28. august 2015

McDonalds indtager Sibirien

20 nye burgerrestauranter på vej

Det kølige forhold mellem Rusland og vesten
 påvirker ikke McDonalds, der nu åbner 20 nye
restauranter i Sibirien. Foto: Richard Davies
Forholdet mellem Rusland og vesten har de seneste par år været koldt som den sibiriske vinter, men måske er der en optøning på vej. Den amerikanske burgerkæde, McDonalds, planlægger at åbne 20 nye burgerrestauranter i Sibirien, skriver The Sibirian Times.

McDonalds har netop indgået en franchise-aftale, der i 2016 vil føje 20 nye restauranter til de seks, der i forvejen findes i den kæmpestore arktiske region, der ellers er betegnet som noget nær verdens eneste burgerfri zone. De nye restauranter vil åbne i Kemerovo, Novosibirsk, Tomsk and Altai.

Selv om McDonalds ofte opfattes som ærkeamerikansk, er det planen, at 85 producent af forsyningerne i de nye restauranter skal komme fra lokale leverandører.

McDonalds har ingen bekymringer over gnidningerne mellem vesten og Rusland:

- Vi er overbevist om, at den nye aftale vil bidrage til en styrkelse af vort brand i Rusland, siger Khamzat Khasbulatov, McDonalds russiske direktør.

Den russiske begejstring for McDonalds står i øvrigt i kontrast til Island, hvor man jublede, da burgerkæden forlod landet i 2009.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar