29. januar 2016

Ny international investeringsfond til Arktis

Behov for gigantiske investeringer i arktisk infrastruktur

Lufthavnen i Nuuk er et godt eksempel på
behovet for infrastruktur-investeringer i Arktis.
Det store amerikanske investeringsselskab Guggenheim Partners har vurderet, at der er behov for investeringer i infrastrukturprojekter i Arktis på, hvad der svarer til ca. 6.850 milliarder kroner. Derfor er der behov for en arktisk investeringsfond med særligt fokus på infrastruktur som for eksempel de grønlandske lufthavne.

Planerne blev luftet på forrige uges møde i World Economic Forum af Guggenheim Partners investeringschef Scott Minerd, der ser enorme investeringsmuligheder især i infrastrukturpojekter i Arktis, hvilket også har gjort ham til en af hovedkræfterne i World Economic Forums arktiske tænketank, Global Agenda Council on Arctic.

Tænketanken pusler med en såkaldt "Arctic Investment Protocol", der skal fastlægge nogle guidelines for fremtidige bæredygtige investeringer i Arktis. Formanden for Global Agenda Council on Arctic er Norges tidligere udenrigsminister, den socialdemokratiske Jonas Gahr Støre. Han mener, at det er klima­ændringerne, der i stigende grad giver adgang til ressourcer og muliggør teknologisk innovation, der i disse år transformerer Arktis.

 - The Arctic Investment Protocol er ikke en juridisk bindende aftale eller international konvention. Det er principper for investeringer i Arktis, som investorer frivilligt kan tilslutte sig, sagde han i sidste uge til Børsen.

- Ideerne om en arktisk udviklingsbank eller udviklingsfond er et interessant scenarie. Der findes jo allerede flere internationale finansieringsordninger, som kan være relevante for Arktis. Vi har blandt andet Den Nordiske Investeringsbank og Den Europæiske Udviklingsbank. Men jeg er bekendt med, at flere ønsker en finansieringsfacilitet, der kan specialisere sig i infrastruktur- og erhvervsprojekter i Arktis, siger Jonas Gahr Støre.

 Global Agenda Council on Arctic er en tænketank under World Economic Forum, som har en række frivillige medlemmer. Det er bemærkelsesværdigt i den sammenhæng, at der ikke er nogle af de danske deltagere i det økonomiske topmøde, der er medlemmer i det nye arktiske initiativ.

 World Economic Forum er et økonomisk topmøde, der hvert år holdes i Davos i Schweits - og som samler stats- og erhvervsledere til diskussioner og networking. Man får adgang til mødet ved at blive inviteret - eller ved at betale et tårnhøjt kontingent til foreningen bag mødet.

Læs mere om World Economic Forum og Global Agenda Council on Arctic.

Nyt værktøj letter oversættelser

Officielle betegnelser på grønlandsk, dansk og engelsk

Kim Kielsen - Naalakkersuisut Siulittaasuat, formand
 for Naalakkersuisut eller Premier of Greenland.
De fleste, som arbejder med og i Grønland, kan komme i tvivl om ordvalget. Skal man skrive Naalakkersuisut eller den grønlandske regering - og hvad er formanden for Naalakkersuisuts officielle titel på engelsk?

Naalakkersuisut kommer nu med en hjælpende hånd i form af en ny ordliste. Listen er udarbejdet i samarbejde med Sprogsekretariatet og Sprognævnet, Ilisimatusarfik - Grønlands Universitet og ikke mindst ved at høre de institutioner, der nævnes på listen, fortæller Naalakkersuisut på sin hjemmeside, der også indeholder en venlig henstilling:

 - Der skal hermed opfordres til, at alle benytter de korrekte officielle titler og betegnelser fremover i alle officielle dokumenter og lignende.

 Her på bloggen er vi høflige mennesker - og vi lægger stor vægt på korrekte titler og tiltaler. Så den nye ordliste vil fremover være gældende her på bloggen - og vi opfordrer da også alle andre til at bruge listen.

 Ordlisten med de officielle grønlandske betegnelser og titler kan ses her.

Brug også den officielle grønlandske ordbog.

27. januar 2016

Ny professor

Forskningen skal tage lokalt udgangspunkt

Anne Merrild Hansen på den
grønlandske hjemmebane. Foto: AAU
Lektor Anne Merrild Hansen fra Aalborg Universitet er fra årsskiftet ansat som forskningsprofessor ved Ilisimatusarfik og skal fremover bruge halvdelen af sin arbejdstid på det grønlandske universitet.

Anne Merrild er et kendt ansigt i Arctic Business Network, hvor hun blandt andet har været ordstyrer og faciliator på sidste års konference om arktiske kompetencer.

Merrild Hansen har en holistisk tilgang til forskningen, hvor det er vigtigt at tage udgangspunkt i de lokale forhold og med dialog mellem forskerne og samfundet, herunder blandt andet erhvervslivet:

- Vores forskning bliver irrelevant, hvis vi ikke ser mere holistisk på problemstillingerne, siger hun.

 Et godt eksempel er spørgsmålet omkring fredning af store havpattedyr. De fleste af os anser det for en indlysende sandhed, at hvaler er truede dyr, og at de derfor skal fredes for al form for jagt. Men den virkelighed er anderledes på Grønland, siger Anne Merrild Hansen.

 - I Arktis jager man hvaler, og man spiser hvaler. Mange af bestandene er ikke truet. Alligevel er der en tendens til, at vi i den vestlige verden problematiserer hvalfangst med henvisning til, at hvalerne er intelligente og følsomme og en hel masse andre ting. Der er en etisk værdi knyttet til hvaler for alle, der ikke er en del af Arktis. Men hvis du skal tage udgangspunkt i de værdier, der er i Arktis, er ønsket at beskytte hvaler med henblik på, at der skal blive ved med at være nok til, at man kan jage dem. Værdien i at have hvaler er ikke, at det er nogle smukke dyr, men at man skal have noget at spise. Det er for menneskets skyld og ikke for hvalens skyld, at den skal beskyttes, forklarer hun.

 - Man er nødt til at holde fast i den værdi, beskyttelsen har for menneskene i området – i stedet for kun at tænke på hvaler.

Hvis man afkobler forbindelsen mellem mennesker og lokalmiljø – for eksempel i forbindelse med beskyttelse af hvaler i Grønland – risikerer man at skabe en udvikling, der ikke er bæredygtig. For hvis de grønlandske fangere ikke må jage og spise hvaler, skal de leve af noget andet. Og det har vidtrækkende konsekvenser.

- Så skal man til at importere flere fødevarer, der er dyrket med pesticider eller kemikalier, og som kræver meget energi at producere og transportere til Grønland. Man risikerer hurtigt at ende i en situation, hvor det har en langt større negativ påvirkning på miljøet end det at fange en hval. Samtidig giver en omlægning af kosten nogle sundhedsmæssige udfordringer. Vestlige livsstilssygdomme vinder frem i Arktis, hvor man tidligere har levet og spist helt anderledes, og hvor diabetes to, kræft, overvægt og andre livsstilssygdomme har været meget sjældne, siger Anne Merrild Hansen.

- Hvis man glemmer forbindelsen mellem natur og mennesker, og den måde vi agerer på, risikerer man at gennemføre nogle forandringer, som måske virker inden for det smalle område, man har fokus på, men som ikke har den ønskværdige effekt i forhold til at beskytte miljøet og sikre en bæredygtig udvikling.

I løbet af de senere år har internationale virksomheder og organisationer for alvor fået øje på potentialerne i den grønlandske undergrund. Netop derfor er det vigtigt ikke at gentage de fejl, der er sket andre steder, mener Anne Merrild Hansen.

- Når minedrift og olieindustri er rykket ind i natursamfund, har det ofte haft meget store negative konsekvenser for lokalbefolkningen. Hvis man vil sikre sig, at den viden vi har bliver til gavn for den grønlandske befolkning, er vi nødt til at koble tingene sammen, siger den nyudnævnte professor.

26. januar 2016

IPS til Tromsø

Arktisk Råd koncentrerer sekretariatsfunktionerne

Formanden for IPS, Ethel Blake, bliver budt
 velkommen til Tromsø af direktøren for Arktisk
Råd, Magnus Johannesson på Arctic Frontiers scene.
Foto: Pernille Ingebrigtsen/Arctic Frontiers 2016
IPS - Indigenious Peoples Secretariat - rykkede 1. januar fra København til Tromsø, hvor sekretariatet fremover holder til sammen med Arktisk Råds sekretariat.

Det er der god mening i, for IPS fungerer som sekretariat for de seks organisationer for oprindelige folk, som er permanente deltagere i Arktisk Råd.

Åbningen af det nye sekretariat blev markeret mandag i forbindelse med Arctic Frontiers-konferencen. Blandt andet blev der holdt taler af Norges udenrigsminister Børge Brende og Vittus Qujaukitsoq på vegne af Danmark og Grønland.

Med flytningen af IPS-sekretariatet til Tromsø er Arktisk Råd kommet et skridt nærmere at samle alle sine aktiviteter i Tromsø. Fortsat har rådets seks permanente arbejdsgrupper selvstændige sekretariater, som ligger i forskellige arktiske byer.

Sami Council er en af drivkræfterne i IPS.
De seks organisationer bag IPS er ICC, der repræsenterer inuit-befolkningerne på nordkalotten, Sami Council, der repræsenterer samerne i nordskandinavien, Raipon, der repræsenterer de russiske renavlerfolk i blandt andet Sibirien og Chukotka, Arctic Athabaskan Council og Gwich'in Council International, der begge repræsenterer grupper af oprindelige folk i Nordamerika samt Aleut International Association, der repræsenterer de oprindelige folk på Aleuterne.

Vittus på Arctic Frontiers

Ønsker større magt til de arktiske folk

Vittus Qijaukitsoq var en af hovedtalerne,
da Arctic Frontiers åbnede mandag.
Foto: Pernille Ingebrigtsen/Arctic Frontiers 2016
Naalakkersuisoq for Finanser, Råstoffer og Udenrigsanliggender var mandag den 25. januar en af hovedtalerne til Arctic Frontiers konferencen, der finder sted i disse dage i Tromsø i Norge.

 I sin tale fokuserede Qujaukitsoq på Naalakkersuisuts arbejde med at balancere behovet for udvikling med nødvendigheden af at beskytte miljøet i Grønland, samt behovet for at tiltrække investeringer og skabe ny erhvervsudvikling som kan skabe vækst og øget velfærd i Grønland.

- Menneskene i Arktis er dem som skal træffe de nødvendige beslutninger. Det er ikke op til andre lande udenfor Arktis at bestemme fremtiden for den arktiske region. Det er de arktiske folk, som selv skal fastlægge deres skæbne og fremtid, i tæt samarbejde med vore internationale partnere, sagde Vittus Qujaukitsoq.

Naallakkersuisoqs synspunkt bakkes op hjemme i Grønland, hvor formanden for oppositionspartiet IA i går i KNR slog til lyd for, at observatørernes rolle i Arktis Råd begrænses:

- Derfor bør de otte faste medlemmer af Arktisk Råd - Grønland/Danmark, USA, Canada, Rusland, Norge, Finland, Island og Sverige - drøfte, hvem der egentlig bestemmer i rådet, sagde Olsvig med henvisning til de mange observatørerer  i Arktisk Råd - for eksempel Indien og Singapore.

Debatten om Arktisk Råds rolle er aktuel, fordi man bruger årets udgave af Arctic Frontiers til at markere, at det i år er netop 20 år siden, at rådet blev dannet.

Det var naturligvis også et tema hos de øvrige åbningstalere, som blandt andet var Norges udenrigsminister Børge Brende, Finlands udenrigsminister Timo Soini, Sveriges minister for strategisk udvikling og nordisk samarbejde Kristina Persson, samt Præsidenten for Sametinget Aili Keskitalo.

 Arctic Frontiers konferencen tiltrækker årligt over 1300 deltagere fra mere end 29 lande, og kan følges live på internettet på www.arcticfrontiers.com. Temaet for årets konference er industri og miljø og nødvendigheden af at sikre en bæredygtig udvikling i Arktis, som også inkluderer samfunds- og miljøhensyn.

25. januar 2016

Kæmpemæssig renoveringsopgave i Grønland

Den grønlandske byggesektor er udfordret af store renoveringsopgaver og klimaændringerne

Punkthuse er en del af moderne arktisk byggeskik.
- Halvdelen af den grønlandske boligmasse er så nedslidt, at en renovering vil koste mellem 6 og 12 milliarder kroner i de kommende år. Det siger lektor Tove Lading fra Artek/DTU Byg.

Renoveringsopgaven er en enorm udfordring for den grønlandske byggesektor, der årligt bygger for knap en milliard kroner. Byggesektoren er ikke alene udfordret af det barske grønlandske klima, men også klimaændringerne. Det er baggrunden for, at Arctic Business Network har taget initiativ til konferencen ”Arktisk Byggeskik” som gennemføres den 4. februar 2016 i Aalborg.

Tove Lading bliver en af hovedtalerne ved konferencen, der åbnes af det grønlandske landsstyremedlem for boliger og infrastruktur, Naalakkersuisoq Knud Kristiansen.

Udover Tove Lading medvirker en række centrale aktører fra byggesektoren i Danmark og Grønland, der vil fortælle om materialevalg og byggeprocesser i Arktis. Desuden vil Ernst Jan de Place Hansen fra Statens Byggeforskningsinstitut og Aalborg Universitet orientere om det kommende grønlandske bygningsreglement.

- Man kan ikke bare overføre danske normer og traditioner til det grønlandske byggeri på grund af klimaet, klimaændringer og den kendsgerning, at alt skal importeres – både materialer, maskiner og kompetencer -og at man ikke bare lige kan rekvirere en maskine, en komponent eller en specialist med kort varsel.

- Det er imidlertid Arctic Business Networks opfattelse, at byggeri og infrastruktur i Arktis bør opføres i en standard, som svarer til andre steder i verden, til sammenlignelige priser, og under behørig hensyn til miljøsikring i en sårbar natur, siger direktør Poul Hededal, Rambøl, der er formand for Arctic Business Network.

- I Grønland er bygge- og anlægssektoren en grundpille i det private erhvervsliv. Branchen har stor betydning for den økonomiske udvikling. Det er derfor vigtigt at opbygge et betydeligt videns- og kompetenceniveau om de mange udfordringer, som det arktiske byggeri medfører. Konferencen er et bidrag hertil, siger Hededal.

Konferencen om Arktisk Byggeskik foregår den 4. februar 2016 kl. 9.30 – 15 på Center for Logistik og Samarbejde, Langerak 15, 9220 Aalborg Øst.

Læs program for Arktisk Byggeskik.

Nyt byggecenter i Tasiilaq

Stark forventer økonomisk vækst i Tasiilaq

Nyt byggecenter i Tasiilaq. Foto: Stark
Stark netop slået dørene op for et nyt byggecenter i Tasiilaq.

Det er stigende økonomisk aktivitet i Tunu - Østgrønland - og ikke mindst udsigten til en ny lufthavn i Tasiilaq, der er baggrunden for det nye byggecenter.

- Der sker meget inden for byggeriet på den grønlandske østkyst, og det er på den baggrund naturligt for os at udvide med et nyt byggecenter. For os er det vigtigt at være lokalt til stede med service, rådgivning og materialer til gavn for de mange lokale professionelle håndværkere og private kunder. Vi ønsker at være tæt på kunderne, forklarer administrerende direktør for STARK Kalaallit Nunaat A/S, Poul Erik Nørnberg.

Der var kø ved åbningen af byggecenteret. Foto: Stark
Byggecenteret i Tasiilaq slog dørene op d. 11. januar 2016, og allerede fra morgenstunden var der kø langt ud på gaden. Tasiilaq, der huser godt 2.000 indbyggere, rummer i forvejen kun få andre butikker, så åbningen af et nyt byggecenter var lidt af et tilløbsstykke. Det store rykind fortsatte hele formiddagen, hvor der også inde i byggecenteret var kø til de mange åbningstilbud. Og da dagen var vel overstået, kunne medarbejderne med tilfredshed konstatere, at kasseapparatet havde klinget intet mindre end 160 gange.

 - Vi har kun hørt positivt om det, at vi åbner butik i Tasiilaq. Det er meget begrænset, hvad der er af butikker i byen i det hele taget. Indtil videre er vi kommet godt i gang, men vi skal også lære byen og kunderne at kende. Når vi hen over forår og sommer får tilpasset sortimentet, så tyder alt på, at det nok skal blive en succes, fortæller salgsdirektør for Strark Kalaallit Nunaat, Mads Peter Madsen.

Det er  ikke uden udfordringer at drive byggecenter på den grønlandske østkyst. Tasiilaq kan nemlig kun besejles i perioden fra fra juni til november.

Poul Erik Nørnberg understreger, er det er noget, som koncernen allerede har mange års erfaring med:

- Flere af vores byggecentre heroppe ligger i lukketvandsbyer, og vi har desuden en god viden om de lokale forhold, logistikken og markedet heroppe at trække på. Der er ansat en lokal butikschef, Poul Bach, med kendskab til både branchen og de lokale forhold. Han har gennem en årrække været bosat med familien i Tasiilaq, og sammen med endnu en lokal medarbejder står han klar til at servicere de lokale kunder. Jeg er derfor overbevist om, at det nye byggecenter nok skal blive en succesfuld samarbejdspartner, der kommer til at yde god hjælp til kundernes byggeprojekter, store såvel som små, siger Nørnberg.

Stark Kalaallit Nunaat er medlem af Arctic Business Network.

22. januar 2016

Danmark skal flage grønlandsk og færøsk

Planer om officiel markering af de grønlandske og færøske flagdage

Statsministeren vil fejre de nordatlantiske flagdage.
Det har vakt nogen opsigt, at Finansministeriet  i begyndelsen af januar bad statens institutioner om at tælle deres flagstænger. Inden 11. januar skulle blandt andet universiteter og forsvaret indberette, hvor mange flagstænger, der bliver brugt på officielle flagdage.

Nu er mysteriet om optællingen opklaret. Det skyldes en strøtanke, forklarer Statsminister Lars Løkke Rasmussen på sin Facebook-profil. Her skriver statsministeren, der i øvrigt er færøsk gift:

"Jeg er KÆMPE tilhænger af Rigsfællesskabet. Elsker Grønland, Færøerne og Danmark - og synes, at vi skal værdsætte vores skæbnefællesskab mere. For nogle måneder siden luftede jeg derfor den tanke i ministeriet, at vi burde flage med det færøske flag den 25. april og det grønlandske den 21. juni (som vi gør det med det danske den 5. juni) for at markere netop det. Det er en tanke, jeg har til sinds at vende med den færøske lagmand og den grønlandske selvstyreformand. I går fandt jeg så ud af, at "flagstangsgate" (optællingen af statslige flagstænger) har sit direkte udspring af den strøtanke. Gode folk omkring mig har i den grad sat alt ind på at forberede et solidt beslutningsgrundlag... Kom så ikke og sig, at vi i Danmark ikke har loyale embedsmænd!"

Nu ser vi så frem til, at Statsministeren får sit forslag vedtaget i Folketinget.

Ny chef for Arktisk Kommando

Analytiker bliver generalmajor

Arktisk Kommando skal have ny chef.
Foto: Arktisk Kommando
Oberst Kim Jesper Jørgensen udnævnes til generalmajor 15. februar og bliver fra samme dag chef for Arktisk Kommando i Nuuk, skriver forsvaret.dk.

Kim Jesper Jørgensen kommer fra en stilling som chef for Arktisk projektorganisation i Forsvarsministeriet. Kim Jesper Jørgensen er fra Flyvevåbnet og har tidligere blandt andet været chef for Flyvevåbnets Specialskole og for Flyvestation Værløse.

Kim Jesper Jørgensen.
Kim Jesper Jørgensen har siden august 2014 være chef for den arktiske projektorganisation, der analyserer, hvordan Forsvaret kan øge sin indsats i Arktisk.

 -Jeg er glad for at kunne byde Kim Jesper Jørgensen velkommen som ny chef for Arktisk Kommando. Kim har gennem sit arbejde som chef i den arktiske projektorganisation fået et bredt og indgående kendskab til det arktiske område, og de udfordringer, som forsvaret står overfor i det høje nord. Et område som får øget fokus i fremtiden, siger forsvarschef general Peter Bartram.

21. januar 2016

Medarbejderne er en succesfaktor

Læsøe har succes med at inddrage medarbejdere i strategiudvikling

Anders Læsøe: - Inddragelse af medarbejderne
 er en væsentlig succesfaktor.
Firmaet har sin rod i det grønlandske erhvervsliv, og vi løser fortsat mange opgaver i Grønland, så vi har en klar interesse i at udvikle samarbejdet over Atlanten. Sådan forklarer Anders Læsøe fra Læsøe Consulting om baggrunden for, at virksomheden har meldt sig ind i Arctic Business Network.

- Sagt i al beskedenhed tror jeg også, at jeg kan bidrage til at udvikle det transatlantiske forretningsmiljø, siger Anders Læsøe.

Læsøe Consulting beskæftiger sig med virksomheders strategi og organisationsudvikling - vel at mærke ud fra en filosofi om, at virksomhedens medarbejdere er meget bedre end konsulenter til den slags opgaver.

- Derfor handler det mere om at facilitere processerne, så virksomheden kan gennemføre en organisk udvikling. Virksomheden kommer styrket gennem omstillingen, fordi medarbejderne har været inddraget lige fra første færd, og fordi der opbygges nye kompetencer i blandt medarbejderne, forklarer Anders Læsøe.

- Inddragelse af medarbejderne er en væsentlig succesfaktor, når virksomheder skal sadle om. Specielt i mindre samfund som det grønlandske, mener Læsøe og tilføjer, at hans erfaringer fra Grønland også kan komme danske virksomheder til gode.

- Vi kommer ikke bare farende ind ad døren og siger, hvordan tingene skal være. Vi lytter og vi holder processerne i hånden, når virksomheder skal prioritere og fokusere driften.

En af Læsøe Consultings specialer er udvikling af business cases, når virksomheder står over for store investeringer og omlægninger i driften.

- Vi går længere end den traditonelle investeringskalkule. Vi kommer også med forslag til organisations- og markedsudviklingen, så alt foregår i en styret proces uden ubehagelige overraskelser, siger Anders Læsøe.

Læsøe, der har boet i Grønland i perioden 1997-2010, har en omfattende erfaring med grønlandske selskaber. Han har i en længere årrække været ansat som underdirektør i Tele Greenland, arbejdet med Strategi og udvikling i Air Greenland. I en periode har han også været fungerende chef for det Grønlandske sundhedsvæsen.

Læsøe Consulting er stiftet i 2010 og hjemmehørende i Aalborg. Anders Læsøe er uddannet cand. merc. fra Aalborg Universitet og har sidenhen suppleret med en MBA fra Henley.

Arctic Frontiers diskuterer erhverv

Arctic Frontiers for 10. gang

Formanden for Arctic Frontiers styrekomite, Salve Dahle,
bruger altid konferencen til at lufte sin sælskinds-butterfly.
Erhvervslivet er på dagsordenen, når Artic Frontiers i den kommende uge løber af stabelen i Tromsø i det nordlige Norge. Konferencen er den tiende i rækken.

Arctic Frontiers er et af de vigtigste mødesteder i Arktis. Det skyldes blandt andet den tilknytningen til Tromsø, der ofte kaldes den arktiske hovedstad, fordi blandt andre Arktisk Råd og Arktisk Økonomisk råd har sekretariat her, Derfor har konferencen en ganske særlig gennemslagskraft - og tiltrækker højt profilerede talere.

Årets tema er "Industry and Environment", hvor der sættes fokus på samspillet mellem erhvervsaktiviteter og det arktiske miljø. Også arbejdet i Arktisk Råd vil have fokus på konferencen. Det er i år 20 år siden, at rådet blev dannet - og man har derfor tilegnet en særlig session til Arktisk Råd.

Konferencen byder på mange talere fra politik og forskningens verden. Hovedtalerne er den norske udenrigsminister Børge Brende, den amerikanske Arktis-ambassadør admiral Robert Papp, den finske udenrigsminister Timo Soini og den svenske minister for nordisk samarbejde Kristian Persson, Slovakiets udenrigsminister Miroslav Lajcac samt amerikanske Tara Sweeney, der er formand for Arktisk Økonomisk Råd. Fra Grønland er det Naalakkersoq Vittus Qujaukitsoq, der bestiger talerstolen.

Traditionen tro bliver også dette års konference åbnet af formanden for styrekomiteen gennem alle årene, Salve Dahle, der ved denne lejlighed altid bærer en butterfly af sælskind som hyldest til sælens betydning for de oprindelige folk i Arktis.

Læs mere om Arctic Frontiers.

Gennem Nordøstpassagen uden følgeskib

Grænserne flyttes

Tor Viking ejes af det norske rederi Trans Viking, men
er svensk indregistreret og har blandt
andet arbejdet for svenskerne som isbryder i Østersøen.

Foto: Wikipedia
For første gang er det lykkedes et civilt skib at sejle gennem Nordøstpassagen i december måned uden at blive eskorteret af en russisk atomisbryder, skriver Maritime Danmark.

Der er i øjeblikket stor interesse i søfartskredse for mulige ruter gennem polarhavet - og der bliver hele tiden rykket grænser. I december lykkedes det svensk-flagede ankerhåndteringsskib Tor Viking at sejle gennem den såkaldt Nordøstpassage på egen hånd.

Skibet ejes af rederiet Trans Viking og her fortæller en talsmand, Morten Grumheden i følge Maritime Danmark, at isforholdene var udfordrende. Tor Viking sad fast flere gange, men det lykkedes at komme fri ved egen kraft.

Tor Viking ankom til Bering Strædet den 28 november og passerede den nordlige tip af Novaya Zemlya den 10. december.

 Sidste år blev der sammenlagt transporteret 4 millioner tons gods vi Nørdøstpassagen, et tal der ifølge russiske planer skal stige til 80 millioner tons i 2030.

Bering Strædet er opkaldt efter den danske opdagelsesrejsende Vittus Bering, der i russisk tjeneste som den første passerede gennem strædet i 1728 og beviste dermed, at Nordamerika og Asien ikke var landforbundne.

20. januar 2016

Enighed om uran

Afgørende hindring for mineprojekt fjernet

Udenrigsminister Kristan Jensen mødtes i august
 med daværende Naalakkersuisoq for finanser Anda Uldum
 i Hans Egedes Hus i Nuuk. Foto: Udenrigsministeriet.
Danmark og Grønland har indgået en aftale om reglerne for fremtidig kommerciel eksport af den uran, der befinder sig i den grønlandske undergrund.

Det orienterede udenrigsminister Kristian Jensen om på et møde i Udenrigspolitisk nævn tirsdag. Aftalen vil nu blive fremsat som lovforslag i Folketinget til marts.

Dermed er en af de afgørende forhindringer for et kommende mineprojekt ved Kvanefjeldet i Narsaq ryddet af vejen. Her vil Greenland Minerals and Energy (GME) udvinde såkaldte sjældne jordarter - og det kan ikke lade sig gøre uden også at grave uran op af jorden.

Behovet for at få formaliseret reglerne på området opstod, da Grønland på grund af mineplanerne i 2013 besluttede at gå bort fra den såkaldte nultolerance-politik og sige god for, at uran fremover kan udvindes i Grønland. Siden har Danmark og Grønland arbejdet frem mod en aftale, der skal sikre, at det radioaktive stof ikke havner i skumle diktatorers våbenprogrammer eller i hænderne på deciderede terrorister.

At der nu er enighed mellem Danmark og Grønland dog ikke ensbetydende med, at projektet bliver realiseret. Der er fortsat stor modvilje mod projektet i dele af den grønlandske offentlighed.

Læs også Sermitsiaq: Lange udsigter for eksport af uran

19. januar 2016

Beklageligt og begrædeligt

Stop for Eskimologi-studium bekymrer
Eskimologi-studiet ligger i Strandgade på Christianshavn
 lige ved siden af Den Nordatlantiske Brygge. Området
var oprindeligt hovedkvarter for
den Kongelige Grønlandske Handel.
Københavns Universitet har besluttet at lukke for tilgangen af studerende i år til Eskimologi-studiet, der er et af universitetets mindste studier med cirka 40 studerende i alt. Det frygtes, at stoppet for nye studerende vil føre til en lukning.

Den udvikling bekymrer Arctic Business Network:

- Vores virksomheder har i høj grad behov for forskning og uddannelse om Arktis, derfor er det beklageligt og begrædeligt, at KU lukker for optaget. Det er et uheldigt signal at sende, når Arktis er på dagsordenen i så mange sammenhænge både politisk og i virksomhederne, siger ABN's netværksleder Ellen Arnskjold i dagens udgave af Information.

Eskimologi-studiet er det eneste universitetsstudium, hvor man kan lære grønlandsk - og den slags er der behov for, mener Arnskjold og forklarer, at det i stigende grad er vigtigt for virksomheder at kunne kommunikere på grønlandsk, så selv om der også eksisterer forskning i Arktis andre steder på universitetet i Grønland og danske universiteter, så er eskimologi et klassisk fag.

- Derfor håber ABN, at uddannelse og forskning i Arktis prioriteres højt også i de kommende år, siger Ellen Arnskjold.

Lektor i Eskimologi Frank Sejersen siger i samme artikel, at det ikke er størrelsen, der handler om:

- Vores styrke ligger ikke i at være store, men i at opretholde et stærkt forsknings- og uddannelsesmiljø om Arktis. Vi udgør samtidig et knudepunkt for relationer til uddannelsesinstitutioner i Grønland og forskere og studerende fra hele verden, fordi vi er en universitetsindgang til hele det her arktiske samarbejde, som berører os direkte og dagligt.

Eskimologi rummer et af verdens største polarbiblioteker, og faget yder sproglig og samfundsrelevant bistand til andre forskere, erhvervsliv og organisationer, som opererer i Arktis, grønlandske institutioner og til danske aktører med relationer til de 15.-20.000 grønlændere, der bor i Danmark, hedder det i artiklen i Information.

Fokus på Arktis

Danmark skal skærpe prioriteringerne

Der er behov for flere ressourcer til forsvaret
 i Arktis, mener Peter Taksøe Jensen.
Foto: Forsvaret.dk
Fokus i dansk udenrigspolitik skal flyttes fra fjerntliggende konfliktområder til Arktis. Vi skal blive skarpere til at fokusere, foreslår diplomaten Peter Taksøe Jensen, der i september blev udpeget af regeringen til at forestå en udredning af den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Det sker i en artikel i dagens udgave af Politiken, hvor Taksøe Jensen fortæller om arbejdet med udredningen. Diplomaten vurderer, at der i fremtiden vil blive brug for flere ressourcer i Arktis:

- Danmark er sammen med Grønland og rigsfællesskabet en arktisk stormagt. Vi skal bruge endnu flere kræfter på at sikre, at udviklingen i Arktis kommer til at stemme overens med danske interesser. Derfor vil det være noget, som jeg vil foreslå, man måske opgraderer endnu mere.

- Vi ser nu større militær tilstedeværelse fra Rusland og fra andre i det arktiske område – til dels som en naturlig følge af den smeltede is. Det skaber et behov for ressourcer til søredningstjeneste og alle mulige andre ting. Der kommer også til at være et behov for, at vi fra dansk side kan være godt rustet til at sikre rigsfællesskabets interesser i forhandlingerne om havet. Her er det vores interesse, at håndteringen af de overlappende krav sker inden for rammerne af den retsorden, vi har med Havretskommissionen, siger Peter Taksøe Jensen til Politiken.

Henvisningen til Havretskommisionen skyldes, at Danmark sammen med USA, Canada, Rusland og Norge i Ilulissat-aftalen er blevet enig om, at grænserne mellem landenes territorier skal afgøres i FN's havretskommission. Både Danmark og Rusland gør i øjeblikket krav på Nordpolen.

Nytårskur på havnen

Fremtiden for Grønlandshavnen var det store samtaleemne

Netværksleder Ellen Arnskjold hilser på to
af ABN-medlemmerne: Ole Ulriksen fra
Blue Water og Jan Bager fra DC-Supply.
Det er lidt af en begivenhed i det grønlandsk-danske erhvervsmiljø, når Aalborg Havn inviterer til nytårskur.

Det skyldes naturligvis Grønlandshavnen, hvor stort set alt gods mellem Danmark og Grønland passerer - og sådan vil det i hvert fald være frem til 2022, hvor aftalen med Naalakkersuisut udløber, slog administrerende direktør i Aalborg Havn Claus Holstein og bestyrelsesformanden borgmester Thomas Kastrup-Larsen begge fast ved nytårskuren.

Claus Holstein: - Vi styrker forbindelserne til
 de internationale knudepunkter.
- Det er ingen hemmelighed, at det kan se anderledes ud efter 2022, men vi vil gøre alt for at det fortsat giver mening at bruge Aalborg havn. Blandt andet er vi i fuld gang med at styrke trafikken til internationale knudepunkter som Rotterdam og Hamborg, sagde Claus Holstein, der oplyste, at forhandlingerne om Grønlandshavnens fremtid sandsynligvis begynder i 2019, og at man umiddelbart herefter vil vi have et billede af, om Aalborg Havn fortsat er interessant som basishavn for Grønland.

Arctic Business Network var repræsenteret ved nytårskuren af bestyrelsesmedlem Torben Søgaard og netværksleder Ellen Arnskjold samt en god del af medlemsvirksomhederne.

15. januar 2016

Sorte tal på bundlinien

Femte overskud i træk i Royal Greenland

Royal Greenlands fremgang skyldes især rejerne.
Det går godt med fiskeriet i Grønland. Det kan ses i Royal Greenlands regnskab for 2014/15, der netop er offentliggjort.

204 millioner kroner står der på bundlinien - vel at mærke med sorte tal, for det er længe siden, at det selvstyreejede selskab har haft underskud. Overskuddet er det femte i træk, fortæller fiskerikoncernen i en pressemeddelelse.

- Fremgangen er drevet af Royal Greenlands ene kerneområde, koldtvandsrejer, og selskabets unikke position i værdikæden, hvor Royal Greenland hele tiden søger at være tættest på ressourcen, tættest på kunden og tættest på forbrugeren, siger administrerende direktør Mikael Thinghuus.

- Fremgangen er opnået til trods for, at året har budt på betydelige driftsmæssige udfordringer i form af en meget lang og hård isvinter i Grønland, hvilket har betydet en væsentlig forøgelse af driftsomkostningerne, ændrede fiskeriplaner, midlertidige lukninger af fabrikker, samt store logistikmæssige udfordringer henover sommeren. Sidstnævnte har især været en udfordring for Royal Greenlands andet kerneområde, hellefisk,

Samtidig med det gode økonomiske resultat, kan Royal Greenland også melde om stor fremgang i beskæftigelsen. fik 223 flere medarbejdere i Grønland i regnskabsåret 2014-15 i forhold til året før, hvor 978 mennesker var ansat. Forøgelsen til 1202 medarbejdere skyldes blandt andet overtagelse af anlæg i Upernavik-distriktet samt ny produktion af torskefileter i fire fabrikker, men der er også kommet flere månedslønnede medarbejdere på hovedkontoret i Nuuk.

Læs Royal Greenlands årsrapport.

Nye investeringsformer

Advokater sætter offentligt-private partnerskaber under lup

OPP-løsningen er blandt andet i spil i
 forbindelse med lufthavnsbyggerierne.
Der skal skabes nye betingelser for at sikre vækst og velfærd i Grønland. Fiskeriet er fortsat den primære indtægtskilde, men der arbejdes på at skabe flere “spor”, og der sættes for tiden fokus på både turisme og råstofområdet.

Det er baggrunden for, at advokatfirmaerne Nuna Advokater og Horten arrangerer en konference om offentlig-private partnerskaber.

Konferencen foregår i København den 26. februar, hvor deltagerne kan møde en række centrale grønlandske aktører, der giver deres syn på mulighederne for offentlig-private investeringer i Grønland - blandt andre kommitteret senior adviser for Naalakkersuisut Peter Beck, administrende direktør i Grønlandsbanken Martin Kviesgaard og administrerende direktør i Greenland Venture Karsten Høy.

- På konferencen præsenterer vi to spændende danske OPP-cases, som har muliggjort to meget store offentlige ønskeprojekter. Det ene er byudviklingsprojektet Vinge i Frederikssund, som Claus Steen Madsen, direktør for teknik, miljø og erhverv i Frederikssund Kommune fortæller om. Derudover er det Carlsberg Byen, hvor Jonas Kjær-Westermann, der er programleder/chefkonsulent ved Professionshøjskolen UCC, fortæller om det nye store Campus Carlsberg, fortæller advokaterne i invitationen, der også - ikke overraskende - lover en introduktion til de juridiske rammer for OPP-samarbejder, samt til generelle overvejelser om valg af model, modelstrukturer, modelkarakteristika og finansiering.

Læs Hortens og Nuna Advokaters invitation og program for OPP-konferencen.

14. januar 2016

Optimistisk Kielsen

Naalakkersuisuts nytårskur

8. januar holdt Naalakkersuisut nytårsreception i Hans
 Egedes Hus i Nuuk. Også her var der stor interesse
 for nytårskuren og blandt gæsterne var til venstre
formanden for Grønlands Erhverv, Brian Buus
Petersen. Foto: Else Olsvig/Tusagassiivik
- Det er lykkedes at sætte gang i hjulene, konstaterede en tilfreds formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen, da han onsdag eftermiddag havde inviteret til den traditionelle nytårskur på i Danmarks-repræsentationen i den Nordatlantiske Brygge.

Kielsen noterede med tilfredshed, at det går godt for fiskeriet, men understregede også, at det grønlandske samfund må bevæge sig væk fra at være afhængig af en indkomstkilde:

- I en tid præget af lave råstofpriser har vi i Grønland formået at fastholde udlandets interesse. En ny rubinmine er nu i gang og en ny anorthosit-mine forventes igangsat senere på året. I Naalakkersuisut vil vi fortsat prioritere stabile og konkurrencedygtige rammevilkår på råstofområdet, som gør det fortsat attraktivt at investere i Grønland.

- Vi ønsker en fortsat udvikling i Grønland, som på et bæredygtigt grundlag kan give samfundet og erhvervslivet et godt fundament for fortsat vækst, sluttede Kielsen med ønsket om fortsat gode relationer i Rigsfællesskabet og til nabolandene.

Den grønlandske nytårskur i København er altid et tilløbsstykke. I år var den danske regering repræsenteret af  udenrigsminister Kristian Jensen og Kultur- og Kirkeminister Bertel Haarder. Fra det diplomatiske korps var blandt andre ambassadørerne fra USA og Canada.

Også erhvervslivet var repræsenteret, blandt andet af netværksleder Ellen Arnskjold fra Arctic Business Network og fra netværksmedlemmerne var også direktør Lise-Lotte Terp fra Arctic Concensus til stede.

Milliardforretning i Grønland

Pisiffik sætter omsætningsrekord 

Jubel i Pisiffik. Foto: Pisiffik
Butikskæden Pisiffik, der driver supermarkeder i Grønland, har netop nået en milliard i omsætning, fortæller direktør Per Steen Larsen i en pressemeddelelse.

Pisiffik blev dannet i 1993 i forbindelse med omstruktureringen af KNI - det gamle statslige handelsselskab, der tidligere hed Kongelige Grønlandske Handel. Pisiffik blev privatiseret i 2001 og ejes i dag af Greenland Venture, NorgesGruppen og KFI.

Direktøren er stolt af resultatet:

-Vi er meget stolte og ikke mindst ydmyge over den tillid, som vores kunder viser os. Det var et meget ambitiøst mål, vi satte for 2015, og det er en økonomisk milepæl for Pisiffik, siger Per Steen Larsen.

Pisiffik har flere end 40 butikker fordelt på seks byer, og omfatter butikskoncepterne Pisiffik, SPAR, Torrak Fashion, Elgiganten, Pisattat samt JYSK. Det er disse butikker, som omsætningen er målt på. Derudover ejer Pisiffik grossisten KK Engros og NotaBene, og omsætning herfra er ikke inkluderet.

Tørfisk afløser kul

Omstilling på Svalbard

Klimaet på Svalbard er ideelt for
tørfiskeproduktion, mener iværksætter
.
De faldende energipriser har tvunget det lille samfund på Svalbard i knæ. Øernes største arbejdsplads er Store Norskes kulminer, hvor driften blev indskrænket sidste år.

Kort før jul fik selskabet en tillægsbevilling af den norske regering til omstilling af driften, og nu kommer den norske fiskeriminister den betrængte øgruppe til hjælp.

- Det er vigtigt at udvikle erhvervsgrundlaget på Svalbard, og en mulig fiskeindustri kan give flere arbejdspladser i en omstillingsperiode, siger fiskeriminister Per Sandberg (Frp), der vil udvide den norske lov om havressourcer til også at omfatte Svalbard.

Svalbard har hidtil i vid udstrækning været betragtet som naturreservat, og derfor har kommercielt fiskeri omkring øerne været forbudt.

Fiskeriministerens åbning er blandt andet blevet godt modtaget af iværksætteren Tone Løvbjerg, der drømmer om en tørfiskeproduktion på Svalbard:

- Tørfisk kan lynproduceres på kun tre uger. Det har jeg ikke set andre steder i verden, fortæller Løvbjerg til High North News.

11. januar 2016

Nyt samarbejde skaber vækst

Erhvervsudvikling i Nuuk 

Fra Kommuneqarfik Sermersooq er det fra højre
 projektleder Christian Dyrbjerg Andersen, stabschef
Hans Henrik W. Johannsen og direktør i Forvaltningen
for Anlæg og Miljø Mike Jakob Kristiansen.
Fra CLS er det fra venstre Allan Næs Gjerding,
Aalborg Universitet og Peter Høy, projektdirektør i CLS
Center for Logistik og Samarbejde har netop indgået en aftale med Kommuneqarfik Sermersooq, hvor CLS i løbet af 2016 skal gennemføre et projekt, som skal komme med konkrete forslag til erhvervsudvikling i Nuuk-området.

- Vi er vældig glade for aftalen, hvor vi skal komme med forslag til, hvordan Kommuneqarfik Sermersooq udnytter vækstaksen mellem lufthavnen og den nye havn i den grønlandske hovedstad til at skabe vækst i erhvervslivet, siger projektdirektør Peter Høy fra CLS.

Projektet består af tre faser, der alle skal gennemføres i løbet af 2016.

- Nu går vi i gang med en interviewrunde med samtlige involverede. Senere på året holder vi en række workshops og sidst på året er vi så klar med en pallette af planer, der kan implementeres, fortæller projektdirektøren.

Baggrunden for projektet er det nuværende arbejde med Sikuki Harbour - Nuuk Havn, som netop er i gang med en større havneudvidelse, som afleder en lang række infrastrukturinvesteringer i og omkring havnesystemet – investeringer som kommunen skal gennemføre. Hertil kommer planerne om udvikling af en erhvervsramme i og omkring lufthavnen i Nuuk. Fokus for projektet er derfor især at se på mulighederne i vækstaksen Nuuk Lufthavn og Nuuk Havn og dermed havn og lufthavn som løftestang for erhvervsudvikling.

Center for Logistik og Samarbejde, der blev stiftet i 2014, holder til på Aalborg Havn og tilbyder kompetent erhvervsviden fra forskningsområdet inden for logistik- og samarbejde til eksisterende og nye virksomheder. I samarbejde med Aalborg Universitet indhentes den nyeste viden fra forskningsfeltet, der omsættes til konkrete projekter, og som implementeres i virksomheder.

CLS er medlem af Arctic Business Network.

Første direktør udnævnt

Finsk diplomat bliver direktør i AEC

Anu Fredrikson bliver direktør.
Foto: Karoliina Huhtanen
Arctic Economic Council, der blev stiftet i september 2014, har netop ansat sin første direktør.

Det bliver den 34-årige finske diplomat Anu Fredrikson, der kommer fra en stilling som politisk rådgiver ved den finske ambassade i Oslo.

Anu Fredrikson er født i Oulu og har studeret på universitetet i Tampere foruden studieophold i USA, Frankrig og Norge. Hun har de seneste ni år været ansat i det finske udenrigsministerium.

Anu Fredrikson tiltræder stillingen snarest muligt i det nyetablerede sekretariat i Tromsø.

8. januar 2016

Glæde i Frederikshavn

Marcod skal fortsat udvikle det maritime Nordjylland

De glade frederikshavnere. Foto: Marcod
Den maritime netværksvirksomhed Marcod, der er hjemmehørende i Frederikshavn, har netop sikret sin videreførelse frem til 2018 takket være økonomisk opbakning fra det maritime erhvervsliv, flere nordjyske kommuner og havne, Vækstforum Nordjylland, Business Region North Denmark, Den Danske Maritime Fond.

- Vi er  glade for at kunne fortsætte vores arbejde med at understøtte udviklingen i de små og mellemstore maritime virksomheder i Nordjylland. Ligesom vi kan fortsætte udviklingen af de maritime netværk i de nordjyske havne, afholde maritime konferencer, brande den nordjyske maritime klynge og medvirke til at sikre kvalificeret arbejdskraft, siger Christine Lunde, direktør i Marcod.

Nylige evalueringer ved Cowi og Oxford Research Institute A/S viser, at der er stor opbakning i den maritime industri til Marcods rolle og aktiviteter. Marcoc er for eksempel blevet tovholder for et EU-vækstprogram, som skal sparke gang i væksten i små og mellemstore nordjyske virksomheder i den maritime branche.

Marcod er et maritimt brancheudviklingscenter og klyngesekretariat, som støtter udviklingen hos små og mellemstore maritime virksomheder i den nordjyske maritime klynge. Marcod er en specialiseret maritim erhvervsfremmeaktør med indgående kendskab til den maritime branche og et omfattende netværk til maritime aktører i Danmark og Skandinavien. Marcod blev etableret i 2010 og er organiseret som en fond med base i Frederikshavn og et satellitkontor på Aalborg Havn. Centret har i alt syv ansatte.

Marcod er medlem af Arctic Business Network.

Læs hele Marcods pressemeddelelse.

Kedelig ferie

Alternativ kampagne med humor

Der er ikke diskoteker i Igaliku, men til gengæld
byder nætterne på nordlysenes spektakulære lysshow.
Unplugging i Grønland er titlen på et kampagnetiltag, som Visit Greenland har sat i gang for at trække flere turister til Grønland. Kampagnen forvandler de traditionelle svagheder ved turisme i Grønland til styrker.

- Nogle gange kan selv det travleste bymenneske trænge til en længere pause, og kan man forestille sig noget bedre sted at tage hen end det mest isolerede og tyndest befolkede land i verden, er ræsonnementet bag kampagnen, der fremhæver, at det somme tider kan være lidt kedeligt og afsondret fra resten af verden, når man besøger Grønland. Til gengæld er der fred og ro og ikke mindst naturoplevelser i verdensklasse.

Unplugging i Grønland består af hitlister med blandt andet de mest afsondrede og de mest kedelige feriemål på verdens største ø.

På hitlisten med kedelige feriemål - og altså steder, hvor man kan få udsøgt fred og ro - ligger på førstepladsen Eqi nær Ilulissat skarpt forfulgt af Evighedsfjorden, Kapisillit, indlandsisen og endelig fåreholderbygden Igaliku i Sydgrønland.

Læs mere her om Unplugging i Grønland.

6. januar 2016

Torskemysterium løst

Ny viden forbedrer torskerådgivningen

Torsk er på verdensplan en vigtig spisefisk, så
den grønlandske økonomi blev hårdt ramt, da
torsken forsvandt i firserne.
Det var en katastrofe for det grønlandske erhvervsliv og samfund, da torsken pludselig forsvandt fra de grønlandske farvande i slutningen af firserne.

Grønland havde investeret betydelige ressourcer i torskefiskeriet, og næsten fra den ene dag til den anden stod man med et ubrugeligt produktionsapparat.

Nu er forskerne kommet tættere på en forklaring på torskebestandens kollaps, fortæller DTU i en pressemeddelelse.

- Man har altid diskuteret årsagen, når store fiskebestande er forsvundet. Skyldtes det miljøforandringer eller overfiskeri, siger professor i fiskegenetik Einar Eg Nielsen fra DTU Aqua i Silkeborg.

- Hvor man tidligere troede, at en torsk bare var en torsk, så ved vi i dag fra genetiske analyser, at de torsk, som man fiskede på ved Vestgrønland, faktisk kom fra flere forskellige bestande, nemlig en langsomt voksende vestgrønlandsk bestand og en hurtigt voksende bestand, som fortrinsvis lever ved Island. Fiskeriet ved Vestgrønland kollapsede i første omgang på grund af overfiskeri på den lokale grønlandske bestand samtidig med, at miljøforholdene ændrede sig, blandt andet med lavere temperaturer, så det område, hvor det var gunstigt for torsken at leve og reproducere sig skrumpede ind, fortæller professoren.

- Hvis man ikke ser på, hvilke bestande der indgår i fiskeri, så kan man ikke forklare fiskeriets kollaps. Så det her er viden, som man simpelthen ikke havde til rådighed dengang, fordi man ikke havde de metoder, som vi har i dag,” forklarer fiskegenetikeren.

 Men hvad skulle man så have gjort for at forhindre kollapset, hvis man havde vidst, hvad vi ved nu?

- Så skulle man nok have koncentreret fiskeriet nede i den sydlige del af Vestgrønland, hvor forekomsten af de islandske torsk var størst, eller generelt have fisket meget mindre, vurderer professor Einar Eg Nielsen.

Penge til Svalbard

Minedrift under afvikling

Hovedgaden i Svea, hvor minedriften nu
indstilles. Foto: Wikipedia/Vetle Nilsen Malmberg
Den norske regering bevilgede kort før jul 110 millioner kroner ekstra til mineselskabet Store Norske, der driver kulminerne på Svalbard.

Pengene kommer, efter at de faldende energipriser har tvunget Store Norske til en voldsom opbremsning, hvor man blandt andet har reduceret bemandingen med en tredjedel på Svalbard. Det er gået hårdt ud over det lille samfund med kun et par tusinde indbyggere.


– Det er vigtigt, at vi opretholder erhverv og bosætning på Svalbard. Minerne bidrager til et livskraftigt samfund i Longyearbyen. Pengene vil give lokalsamfundet bedre forudsætninger til at kunne omstille sig, siger erhvervsminister Monica Mæland (H).

Den nye bevilling skal sikre, at Store Norske kan gå fra etskift til toholdsskift i Gruve 7, der ligger ved selve Longyearbyen og giver samtidig mulighed for at indstille driften midlertidigt i minerne i Svea og Lunckefjell.

- Hensigten med driftshvile er at give lokalsamfundet længere tid til at opbygge nye erhvervsmuligheder. Samtidig opretholder vi muligheden for opstart, hvis markedet for kul bliver bedre. Vi har ingen garanti for, at forholdene ikke bliver værre. Som ejer i Store Norske følger vi udviklingen tæt. Vi vurderer situationen løbende, siger Mæland.

Store Norske Spitsbergen Kulkompani er ejet af den norske stat og har drevet minedrift på Svalbard siden 1916. Målet med det statslige engagement i Store Norske er, at  bidrage til at samfundet i Longyearbyen oppretholdes.

4. januar 2016

Ny miljøaftale på vej

Grønlandsk miljøaffald håndteres i Aalborg

Nordjysk virksomhed hjælper
grønlandske kommuner med miljøaffald.
De grønlandske kommuner har siden 2001 haft en aftale med virksomheden Mokana, der er medlem af Arctic Business Network, om at aftage alt miljøfarligt affald fra Grønland.

Aftalen er i sin tid forhandlet gennem de grønlandske kommuners landsforening, KANUKOKA, men her har Kommuneqarfik Sermersooq for nyligt meldt sig ud. Desuden fusionerede Mokana i 2014 med Reno Nord i Aalborg.

- Det er baggrunden for, at vi i øjeblikket forhandler nye aftaler, oplyser driftschef Claus Espersen fra Reno Nord, efter at flere medier i juleferien har præsenteret det nordjysk-grønlandske samarbejde som en nyhed.

Takket værre samarbejdet bliver omkring 1000 ton miljøfarligt affald årligt håndteret og sorteret i Aalborg. Det drejer sig blandt andet om bly, spildolie, jern og metal.

- Der er ikke tale om, at affaldet kommer til at forurene i Nordjylland, for det er udelukkende sorteringen, vi tager os af. Vi har ekspertisen og samarbejdspartnere over hele verden til at fjerne det giftige materiale - og det benytter vi os naturligvis også af i forbindelse med det grønlandske affald, fortæller Claus Espersen.

Se DR's omtale af samarbejdet mellem Reno Nord og de grønlandske kommuner.

Penge til idrætsfaciliteter

Fond vil bruge 10 millioner kroner på grønlandsk idræt

Lokale- og Anlægsfonden vil støtte
 nye grønlandske idrætsfaciliteter.
Lokale og Anlægsfonden har besluttet at bruge op til 10 millioner kroner på en særlig indsats for udvikling af idrætsfaciliteter i Grønland, meddelte fonden kort før jul.

Beslutningen kommer, efter at fonden har modtaget en stribe konkrete henvendelser om udvikling af nye projektet.

Direktør Esben Danielsen fra Lokale- og Anlægsfonden vil endnu ikke løfte sløret for de kommende projekter:

- Det drejer sig om fem til seks projekter spredt over hele Grønland - og det er projekter for stadion, idræts- og svømmehaller samt et kulturhus. I løbet af foråret vil vi tage stilling til, hvilke projekter der skal støttes.

Svømmehallen Malik i Nuuk er Grønlands første
 kommunale svømmehal og blev i sin tid til i
samarbejde med Lokale- og Anlægsfonden.
- Der er i Grønland nogle ganske særlige muligheder for at lade en overvældende natur indgå i et samspil med nytænkende arkitektur. Det har vi tidligere oplevet stor succes med, og vi glæder os til at samarbejde med de lokale kræfter om udvikling af nye idrætsfaciliteter i Grønland, siger direktøren.

Lokale- og Anlægsfonden er ikke ukendt med grønlandske forhold. En af fondens største successer er svømmehallen "Malik" i Nuuk, der er betegnet som et af verdens smukkeste vandkulturhuse. Malik blev i 2005 belønnet med en sjælden olympisk guldmedalje for arkitektur. Lokale- og Anlægsfonden støttede i sin tid Malik med 12,5 millioner kroner. Siden har fonden været med i etableringen af et ungdomskulturhus i Narsaq, som blev støttet med 2 mio. kr. I de efterfølgende ti år har fokus i højere grad været på mindre aktivitetspladser, multibaner og klublokaler.

Lokale- og Anlægsfondens formål er at udvikle og støtte byggeri inden for idræts- og kulturområdet. Fonden støtter således anlæg inden for idræt, ungdomsformål, teater, musik, film, dans, friluftsliv mv. Støtten kan være i form af direkte støtte, lån eller ydelsesgaranti. Fonden finansieres via tipsmidlerne.

Tid til PDAC

Grønlandsk deltagelse i verdens største råstofkonference

Igen i år vil der blive grønlandske
 deltagelse i PDAC. Foto: PDAC
Igen i marts 2016 vil Grønlands Erhverv (GE) i samarbejde med Arctic Cluster of Raw Materials (ACRM) og det danske konsulat i Toronto arrangere en tur til Toronto i forbindelse med PDAC konferencen.

Konferencen, der er verdens største af sin art, finder sted 6-9. marts 2016 in Metro Toronto Convention Centre - og der har i en årrække været stor interesse fra dansk og grønlandsk erhvervsliv for begivenheden..

- Grønland Erhverv og ACRM har i 2016 valgt at køre med et lidt mindre program end tidligere år, fortæller GE på sin hjemmeside.

- Det skyldes dels, at flere deltagere sidste år ønskede mere tid til at gå rundt på messen, og dels at vi forventer et lettere reduceret antal deltagere i år, da PDAC falder samtidig med Arctic Winter Games i Nuuk.

- Vi har i år 2016 slået os sammen med Råstofdepartementet om at afvikle Greenland Day, som bliver afholdt søndag den 6. marts i North building. Grønland Erhverv og ACRM glæder sig til dette kommende samarbejde med råstofdirektoratet for at fremme den grønlandske minesektor, skriver GE.

Læs mere om PDAC-turen og PDAC.