21. september 2017

Skoleelever møder erhvervslivet

Samarbejde mellem virksomheder og skoler 

Forstander Cristel Lund Bøjler fortalte
om de grønlandske handelsuddannelser.
- Mange grønlandske virksomheder har uanset størrelse et tæt samarbejde med folkeskolerne. Det fortalte sekretariatschef Lotte Frank Kirkegaard fra CSR Greenland på et netværksmøde i Arctic Business Network i forbindelse med starten på Seashow 2017.

 - CSR Greenland ønsker at medvirke til, at flere grønlandske unge får en uddannelse - og i den forbindelse er det vigtigt, at de unge møder arbejdspladserne i gulvhøjde, sagde Lotte Frank Kirkegaard og fortalte om et projekt i Aasiaat, hvor stort set alle arbejdspladser havde deltaget.

- Projektet er en succes, der har givet de unge mod på arbejdsmarkedet, og mange unge ringer nu af sig selv for at få et fritidsjob. Det skete ikke tidligere.

 På mødet talte også Cristel Lund Bøjler fra Niuernermik Ilinniarfik, handelsskolen i Nuuk. Hun kunne fortælle om udfordringerne i det daglige, men også om en række uddannelser, der har en høj gennemførelsesprocent.

 Arrangementet foregik om bord på Sarfaq Itttuk og var blevet til i et samarbejde mellem Arctic Education Network og Arctic Business Network. Mødet samlede knap 50 deltagere fra både erhvervslivet og uddannelsessektoren.

Fremgang i Royal Greenland

Røde rejer giver sorte tal i halvårsregnskabet

Royal Greenlands fabrikschef i Paamiut, Ilannguaq
Abrahamsen, med en kasse af  de snekrabber,
 der bidrager til successen.
Det går fortsat godt i Royal Greenland. Der er fremgang i omsætning og overskud, og trods udfordringer inden for logistikken og en uheldig udvikling i den engelske pund som følge af Brexit går det godt med afsætningen af kerneprodukterne, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

 Royal Greenland's omsætning voksede med 9 % i første halvår af 2017 fra 2,4 milliarder kroner i 2016 til 2,6 milliarder kroner i 2017.

Resultatet før skat blev forbedret fra et tab på 7 millioner kroner i første halvår 2016 til et resultat på 32 millioner kroner i indeværende år. Nettoresultatet i de første seks måneder beløber sig til 1 million kroner mod et tab på 12 millioner kroner i samme periode sidste år.

Den rentebærende gæld er nedbragt med 23 millioner kroner og er på samme niveau som sidste år. De to første rater af investeringen i de to nye trawlere er betalt. Egenkapitalen udgør 1,3 milliarder kroner med en soliditet på 31,8 %.

Den positive resultatudvikling bæres især af kerneaktiviteterne skalrejer og snekrabber, men også lagerejer, stenbiderrogn og røgvarer er i fremgang. Især meget stærke markeder i Asien og Nordamerika samt en høj afsætning til Skandinavien har haft positiv indvirkning på resultatudviklingen.

 Til trods for at de landbaserede hellefiskeprodukter på fabrikkerne har været udfordret blandt andet som følge af driftsmæssige problemer hos Royal Arctic Line, følger hellefisken udviklingen fra sidste år, idet de trawlerproducerede produkter har haft større betydning i år.

 Også kerneforretningen kogte og pillede rejer har været udfordret af faldende salgspriser specielt på de små størrelser. De seneste måneders fald i den engelske pundkurs som følge af Brexit har ligeledes påvirket halvårsresultatet negativt med 18 millioner kroner. Salg af hvidfisk, der primært består af grønlandsk torsk, og som i lighed med hellefisken har lidt af forsinket afskibning, er gået ned med 5 % i forhold til sidste år.

Resultatet før skat for hele året forventes på niveau med 12-måneders regnskabet fra sidste år, også selvom flere af de væsentligste valutaer, som Royal Greenland sælger i – herunder GBP, JPY og USD – er faldet markant i forhold til DKK/EUR.

Skibet er ladet med drømme

Seashow 2017 blev en succes

De grønlandske unge havde forberedt sig godt, og
resultaterne blev flittigt sammenlignet og diskuteret.
1500 besøgende unge fik svar på mange af de spørgsmål, der rejser sig, når man skal vælge uddannelse og karriere, da den sejlende uddannelses- og karrieremesse Seashow 2017 i sidste uge gæstede byerne på den grønlandske sydvestkyst.

Om bord på Sarfaq Ittuk var repræsentanter for en lang række grønlandske og danske uddannelsesinstitutioner samt de fleste af de store grønlandske virksomheder. Seashow 2017 besøgte Nuuk, Paamiut, Qaqortoq samt Nanortalik.

Undervejs talte vi med en håndfuld unge for at høre om, hvad de drømmer om - og om Seashow har bragt dem tættere på drømmen.
Gabel Kleist, 15 år, Kangillinguit-skolen i Nuussuaq: 
- Jeg drømmer om at blive læge. Jeg har fået nogle brochurer og hørt om blandt andet GU i Nuuk, som er det første skridt mod fremtiden. Jeg har ikke set eller hørt noget her på messen, som afskrækker mig fra at gå efter en karriere som læge, så det mål holder jeg fast i.

 Lise Nyborg, 14 år, Nuuk Internationale Friskole:
- Jeg elsker at tegne og drømmer om at blive arkitekt eller møbeldesigner. Det har været spændende at snakke med vejlederne om mine muligheder, men først og fremmest er min plan at købe nogle bøger og læse på nettet, inden jeg endelig beslutter mig til, hvordan jeg skal realisere mine drømme. Jeg tror, det er godt at fordybe sig i tingene - og her gør messen ikke den store forskel.

 Aqissiaq Alaufesen, 13 år, Nuussuaq-skolen:
- Jeg kan godt tænke mig at blive soldat og være med, hvor der sker noget. Det var spændende at snakke med et par rigtige soldater på messen, og de havde mange gode tips til mig. Jeg tror ikke, jeg ændrer min plan - og Seashow har ikke givet mig ideer til andre uddannelser.


Linda Albrechtsen, 21 år, Majoriaq i Paamiut:
- Jeg vil gerne være stevardesse, så jeg fik en god snak med folkene fra Air Greenland. Jeg fik en rigtig god vejledning om, hvad jeg skal gøre. Jeg har ikke snakket med andre end Air Greenland, for jobbet som stevardesse er min eneste drøm.

Thomas Albrechtsen, 15 år, Piorsaavik i Paamiut:
Jeg er fast besluttet på, at jeg vil være købmand. Jeg fik en brochure og snakkede med Nivernermik Ilinniarfik om TNI-uddannelsen, som er den bedste uddannelse for mig, når jeg lige bliver et par år ældre. Inden da vil jeg på efterskole i Danmark, så det var også fint, at man kan møde efterskolerne på Seashow.

11. september 2017

Noma køber grønlandsk

Honning fra Narsarsuaq til den verdenskendte restaurant

Ole Guldager er Grønlands eneste biavler.
Biavler Ole Guldager havde en god dag, da han forleden havde besøg af en flok kokke fra den københavnske Michelin-restaurant Noma.

Det endte nemlig i en kulinarisk blåstempling og en ordre på honning fra Narsarsuaq.
- Mængdemæssigt kan vi ikke tale om de helt store sager, for bisæsonen har været temmelig dårlig i år, men det er vores første eksportordre, og det er vi glade for, fortæller Ole Guldager.

Ole Guldager har i en årrække produceret honning i Narsarsuaq. Det er både et eksklusivt og meget efterspurgt produkt blandt turister i Grønland - og nu kommer det altså også på bordet på Noma.

I øvrigt skal deltagerne i årets Seashow, der starter i dag mandag, besøge Ole Guldager og hans bigård, når turen slutter i Narsarsuaq på lørdag.

Sermersooq laver byudviklingssselskab

Opgiver en samlet løsning

Nyt byudviklingsselskab i Nuuk.
Kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq har opgivet at gennemføre udviklingen af hovedstadens nye bydel, Siorarsiorfik, som en samlet løsning og opretter i stedet for et byudviklingsselskab, der skal gennemføre den store plan i små bidder.

Planen indebærer op mod 1600 ny boliger (heraf 400 kommunale), op til tre nye skoler, op til tre nye skolefritidsordninger (AKO’er), op til 10 integrerede børneinstitutioner, en vejforbindelse mellem Qinngorput og Siorarsiorfik, udvikling af øvrig infrastruktur, erhvervsarealer, erhvervslokaler samt muligheden for et overdækket stadion.

 Oprindeligt var byudviklingsprojektet tænkt som et samlet projekt, som skulle tiltrække udførende konsortier bestående af institutionelle investorer og entreprenørvirksomheder. Nu bliver byudviklingsprojektet i stedet opdelt i både store som mindre udbud.

- Der er en risiko for, at en stor samlet pakke med et sammenhængende udbud vil komplicere og fordyre byudviklingen. Med den nye model kan vi høste gevinsten ved i højere grad at få mindre og store lokale entreprenører til at byde på udbuddene og gerne i konsortier med andre, siger Lars Møller-Sørensen, kommunaldirektør i Kommuneqarfik Sermersooq.

- Med et kommunalt byudviklingsselskab bliver processen mere dynamisk og mindre låst. Vokser elevantallet på Nuuks skoler for eksempel ikke i det tempo, vi regner med nu og her, kan vi tilpasse efter det og både skalere op og ned. Med et samlet udbud er der en risiko for at binde sig for en meget stor sum penge i meget lang tid. Mens politikerne udstikker de langsigtede mål og udviklingsplaner, er byudviklingsselskabet helt tæt på og udfører løbende de praktiske og konkrete opgaver, siger Lars Møller-Sørensen.

 Kommuneqarfik Sermersooq indskyder 5 millioner kroner i aktiekapital i det nye selskab og 20 millioner kroner i ansvarlig lånekapital. Derudover får selskabet overført ejerskabet af fire af kommunens boligafdelinger, der er vurderet til 1,3 milliarder kroner.

Kommunens byudviklingsselskab får navnet ”Siorarsiorfik – Nuuk City Development”.

Ny kommunaldirektør

Toppost besat

Lars Møller Sørensen.
Lars Møller-Sørensen, der siden 2014 har været kommunens direktør for Økonomi og Personaleservice og fungerende kommunaldirektør siden december, er blevet udnævnt til kommunaldirektør af kommunalbestyrelsen i Kommunqarfik Sermersooq.

- I kommunalbestyrelsen har vi lært Lars Møller Sørensen at kende som en effektiv og afholdt leder, der har skabt store resultater inden for sine områder, siger borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Asii Chemnitz Narup.

Lars Møller-Sørensen kom til Grønland i 1995 og har siden da været personalechef i Mittarfeqarfiit i 5 år og personale- og økonomidirektør i KNI i 12 år.

7. september 2017

Kritik af grønlandsk erhvervsfremme

Tandhjulene passer ikke sammen

Anita Høegh fra Sisimiut-virksomheden Qiviut
advarede mod at søge iværksætterstøtte. Konfrencen
havde Martin Breum (tv) som ordstyrer.
Anders Günzel-Jensen fra Aarhus-initiativet Nukiga måtte i sidste øjeblik slæbe ekstra borde og stole ind, da Nukiga onsdag holdt grønlandsk erhvervskonference på Centralværkstedet i Aarhus.

Der var en overvældende interesse for konferencen, der satte fokus på forholdene for de grønlandske iværksættere.

De godt 100 tilhørere blev vidner til en konference, hvor der bestemt ikke blev lagt fingre i mellem, når grønlandske iværksættere fortalte om deres hverdag.

- Det grønlandske selvstyre, Naalakkersuisut, og iværksætterne er som to tandhjul, der ikke passer sammen, mente tangproducenten fra Sisimiut, Ulrik Lyberth, der er manden bag en af de seneste års mest omtalte nye grønlandske virksomheder, Maki Seaweed.

Lyberth fik opbakning fra Anita Høegh, der ejer moskusuld-virksomheden Qiviut, der kritiserede Naalakkersuisut for at være et tungt system, hvor den ene hånd ikke ved, hvad den anden gør. Hun advarede direkte mod at søge støtte:

- De fleste virksomheder, der har modtaget erhvervsstøtte fra Naalakkersuisut, er gået nedenom og hjem, advarede hun.

De to iværksættere blev også bakket op af erhvervschef Palle Frederiksen, Kommune Kujalleq, der mente, at Naalakkersuisuts erhvervsfremme mest af alt har karakter af forebyggelse.

På trods af den skarpe tone foregik konferencen i god ro og orden, og fra scenen var der også optimistiske toner i flere af oplæggene. Der er mange støttemuligheder fra både Naalakkersuisut og kommunerne, og også en institution som Vækstfonden er parat til at hjælpe, lød det under konferencen. Heller ikke alle tilhørerne var enig i den skarpe kritik.

Særlig opmærksomhed vakte Jesper Overgaard Lehmann fra Aarhus Universitets agro-økologiske institut, der ser store udviklingsmuligheder i det grønlandske landbrug.

- De dyrkede arealer kan uden problemer fordobles, mener forskeren, der især ser muligheder i kartoffelavl og øget kvægdrift i Sydgrønland.

Konferencen samlede godt 100 deltagere. I forbindelse med konferencen blev der også holdt en messe, hvor man kunne møde et bredt udsnit af både iværksættere og etablerede virksomheder i det grønlandsske erhvervsliv. der var fri adgang til messen, og mange aarhusianere benyttede lejligheden til at lære mere om Grønland. Interessen for Grønland er stor i Smilets By, efter at Royal Arctic Line har annonceret, at man i fremtiden vil bruge Aarhus som basishavn.

5. september 2017

Tak til Lars Kok

Kok søger nye havne

Lars Jeppesen præsenterer grønlandske specialiteter
ved et ABN-arrangement på den grønlandske
nationaldag i år.
Lars Kok Jeppesen, der i en årrække har været kok i Aalborg Zoo og en engageret formidler af grønlanske råvarer, har netop forladt den zoologiske have.

Jeppesen er blandt andet kendt for det store arbejde i forbindelse med den grønlandske nationaldag, der de seneste to år er blevet fejret i Zoo i samarbejde med Det Grønlandske Hus i Aalborg. Kokken har også flere gange været i Grønland for at undervise blandt andet de unge i Sisimiut i forbindelse med Polar Fish-messen i den vestgrønlandske havneby.

Lars Jeppesen vil endnu ikke afsløre, hvad fremtiden bygger på, men han har netop erhvervet et større skib: - Hvis man bliver i samme havn, oplever man ikke livet og verden. Mere om fremtiden senere, fortæller han på Facebook.

- Vi siger Lars mange tak for hans store indsats i Zoo og glæder os over, at vi fortsat vil kunne gøre brug af hans kreative evner i forbindelse med særarrangementer, siger Zoo-direktør Henrik Johansen og åbner dermed op for, at Lars Jeppesen fortsat er en del af havens mange Grønlands-relaterede arrangementer.

Vagar slår Aarhus

Kraftig passagervækst på Vagar

Efter baneforlængelsen oplever Vagar et stigende
 passagertal. Foto: Vága Floghavn
På Færøerne kan de næsten ikke få armene ned i jubel over, at den færøske lufthavn i Vagar nu har slået Aarhus Lufthavn i passagertal og dermed er kongerigets fjerdestørste lufthavn.

Det er lykkedes Vagar Lufthavn i årets otte første måneder af 2017 at tiltrække 242.162 passagerer til øens eneste lufthavn, mens der til sammenligning er rejst 236.046 passagerer igennem Aarhus Lufthavn.

I en pressemeddelse skriver direktør for Vagar Lufthavn, Jâkup Sverri Kass:

- Siden baneforlængelsen fra 1.250 meter til 1.799 meter i 2012, samt andre investeringer i lufthavnen, og godt arbejde fra Visit Faroe Faroe Islands og den færøske turisme-industri, er antallet af rejsende igennem Vagar Lufthavn gradvis vokset de senere år. Konkurrence på ruten imellem Færøerne og København, har yderligere forstærket væksten, og resultatet af det hele ser vi nu.

Med under 200.000 passagerer om året i Grønlands største lufthavn, Kangerlussuaq, er der et godt stykke vej endnu, før de grønlandske lufthavne kan blande sig i giganternes kamp.

GEUS vil forudse tsunamier

Bygger 3D-model af fjeld

Det var dette fjeldskred, der forårsagede den
90 meter høje tsunami. Foto: Arktisk Kommando
Da en tsunami efter et fjeldskred i juni drog hærgende gennem fjordene ved Uummannaq og blandt andet lagde bygden Nuugatsiaq øde, skete det midt i et område, hvor GEUS gennem flere år har været i gang med en kortlægning af undergrunden.

Det har gjort forskningsinstitutionen i stand stil hurtigt at bygge en 3D-model af området, så man bedre kan forudsige fjeldskred i fremtiden, skriver videnskab.dk.

GEUS-forskeren Stefan Bernstein, som leder Afdeling for Petrologi og Malmgeologi, og hans kollegaer har lavet undersøgelser af området i 2015 og 2016, hvor de har taget omkring 36.000 højopløsningsbilleder.

- Jordskredet skete simpelthen lige i midten af vores forskningsområde, så vi har gode billeder af bjerget før og efter, siger Stefan Bernstein.

- Når vi har kalibreret og behandlet de seneste fotos, så kan vi lave et præcist estimat af, hvordan jordskredet forløb, identificere de geologiske strukturer, der havde en indvirkning, og finde ud af, hvor meget sten, der blev løsnet og faldt ned i fjorden.

Modellen kan bruges til at reducere usikkerheden og øge kendskabet til den fremtidige risiko for jordskred, fortæller vicedirektør i GEUS, Flemming Christiansen:

- Hovedspørgsmålet lige nu er: 'Hvad er risikoen for nye jordskred, når der er de her kritiske forhold på det samme bjerg?' Mange af dem, som arbejder med jordskred, er enige i, at der er et højrisikoområde, og at det vil falde ned – spørgsmålet er bare, om det falder ned i et stykke eller mange små, og det er svært at spå om, siger Flemming Christiansen.