9. februar 2015

Genhusningscenter overdraget til Naalakkersuisut

Containerkonstruktion velegnet til Arktis

Genhusningscentret er diskret placeret på Kujallerpat.
Foto: DC Supply
- Det har været en utroligt spændende opgave for DC-Supply. Det siger salgschef Jan Bager fra Nørresundby-firmaet, efter at han netop er vendt hjem fra en tur til Nuuk, hvor der var overdragelsesforretning på Nuuks nye genhusningscenter.

- Vi fik opgaven i 2013 og har i samråd med kunden, Naalakkersuisut, udviklet den bedst mulige løsning for både bruger og personale. Der er tale om en løsning med god økonomi, og som samtidig er fantastisk velegnet til det arktiske klima i Nuuk.

Indvendigt er der anvendt
gedigne materialer. Foto: DC Supply
Genhusningscentret er på 230 m2, som er bygget i Nørresundby i ISO containere, Containerne er afskibet som standard containere. På den måde minimeres fragtpriserne.

Containerne blev samlet på grunden ved Kujallerpaat i Nuuk, hvorefter vi isolerede det hele med stålelementer med Rockwool. Desuden monterede vi tag med Rockwool på loftet.

De indvendige vægge er opbygget med
Fermacell-plader, der blandt andet er meget
modstandsdygtige over for svamp. Foto: DC Supply.
Bygningen er lavet af stål i væggene, lofter og yderbeklædning, og de inderste vægge er opbygget med rockwool og Fermacell-plader. Det er en solid og gennemprøvet konstruktion, som gør at svamp har utroligt dårlige betingelser.

Den form for byggeri har den fordel, at det kun tager få dage at lukke bygningen, så man ikke er så afhængig af vejret.

Jan Bager oplyser, at det tog seks uger at rejse bygningen på fundamentet.

DC-Supply er medlem af Arctic Business Network.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar