28. februar 2014

Sisimiut satser på olie

Nye aktiviteter i Nutaaliorfik – Grønlands Innovationscenter

Sisimiut vil uddanne olieriggere i det gamle værft.
Folk fra Sisimiut er kendt for deres store selvbevidsthed og vil gerne være de første på alle områder.

Noget er der om snakken. Blandt andet har byen i mange år haft Grønlands eneste friluftsbad – og i 2006 åbnede Nutaaliorfik - Grønlands første innovationscenter i byens gamle og flotte værftsbygning. Værftet fra 30'erne var i øvrigt Grønlands første skibsværft.

Innovationcentret har haft mange udfordringer , men lever stadig. Men der er plads til flere aktiviteter i den store bygning. Det har fået Qeqqata Kommunia, GA i Sisimiut og det lokale erhvervsråd, der ejer bygningen til at lægge hovederne i blød.

Efter sommerferien slår innovationscentret derfor dørene op for et riggerkursus, som bliver Grønlands første uddannelse inden for olieudvinding. Kurset er udviklet i samarbejde med råstofuddannelsen på KTI-Sisimiut.

- Vi har set på erfaringerne fra Færøerne, hvor man i nogle år har uddannet folk til oliebranchen. I dag er adskillige hundrede færinger beskæftiget i oliebranchen, selv om man endnu ikke har fået en dråbe olie op af den færøske undergrund, fortæller Lars Møller-Sørensen, der er formand for Qeqqata Erhvervsråd og den lokale afdeling af Grønlands Arbejdsgiverforening.

- I Sisimiut har vi en lang tradition for at være ”first-movers”, så da vi ville udvide innovationscentrets fokus er råstofferne og olieindustrien en oplagt mulighed, siger Møller-Sørensen.

Innovationscentret i Sisimiut er på programmet, når Arctic Business Network besøger Sisimiut under delegationsrejsen i slutningen af april.

27. februar 2014

Arktiske studier på Aalborg Universitet

Nyt studium fokuserer på bæredygtig udvikling

Arktiske Studier fokuserer på
bæredygtig udvikling i Arktis.
Nu bliver det muligt at specialisere sig i Arktis på Aalborg Universitet. Det nordjyske universitet tilbyder fra det kommende studieår uddannelsen Arktiske Studier, der er en specialisering under kandidatuddannelsen Kultur, Kommunikation og Globalisering (CCG).

Den nye uddannelse er en humanistisk- samfundsvidenskabelig pendant til naturvidenskabernes arktiske uddannelser, som blandt andre Danmark Tekniske Universitet udbyder (ARTEK).

- Med det nye tilbud om en kandidatgrad i Arktiske Studier kommer Danmark ikke blot på omgangshøjde med højere uddannelser i Finland, Norge og Canada, men går også skridtet videre, mener lektor Robert C. Thomsen. Han leder CIRCLA, Centre for Innovation, Research in Culture and Learning in the Arctic, der tilbyder den nye specialisering.

Uddannelsen fokuserer som den første på bæredygtig udvikling i det arktiske område set ud fra en kulturel og social vinkel, og er selvfølgelig baseret på den problemorienterede undervisning, som er Aalborg Universitets varemærke.

CIRCLA og den nye uddannelse arbejder tæt sammen med Ilisimatusarfik - Grønlands universitet i Nuuk.

Interesserede kan læse mere om den nye uddannelse her.

26. februar 2014

Nyt ungdomshus i Sisimiut

Sisimiuts unge skal selv skabe ungdomshuset  

Interessen for streetkultur blandt grønlandske
 unge er voksende. Foto: Mads Pihl/Steen Olsen
Det skater bare deruda’ for virksomheden Urban Greenland Consulting.

Virksomheden, der ejes af Natalia Genét og er medlem af Arctic Business Network, skal stå i spidsen for udviklingen af Sisimiuts nye ungdomshus.

Natalia Genét fra Urban Greenland Consulting
skal udvikle et nyt ungdomshus i Sisimiut.
Natalia Nanét er hyret af Igglo Mountain ApS, der skal stå for driften af ungdomshuset, som project manager. Det betyder, at arbejdet med blandt andet at udvikle udsmykning, møbler og så videre i ungdomshuset er lagt i hænderne på Natalia Nanét.

- Det er planen, at de unge i Sisimiut selv skal være med til at designe, udvikle og fremstille væsentlige dele af ungdomshuset. Det skal ske i en form for skolepraktik, som bliver betydeligt mere nærværende og engagerende end hidtidige former for skolepraktik.

Natalia Nanét er godt kendt med de unge i Sisimiut, hvor hun tidligere har været med til at bygge byens skateboardbane. Sidste år var hun involveret i bygningen af skaterparken i Qinngorput ved Nuuk og er i øvrigt formand for foreningen Urban Greenland, der har til formål at udvikle actionsport blandt Grønlands børn og unge.

Sisimiuts nye ungdomshus skal
ligge smukt ved Spejdersøens bred.
- Der er en stor udvikling i gang inden for streetkultur og actionsport blandt børn og unge i Grønland. Med de lange vintre er det især snesporten, der trækker, men alligevel er også antallet af skatere og bmx’ere støt voksende i de grønlandske byer, fortæller Natalia Nanét.

BJ Entreprise skal bygge det nye ungdomshus.
Qeqqata Kommunia har netop indgået driftsaftale med Igglo Mountain ApS om driften af Sisimiuts nye ungdomshus, der skal stå færdigt 1. august næste år. Undomshuset bygges i øvrigt af BJ Entreprise i Sisimiut, der også er medlem af Arctic Business Network.

Grønland bejler til Kina

Dansk-grønlandske forhandlinger på højt niveau i Kina

Birgitte Platou og Ulf Fleischer underholdt på
Winter Cities-konferencen i Changchun i 2006. På
gensyn i Nuuk 2008, siger teksten på bagtæppet.
Kina ønsker et udvidet samarbejde med Grønland.

Det kom frem, da Danmarks arktiske ambassadør Erik Vilstrup Lorenzen og direktør i Naalakkersuisuts udenrigsdirektorat Kai Holst Andersen besøgte Kina i sidste uge. De besøgte Kina for at undersøge mulighederne for samarbejde på på råstofområdet, fiskerisektoren og forskning.

- Grønland bliver definitivt en råstofnation i fremtiden, sagde Kai Holst Andersen i et interview med China Daily. Man har derfor haft møde med to kinesiske mineselskaber, blandt andet en kobbermine i Jiamngxi-provinsen.

- Hvis samarbejdet lykkes, kan det blive en rollemodel for andre kinesiske selskaber, der ønsker at samarbejde med Grønland, sagde Holst Andersen.

Kina ønsker at komme tættere på de europæiske markeder.
Men samarbejdet skal ikke kun handle om råstoffer. 90 procent af Grønlands eksport er fiskeprodukter og det kæmpestore kinesiske marked er derfor af stor betydning for Grønland, understreger direktøren.

Erik Vilstrup Lorenzen håber, at Danmark og Kina kan samarbejde om at udforske de nye besejlingsmuligheder i Arktis i takt med, at et varmere klima åbner mulighederne.

- Det vil være i kinesisk interesse, hvis sejlruterne mellem Kina og de europæiske markeder bliver billigere og mere sikre, siger Jia Xiudong, som forsker i energistrategier ved Chinese Academy of Social Sciences.

Kina er meget opsat på samarbejde med de arktiske stater i øjeblikket. Riget i Midten har blandt andet opnået observatørstatus i Arktisk Råd.


25. februar 2014

Tag til Grønland med Arctic Business Network

15 ledige pladser - du kan stadig nå det

Gammelt og nyt mødes i Nuuk. Den grønlandske
hovedstad har de seneste år været præget af voldsom
byggeaktivitet.
Så er det ved at være sidste chance for at komme med på forårets store erhvervsrejse til Grønland – men du kan stadig nå det. Der er 15 ledige pladser og sidste tilmeldingsfrist er 28. februar.

Grønland og Arktis er et af tidens varme emner – og her får du chancen for at møde det grønlandske erhvervsliv på hjemmebane, høre om mulighederne, lære om udfordringerne og ikke mindst ved selvsyn stifte bekendtskab med verdens største ø. Turen går til Grønland i dagene 28. april til den 2. maj i det spæde arktiske forår, hvor der stadig er sne, men hvor solen er ved at få magt.

På turen besøger vi Kangerlussuaq, Sisimiut og Nuuk. Programmet byder på virksomhedsbesøg, workshops, hundeslæder og en sejltur til Grønlands første vandkraftværk i Buksefjorden ved Nuuk, så der er lagt op til en rigtig spændende tur, hvor der både bliver lejlighed til at lære – og networke, knytte kontakter og gøre forretninger. Kort sagt en begivenhed, du ikke må snyde dig selv for.

Kom og vær med – det bliver årets største oplevelse. Turen er åben for alle. Du kan læse mere om programmet, tilmelding og praktiske spørgsmål her.

Klik på programmet for stor udgave:


Verdens største råstof-event

Følg PDAC her på bloggen

Fra havnen i Ivittut, der i mange år var centrum
for det grønlandske råstofeventyr.
I den kommende uge - fra den 2. til den 5. marts - løber den årlige internationale mineudstilling og -konference PDAC af stabelen i Toronto i Canada. PDAC betragtes som verdens største af sin art.

Der bliver en massiv deltagelse i begivenheden fra grønlandsk side, hvor ikke mindre end 40 virksomheder med i alt 70 deltagere har meldt sig til en fælles tur arrangeret af Grønlands Arbejdsgiverforening og Arctic Cluster of Raw Materials i samarbejde med det danske generalkonsulat i Toronto.

Ole Brøndum blogger fra PDAC.
Deltagerne skal blandt andet på minebesøg i minebyen Sudbury, hvor alle får mulighed for at komme to kilometer ned under jorden. Søndag 2. marts vil der imidlertid stå Grønland på programmet. Blandt andet vil en række aktører fra Grønland lave PR-fremstød, ligesom der vil være paneldebat om grønlandske efterforskningsprojekter. Blandt andre er GME, Tanbreez, True North Gems, London Mining, China Nordic Mining og Nunaminerals inviteret til at deltage i paneldebatten, fortæller Sermitsiaq.

Også fra Arctic Business Network vil der være deltagere i verdens største minebegivenhed. Fokusgruppen for råstoffer har koordineret deltagelsen, og en lille håndfuld nordjyske deltagere er med på PDAC.

 Blandt deltagerne er salgs- og marketingchef Ole Brøndum fra Aalborg Havn, der i den kommende uge har lovet at bidrage her til ABN-bloggen med aktuelle førstehåndsindtryk fra verdens største begivenhed i råstofbranchen.

Her er arrangørernes præsentation af PDAC:


PDAC 2014 Convention Video – A Guided Tour from The PDAC on Vimeo.

21. februar 2014

Vigtigt at være kendt

Netværksmøde i Nuuk

Anne Sofie Hardenberg laver ammassatter sammen med
den royale køkkenskriver, Prins Henrik.
Man kan ikke bare tage til Grønland og tjene penge. Det er vigtigt at være kendt og være en del af lokalsamfundet.

Det var en af konklusionerne, da Arctic Business Network holdt årets første møde i Grønland. Det skete onsdag ved fyraftenstide, hvor en halv snes netværksmedlemmer mødtes i Bank Nordiks lokaler i Nuuk.

På programmet var den grønlandske iværksætter Anne Sofie Hardenberg, der satser på at få at formidle det grønlandske køkken og råvarerne til hele verden.

Grønlandske krydderier er en del af Hardenbergs
produktsortiment. Her samler hun timian i Sydgrønland.
Anne Sofie Hardenberg lægger stor vægt på at blive kendt - og har derfor blandt andet undervist Prins Henrik i grønlandsk kogekunst, ligesom hun i forbindelse med markedsføringen af sine kogebøger gerne rejser rundt til verdens hovedstæder for at signere bøger.

Efter mødet var der en spændende debat om vilkårene for grønlandske iværksættere.

- Vi talte blandt andet om udfordringerne ved at rejse kapital. De fleste er henvist til banklån og offentlige tilskud - og det styrker ikke just bundlinjen, fortæller Kristian Aagaard, der stod for mødets praktiske gennemførelse på vegne af sekretariatet.

- Alle var enige om, at det er vigtigt at være kendt i Grønland. Man skal være en del af menneskene i menneskenes land, fastslår Aagaard.

På mødet diskuterede de grønlandske netværksmedlemmer også den kommende generalforsamling, der finder sted den 1. maj i Nuuks kulturhus Katuaq. Det bliver første gang, netværket holder generalforsamling i Grønland - og medlemmerne i Nuuk glæder sig til at møde bestyrelsen og sekretariat.

19. februar 2014

Buksefjorden

Grønlands første vandkraftværk satte verdensrekord 

Buksefjordværket syner ikke af meget udefra. Foto: BKK
Det var rekordernes tid, da det daværende grønlandske hjemmestyre i 1993 kunne indvie vandkraftværket i Buksefjorden.

Vandkraftværket, der ligger i bunden af en øde og afsides fjordarm, kan kun ses udefra i form af en beskeden portalbygning, men kostede ikke desto mindre godt en milliard danske kroner. Det er det hidtil største anlægsprojekt i Grønland og var bemærkelsesværdigt på flere måder.

Selve kraftværket ligger dybt inde i et fjeld.
Buksefjorden er et af få vandkraftværker, der er placeret inde i et fjeld: Selve turbineanlægget ligger 600 m inde i fjeldet, og i forbindelse med anlægsarbejdet blev der sprængt hele 14 km tunnel.

Spændet over Ameralik.
Kraftværket forsynes fra en 25 km lang sø i 600 meters
højde. Søen rummer vand nok til fem års drift.
Buksefjordværket ligger 48 km syd for Nuuk - og i den forbindelse satte anlægsarbejdet en bemærkelsesværdig rekord, der står endnu i dag. Undervejs skulle forsyningskablet blandt andet krydse Ameralik-fjorden - og det sker i et frit spænd på hele 5376 meter. Det er et imponerende spænd, som kan få det til at gyse, når man sejler under et af de fire kun fire centimeter tykke kabler, der er spændt ud mellem to fjeldtoppe på hver side af fjorden.

Kablet krydser i øvrigt også Kobbefjorden lige syd for Nuuk, men her er spændet kun på sølle 2543 meter.

Vandkraftværket bliver forsynet med vand fra Motzfeldt Sø - Kangerluarsunnguap Tasersua - der er stemmet op med en forholdsvis lille dæmning på femten meters højde. Søen ligger i 600 meters højde og har en længde på 25 km. Den rummer vand nok til at holde værket kørende i fem år - selv om det hverken skulle regne eller sne.

Inden værket blev bygget, havde man i en årrække diskuteret mulighederne for vandkraft i Grønland. I 1990 vedtog det daværende Landsting enstemmet at bygge Buksefjord-værket. Opgaven blev givet til Nuuk Kraft-konsortiet, der bestod af en række norske virksomheder og dansk-grønlandske Atcon. Tre år senere blev værket indviet under stor festivitas. Driften overgik til Nuuk Kraft, som drev værket frem til udvidelsen i 2008, hvor det grønlandske energiselskab Nukissiorfiit overtog driften.

Oprindeligt havde værket to 15 megawatts turbiner, men i 2008 kom en tredje til, så den samlede kapacitet nu er 45 megawatt. I 2009 nåede den samlede produktion op på 230 GWH.

I forbindelse med anlægsarbejdet
blev der sprængt 14 km tunnel.
I dag er Buksefjordværket ikke længere Grønlands eneste vandkraftværk. Den rene og driftssikre energiform er slået an på verdens største ø, og Nukissiorfiit driver fem vandkraftværker. Foruden Buksefjorden er det ved Sisimiut, Tasiilaq, Qaqortoq og Ilulissat.

Arctic Business Network skal blandt andet besøge Buksefjordværket på delegationsrejsen i slutningen af april. Program og oplysninger om tilmelding kan ses her og her.

400 nye arbejdspladser

Nyt medlem i ABN

Marcod vil skabe 400 nye arbejdspladser.
Arctic Business Network har netop budt velkommen til  Marcod i medlemskredsen.

Frederikshavn-virksomheden er et nationalt videnscenter, som hjælper den danske maritime service- og udstyrsindustri med at omsætte nye ideer til konkurrencedygtige produkter, services og forretningsprocesser.
 
Overskriften for Marcods aktiviteter er vækst - og derfor tilbyder man hjælp til alt fra virksomheds- og produktudvikling, fundraising, projektledelse og facilitering af maritime netværk. Desuden arrangerer Marcod løbende konferencer om aktuelle emner og bidrager til forskningen på det maritime område.

Blandt andet er Marcod involveret i et projekt om kulfiberfærger - og man også arrangeret en konference om grøn færgefart. Marcods næste konference handler om grøn miljøteknologi til skibsfarten og løber af stabelen i Aalborg Kultur- og Kongrescenter den 5. marts. Programmet kan ses her.

Marcod har fire ansatte og er stiftet med støtte fra blandt andet Vækstforum Nordjylland. Målet er at skabe 400 arbejdspladser i den maritime sektor over en fem-årig periode.

18. februar 2014

DC-Supply bygger herberg

Ny grønlandsk ordre

Sidste år leverede DC-Supply blandt andet fire
lejligheder til genhusning i Nuuk. Foto: DC-Supply
Container-virksomheden DC-Supply A/S i Nørresundby har netop fået en større ordre til Naalakkersuisut, det grønlandske Selvstyre.

- Det drejer sig om et helt nyt herberg til opstilling i Nuuk, fortæller salgschef Jan Bager fra DC-Supply.

Herberget får plads til 36 personer og består af ni moduler på i alt 230 m2.

Herberget er nu sat i produktion på virksomhedens afdelinger i Nørresundby og Århus - og det skal gå stærkt, for det er planen, at Nuuks nye herberg skal stilles op allerede i begyndelsen af maj.

DC-Supply har opereret i Grønland i mange år. Sidste år leverede man blandt andet fire lejligheder, der bliver brugt til genhusning i forbindelse med et større renoveringsprojekt i den grønlandske hovedstad.

DC-Supply er medlem af Arctic Business Network.

17. februar 2014

Mød en iværksætter

Arctic Business Network holder medlemsmøde i Nuuk

Anne Sofie Hardenberg møder Arctic
Business Network. Foto: Ny Nordisk Mad
Onsdag den 19. februar holder Arctic Business Network medlemsmøde i Nuuk. Mødet foregår i Bank Nordiks lokaler 16.30 til 18.30.

På mødet vil der blive en orientering om netværkets nuværende og fremtidige aktiviteter. Bagefter byder netværket på et spændende foredrag med Anne Sofie Hardenberg, som vil øse af sine erfaringer som iværksætter.

Annso er inspireret af den samiske kulturformidler Laila Spik og har blandt andet lært Prins Henrik og den berømte franske kok Poul Bocuse, hvordan man håndterer de grønlandske råvarer i køkkenet.

Kvan er en væsentlig råvare i ny grønlandsk gastronomi.
Netværkstanken betyder meget for Anne Sofie Hardenberg, der har arbejdet bevidst med sit netværk – både i og uden for Grønland – og nævner det som en forudsætning for at brænde igennem i medierne, hvilket er væsentligt, når man sælger kogebøger. Hun har blandt andet udgivet kogebøgerne Igaassat og Mamaq – og er involveret i både produktion, markedsføring og salg af grønlandske krydderier i firmaet Kvann Kompagniet.

- Man skal evne at tænke ud af boksen – og så skal man tro på sig selv, siger Anne Sofie Hardenberg, når hun skal forklare baggrunden for sin succes som iværksætter.

Naturinstitut støtter fiskerne

Fortsat stenbiderrogn på brættet

Hvert forår er der stenbidere og rogn på brættet.
Pinngortitalleriffik, Grønlands Naturinstitut, kommer nu de grønlandske fiskere til hjælp i kampen mod miljøorganisationerne.

Det sker efter at organisationen WWF har bebudet en såkaldt rødlistning af stenbideren, der er en stor grønlandsk delikatesse - ikke mindst på grund af rognen.

- Rødlistningen kan forlede befolkningen til at tro, at den grønlandske stenbider er truet, hedder det i en pressemeddelelse fra Pinngortitalleriffik.

- Det er påvist, at de grønlandske stenbidere bør betragtes som en bestand separat fra andre nordatlantiske bestande, herunder den islandske. Grønlands Naturinstitut har dog ingen opgørelse af bestanden, fordi stenbidere ikke har haft den fokus, som andre kommercielle nøglearter har haft og har. Men ved hjælp af data fra de enkelte fiskere om hver enkelt indhandling, som indsamles af indhandlingsstederne, kan bestandens tilstand og udvikling godt vurderes.

 Grønlands Naturinstitut følger med i stenbiderfiskeriet gennem samarbejde med fiskerne, der udfylder indhandlingssedler og indsamler lokalt fangede fisk fra hele kysten til Naturinstituttet. Fangsterne af stenbider er steget de seneste år, men på baggrund af de data Naturinstituttet har modtaget, er der på nuværende tidspunkt ikke noget der tyder på, at bestanden er i tilbagegang.

 Grønlands Naturinstitut har også – sammen med forvaltningen, industrien og KNAPK – været involveret i udarbejdelse af et forslag til en forvaltningsplan for stenbiderfiskeriet i Grønland. Forslag til en forvaltningsplan er udarbejdet med henblik på at MSC-certificere stenbiderfiskeriet i Grønland.

 Arctic Business Network skal blandt andet besøge Grønlands Naturinstitut på årets store delegationsrejse i slutningen af april.

15. februar 2014

Pilluaritsi

Jubilæumsfest

Ikinngutigiit, den grønlandske forening i Aalborg, fejrede fredag sit 50 års jubilæum. Det skete blandt andet med en reception i foreningens nye lokaler i cafeen Tamassa, der er en afdeling af Det Grønlandske Hus i Aalborg.
Ikinngutigiit-formanden, Rimdal Th. Høegh bød velkommen
med en kort gennemgang af foreningens historie.
Lederen i Det Grønlandske Hus Jan Thrysøe overrakte et gavekort på
grønlandsk proviant til den jubilerende forening.

Bolethe Nielsen har været medlem af Ikinngutigiit,
 siden foreningen blev stiftet i 1964.

Ikinngutigiit-koret bød på højdepunkter fra den grønlandske sangskat,
 blandt andet den smukke nationalsang Nuna Asiilasoq og den
grønlandske fødselsdagssang Inuuissiortoq Pilluarit.


13. februar 2014

50 år i Aalborg

Jubilæum i Ikinngutigiit

Koret er Ikinngutigiits flagskib.
For 50 år siden fik Aalborg en grønlandske forening. De skete den 14. februar 1964, hvor der var stiftende generalforsamling i Ikinngutigiit.

I formålsparagraffen hed det: "Lokalforeningens formål er at samle grønlændere og andre med interesse for Grønland for at vedligeholde det grønlandske sprog og udbygge kendskabet og forbindelsen til Grønland. Dette sker gennem diskussioner, sang, festligt samvær og andre aktiviteter, der ikke har partipolitiske formål."

Den målsætning har Ikinngutigiit, der betyder vennerne, siden levet op til i fulde drag og har været et aktivt og levende samlingssted for grønlændere og andre med tilknytning til verdens største ø - ikke bare i Aalborg, men i hele Nordjylland.

 - Ikinngutigiit samles jævnlig til fællesspisning og social samvær. Vennerne mødes også i stort omfang privat som de har gjort det nu i 50 år. Vi har vores eget kor, der har eksisteret lige så længe som foreningen og gennem årene har koret opnået flotte resultater i grønlandske korkonkurrencer i Danmark, fortæller Rimdal Thaarup Høegh, formand for Ikinngutigiit.

Ikinngutigit-formanden Rimdal Th. Høegh er en god
 kending af ABN, hvor han ofte deltager i møderne
som korrespondent for Sermitsiaq.
 - Koret er vores flagskib - og i firserne var vi endog på Grønlandsturne. Også de grønlandske dage i Tivoli i København har haft besøg af Ikinngutigiit-koret.

Foreningen fejrer sit jubilæum med en reception og en fest for medlemmerne i weekenden.

- Det har ikke været billigt, men vi har været så heldige, at en række virksomheder har ydet os sponsorstøtte på næsten 20.000 kroner til festlighederne, fortæller Rimdal.

 Jubilæumsreceptionen holdes fredag den 14. februar i Tamassa, Ågade 9 i Aalborg mellem kl. 11 og 13. Alle er velkomne - og Rimdal Thaarup Høegh håber på mange gæster.

- Vi er så glade og stolte af vores forening og håber, at den vil være til i mange år endnu, slutter formanden.

12. februar 2014

Havfruevand

Den lille havfrue skal sælge vand

Danish Mineral Water.
Nuuk virksomheden Arctic Ice Cap Water, der fremstiller og sælger vand af gletcheris fra Ilulissat, har netop lanceret et nyt produkt med navnet Danish Mineral Water.

Produktet henvender sig til den prisbevidste del af markedet og er et traditionelt drikkevandsprodukt. Det supplerer dermed gletchervandet fra Ilulissat, der er et helt unikt kvalitetsprodukt, og som er prissat derefter.

Som led i markedsføringen af det nye produkt har Arctic Ice Cap Water allieret sig med familien Eriksen - efterkommerne af billedhuggeren Edvard Eriksen, der skabte den berømte havfrue-skulptur ved Langelinie i København.

Arctic Ice Cap Water har opnået eneret på at bruge den lille havfrue i markedsføringen af Danish Mineral Water.

I lighed med virksomhedens hovedprodukt skal Danish Mineral Water tappes på Carlsbergs tapperi i Saltum i Nordjylland. Produktionen af begge produkter begynder i midten af februar.

- Vi er i gang med salget, og de første ordrer er i hus for levering af Arctic Ice Cap Water og Danish Mineral Water, oplyser CEO Peder Pedersen til ABN-bloggen.

Firmaet satser på de store markeder i Østeuropa og Kina. Hovedproduktet Arctic Ice Cap Water, der også har givet navn til virksomheden, stammer fra strandede isfjelde i Diskobugten.

Nuuk-virksomheden er medlem af Arctic Business Network.

11. februar 2014

Arkitektur på liv og død

Possible Greenland åbnet i Utzon Center

Johannes Andersen: Grønland er rapportbelastet.
Arkitekt-branchen i Grønland er uhørt politisk - og Grønland er rapportbelastet i sjælden grad.
Det siger Johannes Andersen, partner i NORD Architects og kurator på udstilllingen Possible Greenland, der fredag åbnede i Utzon Center.

Johannes Andersen er kurator på udstillingen sammen med professor Minik Rosing - og på et seminar før åbningen lagde de begge op til en debat om arkitektur i Grønland.

Johannes Andersen havde stor respekt for de grønlandske arkitekter, der arbejder i et stærkt politiserende miljø - og tilføjede, at grønlandske arkitekter skal være pragmatiske, fordi miljøet simpelthen er med til at definere arkitekturen. Både klima og topografi giver store udfordringer.

Mange arkitekter misforstår Grønland,
 mener Minik Rosing.
Minik Rosing advarede arkitekterne mod at betragte grønlænderne som laverestående væsener, der bor i snehuler.

Udstillingens Grønlandskort følger klodens krumning.
- Folk i Grønland er moderne mennesker, der skal bo i moderne huse - og det er en stor misforståelse, når arkitekter lader sig inspirere af snehytternes runde form. For vi har aldrig boet i iglo i Grønland, sagde Minik Rosing.

Possible Greenland blev åbnet i overværelse af godt 100 nysgerrige tilskuere, der lidt skuffet måtte konstatere, at arrangørerne ikke havde formået at skaffe grønlandske musik til festligheden.

Udstillingen byder på en række tableauer, der skal inspirere tilskueren til at tænke over den grønlandske arkitektur, blandt andet et kæmpestort mødebord formet som et grønlandskort - og buet så bordpladen følger jordens krumning akkurat som i virkeligheden.

Det grønlandske hus er i næsten fuld størrelse.
Der findes et typisk grønlandsk hus, hvor man kan se, hvordan den grønlandske kunstner Bolette Silis-Høegh mener, at en grønlandsk familie indretter sig med billeder af de kongelige, fladskærm, knockdown-møbler og Jesus-figurer.

Til udstillingen er der tilrettelagt et særligt børneprogram - og i skolernes vinterferie inviterer Malik alle børn til at tage deres forældre og voksne søskende med i Utzon Center.

10. februar 2014

Velkommen til virkeligheden

Realitets-tjek i Utzon Center

Man er ikke inkompetent, selv om man  mangler en
 kompetencegivende uddannelse, fastslog Minik Rosing.
Hvis der var nogen, som drømte om et goldrush og klondykeøkonomi i Grønland, så blev det en brat opvågning, da Aalborgs Utzon Center fredag eftermiddag havde indbudt til seminar med Minik Rosing. Seminaret handlede om råstofmulighederne på verdens største ø.

Professor Minik Rosing er formand for det forskningsudvalg, der for fjorten dage siden barslede med rapporten "Til gavn for Grønland", hvor forskere fra blandt andet universiteterne i Nuuk, Aalborg og København giver et bud på, hvordan det grønlandske samfund bedst kan udnytte de store råstofressourcer i det arktiske lands undergrund.

- Dødens gab lurer, sagde Minik Rosing og viste, hvordan de offentlige udgifter og indtægter vil fordele sig i de kommende år. Stigende sociale udgifter og vigende indtægtsmuligheder skaber et hul i finanserne.

Knap 100 deltagere hørte Minik Rosing.
Minik Rosing gjorde opmærksom på, at det meget omtalte boom i råstofefterforskningen i Grønland ikke er et lokalt fænomen. Efterforskningsaktiviteterne på verdensplan er seksdoblet de efter årtusindskiftet - og i Grønland er der kun tale om en firedobling.

Der blev ramt en pæl gennem forhåbningerne om et hurtigt olieeventyr. Selv om der bliver fundet olie ved Grønland, vil der gå mellem 20 - 50 år, før udvindingen kan begynde.

Der er heller ikke megen hjælp at hente i de såkaldte storskalaprojekter.

- Der skal 24 storskalaprojekter på samme tid til at dække udgifterne, forklarede professoren og advarede samtidig mod denne strategi, som blandt økonomer kaldes "Fattig i en fart".

Medierne har de seneste år fokuseret voldsomt på den asiatiske interesse for de grønlandske råstoffer.

- Men vi behøver ikke at frygte, at kineserne pludselig overtager Grønland. De asiatiske lande vil gerne investere i Grønland, men kun i samarbejde med lokale partnere. De sætter ikke penge på spil, hvis ikke de lokale også vil det, sagde Rosing og pegede i den forbindelse på danske pensionskasser som mulige investorer.

Minik Rosing slog til lyd for en afbalanceret udvikling, hvor den grønlandske befolkning i får indflydelse på, hvor og hvornår de mulige projekter skal sættes i gang. Det kan ske gennem en aktiv brug af Rigsfællesskabet og en samtidig opbygning af en råstoffond.

Det er også vigtigt at bruge og udvikle de lokale kompetencer.

- For man er ikke inkompetent, selv om man mangler en kompetencegivende uddannelse, slog Minik Rosing fast.

6. februar 2014

Alt i containere

Nyt netværksmedlem

DanContainer opererer blandt andet i Grønland.
 Arctic Business Network har netop budt velkommen til virksomheden DanContainer.

Virksomheden har kontorer i København og Århus og leverer alle typer af containerløsninger – både tomme og indrettede containere.

DanContainer har kunder i blandt andet Danmark, Færøerne og Grønland.

Salgschef Jens Brøndberg,
DanContainer A/S
- Medlemsskabet af Arctic Business Network ligger naturligt for os, når vi nu har kunder i Grønland, siger salgschef Jens Brøndberg fra Dancontainers Århus-kontor. Jens Brøndberg har blandt andet ansvaret for at konsolidere og udvikle virksomhedens aktiviteter i Grønland.

Dancontainers hjemmeside kan ses her.

Thulebasen skal spare

Bygninger saneres

Thule Air Base ligger ideelt for
overvågningsformål tæt på Nordpolen.
Thulebasen er i dag med sine 600 ansatte langt fra fordums storhed under den kolde krig, hvor der var flere end 10.000 mand stationeret på basen.

Men med driftsomkostninger på flere end 100 millioner dollars er der fokus på driften i en tid, hvor alle skal spare, fortæller general William Shelton til SpaceNews.

Generalen anslår, at Thulebasen med sin beliggenhed langt mod nord er cirka 10 gange så dyr i drift som tilsvarende installationer i mere tætbefolkede områder.

I de kommende år skal bygningsmassen på basen saneres. Det er planen frem til 2016 at kondemnere 52.000 kvadratmeter bygninger. Med færre bygninger kan basen spare store summer på opvarmning.

Det anslås, at saneringsplanen vil give en årlig driftsbesparelse på op til 30 millioner dollars om året. Selve planen er anslået til mellem 20 og 50 millioner dollars.

General Shelton forsikrer, at USA ikke har planer om at forlade Thule.

Samisk nationaldag

Fest i nord

Det samiske flag.

Den 6. februar vajer det samiske flag mange steder i Sàpmi, for det er i dag, at samerne fejrer deres nationaldag med blåbærtærte og masser af joik.

Det har samerne gjort hvert år på denne dag siden 1992. Dagen er valgt til minde om den første samiske landsmøde, som fandt sted den 6. februar 1917. Det var første gang, at samer på tværs af landegrænserne mødtes for at diskuter fælles anliggender.

Samiske børn i nationaldragt.

Samerne har haft deres eget flag siden 1986. Flaget er designet af Astrid Våhl fra Skibotn i Troms. Cirklen er et sol- og månesymbol, hvor solringen er rød og måneringen blå. De andre farver kommer fra den samiske nationaldragt.

I dag er samerne anerkendt som oprindelige folk i fennoskandinavien og har deres egne parlamentariske samlinger. Der er cirka 75.000 samer i alt.

5. februar 2014

Erhvervsfolk mødes i Grønland

Arctic Business Network holder generalforsamling i Nuuk

Årets generalforsamling i ABN foregår
i Katuaq - Nuuks kulturhus fra 1997.
Fokusgruppen for delegationsrejser har netop udsendt programmet for forårets store delegationsrejse til Grønland. For første gang i netværkets historie holdes den årlige generalforsamling i Grønland i forbindelse med rejsen.

Turen bringer deltagerne til Kangerlussuaq, Sisimiut og Nuuk - og alle steder bliver der lejlighed til at mødes med det lokale erhvervsliv. En af turens højdepunkter bliver et besøg på vandkraftværket ved Buksefjorden, der har leveret elektricitet til den grønlandske hovedstad siden 1993.

Netværksleder og bestyrelsesmedlem Lise-Lotte Terp skriver i invitationen:

"Når mennesker er sammen, skabes der resultater. Det er den enkle ide bag netværkstanken – og derfor er møder og studieture højdepunkter for et netværk som Arctic Business Network.


I Sisimiut skal man blandt andet se den
nye havn. Her et billede af den gamle havn.
Derfor er det også med stolthed, at vi nu kan præsentere programmet for forårets store delegationsrejse til Grønland. Her kommer vi tæt på hverdagen hos hinanden får en unik indsigt i de forhold, som gør sig gældende, når man driver virksomhed. 

Turen går til Kangerlussuaq, Sisimiut og Nuuk midt i det spæde grønlandske forår – og der bliver masser af muligheder for også at opleve, hvordan naturen påvirker enhver form for virksomhed. 

Jeg er også stolt over, at vi med delegationsrejsen for første gang får mulighed for at gennemføre Arctic Business Networks årlige generalforsamling i Grønland.

Turens program er sammensat af fokusgruppen for delegationsrejsen, og jeg vil gerne rette en særlig tak til Pollas Lyberth fra Qeqqata Erhvervsråd, som har været meget behjælpelig med programmet i Kangerlussuaq og Sisimiut. Grønlands Rejsebureau har stået for den praktiske planlægning af turen, hvor Helle Bach har været en stor hjælp. Også en stor tak til hende. 

Jeg vil opfordre alle netværkets medlemmer til at deltage i delegationsrejsen. Det bliver årets højdepunkt i netværket. Desværre er antallet af pladser begrænset, så jeg vil også råde til, at man reserverer pladsen hurtigst muligt."

Her er en klikbar oversigt over programmet for turen:



En mere fyldig udgave af programmet for delegationsrejsen kan ses her.

4. februar 2014

Grønlandske praktikanter

Praktikanter med forståelse for både dansk og grønlandsk kultur og sprog

Praktikvejleder Anne Louise Berg
Thomsen, Det Grønlandske Hus i Aalborg.
Det Grønlandske Hus i Aalborg har en tæt kontakt til de grønlandske studerende i Nordjylland. Blandt andet hjælper man de studerende med at skaffe praktik-pladser - og i den forbindelse opfordrer husets praktikvejleder, Anne Louise Berg Thomsen, virksomhederne i Arktic Business Network til at tage en praktikant.

Praktikanterne har forståelse for det grønlandske sprog og kulturen - og kan derfor yde et værdifuldt bidrag til virksomheden, siger praktikvejlederen og opfordrer virkseomhederne til at kontakte hende for at høre mere om mulighederne.

Praktikpladserne er vigtige for de studerende. En praktikplads er en vigtig brik i den studerendes uddannelse og udvikling af evner som fagperson – det er i praktikken, at man kommer ud i den virkelige verden og afprøver sin viden fra skolebænken og ikke mindst udbygger sine faglige kompetencer. Man får praktisk erfaring, kontakter og netværk – alle vigtige elementer, når man er færdig med sin uddannelse, og skal ud på arbejdsmarkedet, siger praktikvejlederen.

Det Grønlandske Hus har oprettet en praktikant-bank på sin hjemmeside. Der er i øjeblikket fire studerende i praktikbanken.

Praktikantbanken kan ses her.

USA har en plan

Regeringskontorerne skal arbejde sammen

Anchorage er med sine 300.000 indbyggere på størrelse
med Århus - og den største amerikanske by i Arktis.
Obama-administrationen lancerede torsdag en plan for at øge sikkerheden i de arktiske farvande, skriver Reuters.

USA vil styrke samarbejdet mellem de forskellige statslige institutioner blandt andet for at forbedre isvarslerne i området, ligesom der lægges op til en forstærket indsats for at få vedtaget de internationale regler for sejlads i arktis - den såkaldte polarkode i IMO.

Det er tanken, at forsvarsministeriet skal stå for at forbedre vejrudsigterne i de arktiske vande - blandt andet ved at opsende en ny vejrsatellit. I forvejen er den amerikanske marine ved at lægge sidste hånd på en samlet vurdering af besejlingsmulighederne i Arktis ved forskellige scenarier for klimaudviklingen.

Desuden skal handelsministeriet skal lede et program, der forbedrer overvågningen af sejlads i arktis og man skal styrke kommunikations- og udviklingsmulighederne i de små kystsamfund.

- Vores højeste prioritet er at beskytte det amerikanske folk, vores suveræne territorium og rettigheder og de naturlige ressourcer og andre interesser i USA, fremgår det ifølge Reuters af planen, som er en del af præsident Barack Obamas strategi for Arktis, som han annoncerede sidste år i maj.

Planen lægger også op til en aftale med Canada om grænsedragningen i Beauforthavet.

Planen kan ses her.