21. marts 2017

Gratis læsestof om Arktis

Polarfronten sætter fokus på klimaet

Så er der et nyt nummer af Polarfronten på gaden. I denne omgang med et temanummer om klimaforandringernes status i Grønland og Færøerne. Bladet er på over 80 sider med populær videnskabsformidling og masser af illustrationer om et varmt emne.

Bladet byder blandt andet på artikler om makrellens indtog i de arktiske farvande og rejser også spørgsmålet om klimadebatten er et politisk luksusproblem.

Polarfronten udkom for år tilbage som et trykt magasin fire gange om året, men er de seneste år udkommet mere uregelmæssigt som E-magasin. Dette nummer er blevet muligt på grund af en bevilling fra Energistyrelsens Arktiske Program (DANCEA), men redaktionen arbejder fortsat på at finde en løsning, så bladet kan udkomme regelmæssigt. I den forbindelse opfordrer redaktionen alle til at tegne et gratis abonnement på bladet.

- Du får magasinet gratis, men det koster selvfølgelig penge at producere et e-magasin. Derfor er det vigtigt, at vi får så mange registrerede abonnenter som muligt. Det kan skaffe annonceindtægter og de sponsorer, som på længere sigt kan give en bæredygtig økonomi bag magasinet, lyder opfordringen fra Polarfronten.

Man kan læse meget mere og downloade magasinet på Polarfrontens hjemmeside.

Arktisk kandidatstudium

Mulighed for arktisk fordybelse

De kandidatstuderende på Aalborg Universitets
arktiske studier kan blandt andet fordybe sig i
forholdet mellem små arktiske bygder og globaliseringen.
Så er det ved at være deadline for at søge optagelse på Aalborg Universitets særlige linje for Arktiske Studier, fortæller lektor Lill Rastad Bjørst fra det nordjyske universitet. Der er deadline for ansøgninger om optagelse 1. april 2017.

Der er tale om en to-årig kandidatuddannelse for bachelorer i for eksempel et fag inden for humaniora. På studiet beskæftiger man sig med de arktiske samfund i lyset af globaliseringen og den tekniske og økonomiske udvikling i verden.

Et godt eksempel på studiets indhold og problemfelter er for eksempel den specialestuderende Janus Drejer, der i øjeblikket skriver om, hvordan den stigende globalisering har influeret iværksætteri i henholdsvis Grønland og Norge, med fokus på byerne Nuuk og Tromsø. I forbindelse med studiet er Janus nu tilknyttet Arctic Consensus i Aalborg og har tidligere været tilknyttet Greenland Business, fortæller Lill Rastad Bjørst.

Aalborg Universitet har lavet en brochure, hvor man læse mere om de arktiske studier. Brochuren kan downloades fra universitetets hjemmeside.

20. marts 2017

Vækst i grønlandske fødevarer

Konference skal sætte gang i udviklingen i den grønlandske fødevaresektor

Grønlandske fødevarer er meget andet end rejer.
Det spirer og gror over alt i den grønlandske fødevarebranche – både blandt iværksættere og etablerede virksomheder. Samtidig står den grønlandske fødevaresektor med en historisk mulighed, fordi hele verden tørster efter produkter med en god historie og som er fremstillet under bæredygtige og etisk forsvarlige forhold.

Det er baggrunden for, at Arctic Business Network har taget initiativ til konferencen ”The Greenland Label – Quality Food from the Arctic”, som foregår på Grønlands Universitet i Nuuk, Ilisimatusarfik, onsdag den 22. marts 2017.

Konferencen samler en række repræsentanter for den grønlandske fødevarebrancher og specialister fra både forskningsverdenen og erhvervslivet og byder på en stribe oplæg samt workshops, der alt sammen har til formål at inspirere til en øget satsning på de grønlandske fødevarer – både på hjemmemarkedet og til eksport.

Konferencen er blevet til i et samarbejde mellem Brugseni, Royal Greenland, Sermersooq Business Council og Arctic Import, der tilsammen udgør ABN’s fødevaregruppe.

Allan Frost.
Formanden for fødevaregruppen, direktør Allan Frost, Arctic Import, skrev i fredags i en kronik i den grønlandske avis Sermitsiaq blandt andet:

”Det er vores ambition, at konferencen bliver endnu et trin i en udvikling, der skaber grobunden for vækst – og måske fører til et grønlandske fødevaremanifest – i stil med Det nye Nordiske Køkkenmanifest, der i 2004 blev et pejlemærke for mange kokke og fødevareproducenter, der sidenhen har redet på en succesbølge med både Michelin-stjerner og andre anerkendelser til følge – og som ikke mindst har styrket den nordiske fødevareproduktion både på havet, i markerne, på fabrikkerne og i restauranterne.

Men konferencen går dybere end bare markedsføring. Det er vigtigt, at vi får sat fødevareproduktionen ind i en iværksætterstrategi – og det er vigtigt, at vi får afdækket hindringerne for vækst i erhvervsstrukturen og ikke mindst lovgivningen. Især kan de strenge regler for import til EU og altså også Danmark være en stor barriere for mange iværksættere.

Det er også vigtigt, at vi får sat nogle målbare og realistiske pejlemærker for udviklingen af de grønlandske fødevarer. Hvad er det, vi vil – og hvornår er det en succes? Det er nemlig ikke nødvendigvis verdensmarkedet, der er sagen for alle grønlandske producenter. Mindre kan gøre det, og selv få flere arbejdspladser har enorm betydning for den grønlandske økonomi.”

Fødevareproduktion er Grønlands største og vigtigste erhverv. 90 procent af landets eksport er fiskeprodukter, og grønlandske rejer er kendt verden over for den høje kvalitet. Det er et kvalitetsstempel, som andre grønlandske produkter kan leve højt på og åbner døre på eksportmarkederne.


Arctic Business Network er et erhvervsnetværk for virksomheder, organisationer og institutioner  i Arktis, herunder særligt Grønland og det nordatlantiske område. Netværket har næsten 100 medlemmer i Grønland og Danmark.

15. marts 2017

Grønland er noget helt særligt

Island er måske ikke forbilledet

Carina Ren lagde op til debat om
det grønlandske turismelandskab.
De seneste års massive fremgang i den islandske turisme er ofte nævnt i den grønlandske turismedebat som et eksempel på, at der med få midler kan skabes en kæmpemæssig turistindustri i Grønland - og det islandske eksempel var også til debat, da turismeforskeren og lektor Carina Ren fra Aalborg Universitet i samarbejde med Center for Logistik og Samarbejde under Aalborg Havn tirsdag havde inviteret til et symposium om den grønlandske turisme.

- Det er måske bedre at sammenligne Grønland med Nordnorge frem for Island, lød det i debatten på symposiet, hvor det samtidig blev understreget, at Grønland er en helt særlig kombination af kultur og natur på trods af lighederne med andre destinationer.

Debatten blev styret af Rebekka Knudsen fra Greenland
Perspective (th).Til venstre Ilja Leo Bang fra AECO og
Frederik Lennert fra Icefjord i Ilulissat.
Carina Ren mener, at Grønland står med tre muligheder. Den skalerbare masseturisme, hvor pris og volumen er et afgørende parameter, nicheturismen der satser på eksklusive oplevelser for få, men velbeslåede turister og endelig en lokalbaseret turisme.

Debatten kom vidt omkring - og der blev blandt andet efterlyst gammeldags turistkontorer, som kan sikre lokalt samarbejde, så turisterne ved, hvor de skal henvende sig, når de er i Grønland.

I øvrigt blev det fremhævet med klar adresse til de grønlandske politikere, at hvis der skal ske udvikling på turismeområdet, er det i lighed med råstofområdet nødvendigt med en forudsigelig og langsigtet politik, hvor rammebetingelserne ikke ændres med kort varsel. Turistfolkene mener blandt andet, at debatten om de grønlandske lufthavnes fremtid er med til at skabe usikkerhed om investeringsgrundlaget.

Symposiet var en afrapporterering af et for-projekt om det grønlandske turismelandskab, hvor Ren og hendes medarbejder Daniela Chimirri har talt med en række centrale spillere i den grønlandske turismebranche. Symposiet havde samlet 30 deltagere fra både turisme- og forskningsverdenen.

Hæder til Martin Sandy Shalmi

"Martin giver aldrig op"

En rørt og overrasket Martin Sandy Shalmi
modtog en særlig pris for sin indsats på råstofområdet.
Til venstre naalakkersuisoq Mûte B. Egede.
Det var en glad, rørt og overrasket Martin Sandy Shalmi, CEO i Xploration Services Greenland, der i forrige uge modtog en særlig pris for sin indsats på råstofområdet. Det skete i forbindelse med den traditionsrige Greenland Day på råstofmessen PDAC i Toronto.

– Der er tradition for, at vi ved denne lejlighed uddeler en pris som Prospector and Developer of the Year til et firma, der foretager efterforskning i Grønland. I år har vi valgt at gøre det anderledes og give en pris til en af de personer, der står ’bag scenen’, når efterforskningsaktiviteterne sker, forklarede Naalakkersuisoq for Råstoffer, Múte B. Egede, og fortsatte:

 – Vi er alle klar over, at mineindustrien er en hård business: Det er hårdt, det tager tid, og hvis det ikke lykkes første gang, må man prøve igen. Men man må aldrig give op. For at markere det har vi valgt at give en pris til en person, hvis mangeårige indsats har stor værdi, både for samfundet og for de selskaber, der arbejder i Grønland, nemlig Martin Sandy Shalmi.

- Martin er en person, der ikke kender ordet "give op",  Han kan tænke nyt, finde nye måder at gøre tingene på og lægger alle sine kræfter i det. Det nyder mange godt af, især efterforskningsselskaberne, der får hjælp i felten fra medarbejderne i Xploration Services Greenland.

 – Derfor fortjener du anerkendelse, og det er mig en glæde at overrække dig årets særlige pris, der gives for innovation, initiativ og beslutsomhed, sagde Egede til Martin Sandy Shalmi, der som det synlige tegn på prisen modtog et maleri af kunstneren Iiggiti Møller fra Nuuk.

– Jeg er meget glad for den anerkendelse af mit arbejde, prisen er udtryk for, siger Martin Sandy Shalmi. Jeg vil dele æren med mine partnere og medarbejdere, for det er indsatsen fra os alle sammen, der har ført os frem til den plads, som Xploration Services Greenland har i dag: Vi har skabt en grønlandsk virksomhed, der er internationalt konkurrencedygtig på sit felt – ikke bare her i landet, men også i Skandinavien, hvor vi også udfører opgaver. Det er jeg rigtig, rigtig stolt af, slutter han.

Tele Greenland-ordre til nordjysk firma

Nyt system finder fejl i netværk

Kontrakten blev indgået på mobil-messen i Barcelona.
Det aalborg-baserede selskab 2operate og Tele Greenland A/S har natop underskrevet en kontrakt om et Operations Support System (OSS), som skal forenkle driften af de grønlandske telenetværk.

2operate forklarer i en pressemeddelelse, at firmaets hjælper teleselskaber med at etablere effektive arbejdsprocesser i kundeservice og netværksovervågning. Virksomhedens systemer automatiserer fejlfinding og øger derved produktiviteten i netværksdriften.

Selve underskrivelsen af aftalen fandt sted på Mobile World Congress i Barcelona den 28. februar.

2operate og Tele Greenland A/S har tidligere samarbejdet og afsluttede i 2016 et fælles projekt for det Europæiske Rumagentur, ESA, hvor man udnytter af koncepter fra jordbaseret telekommunikation inden for satellit-kommunikation.

2operate er en nordjysk software-virksomhed, der laver systemer til overvågning af tele- og satellit-netværk.

- Vi har udviklet en Operations Support System (OSS)-løsning, herunder en “kunstig hjerne” til automatiseret diagnosticering, der er inspireret af metoder fra det medicinske område. Ved hjælp af 2solve er teleselskaber i stand til at øge produktiviteten ved at tillade personale i både kundeservice og netværksdrift at forstå netværket bedre og hurtigere, siger Christian Ingerslev Sørensen, administrerende direktør for 2operate.

10. marts 2017

Gør drømme til virkelighed

Stort iværksættertema i AG

- Jeg tror, det kræver et særligt drive at være iværksætter i Grønland. Der er så mange udfordringer med vejret og vores infrastruktur. Det er hårdt arbejde, men jeg er vild med det. Det mener stifteren og ejeren af Inuk Hostel i Nuuk, Liisi Egede Hegelund.

Man kan læse Hegelunds og en lang række andre grønlandske iværksætteres erfaringer i et tillæg til AG, som udkom forleden.

Temanummeret sætter fokus på grønlandsk iværksætteri og indeholder foruden interviews med iværksættere gode råd, vejledning og staldtips til grønlændere, der drømmer om en fremtid som iværksætter.

I lederartiklen i tillægget understreger AG's chefredaktør Christian Schultz-Lorentzen også det hårde arbejde som iværksætter. Men han påpeger også et væsentligt perspektiv ved iværksætteriet: Man kan skabe en bedre fremtid ikke alene for den enkelte iværksætter, men også for alle andre.

Iværksættertemaet er blevet til i samarbejde mellem AG,  Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi, Greenland Business og Destination South Greenland.

Læs AG's iværksættertema.

Succes på PDAC

Tilfredshed med den grønlandske indsats

Der var stor interesse for de grønlandske stande på PDAC.
PDAC er slut for denne gang. På vej hjem fra Toronto fortæller ABN's netværksleder, Ellen Arnskjold, at hun er meget tilfreds med årets konference:

- Verdensmarkedspriserne har stabiliseret sig og er endda for visse produkters vedkommende stigende.. Det giver optimisme og håb for fremtiden - og det kunne vi tydeligt mærke på PDAC, for vi regner naturligvis også med, at den optimisme kommer Grønland til gode, fortæller Arnskjold.

Stor optimisme på PDAC, fortæller Ellen Arnskjold.
Hun glæder sig især over mange besøgende ved de grønlandske stande på udstillingen. Med et fastlagt vagtskema var alle deltagende virksomheder med til at repræsentere Grønland og fik samtidig mulighed for at eksponere sig selv sammen med et samlet erhvervsliv i Grønland.

Ellen Arnskjold fremhæver også tirsdagens eftermiddagsprogram, som bød på et fælles arktisk og nordisk seminar om "sustainable practises" i mineindustrien. Det handlede blandt andet om, at lokal accept er en vigtig succesparameter i alle udviklingsprojekter, og så skal virksomhederne opføre sig bæredygtigt på en lang række områder som uddannelse, arbejdskraft, underleverandører  og miljø.

PDAC er verdens største messe for
 råstoffer og mineindustri
.
Ellen Arnskjold mener, at især en lang række canadiske erfaringer kan være god inspiration for grønlandske projekter i den forbindelse, så der bliver banet vej for mere uddannelse og dermed et løftet kompetenceniveau.

Arctic Business Network vil i den kommende tid behandle erfaringerne og lærdommen fra årets PDAC på en række medlemsmøder. Det sker den 21. marts i Nuuk, 4. april i København og 5. april i Aalborg.

Læs mere på Arctic Business Networks hjemmeside.

9. marts 2017

Greenland Day

Stor optimisme i mineindustrien

Der var rift om pladserne til Greenland Day.
- Der er optimisme i råstofbranchen, fortæller ABN's netværksleder Ellen Arnskjold fra den traditionelle Greenland Day på PDAC i Toronto. Optimismen skyldes især stigende råvarepriser og derfor større risikovillighed i branchen.

Greenland Day blev i år holdt som et fælles seminar mellem Grønlands Selvstyre og Grønlands Erhverv med bistand fra Generalkonsulatet i Toronto. Deltagere i det store arrangement var Grønlands Selvstyre, Råstofudvalget, Naalakkersuisoq Mûte B. Egede samt en stor erhvervsdelegation med flere end 60 deltagere fra 36 virksoomheder Samlet deltog næsten 300 mennesker i løbet af dagen, hvor der kun var siddepladser til 130 i lokalet, så der var kamp om pladserne.

 Programmet rakte lige fra promovering af geologiske potentialer, opdatering på de fremskredne efterforsknignsprojekter og paneldebatter med repræsentanter fra to af de kommende mineprojekter.

Der var ligeledes fokus på investeringer og de parametre, som er end del af alle projekter: hvordan der skabes infrastruktur til et efterforsknignsprojekt. Her bød Air Greenland, Tele Post og RAL på spændende præsentationer, der viste virksomhederne som stærke partnere på infrastrukturopgaven.

-Det er ottende gang, jeg deltager på Greenland Day og jeg må sige at dette fremstød for grønlandske projekter og for grønlandske leverandører har nået et nyt professionelt niveau. Det er tydeligt, at fokus er målrettet og der sendes et samlet budskabt om, at der i Grønland findes lovende projekter, og at der er en stor gruppe kompetente underleverandører til industrien, fortæller Ellen Arnskjold.

Naalakkersuisoq Mûte B. Egede deltog hele dagen igennem og sluttede dagen af under aftenens reception med at overrække den nyindstiftede pris for stærkt bidrag til innovation, engagement og vækst i den grønlandske efterforskningsindustri til Martin Sandy Shalmi.
Naalakkersuisoq for råstoffer Mûte B. Egede deltog hele dagen.
 Her i snak med GE-direktør Brian Buss Petersen.
Martin Sandy Shalmi modtog en nyindstiftet pris for
 innovation, engagement og vækst i den grønlandske efterforskningsindustri.

8. marts 2017

Lærdom fra Papua Ny Guinea

Seminar om minedrift

Mûte B. Egede sammen med Elisabeth Kingston
 fra Nunavut Chamber of Mining på PDAC.
Foto: Tusagassiivik
- De andres udfordringer er de samme som vores, siger Naalakkersuisoq Múte Bourup Egede, der netop har været til et seminar på PDAC-konferencen i Canada sammen med den øvrige grønlandske delegation.

På seminaret hørte man om erfaringerne med minedrift fra så forskellige steder som Papua Ny Guinea og Nunavut. Selv om disse to områder ligger på hver sin side af jorden, er det i sidste ende de samme tre ting, der afgør om det er muligt at starte en mine: Forekomsten skal vurderes til at være tilstrækkeligt attraktive, infrastrukturen skal være i orden – eller til at etablere – og samarbejdet mellem mineselskaber, regering og befolkningen skal være præget af enighed om udnyttelsen og ønsket om at skabe en succes.

- Det er vigtigt, at befolkning og industri har samme interesser, siger Múte B. Egede, der var glad for bidragene fra de internationale indlægsholdere:

- Især var det spændende at høre om Nunavut, der på nogle områder er meget forskellig fra Grønland, men alligevel har nogle af de samme udfordringer som os.

- I Nunavut er der allerede to store aktive miner, som beskæftiger over 1000 medarbejdere. Det forventes, at flere miner vil åbne i løbet af de næste par år. Vi kan derfor lære af dem og blive bedre til at forstå hvad der skal til, for at vi kan udvikle en sund mineindustri, der bidrager positivt til samfundet, siger han.

 - Jeg kan heldigvis se, at vi gør det rigtige: Vi udnytter tiden under den nuværende lavkonjunktur på at forberede os, så vi er forberedt når opsvinget kommer. Og det er præcis det vigtige råd, vi får fra lande med mange års minedrift: Hvis ikke man er klar, løber andre med forretningen. Derfor er jeg glad for at være med på PDAC sammen med virksomheder, organisationer og politikere, hvor vi i fællesskab afholder flere arrangementer, slutter Mûte B. Egede.

Medlemmerne af Arctic Business Network får mulighed for at høre mere om resultaterne fra PDAC, når netværket holder sine post-PDAC-møder. Det sker den 21. marts i Nuuk, 4. april i København og 5. april i Aalborg.