29. oktober 2014

Netværksmøde i Nuuk

Fokus på strategiarbejdet

Lysavisen på Naapittarfik er det
nyeste skud i grønlandsk erhvervsliv.
En god halv snes repræsentanter for de grønlandske medlemmer af Arctic Business Network holdt mandag eftermiddag netværksmøde i Nuuk.

Nuuk klædt i nysne og frostklar sol var den ydre ramme om mødet, der blev holdt hos Arctic Base Supply.

Deltagerne tog godt imod ABN's nye netværksleder Ellen Arnskjold, der introducerede bestyrelsens strategiarbejde, der går ud på at skabe værdi ved fællesskabet i netværket.

- Virksomheder, der arbejder i Grønland, er unikke og kan noget, som andre ikke kan. Vi kan lære af hinanden, og vi kan bruge hinanden. Det er netværkets X-factor, sagde Arnskjold blandt andet med henvisning til det populære TV-program.

Virksomheder, der arbejder i Grønland, er unikke
 og kan noget, som andre ikke kan, sagde netværkslederen.
Netværkslederen kunne også fortælle om det kommende års arrangementer, Der er flere store arrangementer i støbeskeen, blandt andet en workshop om fødevarer til foråret og en konference om arktisk byggeskik til efteråret.

I lighed med forrige uges netværksmøde i Aalborg, bød mødet også på en introduktion til samhandelens gråzoner, som er et program og en håndbog udarbejdet af Transparency International Greenland.

Det var foreningens formand Anita Hoffer, der præsenterede "Håndbog i antikorruption" - og med mange eksempler anskueliggjorde, hvad man kan og ikke kan, hvis man vil drive hæderlig virksomhed.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar