28. september 2016

Betinget begejstring

Økonomisk fremgang skyldes fiskeriet

Der er lyse punkter, men også mange
 faldgruber, mener Økonomisk Råd.
Det går godt for den grønlandske økonomi, lyder meldingen fra det Økonomiske Råd for Grønland, der netop har barslet med rådets rapport fra 2016, men ikke alt er lysegrønt:

"Fremgangen skyldes overvejende fiskeriet, hvor priserne har udviklet sig særdeles gunstigt, hvortil kommer, at rejefangsten er øget efter en årrække med tilbagegang. Rejer er langt den vigtigste eksportvare. Stigende bygge- og anlægsinvesteringer bidrager også til den økonomiske vækst," hedder det i rapporten, der dog advarer mod overdreven optimisme:

"Udviklingen understreger den store afhængighed af udviklingen inden for fiskeriet, og sårbarheden overfor eventuelle fremtidige fald i priserne eller fangstmængderne er stor," advarer Det økonomiske Råd.

Der er ros til politikerne, som har landet en finanslov i balance. Det er bare ikke godt nok:

"Dette er isoleret set positivt, men når det samtidigt tages i betragtning, at økonomien i 2016 og 4 2017 har været i en meget gunstig position, er det problematisk, at Finanslovsforslaget netop kun opnår balance. Handlerummet til at håndtere udsving i mindre gunstige år, forudsætter oparbejdelse af stødpuder i de gode år. Opdaterede prognoser af udviklingen i de offentlige finanser viser fortsat, at udgifterne stiger mere end indtægterne og skaber et stort finansieringsproblem."

De økonomiske vismænd er godt tilfredse med, at der er fornyet fokus på lufthavnene, men efterlyser en analyse af de samfundsøkonomiske effekter:

"Der er formuleret en ambitiøs politik for udvidelse af lufthavne og ændring af trafikforholdene. Lufttrafik er af afgørende betydning for befolkning og erhvervsliv, og mere specifikt for turismen. Der savnes en samfundsøkonomisk analyse af den samlede plan, hvor alle planer og forslag om lufttrafik og lufthavne indgår. Diskussionen baseres i stort omfang på analyser af ældre dato eller som ikke analyserer den samlede pakke."

På erhvervsområdet advarer vismændene mod at fortsætte den hidtidige støttepolitik;

"Erhvervspolitikken har hidtil haft et stort fokus på direkte og indirekte offentlig støtte til erhvervsudvikling, og diskussionen handler ofte om, hvem der skal have støtte og hvor meget. Det afgørende for en selvbærende økonomi er at etablere et erhvervsgrundlag, der ikke er baseret på offentlige støtte. Støtten gives ofte uden en klart formuleret politik og uden effektvurderinger. Støtten til landbruget er et eksempel herpå. Der er et stort behov for en gennemgående revurdering af støttepolitikken. Beskæftigelseshensyn får ofte stor vægt i tilrettelæggelse af erhvervspolitikken."

Økonomisk Råd blev nedsat af Naalakkersuisut i 2009 og årets rapport er den syvende i rækken. Økonomisk Råd ledes af et formandskab på otte personer. Formand er professor ved Aarhus Universitet Torben Andersen og næstformand er direktør Ulla Lynge fra Sermersooq Business Council.

2016-rapporten fra Det Økonomiske Råd for Grønland.

Ny arktisk ambassadør

Arktisk ambassadør ser muligheder i bedre infrastruktur på teleområdet

Hanne Eskjær er ny arktisk ambassadør og kommer fra 
jobbet som ambassadør i Bangladesh.Foto: Arctic Council
Kongeriget Danmark har fået ny arktisk ambassadør. Det er den cand.scient.pol.-uddannede Hanne Eskjær, der har 20 års erfaring i udenrigstjenesten og kommer fra jobbet som ambassadør i Bangladesh.

Blandt den arktiske ambassadørs vigtigste opgaver er funktionen som Kongerigets SAO i Arktisk Råd - og i den funktion kommer Hanne Eskjær i ilden allerede i den kommende uge, når SAO'erne fra de arktiske lande samles i Portland, USA, for blandt andet at fejre Arktisk Råds 20-års fødselsdag.

- Det bliver mit første møde. Jeg ser frem til at få mange gode råd fra gode kolleger og samarbejdet med de permanente repræsentanter for de arktiske folk, siger Hanne Eskjær til Arktisk Råds hjemmeside.

- Arktis har en høj prioritet, sådan som det er fastlagt i Kongerigets arktiske strategi fra 2011. Vores fokus er at bevare Arktis som en fredelig og sikker region, der udvikler sig i balance mellem hensynet til naturen og bæredygtig udvikling. Her er Arktisk Råds kerneopgave at sikre regionens udvikling til gavn for de mennesker, der lever i Arktis. Vi prioriterer også det videnskabelige samarbejde i Arktis, og jeg finder det specielt interessant med de nye muligheder, der er kommet inden for telekommunikation, hvor en forbedret infrastruktur kan medvirke til at realisere det økonomiske potentiale i Arktis.

- Arktis forandrer sig hastigt og i kraft af vores særlige rolle i regionen er vi forpligtet til at tage de rigtige beslutninger, slutter Hanne Eskjær.

IBA-aftale på plads i Citronen Fjord

Anlæg af zink- og blymine begynder i 2017

Citronen-mine tættere på at blive
realiseret. Foto: Naalakkersuisut.
De fire grønlandske kommuner, Naalakkersuisut og rettighedshaveren til zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord i Nordgrønland, Ironbark A/S, har færdigforhandlet og underskrevet en IBA-aftale, som skal fremme grønlandsk inddragelse i det kommende mineprojekt.

De grønlandske parter mener, at aftalen vil danne grundlag for, at arbejdskraft og virksomheder fra hele Grønland bliver en del af projektet, på trods af de geografiske udfordringer som minen i Nordgrønland, der ligger uden for den kommunale inddeling, vil medføre.

Ud af de 470 personer, som skal tilknyttes minen i driftsfasen, vil 290 personer konstant opholde sig i minen. Det er målsætningen at involvere flest mulige lokalansatte startende med 63 lokale i anlægsfasen og stigende over tid. Der er nået enighed om oprettelse af mindst 8 lærepladser, ligesom der vil blive tilrettelagt uddannelsesforløb for mekanikere, elektrikere, gravemaskineførere og administratorer. Der forventes købt varer og tjenesteydelser gennem grønlandske leverandører for cirka 650 millioner kroner i anlægsfasen og mere end 800 millioner kroner i driftsfasen.

Der vil desuden blive oprettet tre fonde med et samlet beløb på 0,6 mio. kroner, som skal fokusere på fremme af forskellige formål. Der oprettes en social- og kulturel fond, der har til formål at fremme og støtte grønlandsk kultur og sociale initiativer/sportsinitiativer samt aktiviteter til gavn for borgerne i de fire kommuner. Der laves desuden en uddannelsesfond, med det formål at forbedre jobmulighederne for faglærte og ufaglærte arbejdstagere i forhold til minedrift, såsom ingeniørarbejde, administration, økonomi, sundhed, sikkerhed samt miljø og sociale forhold. Endelig er der i aftalen nået enighed om etablering af en virksomhedsfond til fremme og støtte af grønlandske virksomheder via kursusaktiviteter, kompetenceopbygning, overførsel af viden, juridisk assistance og lignende aktiviteter.

- Selvom zink og bly projektet ved Citronen Fjord ligger uden for den kommunale inddeling, er det derfor et håb, at IBAen kan skabe rammerne for at gøre dette til hele Grønlands projekt. Citronen Fjord projektet rummer en af verdens største forekomster af zink og bly. Målt på potentielle arbejdspladser er Citronen Fjord minen også større end de tidligere mineprojekter, der er givet tilladelse til i Grønland i nyere tid, hedder det i en pressemeddelelse fra Naalakkersuisut.

 IBA-forhandlingerne blev påbegyndt i foråret 2016. Aftalen med Ironbark A/S bliver den tredje minerelaterede IBA-aftale i Grønland. IBAen vil bidrage til udviklingen af den grønlandske råstofsektor på en række forskellige områder, og har som mål at sikre grønlandsk beskæftigelse, inddragelse af grønlandske virksomheder og opkvalificering af den grønlandske arbejdsstyrke.

Den lovpligtige udnyttelsestilladelse og respektive godkendelser vil herefter blive færdiglavet og det forventes at Ironbark A/S starter anlæg af minen i løbet af 2017.

26. september 2016

Besøgsrekord på Polar Fish

Pris til Aalborg Zoo

Lars Jeppesen fik en pris med hjem til 
Aalborg Zoo fra Sisimiut. Foto: Business Aalborg
Polar Fish 2016 blev i weekenden afviklet i Sisimiut.

Messen, der gennemføres hvert andet år, er Grønlands største fiskerimesse - og i år slog messen sin egen rekord fra 2014. Årets messe blev nemlig besøgt af 1.764 besøgende, fortæller direktør Lise-Lotte Terp fra Arctic Consensus. Den hidtidige rekord fra 2014 var på 1.593 besøgende.

Standen var lokalt forankret. Foto: Business Aalborg
På udstillingen kårer man de bedste stande i forskellige kategorier - og her var der en pris til ABN-medlemmet Aalborg Zoo, som havde en stand sammen med Ungdomshuset i Sisimiut. De to parter vandt 1. prisen i kategorien Kreativitet, Innovation og Lokal Forankring. På standen samarbejdede kokken fra Aalborg Zoo, Lars Jeppesen, med de unge fra Ungdomshuset om at servere mad fremstillet af lokale råvarer.

Stor interesse for formanden

Kim Kielsen talte i en time

Kim Kielsen i Aalborg.
Der var stuvende fuldt, da formanden for Naalakkersuisut lørdag eftermiddag besøgte sine potentielle vælgere i Aalborg. Over 100 nordjyder med tilknytning til Grønland havde trodset det gode sensommervejr for at møde den grønlandske toppolitiker.

Det var Det Grønlandske Hus i den nordjyske hovedstad, der havde inviteret formanden til en eftermiddagspassiar. Mødet foregik i kantinen i Det Arktiske Hus, hvor Arctic Business Network, Arctic Education Network, AAU Arctic og Arctic Consensus holder til sammen med Det Grønlandske Hus.

Kielsen stillede gerne op til selfies.
Kim Kielsen holdt en times oplæg om den politiske situation - og besvarede efterfølgende masser af spørgsmål, så arrangementet varede noget længere end de planlagte to timer.

Kim Kielsen var i Aalborg for at tale ved Socialdemokratiets kongres, der fandt sted i weekenden. Kim Kielsens tale til kongressen kan ses her.

23. september 2016

Affald er et råstof

Ny fokusgruppe for affald og genindvinding

Fokusgruppen for Affald og Genindvinding består af
tovholder Claus Espersen, Reno Nord, Claus Thingaard
 Larsen, Stena Recycling samt Jens Christian Juul
og Bent Edal Pedersen fra H. J. Hansen. Til højre
ABN-netværksleder Ellen Arnskjold.
Affald er fremtidens vigtigste råstof - og som i al råstofproduktion gælder, at jo renere varen er, jo dyrere er den. Det er perspektivet for affalds- og genbrugsindustrien, og det er også baggrunden for, at Arctic Business Network netop har dannet en fokusgruppe, der skal arbejde med denne industris særlige udfordringer i forhold til Arktis.

- Vi har en gruppe medlemsvirksomheder, der har været aktive i Grønland i mange år, og som brænder for at gøre en indsats til gavn for både det grønlandske miljø og økonomien, fortæller netværksleder Ellen Arnskjold.

Branchens store udfordring er sorteringen af affald, og alle erfaringer viser, at jo bedre affaldet er sorteret, jo mere kan det indbringe. Så der er både arbejdspladser og penge i, at især industriaffald sorteres i Grønland i stedet for i Danmark.

 Den nye fokusgruppe holdt sit første møde torsdag eftermiddag. På mødet blev man enig om, at gruppen vil arbejde med et projekt, der skal gøre det nemmere og mere sikkert for grønlandske virksomheder at sortere affald, så det kan indbringe mest muligt på verdensmarkedet. Desuden er det planen, at man på lidt længere sigt vil arbejde med de særlige udfordringer, som det arktiske klima og de specielle logistikforhold giver branchen.

Den nye fokusgruppe består af Claus Espersen, Reno Nord, der også er tovholder for gruppen. Desuden består gruppen af Claus Thingaard Larsen, Stena Recyckling,  Jens Christian Juul, H. J. Hansen samt Bent Edal Pedersen, H. J. Hansen.

På medlemsmødet i Aalborg den 26. oktober vil fokusgruppen fortælle mere om arbejdet.

Forskning og erhverv går hånd i hånd

Nyt partnerskab mellem ABN og Greenland Perspective 

Professor Minik Rosing er en af hovedkræfterne
 bag Greenland Perspective.
Arctic Business Network og Greenland Perspective har indgået en aftale om et partnerskab med fokus på erhvervsudvikling, vækst og jobskabelse i Grønland.

 - Arctic Business Network fokuserer på blandt andet forretningsudvikling og kompetenceløft i Grønland, og der vil derfor være en række projekter, hvor vi kan involvere hinanden og opnå synergi ved at kombinere teori og praksis, siger projektleder i Greenland Perspective, Rebekka Knudsen.

- Vi vil løbende holde hinanden orienteret om fokusområder, tendenser og nye udviklingstiltag, som kan være relevante for projekter eller input til analyser og rapporter. Vi håber derfor også, at vores medlemmer på et senere tidspunkt har lyst til at deltage i undersøgelser eller medvirke ved eventuelle interviews, når vi skal have kortlagt arktiske erfaringer og inddrage erhvervslivets viden i analyser og mulighedskataloger, siger netværksleder Ellen Arnskjold, Arctic Business Network.

 Greenland Perspective er et tværvidenskabeligt og tværnationalt initiativ, som skal identificere det helt særligt ved Grønland, som også har betydning for omverden. Initiativet blev startet som et samarbejde mellem Københavns Universitet og Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet – og omfatter nu altså blandt andet også Arctic Business Network. Andre partnere er DTU Polar og AAU Arctic.

Forskningsinitiativet blev til på baggrund af rapporten ”Til gavn for Grønland”, efter at KU-professor Minik Rosing og den daværende grønlandske landstyreformand Kuupik Kleist i en kronik havde opfordret til at styrke samarbejdet mellem dansk og grønlandsk forskning.

Læs mere om Greenland Perspective på hjemmesiden.

 Arctic Business Network har etableret partnerskabet som led i netværkets strategi om ”at netværke med netværk”. Vi følger naturligvis samarbejdet her på bloggen.

22. september 2016

Stor interesse for Polar Fish

Sisimiut på den anden ende i weekenden

På Polar Fish kan man blandt andet møde kokken
 Lars Jeppesen fra Alborg Zoo, der byder
på grønlandske specialiteter.
Fredag lyder startskuddet til Polar Fish-messen i Sisimiut, og den vestgrønlandske by vil for nogle dage være centrum for fiskeverdenens bevågenhed.

Messen har 50 udstillere, der vil vise nye tendenser, metoder og nyt materiel til fiskerierhvervet og andre erhverv. Arrangørerne af messen, Qeqqata Kommunia, Arctic Circle Business og Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC), har desuden arrangereret en række foredrag, som både henvender sig til virksomheder, iværksættere og besøgende på messen.

BusinessAalborg og Artic Circle Business står bag et seminar om eksportforløb, der særligt henvender sig til lokale og nationale grønlandske virksomheder og iværksættere. Der vil blandt andet blive udarbejdet skriftlige business cases med udførlige budgetter, der kan danne grundlag for at søge finansiering hos eksterne parter, banker m.m.

GrønlandsBanken, Greenland Venture, Greenland Business og Vækstfonden sætter fokus på vækst og eksport med et seminar om finansiering. Her vil besøgende på messen, lokale erhvervsvirksomheder, studerende og ansatte i det offentlige få mere at vide om relevante finansieringskilder.

Som noget nyt bliver Aalborg Zoo også repræsenteret ved Polar Fish messen. Her vil havens kok, Lars Jeppesen, stå for konceptet Urban Seafood, hvor han laver spændende små retter ud af de traditionelle grønlandske råvarer som torsk, rejer og hellefisk.

Lars Jeppesen har opholdt sig i Grønland i ugen op til messen, hvor han har holdt workshops med lokale unge fra Sisimiut med fokus på ”grønlandsk gademad”. Det handler, ifølge Lars Jeppesen, om at skubbe grænserne for, hvilke råvarer der ”normalt” passer sammen, og de lokale unge vil også hjælpe til med at lave retterne under messen, hvor de besøgende vil have mulighed for at få smagsprøver.

Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Nikolaj Jeremiassen, har sammen med formanden for KNAPK, Henrik Sandgren, sagt ja til at medvirke i en paneldebat lørdag 24. september kl. 14, der vil omhandle rammevilkårene for det grønlandske fiskeri. Herunder diskuteres blandt andet spørgsmålet om forsøgsfiskeri på de områder, hvor der ikke fiskes.

I 2014 besøgte 1.593 gæster Polar Fish messen, og det var et rekordstort antal. Udstillerne meldte også om stor tilfredshed, og flere kom hjem med både nye kontakter og fine ordremuligheder.

Nordjysk møde med Kielsen

Kim Kielsen besøger Aalborg

Landsstyreformand Kim Kielsen på turne.
Formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen har den seneste tid holdt en del borgermøder - og den 24. september kommer turen til Aalborg, hvor man kan møde landsstyreformanden i Det Grønlandske Hus, Vesterbro 79, klokken 13.00 - 15.00.

Besøget er et led i Kielsens plan om at besøge grønlændere på hjemmebane - uanset om det er i Tasiilaq eller Aalborg.

- Som formand for Naalakkersuisut er det vigtigt for mig at udnytte tiden til at mødes med borgerne i borgernes egne omgivelser og med udgangspunkt i livet og hverdagen lokalt, fortæller Kim Kielsen og understreger vigtigheden af, at borgernes bekymringer og gode råd bliver noteret og indgår i det politiske arbejde.

19. september 2016

Nej til heavy fuel

Rederiforeningen støtter forbud mod tung olie i Arktis

Forbyd heavy fuel i Arktis, siger Danmarks Rederiforening.
Danmarks Rederiforening støtter et forbud mod at sejle på tung olie i Arktis af hensyn til miljøet. Forbuddet skal ske ved international regulering i FN’s søfartsorganisation, IMO.

Den såkaldte Polarkode, som træder i kraft den 1. januar 2017, skal øge sikkerheden ved sejlads i Arktis. Det nye regelsæt indeholder blandt andet.andet en anbefaling om, at rederier undlader at sejle på tung olie i Arktis - og det er den anbefaling, som Rederiforeningen ønsker skal blive lov for at undgrå konkurrenceforvridning.

Tung olie, også kaldet heavy fuel, er det traditionelle brændstof til skibe, men brændstoffet skaber sorte partikler, som er med til at øge afsmeltningen af isen i Arktis. Anbefalingen om at droppe den tunge olie i Arktis bør følges op af et forbud, mener Danmarks Rederiforening.

Det vil nemlig være meget vanskeligt for rederier at følge anbefalingen om sejle på den mere miljøvenlige marinediesel, da det vil betyde en merudgift på ca. 30.000 kr. pr. døgn. Så for at sikre en ønskede miljøgevinst, bør anbefalingen gøres til et internationalt krav, som omfatter alle skibe.

-Vi støtter et forbud mod at sejle på tung olie i arktiske farvande. Men forbuddet skal vedtages i FN’s søfartsorganisation, IMO, så det kommer til at gælde for alle skibe uanset flag. Så sikrer vi den ønskede miljøgevinst, og samtidig undgår vi konkurrenceforvridning, siger chefkonsulent Jesper Stubkjær fra Danmarks Rederiforening.

 Når skibets motor afbrænder tung olie i arktiske egne, dannes der sorte partikler, som farver polarisen mørk. Og når isen bliver mørk, optager den mere af solens varme, hvilket øger afsmeltningen af isen. De sorte par­tikler medvirker derfor til global opvarmning og til, at havene stiger. Ved at skifte til renere brændstof, udledes der færre sorte partikler.