Katastrofehøst i Sydgrønland

Sent forår og tørke rammer fåreholderne

Høstudbytter ligger under det halve
 af normalen i Sydgrønland.

En usædvanlig hård og lang vinter efterfulgt af en meget tør sommer rammer nu de sydgrønlandske landmænd på pengepungen. Der er behov for import af foder og nye vandingsanlæg.

- Der har de sidste to måneder været en usædvanlig lang tørkeperiode i Sydgrønland, hvor markerne på fåreholderstederne ligger brune og uproduktive hen. Den sidste rigtige nedbørsperiode her i kommunen var dagene omkring den 20. juni, siger borgmester Jørgen Wæver Johansen fra Kujalleq kommune.

- Vi forventer et høstudbytte på cirka halvdelen af det normale. Og så er vi endda godt stillet, fordi flere af vore marker ligger ned til en sø, fortæller Malene Egede fra Igaliku. Egede-familien driver et kombineret får- og kvægbrug og har 32 hektar marker til høslet.

Hos DMI bekræfter man situationen:

- Temperaturen var i juli noget under normalen. I august har den ligget over normalen. Der faldt en del regn - over normalen - i juni, men siden har det været tørt, siger Frans Rubek fra DMI.

Den katastrofale høst får Kujalleq-borgmesteren til at bede Naalakkersuisut om hjælp i den ekstraordinære situation:

Grønlandske landmænd skal til at satse på kunstvanding.

- Vi bør som land snarest komme vores landmænd til undsætning, ganske som man gør i andre lande. Solidariteten i vores land bør og skal komme i højsædet her. Der er desværre en risiko for at mange af vores landmænd vil give op i denne situation, og det skal vi gøre alt for at forhindre. Jeg tænker her på katastrofehjælp samt offentlige lån over flere år, som gør det muligt at indkøbe ekstra foder fra andre lande.

De seneste års varmere klima og bestræbelser på at etablerere nye marker kræver også en plan for kunstvanding, mener Wæver Johansen.

Denne bygmark på Upernaviarsuk når ikke
 at modne i år på grund af det sene forår.

- Der bør arbejdes for forebyggende tiltag, således rådgivning om hvornår vanding skal starte, samt at alle fåreholdersteder får effektive vandingsanlæg til kunstvanding af markerne.

På det grønlandske landbrugs forsøgscenter Upernaviarsuk er bestyrer Sofus Hansen helt på linie med borgmesteren.

- Da nordboerne kom til Sydgrønland for tusinde år siden med kvæg og korn, var de i stand til at kunstvande. Vi bør kunne gøre det samme, siger bestyreren, der fortæller, at også forsøgsstationen er hård ramt af tørken:

- Heldigvis har vi etablereret kunstvanding fra en lille sø til gartneriet, men vi har blandt andet måtte opgive byghøsten i år på grund af det sene forår og den efterfølgende tørke, siger Sofus Hansen.