvarme flere af virksomhedens store haller og på den måde sparer vi penge til olie, samtidig med at det er bedre for miljøet, forklarede Hans Gerstrøm, da han i sidste uge deltog i CSR Greenlands årlige konference, der denne gang havde fokus på miljø og cirkulær økonomi.

Gerstrøms ideer er et eksempel på den cirkulære økonomiske tankegang, der breder sig mange steder i verden. Hvor produktionsvirksomhederne hidtil har tænkt mest i en lineær økonomi, hvor man starter med et råstof, der forarbejdes, bruges og bortskaffes, så kommer der nu stadigt mere opmærksomhed på, at de enkelte dele af et produkt kan genbruges i andre sammenhænge og at affald kan være af værdi.

CSR Greenland havde inviteret to udenlandske talere til konferencen. En af dem var Stephanie Hubold, der arbejder for den internationale Ellen MacArthur Foundation. Den har til formål at udbrede kendskabet til og påvirke udviklingen hen imod en mere cirkulær økonomi hos såvel offentlige myndigheder og instanser, og private virksomheder.

- Hvis vi fortsætter som hidtil med at producere nyt,  tømmer vi verdens lagre af råstoffer og råvarer, og da det samtidig er god økonomi i at genbruge såvel biologisk som teknologisk, så er det den rigtige vej at gå, var budskabet fra Stephanie Hubold.

Konferencens anden udenlandske taler, Sofia Ritzén, der er professor på Royal Institute of Technology i Stockholm og forsker i blandt andet innovation og produkt-design. Hun ser en tendens til, at bæredygtighed i stigende omfang opfattes som en forretningsmulighed mere end en hæmsko for virksomhederne.

- Drivkrafterne er blandt andet, at virksomhederne ønsker at blive opfattet som ansvarlige, der er flere regler og mere lovgivning, kunderne efterspørger det, og råvarer bliver dyrere. Alt dette er tilsammen med til at drive en mere bæredygtig udvikling frem. Der er fokus på at mindske den negative miljøpåvirkning, og eksempler på dette er fx e-bøger, car-pooling og salg af service i stedet for produkter, sagde Sofia Ritzén.

29. november 2016

Jubel over isbjørnefødsel

Aalborg Zoo har fået tre nyfødte isbjørneunger

Familieforøgelse hos isbjørnene i Aalborg Zoo.
Jubelen og stoltheden er stor i Aalborg Zoo, efter at en af havens isbjørne, Malik, lørdag morgen fødte hele tre unger.

- Så vidt vi ved, er det første gang, at en isbjørn i fangenskab føder tre unger, jubler en stolt direktør Henrik Vesterskov Johansen, samtidig med at han forsøger at holde benene på jorden. Forleden døde to isbjørneunger kort efter fødslen i Skandinavisk Dyrepark.

- Men alle tre unger ser sunde ud og er cirka lige store, så vi er optimister, siger Johansen.

For Aalborg Zoo kommer den lykkelige begivenhed på det helt rigtige tidspunkt. Haven har planer om at omdanne et større område til et grønlandsk temaområde. I forvejen har Aalborg Zoo landets flotteste og mest naturtro isbjørneanlæg.

- Fødslen er en helt enestående reklame for vores planer, siger direktøren.

Der vil gå nogen tid, inden offentligheden kan møde de små isbjørne i virkeligheden. Indtil videre dier de på livet løs i isbjørnehulen sammen med moderen, og først når de bliver større, bliver de lukket ud i den barske virkelighed.

Indtil da kan man følge de små isbjørne på Aalborg Zoo's hjemmeside, hvor to webcams transmitterer live fra isbjørnehulen.

Kritik af retssikkerheden i Grønland

Danske myndigheder har ansvaret

Debatten om retssikkerheden må ske i respekt for
de grønlandske forhold, fastslår Advokatsamfundet.
Grønland bør være en retskreds, og forsvarerne bør have bedre rådgivning og uddannelse. Det er nogle af anbefalingerne i en rapport, som Advokatsamtundet netop er barslet med og hvor man tager temperaturen på den grønlandske retssikkerhed.

Det står ikke for godt til med sikkerheden, afslører rapporten, der derfor kommer med en række anbefalinger til ændringer. Blandt andet har der været betydelige problemer med sagspuklen, som har betydet meget lang behandlingstid i de grønlandske retssale.

I en pressemeddelelse slår Advokatsamfundet fast, at der findes mange markante forskelle mellem det danske og grønlandske retssystem, og derfor er det vigtigt at understrege, at en debat om retssikkerhed må ske med respekt for de kulturelle, geografiske og demografiske forhold, der er gældende i Grønland.

- Når vi skal placere ansvaret for forholdene i det grønlandske retsvæsen, så vil jeg gerne understrege, at pilen kun kan pege et sted hen, nemlig på de danske myndigheder, da retsvæsenet jo er et rigsanliggende. Og jeg håber, at vi med vores arbejde kan være med til at skabe den nødvendige fokus på området og skabe debat om disse vigtige emner, så der gennemføres forbedringer, siger Martin Lavesen, der er formand for Advokatrådets arbejdsgruppe.

Advokatsamfundet er en interesseorganisation for advokater i hele Rigsfællesskabet og har blandt andet til opgave at virke til gavn for retssamfundet og sætte fokus på retssikkerheden, hvor rådet ser et behov for det.

Advokatsamfundets rapport bliver præsenteret på et debatmøde i Nuuk 30. november. Rapporten om den grønlandske retssikkerhed kan læses her.

I forbindelse med rapporten bringer fagbladet "Advokaten" et tema om det grønlandske retssystem og blandt andet et portræt af Peter Schriver fra Nuna Advokater, der har boet 17 år i Grønland. Advokaten kan læses her.

28. november 2016

Ønske om tæt samarbejde

Opbakning til nye grundlove

Den ny regering vil arbejde sammen med de
 grønlandske og færøske folketingsmedlemmer.
Vi prioriterer et tæt samarbejde i rigsfællesskabet om Arktis og om vores internationale arbejde i blandt andet Arktisk Råd, hedder det i det 86 sider og 22.356 ord lange grundlag for den nye danske regering bestående af Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Bagerst i det store dokument er der et kort afsnit om Rigsfællesskabet.

Regeringen slår fast, at et eventuelt spørgsmål om selvstændighed afgøres af det grønlandske og det færøske folk, men at man i øvrigt bakker op om landenes bestræbelser på at lave egne grundlove, så længe disse kan holdes inden for Rigsfællesskabets rammer.

Der lægges op til et tæt samarbejde med de grønlandske og de færøske folketingsmedlemmer:

- Vi ønsker et konstruktivt samarbejde med Færøerne og Grønland. Vi vil i forbindelse med større forligsforhandlinger i relevant omfang have særskilte drøftelser med medlemmer af Folketinget fra Færøerne og Grønland.

Regeringen vil i samarbejde med Færøerne og Grønland fortsætte arbejdet med at reducere grænsehindringer - og så vil man arbejde for, at de områder, som Danmark har ansvaret for, får samme standard som i Danmark - dog med forbehold for de særlige, lokale forhold.

Denny regering ønsker at få løst problemerne i forbindelse med Thule - både servicekontrakten og forureningen ved Camp Century:

- Vi anerkender den betydning, som Thulebasen har for Grønland, og vi vil sammen med Naalakkersuisut arbejde for en løsning af sagen om servicekontrakten. Der er taget initiativ til at afdække omfanget af forureningen fra Camp Century, herunder at udvide den eksisterende klimamonitering til området. Regeringen vil efterfølgende vurdere behovet for en miljøundersøgelse af mulig forurening dér, hedder det i regeringsgrundlaget, der også lover bedre forhold for grønlænderne i Danmark:

- Vi vil fortsætte arbejdet for at styrke inklusionen af grønlændere i Danmark, herunder forbedre forholdene for socialt udsatte grønlændere.

Læs regeringsgrundlaget.

25. november 2016

Fortsat stor interesse for råstoffer

Mindre mineprojekter til gavn for Grønland

Greenland Conference bød på
spændende paneldebatter. Mobilfoto.
Interessen for de grønlandske råstoffer lever fortsat. Det  blev bevist torsdag, da Dansk Industri, Greenland Business og Arctic Cluster of Raw Materials holdt den årlige Greenland Conference.

- Konferencen havde fokus på investeringsklimaet i Grønland. Deltagerne blev mindet om, at der er kommet flere nye mulige finansieringskilder de seneste år, eks. Nordisk Investeringsbank, Den Europæiske Investeringsbank, EKF og Vækstfonden. Det er godt ikke alene for råstofbranchen, men det grønlandske erhvervsliv som helhed, siger Arctic Business Networks netværksleder Ellen Arnskjold, der deltog i konferencen sammen med en lang række af netværkets medlemmer.

- Vi vil formodentlig i de kommende år se et antal mindre miner komme i gang, sagde professor Minik Rosing, der blandt andet har stået bag rapporten ”Til gavn for Grønland”, hvor perspektiverne i en grønlandsk råstofindustri blev analyseret.

- De mindre miner er godt for Grønland, for det skaber erfaring, udvikling og involvering af lokale virksomheder, sagde professoren.

Han blev bakket op af Christian Motzfeldt fra Vækstfonden og Greenland Venture:
- De mindre miner er væsentlige, for de stimulerer til yderligere aktiviteter.

Direktøren for Grønlands Erhverv anslog også de positive toner, selv om han mener, at ansøgningsprocesserne til råstofprojekterne godt kan strømlines:

- Det gælder om at være klar, når tidsvinduet åbner sig, sagde den grønlandske arbejdsgiverdirektør.
Der var stor tilfredshed med konferencen, der samlede godt 200 deltagere, blandt andet siger et Arctic Business Networks medlemmer:

- Det er bemærkelsesværdigt, at der er så stor interesse for de grønlandske råstoffer. De mange deltagere vidner om, at den årlige konference er et spændende arrangement, hvor specielt medlemmerne af Arctic Business Network har mulighed for at udbygge deres relationer på området, siger Thomas Albrechtsen fra Blue Water Shipping.

Ellen Arnskjold tilføjer, at mødesteder som Greenland Conference har stor bevågenhed fra Arctic Business Networks side:

- Vi repræsenterer jo virksomheder med mange års erfaring i samarbejde over Atlanten, og vi kender de lokale forhold. Det er en afgørende parameter i områder med en udfordrende eller endog slet ingen fast etableret infrastruktur.

Udbyttet af Greenland Conference vil på et senere tidspunkt blive diskuteret i ABN’s fokusgruppe for råstoffer.

23. november 2016

Australien bygger isbryder

Stort dansk islæt i australsk isbryderprojekt

Sådan kommer den australske isbryder til at se ud.
Foto: Damen, DMS Maritime, Knud E. Hansen A/S
Mens Danmark er i gang med afvikle sin isbryderflåde, er der anderledes boller på suppen i Australien, hvor regeringen i øjeblikket er ved at bygge en ny isbryder. Nybygningen skal ifølge en pressemeddelelse fra det australske statsministerium være klar fra oktober 2019.

Isbryderen står for logistikken mellem Australien og Antarktis, hvor australierne har store forskningsinteresser og vil desuden være en del af den australske tilstedeværelse i de kolde farvande syd for kontinentet.

Den nye isbryder, der endnu ikke er navngivet, forventes at få en levetid på 30 år og kommer til at koste 1,9 milliarder australske dollars. Den skal afløse en anden isbryder, Borealis Australis.

Virksomheden MAN Diesel & Turbo har netop fået ordren på maskinerne til den ny isbryder, fortæller fagbladet Søfart. MAN Diesel og Turbo holder til i Frederikshavn, hvor også de danske statsisbrydere indtil for nylig havde base.

Stregerne til det nye skib er blevet slået i Helsingør hos de rådgivende skibsingeniører hos Knud E. Hansen. Firmaets administrerende direktør, Finn Wollesen, siger til Søfart, at Knud E. Hansen har udført designet af den store, avancerede isbryder for det australske selskab DMS Maritime, der er blevet valgt af den australske stat til at forestå tender-, design- og byggeprocessen af isbryderen. Det er Knud E. Hansens ejer, den hollandske værftsgruppe Damen, der skal bygge skibet.

Forlig om finanslov

Vismand rynker panden

Forlig om finanslov. Foto: Tusagasiivik
Et flertal af Inatsisartuts partier bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit, Parti Naleraq og Atassut er blevet enige om at indgå en aftale om den grønlandske finanslov for 2017.

Aftalen kommer efter regeringsskiftet sidste måned og byder blandt andet på øgede udgifter til servicekontrakterne på trafikområdet i forhold til det oprindelige finanslovforslag. Desuden peger forligskredsen på, at der afsættes der midler til særlige indsatser for udsatte børn og unge samt til etablering af et børneafsnit på DIH.

Forliget blev indgået i weekenden, hvor Inatsisartut også godkendte et forslag til en forfatningskommision, der skal bane vejen for en grønlandsk grundlov.

Med det nye finanslovsforslag håber regeringspartierne at slutte debatten om servicekontrakterne, der har været udsat for massiv kritik i især Sydgrønland.

I forhold til det oprindelige finanslovforslag er der tale om øgede udgifter, så det forventede overskud i 2017 er reduceret til godt 21 millioner kroner og underskuddet over en fireårig periode ender på 145 millioner kroner.

Det har fået panderynkerne frem hos formand for Det Økonomiske Råd i Grønland, økonomiprofessor Torben M. Andersen, der gerne havde set, at øjeblikkets gode økonomi var blevet brugt til konsolidering:

- Der har været en god økonomi, og det havde været hensigtsmæssigt at de offentlige finanser bliver polstret i de gode år, så de har noget at stå imod med i de dårlige år. Den polstring sker ikke, og det betyder, at man kommer i en mere sårbar situation i fremtiden, siger Torben M. Andersen til den grønlandske Radioavis.

22. november 2016

Ph.d. i netværk

Forsker samarbejder med Arctic Business Network

Stine Bylin Bundgaard har forsket i arktiske
erhvervsnetværk. Mobilfoto: AC/Verena Huppert
Stine Bylin Bundgaard kan nu smykke sig med ph.d.-titlen, efter at hun den 3. november forsvarede sin afhandling om erhvervsnetværk. Afhandlingen handlede om Arctic Business Netværk og viser kort fortalt, at det kan betale sig for virksomheder at være med i netværk - og at udbyttet vokser i takt med engagementet.

I forbindelse med afhandlingen har Stine Bylin Bundgaard interviewet en række af ABN's medlemsvirksomheder. Hun er meget glad for samarbejdet med erhvervslivet:

- Det har været en spændende proces både fagligt og personligt. Specielt har jeg været glad for det gode samarbejde med virksomhederne i Arctic Business Network, som har taget godt imod mig - og som har været en helt uvurderlig kilde til min afhandling. Uden interviewrunden, der har givet min afhandling et stærkt empirisk grundlag, var afhandlingen slet ikke blevet til noget. Det vil jeg gerne rettte en stor tak til virksomhederne for.

Forsvaret af afhandlingen foregik på Center for Logistik og Samarbejde. Efter forsvaret var der reception, hvor både familie, venner, kolleger og  repræsentanter for erhvervslivet ønskede tillykke.

Interesserede kan rekvirere afhandlingen hos Stine Bylin Bundgaard.

21. november 2016

Brand på Nuka Arctica

Ingen skade på mandskab eller gods

Brand i maskinrummet forsinker 
Nuka Arctica. Foto: RAL
Royal Arctic Lines containerskib Nuka Arctica undervejs mod Grønland blev fredag ramt af en brand i maskinrummet. Det lykkedes besætningen at slukke branden. Der er ikke sket skade på hverken mandskab eller gods.

Efter branden vendte Nuka Arctica med reduceret fart mod Frederikshavn, hvor skibet blev repareret. Søndag genoptog Nuka turen mod Grønland med fire dages forsinkelse.

Forsinkelsen vil blive indhentet i løbet af de kommende rejser, således at man er tilbage i planen primo december, oplyser rederiet. Ændringerne i fartplanen vil blive meddelt senere.

18. november 2016

Rekruttering på baggrund af facts

Royal Greenland bruger statistik og antropologer til at styrke rekrutteringen

Stor interesse for medlemsmøde i
Arctic Business Network om Royal Greenlands
 udfordringer på rekrutteringsfronten.
- En af vores store udfordringer er, at uddannelsesniveauet i Grønland ikke er på højde med andre lande, som vi kan sammenligne os med.  Der er simpelthen ikke kvalificerede medarbejdere til, at vi kan konkurrere lige op med konkurrenter fra Europa, Nordamerika og Asien, forklarede direktør Jens K. Lyberth fra Royal Greenland, da han torsdag fortalte om den grønlandske fiskekoncerns bestræbelser på at sikre et kompetent rekrutteringsgrundlag til hele koncernens mange arbejdsfunktioner.

- Royal Greenland er som virksomhed udfordret på flere fronter. Dels mangler man personale til fabrikkerne, når råvarerne er der - og dels nærmer en god del af det sejlende personale sig pensionsalderen. Og man bliver altså ikke skipper på en travler til 300 millioner kroner uden en solid erfaring i oppakningen, fortalte Jens K. Lyberth.

Royal Greenland har blandt andet brugt antropologer og Grønlands Statistik i arbejdet.

Jens K. Lyberth: Vi kan lære af andre virksomheder.
Derfor deltager vi aktivt i netværk.
- Vi vil gerne arbejde på baggrund af facts i stedet for uvidenhed. Også selv om betyder, at vi bliver nødt til trykke på de ømme punkter. Det var baggrunden for, at vi indledte et samarbejde med antropologer, der har undersøgt, hvorfor medarbejderne går på arbejde - og også hvorfor de eventuelt ikke går på arbejde. Vi har også et tæt samarbejde med Grønlands Statistik. Takket være deres statistikker kan vi nemlig se, hvor folk arbejder, når de ikke arbejder for Royal Greenland, forklarede Lyberth.

Lyberth nævnte, at man blandt andet har en række medarbejdere, der arbejder på fabrikken i vintermånederne, men som foretrækker at fiske i sommermånederne - og dermed skifter fra at være mearbejdere til leverandører.

Royal Greenland har netop indledt et forsøg med at skaffe foreløbigt 30 kinesiske medarbejdere til fabrikkerne i blandt andet Maniitsooq og Uummanaq.

Efter Jens K. Lyberths indlæg var der paneldebat med deltagere fra Marcod og Arctic Education Network - og mange spørgsmål og synspunkter fra salen.

Mødet i Arctic Business Network var velbesøgt. 25 deltagere i Aalborg, hvor mødet fysisk fandt sted, og desuden en håndfuld deltagere, der via internettet fulgte med fra blandt andet Nuuk.

Jens K. Lyberth var glad for den store interesse:

- Vi har netop meldt os ind i ABN, fordi vi tror på netværkets globale strategi. Vi vil gerne have, at vores medarbejdere kan lære af andre virksomheder - og vi tror også, at andre virksomheder kan lære af os.

- Vi fik mange spændende opmærkshedspunkter på mødet, og vi vil nu sætte os ned og overveje, hvordan vi organiserer en fokusgruppe for HR, siger netværksleder Ellen Arnskjold.

Oplæggene fra netværksmødet kan ses her.