28. juni 2016

Tysk Arktis-konference

Økonomisk og politisk udvikling i Arktis

Ellen Arnskjold, Bo Møller Steengaard, Henrik Stendal,
Birger Poppel, Gerhard Ring fra universitetet
 i Freiberg samt Line Olsen-Ring fra universitetet i Leipzig.
ABN's netværksleder Ellen Arnskjold var blandt talerne, da universitetet i Freiberg i Sachsen forleden holdt en todages konference om den økonomiske og politiske udvikling i Arktis.

Arnskjold kom i sit oplæg ind på de væsentligste udfordringer i forbindelse med forretningsudvikling i Arktis.

- Små produktioner, lange distancer og logistikken er nogle af de væsentlige udfordringer. Hertil kommer så hele spørgsmålet om adgang til arbejdskraft, uddannelse af arbejdskraft og generelt opbygning af blivende kompetencer, understregede ABN's netværksleder.

Konferencen foregik over to dage, hvor førstedagen formede sig som et minitopmøde mellem diplomater fra Danmark, Norge samt højt rangerende repræsentanter fra Rusland, Canada og USA. På andendagen var Grønland og arktiske forhold i forhold til tekniske udfordringer på dagsordenen.
- Man kan måske undre sig over, hvorfor Freiberg midt i Sachsen holder en arktisk konference. Det skyldes, at Tyskland har en lang tradition for arktisk forskning, ekspeditioner på isen og på skibe - og det er også en af grundene til, at Tyskland har observatørstatus i Arktisk Råd.

- For Grønland er Freiberg også interessant, for delstaten Sachsen har en lang tradtion for mineindustri. Der er i dag 18 licenser og tre aktive miner i Sachsen.

Udover Ellen Arnskjold var Rigsfællesskabet også repræsenteret på talerlisten ved Birger Poppel fra Ilisimatusarfik, Bo Møller Steengaard fra GEUS, Henrik Stendal fra Råstofdepartementet og Hans Hinrichsen fra Råstofskolen i Sisimiut.

Arktisk forsvar for millioner

Ny analyse skal styrke den militære tilstedeværelse i Arktis

Der skal ske øget overvågning af Rigsfællesskabets
 arktiske territorier. Foto: Arktisk Kommunado
Forsvarsministeriets længe ventede Arktis-analyse blev mandag offentliggjort på et pressemøde med forsvarsminister Peter Christensen,  naalakkersuisoqVittus Qujaukitsoq og den færøske repræsentationschef i København Sigmundur Ísfeld,

Analysen er blevet til på baggrund af forsvarsforliget for 2013-2017, hvor det aftaltes, at der i forligsperioden skal gennemføres en analyse af Forsvarsministeriets fremtidige opgaveløsning i Arktis. Analysen skal udgøre grundlaget for den fremtidige dimensionering af Forsvarsministeriets kapaciteter i Arktis. Der er i forsvarsaftalen afsat en økonomisk ramme på 120 millioner kroner årligt til finansiering af initiativer som følge af analysen.

De mange penge skal blandt andet bruges til en øget overvågning af Arktis - blandt andet med satellitter, men der lægges også op til, at den operative indsats og Arktisk Kommando i Nuuk styrkes.

Analysen peger både på nye initiativer og videreførelse af eksisterende tiltag med fokus på at gøre tingene anderledes og smartere med de værktøjer, som allerede er en del af Danmarks nuværende indsats i Arktis. Som et konkret eksempel lægger regeringen op til, at der skal være en komplet tredje fregatbesætning til Forsvarets tre fregatter - i stedet for de nuværende to en halv - for bedre at udnytte Forsvarets eksisterende fregatkapacitet. Regeringen indstiller at gennemføre initiativerne inden for den økonomiske ramme, der allerede er afsat til at styrke Danmarks rolle i Arktis.

Forsvarsminister Peter Christensen siger:

- Arktis har de seneste år indtaget en stadig vigtigere plads på den nationale og internationale dagsorden. Klimaforandringer, øget tilgængelighed i Arktis og sikkerheds- og geopolitiske hensyn understreger hvorfor. Arktis har, og vil også fremover have, stor strategisk betydning for Danmark og for Rigsfællesskabet. Det er derfor også vigtigt for regeringen, at Danmark aktivt arbejder for at fastholde og styrke danske interesser i Arktis. Det giver Arktis-analysen os et solidt afsæt for, og jeg ser frem til efter sommerferien at drøfte regeringens indstilling med forsvarsforligskredsen.

Den ny analyse er et digert værk på 250 tætskrevne sider, der i detaljer blandt andet beskriver forsvarets arktisk materiel og ikke mindst ønskerne til nyt isenkram.

Analyse af Forsvarsministeriets opgaver i Arktis kan downloades her.

Hyldest til Grønland

Ambassadeparty med arktisk fokus

Stor interesse for Grønland ved den
 amerikanske ambassadørs havefest.
Grønland er et pragtfuldt land - og det er et privilegium at få lov at besøge landet. Det mener den amerikanske ambassadør i Danmark, Rufus Gifford - og det understregede han igen, da han i sidste uge var vært for ambassadens traditionelle gardenparty før den amerikanske uafhængighedsdag.

- Vi har netop besøgt Grønland - og jeg må understrege, at vi fra amerikansk side lægger stor vægt på de tætte relationer mellem Grønland, Danmark og USA, som vi har haft gennem mange år.

USA er i øjeblikket formand for Arktisk Råd, og det satte sit præg på havefesten, der er lidt af et tilløbsstykke med over 2.000 inviterede gæster. I mellem gæsterne så man blandt andre professor Minik Rosing, chefen for den grønlandske repræsentation i København Lida Skifte Lennert, Nauja Bianco fra Nordisk Ministerråd, Anne Kathrine Olsen fra IA's Folketingssekretariat samt ikke mindst ABN's netværksleder Ellen Arnskjold.

- Det er anden gang jeg deltager i begivenheden. Det er utroligt vigtigt, at Arctic Business Network også bliver inviteret til den slags, for det viser, at vores arbejde bliver taget alvorligt, siger Ellen Arnskjold.

22. juni 2016

Succes i Zoo

En tradition er født

Zoo var den perfekte ramme til at gøre
 nationaldagen til en rigtig familiefest.
Flere end 1.000 deltagere overværede
flaghejsningen midt på eftermiddagen.
Det blev en bragende succes, da Det Grønlandske Hus i Aalborg tirsdag fejrede den grønlandske nationaldag i samarbejde med Aalborg Zoo.

Solen skinnede, og isbjørnene fik en ekstra godbid, da flere end 1.000 besøgende strømmede til nationaldagsarrangementet, der for første gang blev gennemført i de dejlige omgivelser i den zoologiske have.

Nive Nielsen og The Deer Children
 havde isbjørnen med på scenen.
Der var også godbidder til deltagerne - dels i form af smagsprøver på grønlandske råvarer tilberedt af Zoo's kok Lars Jeppesen og sponsoreret af Royal Greenland, dels i form af musikalsk underholdning med Nive Nielsen og bandet The Deer Children sponsoreret af Grønlands Rejsebureau.

Arrangementet var lidt af et eksperiment, som var planlagt på mindre end en måned. Det Grønlandske Hus er netop flyttet i nye lokaler på Vesterbro, og tiden var inde til at finde en ny form for nationaldagsfestlighederne, fortalte husets direktør Søren Stach Nielsen.

Arrangementet begyndte ved 16-tiden med flaghejsning og grønlandsk sang med Ikinngutiigit-koret. Gæsterne blev budt velkommen af Søren Stach Nielsen, Zoo's direktør Henrik Vesterskov Johansen og Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen, der alle understregede betydningen af de tætte forbindelser mellem Aalborg og Grønland.

Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen
åbnede festlighederne.
Kastrup-Larsen pegede specielt på det erhvervsmæssige samarbejde, som blandt andet finder sted i Arctic Business Network - og underholdt desuden med anekdoter fra Aalborg kommunes seneste besøg i Nuuk, hvor man underskrev en samarbejds- og venskabsaftale med Kommuneqarfik Sermersooq.

Mod nationaldagens slutning kunne Søren Stach Nielsen og Henrik Johansen gøre status. De to direktører er enig om, at arrangementet var en stor succes - og at det skal gentages til næste år.

En tradition er skabt.
Direktør Søren Stach Nielsen i gang med de sidste
forberedelser inden åbningen. Talerstolen var bygget til
lejligheden af paller og et par hundeslæder.
Overalt i haven nød grønlænderne og vennerne
 af Grønland det fine vejr på nationaldagen.
Pas på ryggen, Nive...
Erfalasoq og Dannebrog vajede side om side.
I sin velkomst understregede Zoo-direktør Henrik Johansen den
tætte forbindelse mellem den grønlandske kultur og Grønlands
 storslåede og uspolerede natur.
Ingen nationaldag uden grønlandsk korsang.
Ikinngutigiit-koret tæller blandt andet ABN-medlemmet
Majbritt Didrichsen Raal fra Greenland Consulting Services. 
Zoo's kok Lars Jeppesen havde en travl dag med at
 servere smagsprøver på grønlandske råvarer til de 1.000 deltagere
 i nationaldagen.
Blandt smagsprøverne var en fiskesuppe lavet på grønlandsk
gletsjeris, tang og kvan fra Sisimiut, hellefisk fra Ilulissat og
 masser af kærlighed, fortalte Lars Jeppesen. 

Den store grønlandske flagdag

Erfalasoq blev et dansk hit

Erfalasoq blev sunget til tops af det grønlandske kor
Avaat foran Folketinget. Foto: Folketinget
Erfalasoq foran rådhuset i Aabybro. Foto: Signe Børresen
For første gang nogensinde vajede Erfalasoq 21. juni fra de 534 statslige flagstænger i Danmark. Det skete under stor mediebevågenhed - og det blev diskuteret livligt på de sociale medier.

Andre fulgte i statens kølvand. Blandt andet en del kommuner og offentlige institutioner.
Men sådan en ny flagdag er ikke uden udfordringer, når det skal foregå med et nyt flag. Nordjyllands Trafikselskab havde viljen, men måtte "nøjes" med Dannebrog, da man ikke i tide havde fået bestilt flag til selskabets 200 busser.

Det gik galt for Bertel Haarder, som vendte det
 grønlandske flag på hovedet. Foto: Bertel Haarder
Også for kultur- og kirkeminister Bertel Haarder gik det galt. Han flagede hjemme i privaten med Erfalasoq og delte et billede på Facebook. Desværre havde han vendt det grønlandske flag på hovedet - og det strømmede ind med kommentarer. Ministeren måtte en tur ud til flagstangen for at vende flaget og beklage: -Undskyld til alle grønlændere! Nu ved alle, hvordan flaget skal vende.

Haarder blev tilgivet og kunne endog søge trøst i, at den tidligere formand for det grønlandske landsstyre, Hans Enoksen, også en gang har begået samme misere.
På Hvorup Kaserne vajede det grønlandske flag mellem det militære
isenkram fra missionerne i Aghanistan og Irak.

21. juni 2016

Julehilsen flytter til Aalborg

Julehilsen fra DR vækker glæde i Aalborg

Fra sidste års optagelser af Julehilsen til Grønland,
hvor Aalborg havde et mindre indslag.
TV-programmet Julehilsen til Grønland skal i år sendes fra Aalborg, meddeler Danmarks Radio.

Meddelelsen blev udsendt mandag før Grønlands nationaldag den 21. juni, hvor der også for første gang skal flages med grønlandske flag fra offentlige bygninger i Danmark. Billetsalget til Julehilsen til Grønland starter til september, og senere på efteråret vil DR præsentere de optrædende og værten for programmet.

- Jeg ser frem til, at DR kan byde velkommen fra Aalborg til ’Julehilsen fra Grønland’. DR har et stort fokus på at være til stede i hele landet, så det er glædeligt, at andre byer end hovedstaden er med til at markere forbindelsen med Grønland og Danmark. Aalborg er den by i Danmark, hvor der bor flest grønlændere i forhold til det samlede indbyggertal, og derfor er vi også glade for, at byen og Musikkens Hus har været så villige til at samarbejde om værtsskabet for programmet, siger kulturdirektør i DR, Tine Smedegaard Andersen.

Også på borgmesterkontoret i den nordjyske hovedstad er der glæde:

- Vi glæder os meget over at få lov til at fejre de særligt stærke bånd, vi som by har til Grønland og til grønlænderne. De smukke rammer i Musikkens Hus i Aalborg er det helt oplagte sted at sende varme julehilsner til Grønland fra,” siger borgmester i Aalborg Thomas Kastrup-Larsen.

Julehilsen til Grønland er et af Danmarks Radioss ældste og mest traditionsrige programmer. Showet bliver optaget lørdag den 3. december i koncerthuset på Aalborgs havnefront, og det bliver sendt på DR1 og KNR-TV i ugen op til jul. Julehilsnerne er blevet sendt siden 1932 – først på radio, og siden 1985 også på TV. Dermed er det i år 85. gang, udsendelsen bliver sendt.

Auditorer på vej

Klædt på til rollen som intern auditor i de nye standarder

Deltagerne på trappen foran GE.
 Foto: Morten Dalby Jacobsen
Intern auditering er desuden et særdeles effektivt og udbytterigt ledelsesværktøj i enhver organisation – hvad enten virksomheden er ISO-certificeret eller ej. Det mener Morten Dalby Jacobsen, DNV GL i Nuuk, og det var baggrunden for, at han 14. og 15. juni havde inviteret til et kursus i intern auditering.

Kurset havde syv deltagere, der fik en introduktion til de nye standarder og DNV GL’s fortolkning af disse og blev udstyret med et grundigt kendskab til værktøjer og auditprincipper, der skal anvendes af en intern auditor for at virksomheden kan få det optimale udbytte af ledelsessystemerne. Disse kompetencer kan anvendes uanset om deltagerne beskæftiger sig med kvalitet, miljø, arbejdsmiljø eller CSR.

Kurset blev ledet af Poul Feilberg, DNV GL.
 Foto: Morten Dalby Jacobsen
Næste skridt er et femdages kompetencegivende Lead Auditor kursus. Og er interessen tilstrækkelig stor, kan kurset sagtens afholdes i Grønland, lover Morten Dalby Jacobsen.

Kurset blev ledet af Poul Feilberg, DNV GL og holdt i GE’s lokaler i Nuuk.

Retssikkerhed i Grønland

Service-eftersyn

Trommedans var tidligere et væsentligt
 element i det grønlandske retsvæsen.
Advokatrådet sætter fokus på retssikkerheden i Grønland i en rapport, der forventes færdig i slutningen af 2016.

Det er 12 år siden, at Den Grønlandske Retsvæsenskommission afgav sin betænkning, og Advokatrådet mener derfor, at det er på tide at underkaste visse dele af den grønlandske retssikkerhed et ”service-eftersyn”, oplyser rådet i en pressemeddelelse, der dog ikke peger på konkrete problemer med den grønlandske retssikkerhed.

 Advokatrådet har nedsat en arbejdsgruppe af advokater baseret i Grønland, relevante grønlandske myndigheder og organisationer samt myndigheder og politikere i Danmark, der skal finde retssikkerhedsmæssige udfordringer i det grønlandske justitsvæsen. Hvis væsentlige retssikkerhedsmæssige udfordringer identificeres, skal arbejdsgruppen komme med anbefalinger til, hvordan de løses.

 Arbejdsgruppen har i april været i Grønland for at holde en række møder med de relevante parter i Grønland – blandt andet advokaterne, domstolene, Kriminalforsorgen, Inatsisartut, Naalakkersuisut og NGO’er. Endvidere er der afholdt en række tilsvarende møder med de relevante parter i Danmark.

Arbejdsgruppen består af advokat Martin Lavesen, medlem af Advokatrådet, advokat Iben Winsløw, medlem af Advokatrådet, advokat Jens Klokhøj, medlem af Advokatrådet, advokat Peter Schriver, formand for Grønlands Advokatforening og medlem af bestyrelsen for Advokatsamfundets 1. kreds, monitoreringschef Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder, generalsekretær Torben Jensen, Advokatsamfundet, og afdelingschef Nicolai Pii, Advokatsamfundet. Eventuelle synspunkter, forslag og ideer kan sendes til arbejdsgruppen via Advokatsamfundet.

Advokatrådet er bestyrelsen i Advokatsamfundet.

Asiatiske investeringer i Grønland

Kineserne kommer - eller gør de?

Kinesiske forskere på indlandsisen. Foto: Uddannelses-
 og forskningsministeriet
Investeringer i Grønland og specielt de mulige kinesiske investeringer er på programmet, når Københavns Universitets juridiske fakultets Center for Virksomhedsansvar inviterer til konference efter sommerferien.

Blandt talerne er professor Chen Li fra Fudan Law School samt en række forskere, der vil fortælle om de asiatiske landes engagement i Arktis og Antarktis. Desuden bliver der indlæg fra Tida Skifte Lennert, chef for den grønlandske repræsentation i København, advokat Helen Kibsgaard, Horten/Nuna advokater samt underdirektør Niels Tanderup Kristensen fra Dansk Industri.

Konferencen finder sted på Københavns Universitet den 15 august. Deltagelse er gratis, men tilmelding påkrævet. Interesserede kan læse mere på CEVIA's hjemmeside.

17. juni 2016

Sidder på en guldmine

Grønland er rig på uformelle kompetencer
Kompetencer kan erhverves på mange måder
- også gennem sport og frivilligt arbejde, mener en lang
 række forskere. Foto: AWG 2016
Alle mennesker har noget, de er gode til. Det er også grundtanken bag det tværvidenskabelige forskningsinitiativ Greenland Perspective og rapporten Sidder på en guldmine (Sitting on gold), der udkom fredag.

Ideen går ud på, at manglende eksamensbeviser ikke nødvendigvis er det samme som manglende kompetencer - og at det grønlandske samfund derfor rummer et væld af væld af kompetencer, der kan bruges i mange sammenhænge.

"Kan man flytte bare en enkelt person fra overførselsindkomst til job, kan de offentlige finanser blive forbedret med mellem 108.000 og 167.000 kr. pr. år. Hvis man således kan få 100 personer fra overførselsindkomst og i arbejde, vil Grønland kunne forbedre sine offentlige finanser med 13 millioner kroner om året. Lykkes det at få 300 personer i private jobs, vil det betyde mellem 35 og 40 millioner kroner mere i landskassen pr. år", hedder det i rapporten.

"I dag importerer både private firmaer og offentlige virksomheder og myndigheder en relativ stor andel af deres arbejdskraft udefra – særligt fra Danmark, især på grund af mangel på uddannet personale. Det er en dyr måde at skaffe arbejdskraft på som samtidig er præget af meget stor udskiftning. Rekrutteringen udefra er et emne der ofte er oppe til debat med ønsket om en højere grad af ”grønlandisering”. Hvis det lykkes at ansætte en højere grad af hjemmehørende arbejdskraft, vil man sandsynligvis få en mere stabil arbejdsstyrke", hedder det videre.

Sidder på en guldmine er baseret på artikler fra 20 forskere, organisationer og firmaer, som arbejder i eller forsker i Grønland eller i emner af relevans for rapporten. Arbejdet blev startet med afsæt i et dialogmøde på Arctic Circle-kongressen i Reykjavik i 2015. Bag initiativet står tidligere formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist og professor Minik Rosing.

De 15 artikler er samlet i antologien Perspectives on skills som kan findes på greenlandperspective.ku.dk. Her kan man også finde en oversigt over de deltagende forskere og andre nyheder om projektet. Greenland Perspective er et tværvidenskabeligt og tværnationalt initiativ mellem Københavns Universitet og Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, med DTU Polar som strategisk partner. I forbindelse med denne rapport og antologien bag har forskere fra Aalborg Universitet leveret et stort antal artikler.

Læs mere om "Sidder på en guldmine".

Grønlændere i Zoo

Nationaldagsfest mellem isbjørne og giraffer

Isbjørnene kommer i år med til de
grønlandske nationaldagsfestligheder i Aalborg.
De grønlandske nationaldags-festligheder i Aalborg kommer i år til at foregå Zoologisk Have, meddeler Det Grønlandske Hus i Aalborg.

Huset har indgået et samarbejde med haven om et stort arrangement, der løber af stabelen om eftermiddagen og først på aftenen.

Udover at alle grønlændere og folk med tilknytning til Grønland får mulighed for en gratis tur i Zoo, så byder arrangementet på kaffe, korsang med Ikinngutigiit-koret, underholdning sponseret af Grønlands Rejsebureau og smagsprøver på grønlandske specialiteter sponseret af Royal Greenland.

- Zoo er meget andet end dyr. Det er en fantastisk arena, som kan bruges til mange ting, forklarer Lars Jeppesen, kok i Zoo's restaurant og primus motor i havens grønlandske aktiviteter.

- Samarbejdet mellem Aalborg og Grønland er legendarisk, så derfor sagde vi ja med det samme, da Det Grønlandske Hus foreslog arrangementet.

- På sigt håber jeg også, at vi kan tilbyde grønlandske retter i restauranten og måske også grønlandsk kunst, siger Lars Jeppesen, der fortæller, at tirsdagens smagsprøver vil være eksempler på grønlandske råvarer brugt som street-food.

Den grønlandske nationaldag er som bekendt den 21. juni. Man kan læse mere om arrangementet og se programmet på Det Grønlandske Hus i Aalborgs hjemmeside.

14. juni 2016

Klimaforskning fortsætter

Dansk-grønlandsk forskningsaftale underskrevet

Direktør for Pinngortalik Klaus Nygaard forklarer
undervisnings- og forskningsminister Ulla Tørnæs om
 den grønlandske forskningskompetence. Foto: GN
Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke, Nivi Olsen, indgik sidste torsdag en aftale med den danske uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs. Aftalen sikrer fortsat drift af Grønlands Klimaforskningscenter ved Naturinstituttet.

Samtidig blev en aftale om dansk finansiering på 9 millioner kroner af et antal Ph.d.- og postdoc stipendier underskrevet.

- Aftalen er meget vigtig for fastholdelsen af et stærkt dansk-grønlandsk forskningssamarbejde og for den videre opbygning af arktisk forskningskompetence, siger direktør for Naturinstituttet, Klaus Nygaard.

Ud over drøftelser på det politiske niveau besøgte ministerkollegerne sammen Naturinstituttet, Klimaforskningscenteret og Ilisimatusarfik. Den danske minister fik herunder en indføring i forholdene for forskning og videregående uddannelser i Grønland samt et grønlandsk indspil til arbejdet med en strategi for dansk arktisk forskning, som forventes færdig i løbet af 2016.

De to institutioner lagde vægt på vigtigheden af danske og andre udenlandske forskeres tilstedeværelse i Grønland og styrkelse af et kontinuerligt samarbejde om uddannelse og forskning.

13. juni 2016

En stjerne fødes

Forsvarets første satellit hedder Ulloriaq

Sådan kommer Ulloriaq til at se ud. Foto: GomSpace
Forsvarets Materieltjeneste (DALO) og Aalborg-virksomheden GomSpace samt DTU indgik 10. juni en aftale om at udvikle og opsende en nano-satellit, der skal indgå i Kongerigets suverænitetshævdelse i Grønland. Satellitten forventes opsendt i slutningen af 2017.

Satellitten, der bliver forsvarets første, er døbt Ulloriaq, der betyder stjerne på grønlandsk. Navnet er velvalgt, for det er meningen, at satellittens tre antenner skal overvåge skibs- og flytrafik i hele det vidtstrakte grønlandske territorium. Satellitten er en såkaldt nano-satellit, der er ganske lille i størrelse: Kun 10 cm x 20cm x 30 cm.

Satellitten skal kredse om jorden i en højde på mellem 700 og 800 kilometer. Banen går over begge polerne og Ulloriaq vil passere over det grønlandske territorium 16 gange i døgnet.

Brugen af nano-satelitter er i heftig vækst, hvilket ikke mindst skyldes et omfattende pionerarbejde fra virksomheden GomSpace.

- Vores satellit- og radio-teknologi er perfekt til at overvåge de store og øde områder i Arktis, siger Niels Buus, administrerende direktør i GomSpace. Virksomheden har de seneste år haft voldsomt vokseværk og står foran en notering på Nasdaq First North Premier-børsen i Stockholm.

10. juni 2016

Konsortium klar til lufthavne

Ønsker forhandling efter sommerferien

Konsortium vil sætte gang i planerne for
udvidelsen af lufthavnene i Nuuk og Ilulissat.
MP Pension, Siemens og MT Højgaard er klar til at stå i spidsen for et offentligt-privat konsortiesamarbejde om lufthavnsudvidelserne. Konsortiet skal sikre finansiering, anlæg, drift og vedligehold og mener, at det øger sandsynligheden for en succes for samfundet i form af større tilgængelighed, lavere priser, nye arbejdspladser, uddannelse og økonomisk vækst, skriver parterne i en pressemeddelelse, der blev udsendt torsdag.

Konsortiet håber på at gå i dialog og forhandling med den grønlandske regering umiddelbart efter sommerferien.

- Udvidelserne af lufthavnene i Nuuk og Ilulissat er med vor langsigtede investeringsstrategi interessante for os, og vi står klar til at indgå i samtaler og forhandlinger med øvrige konsortiedeltagere og de grønlandske myndigheder om et konkret aftalegrundlag med udgangspunkt i, at samarbejdet skal være til gavn for alle parter i et langsigtet partnerskab med et fælles ønske om succes, siger Jens Munch Holst, administrerende direktør, MP Pension.

Carsten Dahl, direktør, Siemens Grønland, forklarer:

- Som en global virksomhed i 190 lande med ca. 350.000 ansatte og aktiviteter i Arktis i mere end 100 år inden for teknologi- og miljørigtige løsninger er Siemens en naturlig partner i et langsigtet konsortiesamarbejde mellem virksomheder, investorer og offentlige myndigheder til anlæg, drift og ejerskab af lufthavnene i Ilulissat og Nuuk og andre lignende projekter. Siemens ønsker herudover at bidrage til det grønlandske samfund med arbejdspladser og nye uddannelsesmuligheder, således at det bliver mere attraktivt at bosætte sig og arbejde i Grønland, til gavn for den enkelte og det grønlandske samfund som helhed.

De samme toner lyder fra Jóannes Niclassen, divisionsdirektør, MT Højgaard:

- MT Højgaard er med vores mangeårige tilstedeværelse, dybe kendskab til grønlandske forhold og erfaring med anlæg og drift af store bygge- og anlægsprojekter her i landet en naturlig deltager i et langsigtet partnerskab mellem virksomheder, investorer og grønlandske myndigheder, om at stå for udvikling, anlæg, drift og ejerskab af de udvidede lufthavne i Nuuk og Ilulissat. I forbindelse med lufthavnsprojekterne vil MT Højgaard arbejde tæt sammen med vores grønlandske partnervirksomheder, så når projekterne bliver en realitet, vil en meget stor del af arbejdsopgaverne i forbindelse med planlægning, anlæg og drift blive udført af grønlandske virksomheder. Vi er klar til at gå hurtigt i gang, så Grønland kan få del i væksten i turisme i Nordatlanten og i Arktis.

De tre konsortiepartnere har opbakning fra Den Nordiske Investeringsbank, Grønlandsbanken og Greenland Venture.

Timo på mission

Efterskoleelev udgiver kogebog

En af bogens illustrationer.
Efterskoleeleven Timo Zeeb Jeremiassen kommer fra Upernavik i Grønland, men går i 10. klasse på Hestlund Efterskole ved Bording i Midtjylland. Som afgangsprojekt har han valgt at skabe en kogebog fuld af traditionelle grønlandske kartoffelretter. Retter, som stammer fra det urgamle nordiske køkken.

 - Jeg elsker at lave mad, og jeg elsker grønlandsk mad. Jeg kan se, at mange unge i Grønland mere og mere spiser ikke-grønlandske retter, herunder masser af færdigmad. Blandt andet derfor vil jeg gerne sætte fokus på de gode, traditionelle retter fra Grønland, forklarer den unge kogebogsforfatter.

Timo Zeeb Jeremiassen går på
 Hestlund Efterskoles kokkelinie.
Foto: Ole Jeppesen
Timo går lige nu i 10. klasse på Hestlund Efterskoles kokkelinje. Han har udviklet idéen om en grønlandsk kogebog sammen med sin faglærer, kokken Morten Vejen Grøndal.

 - Morten og jeg har lært en masse af hinanden i årets løb – blandt andet om hinandens madkulturer. Det har været medvirkende til, at jeg nu ønsker at indvi hele verden i det urgamle nordiske køkken.

- I mange af retterne indgår den velkendte kartoffel, men når den serveres med moskusokse, sæl, tørret torsk, hellefisk fra Ilulissat, fjeldørred fra elvene, grønlandsk fjordlaks, fårekød fra Sydgrønland og meget mere, opstår den sødeste nordiske musik, siger Morten Vejen Grøndal, som har gennemtestet opskrifterne sammen med Timo:

 - Det er virkelig lækre retter, som ikke er spor svære at gå til. Samtidig har Timo lagt vægt på at præsentere opskrifter og fremgangsmåde ved hjælp af masser af fotos, siger kokken.

”Timos grønlandske kartofler” udkommer 20. juni, og koster 119 kroner og kan forudbestilles ved at kontakte Timo Zeeb Jeremiassen via Facebook.

7. juni 2016

Mineselskab i ABN

Tanbreez tror på samarbejde

Tanbreez vil udvinde tre mineraler i Kringlerne. Det røde
er eudialyt, som indeholder sjældne jordarter (REE),
det hvide er feldspat, og det sorte er arfvedsonit, som kan
bruges til tagsten. Tanbreez regner med at udnytte 95 procent
 af det udvundne materiale, så der bliver ikke meget til overs.
- Vi er en del af det grønlandske erhvervsliv - og vi vil gerne samarbejde med andre virksomheder. Det er baggrunden for, at vi nu har meldt os ind i Arctic Business Network, fortæller Bolette Maqe Nielsen fra Tanbreez.

- Vi vil gerne være synlige i Grønland og have adgang til den nyeste viden om at drive virksomhed i landet. Vi er åbne, og vil gerne lære af andre, så vi tror, at ABN er en god mulighed for os, fortsætter Bolette Maqe Nielsen, der også regner med at møde mange potentielle underleverandører i netværket.

Tanbreez er et grønlandsk selskab stiftet af den australske erhvervsmand og geolog Greg Bennet Barnes. Selskabet har søgt om udvindingstilladelse til en stor forekomst af blandt andet såkaldte sjældne jordarter i Kringlerne ved Qaqortoq. Denne tilladelse er endnu ikke færdigforhandlet.

Greg Barnes blev tidligere på året tildelt prisen "Prospector of the Year 2016" af den grønlandske nalakkersuisoq Randi Evaldsen i forbindelse med Greenland Day-arrangementet på PDAC-messen i Toronto.

Stor efterspørgsel efter grønlandske flag

Men ingen flag på sjællandske busser til den grønlandske nationaldag

De nordjyske busser flager på den grønlandske
 nationaldag, mens lokaltrafikken i Østdanmark ikke
 har råd til flag.
Den danske regering besluttede for nylig, at staten skal deltage i fejringen af de færøske og grønlandske nationaldage. Derfor vil statslige myndigheder flage med det grønlandske flag Erfalasorput på Grønlands nationaldag den 21. juni og med det færøske flag Merkið på Færøernes nationaldag den 29. juli.

Nu følger andre myndigheder og offentlige organisationer så trop. Forleden meddelte Nordjyllands Trafikselskab, at alle busserne i det nordjyske vil bære flag på de to flagdage.

- Nordjylland har altid haft stor tilknytning til både Grønland og Færøerne. Grønlandshavnen og handlen med Grønland giver mange arbejdspladser i Aalborg, og betyder meget for regionen. Vi har desuden direkte færgeforbindelse mellem Torshavn på Færøerne og Hirtshals. Derfor var der heller ingen tvivl om, at busserne i regionen skulle være med til at fejre Grønlands og Færøernes nationaldage, siger formanden for NT, borgmester i Aalborg Thomas Kastrup-Larsen, som dog ikke kan garantere, at alle busserne vil flage i år, da det kniber med at skaffe flagene.

Hos Aalborg Flagfabrik i Nørresundby bekræfter Charlotte Pii Rasmussen, at efterspørgslen efter grønlandske og færøske flag er steget markant efter regeringens beslutning.

- Det er nok også ved at være sidste chance for bestilling, hvis vi skal nå det inden den grønlandske nationaldag, siger Charlotte Pii Rasmussen.

Det er ikke alle steder, der bliver flaget. Hos Movia, der står for lokaltrafikken på Sjælland og Lolland-Falster, har man besluttet ikke at flage:

- Movia har undersøgt, hvad det vil koste at anskaffe flag, så busserne kan flage på henholdsvis den grønlandske og færøske nationaldag. Det vil beløbe sig til cirka 800.000 kr. inklusiv moms. Et sådant beløb til flagning har Movia ikke, siger kommunikationsrådgiver Marie Hedensted Lundorf fra Movia. Så altså ingen nationaldag på busserne i blandt andet den danske hovedstad København.

I øvrigt oplyser Charlotte Pii Rasmussen fra Aalborg Flagfabrik, at efterspørgslen efter færøske og grønlandske flag er meget stabil.

- Men vi kan nu altid mærke det på efterspørgslen, når de kongelige besøger Grønland, fortæller hun med et smil.

Fodboldbaner som jobtræning

Unge hjælper til, når fodboldbanerne i Nuuk får kunstgræs

Kommunens opkvalificeringscenter stiller med unge
til kunstgræsprojektet. Foto: Kommuneqarfik Sermersooq
Arbejdet med at lægge kunstgræs ud på fodboldbanerne i Nuuk er gået i gang, og unge fra Piareersarfik giver en hånd med, fortæller Kommuneqarfik Sermersooq i en pressemeddelelse.

Den lille bane ved Inussivik-hallen er første bane, som bliver beklædt med kunstgræs. To montører fra Danmark får hjælp fra medarbejdere fra skiliften i Nuuk og unge fra Piareersarfik – kommunens vejlednings- og opkvalificeringscenter. I alt 16 unge fra Piareersarfik hjælper til.

- Vi har lavet et køkkenhold og et græsbanehold med otte unge på hvert hold. Vi har generelt fokus på sunde tiltag, så de frivillige på køkkenholdet laver sund morgenmad og frokost til hele holdet, mens de andre frivillige hjælper med på kunstgræsbanerne, så længe arbejdet foregår på de forskellige baner i Nuuk. Det giver rigtig god mening og er oplagt, at de unge er en aktiv del af projektet, siger Uju Petersen, lærer på Piareersarfik.

Piareersarfik-eleverne er færdige med deres skolegang og fortsætter i Piareersarfik til august. De får uddannelsesstøtte under hele forløbet. Morgenmad og frokost bliver serveret i et cafemiljø i kantinen på Piareersarfik, som køkkenholdet har indrettet.

Medarbejderne fra skiliften i Nuuk arbejder sammen med de to montører fra firmaet i Danmark. Og det er altid en ekstra udfordring at lave kunstgræsbaner i Grønland sammenlignet med Danmark.

- Vi kan ikke lægge dræn ind under banerne i Grønland, som vi gør i Danmark, da det bliver alt for dyrt. Vi har heller ikke de samme maskiner og grej til rådighed, som vi normalt har i Danmark. I stedet løser vi udfordringen med at få regn og sne væk fra banerne ved at lade banerne hælde fra midten og ud mod siderne, hvor vi laver grøfter, som kan tage vandet, siger Kasper Østergaard, montør og ejer af firmaet ALK Sport, som udfører opgaven for firmaet WGS – Wellness Group A/S.

Kommuneqarfik Sermersooq lægger i alt kunstgræs på fem baner i Nuuk denne sommer. Senere i år får Paamiut og Ittoqqortoormiit kunstgræs på den eksisterende fodboldbane i hver by.

3. juni 2016

Grønlandsk fremstød i Kina

Grønlandsk delegation til Kinas største minemesse

Kina er meget interesseret i den grønlandske råstofindustri.
"Ni hao" er det kinesiske ord for goddag - og det er sikkert en god ide at øve det hjemmefra, når Grønlands Erhverv, Arctic Cluster of Raw Materials og Dansk Industri inviterer til delegationsrejse til den kinesiske minemesse CMCE 22. til 25. september.

Baggrunden er den store kinesiske interesse for de grønlandske råstoffer gennem de seneste år. Arangørerne af delegationsrejsen slår på, at messen er en unik mulighed for at markedsføre det grønlandske investeringspotentiale.

I lighed med den grønlandske deltagelse på PDAC vil der blive arrangeret en Greenland Day, hvor investeringsmulighederne og løsninger fra grønlandske virksomheder vil blive præsenteret. Herudover vil der blive en fælles dansk-grønlandsk udstillingsstand på den store messe.

Interesserede kan læse mere på Grønlands Erhvervs hjemmeside.

Nuuk i EU

Jagter investeringer i Bruxelles

Nuuk vil tilslutte sig Norddanmarks EU-kontor.
Økonomiudvalget i Kommuneqarfik Sermersooq har netop været på studietur til Bruxelles.

Formålet med turen var at besøge Norddanmarks EU-kontor, som Kommuneqarfik Sermersooq agter at tilslutte sig. Norddanmarks EU-kontor varetager lobbyopgaver for en lang række nordjyske kommuner i Bruxelles, og formodentligt også snart lobbyarbejde for Kommuneqarfik Sermersooq.

- Der er en stor interesse for Arktis i Europa i disse år. Det håber vi at kunne udnytte til at trække projekter og investeringer til Kommuneqarfik Sermersooq, siger borgmester Asii Chemnnitz Narup.

Udover Norddanmarks EU-kontorhar økonomiudvalget også holdt møde med repræsentanter for EU-kommissionen og Europa Parlamentet og været på besøg hos Grønlands EU-repræsentation.

John Kerry til Grønland

Skal studere klimaændringer

John Kerry skal diskutere forsvarssamarbejdet
med Vittus Qujaukitsoq. Foto: Wikipedia
Den amerikanske udenrigsminister John Kerry besøger Danmark og Grønland den 16.-17. juni. Kerry er inviteret af udenrigsminister Kristian Jensen og medlem af Naalakkersuisut med ansvar for udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq.

Qujaukitsoq lægger stor vægt på besøget, fordi USA i øjeblikket har formandsskabet i Arktisk Råd - og vil i øvrigt diskurere forsvarssamarbejdet. De grønlandske arbejdspladser på den amerikanske base i Thule har stor betydning for den grønlandske økonomi.

- Besøget giver os samtidig anledning til at drøfte den bredere palet af spørgsmål, som har fælles interesse for Grønland, Danmark og USA, herunder også forsvarssamarbejdet med USA, siger Naalakkersuisoq.

Udenrigsminister Kristian Jensen lægger vægt på, at besøget i Grønland har klimapolitisk værdi:

- Vi arbejder også tæt sammen om Arktis. Jeg er glad for sammen med Vittus Qujaukitsoq at kunne byde John Kerry velkommen til Grønland. Hér vil han ved selvsyn få et indtryk af klimaforandringerne og de udfordringer, det stiller Grønland overfor, siger Jensen.

1. juni 2016

Royal Greenland nyt medlem af ABN

Ønsker medarbejdere med viden og udsyn

Royal Greenland er Grønlands
meste kendte virksomhed. Foto: RG
Grønlands nok mest kendte virksomhed, fiskeproducenten Royal Greenland, har netop meldt sig ind i erhvervsnetværket Arctic Business Network, der arbejder for at styrke erhvervssamarbejdet over Atlanten.

Det er i høj grad en strategisk beslutning, som sker, fordi virksomheden ønsker at styrke det transatlantiske erhvervssamarbejde og ikke mindst mulighederne for at rekruttere flere veluddannede og kompetente medarbejdere i fremtiden.

- Vi vil arbejde for endnu flere kommercielle samarbejder tværs over nordatlanten, som inkluderer stor fokus på uddannelsesområdet, siger direktør Jens K. Lyberth, der har ansvaret for Royal Greenlands corporate relations og HR.

Direktør Jens K. Lyberth, Royal Greenland. Foto: RG
- I samarbejde med relevante og aktive interessenter, herunder medlemmer i netværket som opererer i Grønland, ønsker vi at sikre de grundlæggende muligheder for at rekruttere personer herhjemme, som kan deltage i fortsat udvikling af virksomhederne og derved samfundet.

Royal Greenland beskæftiger flere tusinde medarbejdere i Grønland og resten af verdenen – og man lægger stor vægt på, at medarbejderne har både viden og udsyn:

- Det er vigtigt, at mange af disse personer har haft mulighed for at tilegne sig viden om, hvordan man løser opgaver andre steder udenfor Grønland. Vi har i mange år haft mulighed for at benytte danske uddannelsesinstitutioner. Vi forestiller os, at ABN’s medlemsvirksomheder kan bidrage til at sikre deres og grønlandske virksomheders rekrutteringsmuligheder.

- Virksomhederne i Grønland vil konkurrere indbyrdes om at rekruttere blandt vore relativt få veluddannede personer og vil fortsat have behov for at tilkalde arbejdskraft udefra. Medlemsvirksomhederne kan på tværs være med til at identificere potentielle medarbejdere, som viser interessere for at arbejde til gavn for både grønlandske og danske virksomheder, siger Jens K. Lyberth, der blev valgt ind i ABN’s bestyrelse på generalforsamlingen i sidste uge.

Royal Greenland har hovedkontor i Nuuk og har foruden Danmark afdelinger i en lang række lande verden over. Royal Greenlands omsætning var i regnskabsåret 2014/15 knap fem milliarder kroner.

Flere penge til affald

Forbrændingsanlæg forbedres

Forbrændingsanlægget i Nuuk skal
 rense røgen bedre. Foto: Sermersooq
Naalakkersuisut har bevilget 11 millioner kroner til en række forbedringer på det kommunale miljøområde. Blandt andet vil der blive gennemført en opgradering af kommunale forbrændingsanlæg i byerne, så luftforureningen bliver mindre, skriver Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.

- Udledningen af skadelige stoffer fra forbrændingsanlæggene er i dag mange steder alt for høj, hvilket kan have sundheds- og miljømæssige konsekvenser. Derfor er det vigtigt, at få forbedret anlæggene og få sikret en bedre rensning af røgen fra forbrændingsanlæggene, siger Naalakkersuisoq for Natur, Miljø og Energi, Mala Høy Kúko.

-  Det er vigtigt, at vi hele tiden udvikler og afprøver nye initiativer, og at vi finder grønnere løsninger.

Udover forbrændingsanlæggene støtter Naalakkersuisut etableringen af miljøstationer i Kommuneqarfik Sermersooq, indkøb af 40 igloer til affaldssortering i Kommune Kujalleq, planlægning og projektering i forbindelse med en udvidelse af dumpen i Qaqortoq, etablering af et ristesystem ved natrenovationsanlægget i Nuuk, afvikling af bygdeforbrændingsanlæg og etablering af sorteringsfaciliteter i Kapisillit, Arsuk og Qeqertarsuatsiaat, samt en ekstraordinær indsats på affaldsområdet i Qaanaaq.

Bredbånd i Arktis

Behov for en transnational, arktisk bredbåndsstrategi

Arktisk Økonomisk Råd arbejder for
 ordentlige bredbåndsforbindelser i Arktis.
Top of the World Arctic Broadband Summit er titlen på en konference, som Arktisk Økonomisk Råd har taget initiativ til.

Rådets formand Tara Sweemey fortæller, at rådet har taget initiativ til konferencen, fordi der er behov for en transnational, arktisk bredbåndsstrategi.

- I en tid med øget fokus på Arktis er pålidelige højhastigheds-kommunikationsforbindelser i Arktis af vital betydning. Øget adgang til bredbåndsforbindelser er af afgørende betydning for de arktiske folk og ikke mindst erhvervslivet i nogle af klodens mest øde områder, hedder det i indbydelsen til konferencen.

Konferencen finder sted i Barrow, Alaska 13. til 14. juni.

Arktisk Økonomisk Råd (AEC) blev dannet for to år siden på initiativ af Arktisk Råd. AEC har sekretariat i Tromsø, Norge. Konferencen er et af rådets første initiativer.

Læs mere om Top of the World Arctic Broadband Summit.

Bøger om Grønland

Ny brochure gør valget nemmere på bibliotekerne

Ny brochure kommer med forslag til bøger om
 og fra Grønland, som det er værd at læse netop nu.
Bøger om Grønland fylder godt på bibliotekernes hylder, men det kan være svært at vælge. Det mener de på forlaget Biblioteksmedier.

Derfor har forlaget udgivet en brochure med gode forslag til, hvad man skal læse, hvis man vil vide mere om den store ø og det store land.

Bøgerne er inddelt i genrer som romaner, de store eventyrere, erindringer og bibliografier samt ikke mindst debatbøger - og endelig er der også blevet plads til en side med forslag til film om og fra Grønland, der er værd at se. Udvalget er en skøn blanding af brandaktuelle bøger som Martin Breums "Balladen om Grønland" til klassikere som Jørn Riels skrøner fra Nordøstgrønland.

Udvalget er foretaget af journalisten og foredragsholderen Jesper Hansen, der blandt andet redigerer nyhederne til Arctic Business Networks nyhedsblog, og som tidligere har arbejdet som informationschef i Nuuk Kommune og som seniorrådgiver i Arktisk Råd.

Litteraturlisten om Grønland kan downloades her, men kan også fås på de fleste danske folkebiblioteker.