16. januar 2018

Nye maskinister

Fire maskinister med grønlandske rødder

Nogle af de nye maskinister fra dimissionen på
 Martec i Frederikshavn. Foto: Martec
Det maritime uddannelsescenter Martec i Frederikshavn har netop dimitteret 15 nye maskinister, heriblandt fire med grønlandske rødder.

De nye maskinister blev fejret ved en uformel dimissionsion, hvor uddannelsesleder Jan Jacobsen glædede sig over de studerendes ildhu:

- Det er tydeligt, at det er ansvarsfulde og seriøse studerende vi har haft med at gøre. De har haft en klar plan for deres uddannelse, og det har været meget inspirerende at følge. Og så har de bare udvist et fantastisk humør og gåpåmod hele vejen igennem, sagde Jacobsen ved dimissionen.

Martec er den eneste uddannelsesinstitution, der tilbyder den et-årige uddannelse som maskinist. Undervisningen indeholder emner som automation, brandbekæmpelse, elektroteknik, hydraulik og pneumatik, kedellære, motorlære, maritimt engelsk, informationsteknologi, køleteknik, skibsteknik, sundhedslære, søsikkerhed, søret og skibsadministration og vagttjeneste. Dertil kommer perioder med søpraktik. Undervisningen er i høj grad praktisk og der bliver lagt meget vægt på det tekniske. Derudover er der fokus på det ledelsesmæssige aspekt, da skibsmaskinisten skal kunne fungere som leder og håndtere et stort ansvar.

Læs mere om maskinistuddannelsen på Martec.

Kurs mod Finland

Iværksætterkonkurrence

Nicolaj Kreutzmann og Jens-Christian Jakobsen
 præsenterer "paju.gl" ved Greenland Business'
pitching-konkurrence. Foto: Christian Sølbeck
Fem unge iværksættere rejser i næste uge til Finland med Greenland Business: Tre af dem skal dyste med iværksættere fra andre lande om Cool Youth Awards. De to sidste er med i en idékonkurrence om bæredygtige løsninger.

 De sidste tre år har Grønland været en del af RYE – Rural Youth Entrepreneurship – et projekt målrettet iværksættere mellem 16 og 30 år i tyndt befolkede områder: Over 500 unge har haft kontakt med RYE-projektet, og 15-20 stykker er blevet hjulpet med at starte eller videreudvikle deres egen virksomhed af Greenland Business, som står for projektet i Grønland.

I slutningen af 2017 holdt Greenland Business pitching-konkurrencer i hele Grønland, hvor de unge præsenterede deres virksomhedside. Blandt dem, som deltog, er der nu fundet tre, som går videre til finalen i Finland: Naasu Lund med hesteridning for turister i Sydgrønland (Narsaq), Aannguaq Jerimiassen med tursejlads og hundeslædekørsel for turister, forskere og til transport i Nordgrønland (Qasigiannguit) samt Jens-Christian Jakobsen med Paju": Online-bestilling af varer til døren (Nuuk)

I Cool Youth Awards-finalen 25. januar skal de præsentere deres respektive virksomheder i konkurrence med andre unge iværksættere fra Finland og Nordirland.

Uden for denne konkurrence deltager også David Petrussen og Biinia Chemnitz Frederiksen, som var med i de indledende konkurrencer i Grønland. De skal være med i Young Entrepreneurs Challenge, en idékonkurrence og workshop om ideer til bæredygtige løsninger.

Det store arrangement foregår i byen Levi lige nord for polarcirklen i Finland og markerer afslut­ningen på det tre år lange RYE-projekt mellem Grønland, Finland og Nordirland, støttet af EU’s Northern Periphery and Arctic Program.

12. januar 2018

Grønlandsk nytårskur i Danmark

Veloplagt Kielsen på talerstolen

Formand for Naalakkersuisoq gjorde
 status og citerede Augo Lynge.
Godt og vel et par hundrede gæster var forbi den grønlandske repræsentation i København, da Naalakkersuisut med landsstyreformanden Kim Kielsen i spidsen holdt den årlige nytårsreception.

Traditionen tro var receptionen delt i to dele. Først en officiel del med deltagelse af folketingsmedlemmer, ministre og ambassadører - og så en lidt mere uofficiel del for alle venner af Grønland, som det hedder.

Chefen for den grønlandske repræsentation Lida Skifte Lennert bød velkommen og fortalte, at nytårsreceptionen er en af hendes allerkæreste pligter.

- Det er her, vi får lejlighed til at hilse på alle vennerne og sige tak for det gode samarbejde, sagde Lennert.

Herefter tog en veloplagt Kim Kielsen talerstolen og videregav nogle af hovedpunkterne i årets nytårstale. Han glædede sig over udviklingen på råstofområdet, den faldende ledighed, det gode fiskeri og slog fast, at de omdiskuterede investeringer i den grønlandske infrastruktur er nødvendige:

- Ellers kan vi lige så godt give op, sagde Kim Kielsen.

Naalakkersuisut-formanden sluttede sin tale med at citere et digt af forfatteren og politikeren Augo Lynge, der døde i 1959 ved Hans Hedtoft-forliset. Digtet handler om ungdommen og er en ledesnor for vores politik, sagde Kielsen:

Lad os ikke blive nedslået, hvis de fejler en gang, 
Lad os ikke blive nedslået, hvis de fejler igen,
De skal ikke tabe! 
De skal vinde! 
For dem selv! 
Og for os! 
Vi medborgere skal forsvare dem. 
De skal vinde!
Nytårsreceptionen samlede et par hundrede deltagere.
Personalet på den grønlandske repræsentation ser altid frem til
nytårsreceptionen, fortalte repræsentationschef Lida Skifte Lennert.
Kim Kielsen hyggede sig med Grønlands vennekreds.
Underholdningen var lagt i hænderne på Avaat-koret.
Medlemmerne af Aavaat-koret gjorde reklame for den grønlandske
julemærkefond - og var glade for opbakning fra jægersoldaten
 og TV-manden B.S. Christiansen.
Skaberen af Parcafolket, Per Danker, udvekslede Grønlands-historier
 med Susan Frydendahl, informationsmedarbejder i den grønlandske
repræsentation i København.
Lektor Lill Rastad Bjørst fra Aalborg Universitet, direktør Lise-Lotte
Terp, Arctic Consensus og bestyrelsesformand Flemming Knudsen,
Hudson Greenland nød både selskabet og de grønlandske
specialiteter på canapeer.
Martin Gisler, tidligere direktør for GEUS, Vice President
Finn K. Mortensen, Greenland Ruby og direktør Hans Bak,
Up Front Communication glæder sig over, at der nu er
kommet gang i den grønlandske rubinproduktion.

Engelske nyheder

Erhvervsmagasin på engelsk

Det går godt i Grønland - og det kan man
læse mere om på engelsk i den
nye udgave af magasinet Greenland.
Så er den engelske udgave af magasinet "Greenland Business - investment and development in the Arctic Region" på gaden, fortæller udgiveren Hans Bak fra Up Front Communication. Bladet er en oversættelse af den danske udgave, der udkom november sidste år og giver et helikopterperspektiv på det grønlandske erhvervsliv.

Status er, at det går godt i Grønland i øjeblikket - og den engelske udgave af bladet er et godt redskab for alle virksomheder, der vil fortælle kunder og forretningsforbindelser mere om, hvad der sker i Grønland netop nu.

- Magasinet har fungeret som flymagasin på Air Greenlands flyvninger siden midten af december. Erhvervsmagasinet sendes også til de grønlandske repræsentationer i udlandet, de største hoteller i Grønland, ambassader og distribueres på konferencer, hvor Grønlands erhvervsliv er repræsenteret, siger Hans Bak.

Magasinet udgives årligt af forlaget Up Front Greenland i samarbejde med Grønlands Erhverv og kan også læses på nettet.

"Greenland Business - investment and development in the Arctic Region"


Kursus i kultur

Kultur og eksport i Sisimiut

Nu kan erhvervsfolk i Sisimiut lære om eksport.
Nu kan iværksættere og erhvervsfolk i Sisimiut få en gratis introduktion til kulturelle aspekter i forbindelse med international handel, meddelere Arctic Circle Business.

Kurset handler blandt andet om, hvordan kulturelle forhold i forskellige lande har indflydelse på international handel. Kursusdeltagerne skal lære at forstå, hvad kulturelle forskelle kan forårsage, og hvor vigtigt det er at opbygge personlige relationer i international handel, hvis man skal få succes med eksport.

Det drejer sig om at forstå kulturelle forskelle, når man skal sælge til turister fra andre lande, og hvordan man kan nemt selv kan researche emner som skostørrelsen i Canada, hvad drikker man i Kina til morgenmaden og hvilke betalingsmetoder er bedst online?

Kurset arrangeres i samarbejde med SIUA Innovation og den canadiske non-profit organisation Forum for International Trade Training (FITT).

Kurset foregår på Hotel Sisimiut 1. februar og er gratis. Læs mere på Arctic Circle Business' hjemmeside.

10. januar 2018

Penge til østgrønlandsk turisme

Bænke- og tidevandstrapper

Tidevandstrapper gør det nemmere for krydstogtsturister
at komme i land. Foto: Sermersooq
Kommuneqarfik Sermersooqs erhvervspulje til turistfremme i Østgrønland har uddelt 647.469,50 kroner til lokale projekter der skal skabe beskæftigelse indenfor turismen.

 Bedre adgang til bygderne er en forudsætning til at flere turister lægger vejen forbi, og det er af den grund at der er givet penge til anlæggelse af tidevandstrapper i både Tiilerilaaq og Kulusuk. Den nye tidevandstrappe i Tiilerilaaq er en del af et udviklingsprojekt som kommunen startede i 2016 sammen med Visit Greenland og Destination East Greenland.

 Der er også givet penge til opførelse af bænke, rundt omkring i Tasiilaq by. Terrænet i Tasiilaq – og for den sags skyld i resten af Østgrønland, er stejlt og det kan gøre det svært at komme rundt for turister. Med projektet opføres der ti bænke, der er udformet som de traditionelle østgrønlandske hundeslæder.

 Kommunen har også givet penge til Destination East Greenlands deltagelse i messerne Mid-Atlantic Tradeshow og Vest Nordens Travel Mart på Island.  Derudover har tre borgere i Tasiilaq fået betalt deres uddannelse til bådfører af puljen.

- Det er utroligt vigtigt, at vi får skabt nye arbejdsplader i Østgrønland, derfor glæder det mig meget at vi har kunne støtte disse initiativer, der helt sikkert vil skabe aktivitet indenfor turismeerhvervet, siger borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Asii Chemnitz-Narup.

Tal fra Grønlands Statistik viser at, der indenfor de sidste ti år har været en langsom stigning i antallet af turister der kommer forbi Østgrønland. I 2017 var der 5.072 overnattende gæster i regionen Kommuneqarfik Sermersooq Øst.

Iværksætter-kursus

Tilbud til iværksættere i Nuuk

Maik Carreto vandt for et par år siden en
 iværksætterkonkurrence i Nuuk med sit isprojekt.
Sermersooq Business Council har netop søsat en kursuspakke, der skal hjælpe iværksættere godt i gang.

Kursuspakken består af en række seminarer, hvor lokale erhvervsfolk underviser i konkrete emner som bogføring og markedsføring.

Sermersooq Business Council fortæller, at man har udviklet kurset som en startpakke til alle, der vil realisere en virksomhedside.

Man kan læse mere om startpakken på Sermersooq Business Councils hjemmeside.

Mere skov i Island

Nye arter slår igennem

Træer på bredden af Thingvellir-søen nær Reykjavik.
Gennem århundreder er skoven forsvundet fra Island, men nu er udviklingen vendt. Det fortæller Prostur Eysteinsson fra det islandske skovinstitut, Skogræktin til National Geographic.

Et intensivt fårehold og klimatiske udfordringer har ødelagt den oprindelige skov, men nu har man udviklet og fundet nye arter, som kan trives i det barske klima - og direktøren er meget optimistisk med hensyn til fremtiden.

- Jeg forestiller mig en fremtid, hvor vi bliver selvforsynende med træ, siger Eysteinson.

Han fortæller, at der ligger et intensivt udviklingsarbejde bag skovvæksten, der er godt hjulpet på vej af klimaændringerne. Man har blandt andet bygget et stort væksthus, hvor avlsmaterialet dyrkes.

Man kan se en video om fremtiden for de islandske skove på National Geographics hjemmeside.

Trængsel i Nordkraft

Networking og borgmesterord

Formanden for Erhverv Norddanmark Steen Royberg,
byder velkommen til den velbesøgte nytårskur.
Foto: Erhverv Norddanmark.
Erhverv Norddanmark og Arctic Business Network har gennem en årrække haft en samarbejdsaftale - og flere af af ABN's medlemmer havde da også fundet fundet vej til kulturcentret Nordkraft, da Erhverv Norddanmark mandag eftermiddag havde inviteret til nytårskur.

Nytårskuren handler først og fremmest om networking - og derfor slog nytårskuren da også alle rekorder med 350 deltagere og en alenlang venteliste.

Deltagerne fik lejlighed til høre Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen, som gav en fyldig indføring i igangværende og kommende projekter og udfordringer i kommunen.

Et fremtidskig

Førerløse skibe på vej

Marianne Levinsen kiggede ind i fremtiden.
Aarhus Havn bød på et kig ind i fremtiden, da havnen mandag sin traditionelle nytårskur.
Marianne Levinsen fra Center for Fremtidsforskning fortalte om en fremtid, der byder på ubemandede skibe og førerløse biler, men hun understregede også stærkt, at uanset at fremtiden byder på masser af nyskabelser, så vil det tage lang tid, før vi ser det endelige resultat af en ny infrastruktur. Hun vurderer, at den førerløse teknologi først vil få sit store gennembrud i perioden mellem 2013 og 2050.

Aarhus Havn står indgår som bekendt i planerne for det grønlandske rederis fremtidsplaner - og der var flere af ABN's medlemmer til nytårskuren, men fremtidsforskeren havde dog ingen bud på, hvordan de pågående forhandlinger om det spørgsmål vil ende.

I sin velkomst omtalte formanden for Aarhus Havn, borgmester Jacob Bundsgaard, den nære fremtid - og glædede sig over vækst i havnen. Bestyrelsesformanden kunne notere, at havnen i 2017 har slået sin egen Danmarksrekord i antal containere over kajen.