30 år med det grønlandske flag

Erfalasorput fejret på den grønlandske nationaldag

Den grønlandske nationaldag samlede små 500 deltagere
 i Det Grønlandske Hus i Aalborg.

Thue Christiansen med Erfalasorput,
som han tegnede de første udkast til
i begyndelsen af 70'erne, og som siden
21. juni 1985 har været det grønlandske
 nationalflag.

- Jeg er den eneste grønlænder, der kan tillade sig at gå ned med flaget, spøgte en veloplagt Thue Christiansen, da den grønlandske nationaldag søndag blev fejret i Det Grønlandske Hus i Aalborg.

Udover at være næstformand i DGH-Aalborg er Christiansen nemlig også designeren bag det grønlandske flag, der i år fejrede 30 års fødselsdag. Flaget blev  officielt indført på nationaldagen den 21. juni 1985.

Det første udkast til flaget blev lavet allerede i midten af 70'erne på bagsiden af en serviet, der fortsat er i Thue Christiansens eje. Forud for indførelsen var der en del diskussioner om udformningen, men debatten er forstummet. I dag har alle taget Erfalasorput, som flaget kaldes på grønlandsk, til sig.

Både det grønlanske flag og nationaldagen er børn af det hjemmestyre, som blev indført i Grønlands den 1. maj 1979. Nationaldagen fandt sted første gang den 21. juni 1983. Datoen er valgt, fordi det er årets længste dag - og den slags er værd at fejre i et land, hvor vinteren kan være både lang og mørk.

Thue Christiansen fortæller, at Erfalasorput er fyldt med symbolik. De rød-hvide farver understreger den grønlandske tilknytning til Danmark. Cirklen i midten er delt i et hvidt felt, der symboliserer indlandsisen og det røde felt, der symboliserer midnatssolen.

Ingen nationaldag uden korsang.

Thue Christiansen blev tidligere på året 75 år. Det inspirerede formanden for den grønlandske forening Ikinngutigiit, Rimdal Thaarup Høegh, til at få forsamlingen til at synge den grønlandske fødselsdagssang Inuuissiortoq Pilluarit til ære for både flaget og designeren. Ikke et øje var tørt.

Den grønlandske nationaldag havde samlet knap 500 deltagere til DGH-Aalborgs traditionelle fest. De fleste selvfølgelig fra det store grønlandske miljø i Nordjylland, men også mange danskere med tilknytning til den store ø. DGH-Aalborgs informationsmedarbejder Anne Bang fortalte til Nordjyske Stiftstidende, at festen var den hidtil bedst besøgte i husets historie.

Festlighederne, der udover flaghejsning og taler bød på brunch, korsang, optræden af Ivalu Judithelu og kagekonkurrence,  foregik i god stemning både inde i huset og på pladsen foran på en dag, hvor vejret var på arrangørernes side.