30. november 2016

Genbrug af paller

Cirkulær økonomi er også CSR

Også Arctic Business Network fokuserer på den
cirkulære økonomi. Tidligere på året fortalte Per Kaldvig
fra GEUS om den cirkulære økonomi på et medlemsmøde,
og Arctic Business Network har nedsat en fokusgruppe
for affald og genanvendelse.
Transportpaller er en stor ressource. Det mener direktør Hans Gerstrøm fra flytte- og speditionsvirksomheden Usisaat i Nuuk.

- Træpallerne kan knuses og findeles til træflis, som vi bruger til vores stokerfyr, der kan opvarme flere af virksomhedens store haller og på den måde sparer vi penge til olie, samtidig med at det er bedre for miljøet, forklarede Hans Gerstrøm, da han i sidste uge deltog i CSR Greenlands årlige konference, der denne gang havde fokus på miljø og cirkulær økonomi.

Gerstrøms ideer er et eksempel på den cirkulære økonomiske tankegang, der breder sig mange steder i verden. Hvor produktionsvirksomhederne hidtil har tænkt mest i en lineær økonomi, hvor man starter med et råstof, der forarbejdes, bruges og bortskaffes, så kommer der nu stadigt mere opmærksomhed på, at de enkelte dele af et produkt kan genbruges i andre sammenhænge og at affald kan være af værdi.

CSR Greenland havde inviteret to udenlandske talere til konferencen. En af dem var Stephanie Hubold, der arbejder for den internationale Ellen MacArthur Foundation. Den har til formål at udbrede kendskabet til og påvirke udviklingen hen imod en mere cirkulær økonomi hos såvel offentlige myndigheder og instanser, og private virksomheder.

- Hvis vi fortsætter som hidtil med at producere nyt,  tømmer vi verdens lagre af råstoffer og råvarer, og da det samtidig er god økonomi i at genbruge såvel biologisk som teknologisk, så er det den rigtige vej at gå, var budskabet fra Stephanie Hubold.

Konferencens anden udenlandske taler, Sofia Ritzén, der er professor på Royal Institute of Technology i Stockholm og forsker i blandt andet innovation og produkt-design. Hun ser en tendens til, at bæredygtighed i stigende omfang opfattes som en forretningsmulighed mere end en hæmsko for virksomhederne.

- Drivkrafterne er blandt andet, at virksomhederne ønsker at blive opfattet som ansvarlige, der er flere regler og mere lovgivning, kunderne efterspørger det, og råvarer bliver dyrere. Alt dette er tilsammen med til at drive en mere bæredygtig udvikling frem. Der er fokus på at mindske den negative miljøpåvirkning, og eksempler på dette er fx e-bøger, car-pooling og salg af service i stedet for produkter, sagde Sofia Ritzén.

29. november 2016

Jubel over isbjørnefødsel

Aalborg Zoo har fået tre nyfødte isbjørneunger

Familieforøgelse hos isbjørnene i Aalborg Zoo.
Jubelen og stoltheden er stor i Aalborg Zoo, efter at en af havens isbjørne, Malik, lørdag morgen fødte hele tre unger.

- Så vidt vi ved, er det første gang, at en isbjørn i fangenskab føder tre unger, jubler en stolt direktør Henrik Vesterskov Johansen, samtidig med at han forsøger at holde benene på jorden. Forleden døde to isbjørneunger kort efter fødslen i Skandinavisk Dyrepark.

- Men alle tre unger ser sunde ud og er cirka lige store, så vi er optimister, siger Johansen.

For Aalborg Zoo kommer den lykkelige begivenhed på det helt rigtige tidspunkt. Haven har planer om at omdanne et større område til et grønlandsk temaområde. I forvejen har Aalborg Zoo landets flotteste og mest naturtro isbjørneanlæg.

- Fødslen er en helt enestående reklame for vores planer, siger direktøren.

Der vil gå nogen tid, inden offentligheden kan møde de små isbjørne i virkeligheden. Indtil videre dier de på livet løs i isbjørnehulen sammen med moderen, og først når de bliver større, bliver de lukket ud i den barske virkelighed.

Indtil da kan man følge de små isbjørne på Aalborg Zoo's hjemmeside, hvor to webcams transmitterer live fra isbjørnehulen.

Kritik af retssikkerheden i Grønland

Danske myndigheder har ansvaret

Debatten om retssikkerheden må ske i respekt for
de grønlandske forhold, fastslår Advokatsamfundet.
Grønland bør være en retskreds, og forsvarerne bør have bedre rådgivning og uddannelse. Det er nogle af anbefalingerne i en rapport, som Advokatsamtundet netop er barslet med og hvor man tager temperaturen på den grønlandske retssikkerhed.

Det står ikke for godt til med sikkerheden, afslører rapporten, der derfor kommer med en række anbefalinger til ændringer. Blandt andet har der været betydelige problemer med sagspuklen, som har betydet meget lang behandlingstid i de grønlandske retssale.

I en pressemeddelelse slår Advokatsamfundet fast, at der findes mange markante forskelle mellem det danske og grønlandske retssystem, og derfor er det vigtigt at understrege, at en debat om retssikkerhed må ske med respekt for de kulturelle, geografiske og demografiske forhold, der er gældende i Grønland.

- Når vi skal placere ansvaret for forholdene i det grønlandske retsvæsen, så vil jeg gerne understrege, at pilen kun kan pege et sted hen, nemlig på de danske myndigheder, da retsvæsenet jo er et rigsanliggende. Og jeg håber, at vi med vores arbejde kan være med til at skabe den nødvendige fokus på området og skabe debat om disse vigtige emner, så der gennemføres forbedringer, siger Martin Lavesen, der er formand for Advokatrådets arbejdsgruppe.

Advokatsamfundet er en interesseorganisation for advokater i hele Rigsfællesskabet og har blandt andet til opgave at virke til gavn for retssamfundet og sætte fokus på retssikkerheden, hvor rådet ser et behov for det.

Advokatsamfundets rapport bliver præsenteret på et debatmøde i Nuuk 30. november. Rapporten om den grønlandske retssikkerhed kan læses her.

I forbindelse med rapporten bringer fagbladet "Advokaten" et tema om det grønlandske retssystem og blandt andet et portræt af Peter Schriver fra Nuna Advokater, der har boet 17 år i Grønland. Advokaten kan læses her.

28. november 2016

Ønske om tæt samarbejde

Opbakning til nye grundlove

Den ny regering vil arbejde sammen med de
 grønlandske og færøske folketingsmedlemmer.
Vi prioriterer et tæt samarbejde i rigsfællesskabet om Arktis og om vores internationale arbejde i blandt andet Arktisk Råd, hedder det i det 86 sider og 22.356 ord lange grundlag for den nye danske regering bestående af Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Bagerst i det store dokument er der et kort afsnit om Rigsfællesskabet.

Regeringen slår fast, at et eventuelt spørgsmål om selvstændighed afgøres af det grønlandske og det færøske folk, men at man i øvrigt bakker op om landenes bestræbelser på at lave egne grundlove, så længe disse kan holdes inden for Rigsfællesskabets rammer.

Der lægges op til et tæt samarbejde med de grønlandske og de færøske folketingsmedlemmer:

- Vi ønsker et konstruktivt samarbejde med Færøerne og Grønland. Vi vil i forbindelse med større forligsforhandlinger i relevant omfang have særskilte drøftelser med medlemmer af Folketinget fra Færøerne og Grønland.

Regeringen vil i samarbejde med Færøerne og Grønland fortsætte arbejdet med at reducere grænsehindringer - og så vil man arbejde for, at de områder, som Danmark har ansvaret for, får samme standard som i Danmark - dog med forbehold for de særlige, lokale forhold.

Denny regering ønsker at få løst problemerne i forbindelse med Thule - både servicekontrakten og forureningen ved Camp Century:

- Vi anerkender den betydning, som Thulebasen har for Grønland, og vi vil sammen med Naalakkersuisut arbejde for en løsning af sagen om servicekontrakten. Der er taget initiativ til at afdække omfanget af forureningen fra Camp Century, herunder at udvide den eksisterende klimamonitering til området. Regeringen vil efterfølgende vurdere behovet for en miljøundersøgelse af mulig forurening dér, hedder det i regeringsgrundlaget, der også lover bedre forhold for grønlænderne i Danmark:

- Vi vil fortsætte arbejdet for at styrke inklusionen af grønlændere i Danmark, herunder forbedre forholdene for socialt udsatte grønlændere.

Læs regeringsgrundlaget.

25. november 2016

Fortsat stor interesse for råstoffer

Mindre mineprojekter til gavn for Grønland

Greenland Conference bød på
spændende paneldebatter. Mobilfoto.
Interessen for de grønlandske råstoffer lever fortsat. Det  blev bevist torsdag, da Dansk Industri, Greenland Business og Arctic Cluster of Raw Materials holdt den årlige Greenland Conference.

- Konferencen havde fokus på investeringsklimaet i Grønland. Deltagerne blev mindet om, at der er kommet flere nye mulige finansieringskilder de seneste år, eks. Nordisk Investeringsbank, Den Europæiske Investeringsbank, EKF og Vækstfonden. Det er godt ikke alene for råstofbranchen, men det grønlandske erhvervsliv som helhed, siger Arctic Business Networks netværksleder Ellen Arnskjold, der deltog i konferencen sammen med en lang række af netværkets medlemmer.

- Vi vil formodentlig i de kommende år se et antal mindre miner komme i gang, sagde professor Minik Rosing, der blandt andet har stået bag rapporten ”Til gavn for Grønland”, hvor perspektiverne i en grønlandsk råstofindustri blev analyseret.

- De mindre miner er godt for Grønland, for det skaber erfaring, udvikling og involvering af lokale virksomheder, sagde professoren.

Han blev bakket op af Christian Motzfeldt fra Vækstfonden og Greenland Venture:
- De mindre miner er væsentlige, for de stimulerer til yderligere aktiviteter.

Direktøren for Grønlands Erhverv anslog også de positive toner, selv om han mener, at ansøgningsprocesserne til råstofprojekterne godt kan strømlines:

- Det gælder om at være klar, når tidsvinduet åbner sig, sagde den grønlandske arbejdsgiverdirektør.
Der var stor tilfredshed med konferencen, der samlede godt 200 deltagere, blandt andet siger et Arctic Business Networks medlemmer:

- Det er bemærkelsesværdigt, at der er så stor interesse for de grønlandske råstoffer. De mange deltagere vidner om, at den årlige konference er et spændende arrangement, hvor specielt medlemmerne af Arctic Business Network har mulighed for at udbygge deres relationer på området, siger Thomas Albrechtsen fra Blue Water Shipping.

Ellen Arnskjold tilføjer, at mødesteder som Greenland Conference har stor bevågenhed fra Arctic Business Networks side:

- Vi repræsenterer jo virksomheder med mange års erfaring i samarbejde over Atlanten, og vi kender de lokale forhold. Det er en afgørende parameter i områder med en udfordrende eller endog slet ingen fast etableret infrastruktur.

Udbyttet af Greenland Conference vil på et senere tidspunkt blive diskuteret i ABN’s fokusgruppe for råstoffer.

23. november 2016

Australien bygger isbryder

Stort dansk islæt i australsk isbryderprojekt

Sådan kommer den australske isbryder til at se ud.
Foto: Damen, DMS Maritime, Knud E. Hansen A/S
Mens Danmark er i gang med afvikle sin isbryderflåde, er der anderledes boller på suppen i Australien, hvor regeringen i øjeblikket er ved at bygge en ny isbryder. Nybygningen skal ifølge en pressemeddelelse fra det australske statsministerium være klar fra oktober 2019.

Isbryderen står for logistikken mellem Australien og Antarktis, hvor australierne har store forskningsinteresser og vil desuden være en del af den australske tilstedeværelse i de kolde farvande syd for kontinentet.

Den nye isbryder, der endnu ikke er navngivet, forventes at få en levetid på 30 år og kommer til at koste 1,9 milliarder australske dollars. Den skal afløse en anden isbryder, Borealis Australis.

Virksomheden MAN Diesel & Turbo har netop fået ordren på maskinerne til den ny isbryder, fortæller fagbladet Søfart. MAN Diesel og Turbo holder til i Frederikshavn, hvor også de danske statsisbrydere indtil for nylig havde base.

Stregerne til det nye skib er blevet slået i Helsingør hos de rådgivende skibsingeniører hos Knud E. Hansen. Firmaets administrerende direktør, Finn Wollesen, siger til Søfart, at Knud E. Hansen har udført designet af den store, avancerede isbryder for det australske selskab DMS Maritime, der er blevet valgt af den australske stat til at forestå tender-, design- og byggeprocessen af isbryderen. Det er Knud E. Hansens ejer, den hollandske værftsgruppe Damen, der skal bygge skibet.

Forlig om finanslov

Vismand rynker panden

Forlig om finanslov. Foto: Tusagasiivik
Et flertal af Inatsisartuts partier bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit, Parti Naleraq og Atassut er blevet enige om at indgå en aftale om den grønlandske finanslov for 2017.

Aftalen kommer efter regeringsskiftet sidste måned og byder blandt andet på øgede udgifter til servicekontrakterne på trafikområdet i forhold til det oprindelige finanslovforslag. Desuden peger forligskredsen på, at der afsættes der midler til særlige indsatser for udsatte børn og unge samt til etablering af et børneafsnit på DIH.

Forliget blev indgået i weekenden, hvor Inatsisartut også godkendte et forslag til en forfatningskommision, der skal bane vejen for en grønlandsk grundlov.

Med det nye finanslovsforslag håber regeringspartierne at slutte debatten om servicekontrakterne, der har været udsat for massiv kritik i især Sydgrønland.

I forhold til det oprindelige finanslovforslag er der tale om øgede udgifter, så det forventede overskud i 2017 er reduceret til godt 21 millioner kroner og underskuddet over en fireårig periode ender på 145 millioner kroner.

Det har fået panderynkerne frem hos formand for Det Økonomiske Råd i Grønland, økonomiprofessor Torben M. Andersen, der gerne havde set, at øjeblikkets gode økonomi var blevet brugt til konsolidering:

- Der har været en god økonomi, og det havde været hensigtsmæssigt at de offentlige finanser bliver polstret i de gode år, så de har noget at stå imod med i de dårlige år. Den polstring sker ikke, og det betyder, at man kommer i en mere sårbar situation i fremtiden, siger Torben M. Andersen til den grønlandske Radioavis.

22. november 2016

Ph.d. i netværk

Forsker samarbejder med Arctic Business Network

Stine Bylin Bundgaard har forsket i arktiske
erhvervsnetværk. Mobilfoto: AC/Verena Huppert
Stine Bylin Bundgaard kan nu smykke sig med ph.d.-titlen, efter at hun den 3. november forsvarede sin afhandling om erhvervsnetværk. Afhandlingen handlede om Arctic Business Netværk og viser kort fortalt, at det kan betale sig for virksomheder at være med i netværk - og at udbyttet vokser i takt med engagementet.

I forbindelse med afhandlingen har Stine Bylin Bundgaard interviewet en række af ABN's medlemsvirksomheder. Hun er meget glad for samarbejdet med erhvervslivet:

- Det har været en spændende proces både fagligt og personligt. Specielt har jeg været glad for det gode samarbejde med virksomhederne i Arctic Business Network, som har taget godt imod mig - og som har været en helt uvurderlig kilde til min afhandling. Uden interviewrunden, der har givet min afhandling et stærkt empirisk grundlag, var afhandlingen slet ikke blevet til noget. Det vil jeg gerne rettte en stor tak til virksomhederne for.

Forsvaret af afhandlingen foregik på Center for Logistik og Samarbejde. Efter forsvaret var der reception, hvor både familie, venner, kolleger og  repræsentanter for erhvervslivet ønskede tillykke.

Interesserede kan rekvirere afhandlingen hos Stine Bylin Bundgaard.

21. november 2016

Brand på Nuka Arctica

Ingen skade på mandskab eller gods

Brand i maskinrummet forsinker 
Nuka Arctica. Foto: RAL
Royal Arctic Lines containerskib Nuka Arctica undervejs mod Grønland blev fredag ramt af en brand i maskinrummet. Det lykkedes besætningen at slukke branden. Der er ikke sket skade på hverken mandskab eller gods.

Efter branden vendte Nuka Arctica med reduceret fart mod Frederikshavn, hvor skibet blev repareret. Søndag genoptog Nuka turen mod Grønland med fire dages forsinkelse.

Forsinkelsen vil blive indhentet i løbet af de kommende rejser, således at man er tilbage i planen primo december, oplyser rederiet. Ændringerne i fartplanen vil blive meddelt senere.

18. november 2016

Rekruttering på baggrund af facts

Royal Greenland bruger statistik og antropologer til at styrke rekrutteringen

Stor interesse for medlemsmøde i
Arctic Business Network om Royal Greenlands
 udfordringer på rekrutteringsfronten.
- En af vores store udfordringer er, at uddannelsesniveauet i Grønland ikke er på højde med andre lande, som vi kan sammenligne os med.  Der er simpelthen ikke kvalificerede medarbejdere til, at vi kan konkurrere lige op med konkurrenter fra Europa, Nordamerika og Asien, forklarede direktør Jens K. Lyberth fra Royal Greenland, da han torsdag fortalte om den grønlandske fiskekoncerns bestræbelser på at sikre et kompetent rekrutteringsgrundlag til hele koncernens mange arbejdsfunktioner.

- Royal Greenland er som virksomhed udfordret på flere fronter. Dels mangler man personale til fabrikkerne, når råvarerne er der - og dels nærmer en god del af det sejlende personale sig pensionsalderen. Og man bliver altså ikke skipper på en travler til 300 millioner kroner uden en solid erfaring i oppakningen, fortalte Jens K. Lyberth.

Royal Greenland har blandt andet brugt antropologer og Grønlands Statistik i arbejdet.

Jens K. Lyberth: Vi kan lære af andre virksomheder.
Derfor deltager vi aktivt i netværk.
- Vi vil gerne arbejde på baggrund af facts i stedet for uvidenhed. Også selv om betyder, at vi bliver nødt til trykke på de ømme punkter. Det var baggrunden for, at vi indledte et samarbejde med antropologer, der har undersøgt, hvorfor medarbejderne går på arbejde - og også hvorfor de eventuelt ikke går på arbejde. Vi har også et tæt samarbejde med Grønlands Statistik. Takket være deres statistikker kan vi nemlig se, hvor folk arbejder, når de ikke arbejder for Royal Greenland, forklarede Lyberth.

Lyberth nævnte, at man blandt andet har en række medarbejdere, der arbejder på fabrikken i vintermånederne, men som foretrækker at fiske i sommermånederne - og dermed skifter fra at være mearbejdere til leverandører.

Royal Greenland har netop indledt et forsøg med at skaffe foreløbigt 30 kinesiske medarbejdere til fabrikkerne i blandt andet Maniitsooq og Uummanaq.

Efter Jens K. Lyberths indlæg var der paneldebat med deltagere fra Marcod og Arctic Education Network - og mange spørgsmål og synspunkter fra salen.

Mødet i Arctic Business Network var velbesøgt. 25 deltagere i Aalborg, hvor mødet fysisk fandt sted, og desuden en håndfuld deltagere, der via internettet fulgte med fra blandt andet Nuuk.

Jens K. Lyberth var glad for den store interesse:

- Vi har netop meldt os ind i ABN, fordi vi tror på netværkets globale strategi. Vi vil gerne have, at vores medarbejdere kan lære af andre virksomheder - og vi tror også, at andre virksomheder kan lære af os.

- Vi fik mange spændende opmærkshedspunkter på mødet, og vi vil nu sætte os ned og overveje, hvordan vi organiserer en fokusgruppe for HR, siger netværksleder Ellen Arnskjold.

Oplæggene fra netværksmødet kan ses her.

Thulebasen får ny betydning

Martin Breum forudser mindre amerikansk engagement i Arktisk Råd

Den amerikanske støtte til Arktisk Råd vil formindskes.
- Valget af Donald Trump som præsident og commandor-in-chief vil rykke på forholdet og på hele det internationale samarbejde i Arktis. Det skriver journalisten og forfatteren Martin Breum i denne uges udgave af Sermitsiaq i en analyse af den nye amerikanske præsidents betydning for Arktis.

Martin Breum advarer mod mindre amerikansk interesse for Arktisk Råd, hvor USA i øjeblikket har formandsskabet:

"Trumps hang til det unilaterale – ”America first” – har allerede vakt bekymring. Som den canadiske Arktis-ekspert, Rob Huebert fra University of Calgary, påpeger ifølge netmediet ArcticDeeply, betyder Trumps tilbagerulning af USA internationale engagement givetvis “at støtten til Arktisk Råd, som har været et af de afgørende elementer i Obama-administrationen, vil formindskes”.

Det kan lyde udramatisk, men det er Arktisk Råd som i høj grad sikrer Danmark og Grønland indflydelse på den arktiske udvikling og som sikre samarbejdet mellem de vestlige arktiske stater og Rusland. I Arktisk Råd har små som store stater formelt samme stemme, og ingen beslutninger træffes uden Grønland og de øvrige arktiske folk – men det har i hele Rådets 20-årige liv været en kamp at få USA til for alvor at involvere sig."

Martin Breum forudser, at den amerikanske interesse for Thulebasen vil øges med den kommende præsident:

"Thulebasen kan få helt ny betydning. Grønlands enorme landmasse ligger som bekendt som et arktisk låg på Nordamerika, hvor det for USA udgør en strategisk buffer mod Kina, Nordkorea, Rusland og Mellemøsten. Radaren i Thule indgår centralt i forsvaret mod de interkontinentale nukleare missiler, USA frygter. Donald Trump ønsker et markant stærkere amerikansk missilforsvar, så interessen for Thule-basen vil givetvis vokse markant."

Breum mener dog ikke, at der udsigt til, at den øgede amerikanske interesse for Thule kan omsættes til hård valuta for Naalakkersuisut i Nuuk:

"Det er for tidligt at spå om nogen konkret Trump-effekt på dette punkt, men som magasinet Foreign Policy har rapporteret i de seneste dage, har Trump sat en række tidligere spidser fra den amerikanske forsvarsindustri til at lede republikanernes overtagelse af Pentagon. Her har man i forvejen svært ved at forstå Nuuks tabs-estimat, og der er ingen grund til at tro, at et republikansk Pentagon vil lægge en blidere kurs overfor Grønland, eller at Grønlands særlige karakter i sig selv vil afføde den Trump-administrationens forståelse."

Martin Breums analyse i sin helhed kan læses i dagens trykte udgave af Sermitsiaq. Adgang til avisen kan købes her.

17. november 2016

God kartoffelhøst

Grønlandsk slagteri har oprettet kartoffelcentral

Grønlandske kartofler i Upernaviarsuk.
Grønland er et godt sted for kartoffelavl, viser erfaringerne fra de senere år, hvor klimaet er blevet mildere.

Den samlede grønlandske høst har i flere år ligget over 100 ton årligt og går primært til hjemmemarkedet, men der har også været interesse for kartoflerne i udlandet, hvor man betragter de grønlandske kartofler som "mad med en god historie" - og de indgår dermed i fortællingen om det nye nordiske køkken.

Successen har ført til, at slagteriet Neqi i Narsaq nu har oprettet en kartoffelcentral, som i år har modtaget 100 tons primært fra Eqaluit Ilua samt Kangerluluk.

- NEQI A/S har sammen med landmændene deltaget aktivt i opdyrkning af kartofler i form af indkøb af diverse maskiner samt herudover taget initiativ til at oprette en kartoffelcentral, så opbevaringen af kartoflerne ved indhandlingen sker på den mest forsvarlige måde. NEQI A/S forventer at kunne forsyne butikker med kartofler indtil foråret. Kartoflerne er ikke sprøjtet med gift under dyrkning, sådan som man gør med udenlandske kartofler, fortæller direktør Per Jensen fra Neqi.

For det sydgrønlandske slagteri kommer kartoflerne som et godt supplement til lammeslagtningen, der de seneste år har udvist en faldende tendens. Der er i år slagtet 17.458 lam mod 18.425 året før. 2016 lammene var dog større, så den samlede kødmængde er i år på 278 tons mod 246 tons, forklarer direktøren, der mener, at bunden er nået.

- Det var forventeligt, at der i år ville blive indhandlet færre lam og får i forhold til foregående år. Det er imidlertid glædeligt, at der er sket en opbremsning i det store fald, som vi oplevede fra 2014 til 2015. Vi forventer, at der for slagtningen i 2017 vil ske en stigning i forhold til tallene for 2016.

Forsøgvis har NEQI A/S indhandlet moskusokser fra Arsuk Fjorden. Trods udfordringer med vejr under forsøgsperioden er NEQI A/S meget tilfredse med resultatet ligesom det også er slagteriets indtryk, at deltagerne fra Arsuk også har været tilfredse med forsøget. Til næste år er det planen at NEQI A/S vil gentage forsøget, hvor målet er at udnytte kødet fra mokusokserne så meget som overhovedet muligt. Produktionen blev på i alt 57 moskusokser.

Slagteriet i Narsaq har i 2016 desuden slagtet 73 rensdyr og 23 styk kvæg.

Arctic Business Network har en fokusgruppe, der arbejder med mulighederne i den grønlandske fødevareproduktion. Fokusgruppen planlægger at holde et større seminar om emnet i slutningen af marts.

Succes med revalidering

Kommune arbejder tæt sammen med erhvervslivet

Sermersooq satser på revalidering.
Den grønlandske hovedstadskommune, Kommuneqarfik Sermersooq, har succes med et samarbejde med erhvervslivet om revalidering.

Grønlandsbanken i Nuuk har haft to personer i revalidering. Den ene medarbejder kunne efter flere alvorlige sygdomsforløb kun arbejde halvdags og takket være revaliderings ordningen var dette muligt. Det betød, at medarbejderen sidenhen var i stand til at genoptage et fuldtidsjob i banken igen og herved undgå at komme på førtidspension.

Den anden medarbejder, blev henvist fra kommunen og startede sit revalideringsforløb i marts i år. Efter et vellykket revalideringsforløb, er vedkommende i dag ansat i et barselsvikariat i banken.

- Det er første gang vi fra Grønlandsbanken har benyttet kommunens tilbud om revalidering. Det har betydet, at vi kan beholde en medarbejder og samtidig tage imod en ny, som efter lang tid har haft svært ved at komme på arbejdsmarkedet igen. Rent samfundsmæssigt er det en gevinst og meget tilfredsstillende for banken at kunne bidrage hertil. For den enkelte medarbejder er det af stor værdi, at kunne forsørge sig selv og være en del af et arbejdsfællesskab og uden det gode og konstruktive samarbejde med kommunen, havde dette ikke være muligt, fortæller HR chef i GrønlandsBANKEN Patricia Lund Olsen.

Der er 21 personer, som er under revalidering i Nuuk i dag, og 24 der er på flexjob i forskellige virksomheder.

15. november 2016

Sådan gør Royal Greenland

Kompetencer og arbejdsmarked til gavn for rekruttering og fremtidens arbejdsmarked 

Direktør Jens K. Lyberth fortæller om
Royal Greenlands rekrutteringsarbejde.
For nylig annoncerede Royal Greenland, at man er begyndt at rekruttere medarbejdere i Kina til den grønlandske fiskeindustri.

Det er blot et af flere tiltag, som den store grønlandske virksomhed har gjort for at sikre produktionen. Blandt andet har man også trukket på bistand fra konsulentvirksomheden Antropologerne, som har gennemført en interviewrække for at komme tættere på en forståelse af, hvad der er vigtigt for nuværende medarbejderne. Samtidig udarbejder Grønlands Statistik kvantitative analyser på grundlag af løndata fra Royal Greenland. Analyseresultaterne viser medarbejdernes køns- og aldersfordeling, lønforhold, arbejdstid over året, tilknytning til andre arbejdspladser samt modtagelse af arbejdsmarkedsydelser og andre offentlige ydelser.

På et møde torsdag i Arctic Business Network vil direktør Jens K. Lyberth fortælle mere om Royal Greenlands bestræbelser på at sikre et kompetent rekrutteringsgrundlag til hele koncernens mange arbejdsfunktioner.

Efter Jens K. Lyberths oplæg vil der være paneldebat med  deltagere fra blandt andet Marcod, AAU og Arctic Education Network.

Mødet finder sted i Aalborg i Arktisk Hus torsdag kl. 15-17 med mulighed for efterfølgende spisning. Desuden er der mulighed for udenbys deltagere at følge mødet via Arctic Business Networks konferencesystem, ligesom medlemmerne i Nuuk inviteres til at følge mødet kl. 11-13 hos Rambøll Grønland. Tilmelding hertil skal ske til sekretariatet.

Læs mere om ABN-mødet her.

Læs mere om Royal Greenlands rekrutteringsarbejde.

Arktis-konference i Bruxelles

Fokus på bæredygtighed og Arktisk Råds 20 års fødselsdag

Naalakkersuisoq Vittus Qijaukitsoq
 åbner konference i Bruxelles.
Arctic Future Symposium stiller i år skarpt på bæredygtige samfund i Arktis. Det sker ved den årlige konference i Bruxelles, hvor man desuden markerer Arktisk Råds 20 års jubilæum.

Programmet er netop blevet offentliggjort og byder på indlæg fra blandt andre naalakkersuisoq Vittus Qijaukitsoq og Arctic Consensus-direktøren Lise-Lotte Terp.

Qijaukitsoq står for selve åbningstalen og Terp skal tale om investerings- og forretningsmuligheder i Arktis.

Arctic Futures Symposium er et af de helt store mødesteder i europæisk regi for politikere, lobbyister, videnskabsfolk og andre, som beskæftiger sig med Arktis og ikke mindst EU's Arktis-strategi. Sidste år deltog blandt andre Arctic Business Networks Ellen Arnskjold, og hun udtalte dengang:

- Symposiet havde hele 180 deltagere - og det var en imponerende forsamling, som talte blandt andet EU-kommisærer, EU-parlamentarikere, embedsfolk, lobby-organisationer, forskningsrepræsentanter, erhvervsfolk og politisk administrative organisationer med direkte eller indirekte relation til arktiske lande.

Konferencen ledes af en styrekomite, der blandt andet tæller Arctic Consensus og Nord-Danmarks EU-kontor.

Programmet og tilmeldingsblanket kan findes på Arctic Future Symposiums hjemmeside.

Godt samarbejde

Nødstedt fly hjulpet til sikker landing i Paamiut

Besætningen på en Dash-8 fra Air Greenland hjalp
nødstedt privatfly til sikker landing i Paamiut. Arkivfoto
.
Arktisk Kommando kvitterede mandag aften med et kort, klart og militært "Well Done" til besætningen på en Dash-8 fra Air Grenland. Desuden retter kommandoen en tak for godt samarbejde til Naviair, Joint Rescue Coordination Centre Halifax samt Grønlands Politi og Dronning Ingrids Hospital.

Roserne kommer, efter at Arkisk Kommandos Joint Rescue Coordination Centre Greenland mandag den 14. november kl. 13:05 modtog en melding fra Naviairs Flight Information Center i Nuuk om, at et Cessna fly med fire personer ombord havde udsendt et nødopkald.

Cessna flyet, der var på vej fra Goose Bay, Canada til Narsarsuaq i det sydvestlige Grønland, befandt sig godt 45 minutters flyvning fra Narsarsuaq, da det ene af flyets to motorer var begyndt at tabe olie. Kort tid efter indløb en ny melding om, at motoren var sat ud, og at der nu kun blev fløjet på en motor.

Joint Rescue Coordination Centre Greenland alarmerede beredskabet i Narsarsuaq, så det kunne være klar til at modtage flyet. Derudover blev inspektionsfartøjet Ejnar Mikkelsen samt Air Greenlands beredskabshelikoptere Bell 212 og S-61 alarmeret. Joint Rescue Coordination Centre Halifax i Canada blev ligeledes kontaktet og sendte et C-130 transportfly mod Cessnaens position. Et Dash-8 fly fra Air Greenland var på vej til Narsarsuaq, men på grund af dårligt vejr i området, befandt det sig stadig i luftrummet over Narsarsuaq.

Efter godt en halv time meddeler Cessnaen, at flyets navigationsudstyr var gået i stykker. Piloten havde derfor kun sin radio og sit udsyn fra cockpittet at navigere ud fra. Piloten i Dash-8 flyet meddelte dog, at sigtbarheden i Narsarsuaq var så dårligt, at det ikke ville være forsvarligt at lande i lufthavnen.

Det blev derfor besluttet at omdirigere Cessnaen til Paamiut. Under hele flyvningen til Paamiut blev det nødstedte fly ledsaget af Dash-8'eren fra Air Greenland, som navigerede flyet sikkert til landing lidt over klokken 15 i Paamiut.

Det fine samarbejde har fået ikke alene Arktisk Kommando til at uddele roser. Også på Facebook er der masser af roser til alle involverede.

11. november 2016

Rubiner tilbage på sporet

IBA-aftalen fortsætter

Jens B. Frederiksen, Vittus Qijaukitsoq og Asii Chemnitz
 Narup underskriver den ny IBA-aftale. Foto: Tusagassivik
Efter turbolensen i forbindelse med TNGG's konkurs tidligere på året, er rubinmineprojektet ved Aappaaluttoq tilbage på sporet. Mineprojektet er overtaget af selskabet LNS Greenland Gems, og torsdag skrev selskabet under på, at den tidligere indgåede IBA-aftale med Naalakkersuisut og Kommuniqarfik Sermersooq fortsat er gældende.

Aftalen indebærer blandt andet, at 80 procent af de ansatte ved minen skal være lokale, ligesom der skal ansættes lokale lærlinge. Desuden indeholder aftalen bestemmelser om aktiviteter for de ansatte og aftalen sikrer også de ansatte forplejning tilberedt af lokale råvarer.

Jens B. Frederiksen, vice-direktør i LNS Greenland siger, at LNS har som mål at komme i drift så hurtigt som muligt, uden at det sker på bekostning af den lokale forankring, som projektet har vist under anlægsfasen i form af blandt andet job- og erhvervsmuligheder.

10. november 2016

TV-drama i Arktis

Kulturforskelle

Den svensk-franske TV-serie Midnatssol betegnes som
 en slags efterfølger til Broen og foregår i Kiruna med
 blandt andet en politimand med samiske rødder i
en af hovedrollerne.
Efter blandt andet at have været en af bagmændende bag den dansk-svenske dramaserie Broen har den svenske instruktør Björn Stein nu vendt øjnene mod Arktis og er en af folkene bag SVT 1's nye internationale satsning Midnight Sun - Midnatssolen.

Ligesom i Broen skildrer Midnatssolen internationalt politisamarbejde. En mand myrdes i Kiruna, og da det viser sig at være en franskmand, beordres den franske efterforsker Kahini Zadi fra Paris til Kiruna. Sammen med Anders Harnesk, svensk politimand med samisk blod i årerne, skal hun nu prøve at rede trådene ud i det store, øde landskab ved Kiruna.

TV-serien havde premiere i slutningen af oktober og kan i øjeblikket ses på svensk TV1 hver søndag.

Havneudvidelse på Svalbard

Ny havn skal styrke turismen og fiskeriet

Sådan forestiller man sig, at en ny kaj til krydstogtsskibe
 i Longyearbyen kan tage sig ud. Foto: Kystverket
Infrastrukturen er til debat mange steder i Arktis - og mange steder drømmer man om nye lufthavne og skibshavne.

Senest er turen kommet til Longyearbyen på Svalbard. Her har det norske kysdirektorat, Kystverket, efter bestilling fra Samferdselsdepartementet lavet en analyse, der slår fast, at det vil give en samfundsmæssig gevinst at udvide den lille havn i Longyearbyen.


Svalbard har været hårdt ramt på grund af faldende kulpriser, som er gået ud over minerne på øerne, men til gengæld har man noteret øget forsknings- og turistaktivitet - og havnen i Longyearbyen har betydelige kapacitetsproblemer i sommermånederne.

Der foregår en intens debat af, hvad Svalbard skal leve af i fremtiden. I den forbindelse anbefaler Kystverket, at havnen udvides med en flydekaj og desuden etablering af en egentlig fiskerihavn. Tidligere har der ikke været fiskeri i området, men i forbindelse med reduktionen af kulproduktionen er fiskeri blevet tilladt i farvandet omkring Svalbard.

I Nuuk i Grønland er man i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på en  havneudvidelse, der vil få stor betydning for den grønlandske vareforsyning og turisterhvervet.

Læs rapporten om ny havn på Svalbard.

Kielsen bejler til Trump

Præsidentvalget får indflydelse på sikkerhed og klima, mener Nunatsiaq News

Valget af Trump kan få stor betydning for Thule Air 
Base. Foto: Wikipedia
Gårsdagens valg af Donald Trump som ny amerikansk præsident fra årsskiftet var måske lidt overraskende. Avisen Nunatsiaq News spår i en analyse onsdag, at valget kan få stor betydning ikke mindst for klimapolitikken og dermed også Arktis, da Trump under valgkampen flere gange har betegnet menneskeskabte klimaforandringer som bluff.

Nunatsiaq News mener også, at valget kan få direkte betydning på det sikkerhedspolitiske plan, da Trump har tilkendegivet, at han går ind for at styrke det amerikanske missilforsvar. Det kan få betydning for blandt andet Thule-basens fremtidige rolle.
 Også arbejdet i Arktisk Råd kan blive påvirket af den nye amerikanske administration. USA har i øjeblikket formandsskabet i rådet frem til maj 2017. Hidtil har det sorteret under den amerikanske udenrigsminister John Kerry, men endnu er der ikke udpeget en efterfølger til Kerry.

I Grønland er både formanden for Naallakkersuisut, Kim Kielsen og naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq klar til at samarbejde med Trump.

Kim Kielsen ønsker Donald Trump tillykke med valget:

- Grønland og USA har et mangeårigt samarbejde og gode historiske forbindelser, blandt andet inden for forsvarsområdet og på forskningsområdet. Inden for forsvarssamarbejdet med USA yder Grønland et vigtigt bidrag til USA’s og den vestlige verdens forsvar. Naalakkersuisut ser frem til at fortsætte samarbejdet og forhandlingerne om, hvordan vi sikrer et tidssvarende samarbejde om Grønlands bidrag i forsvarssamarbejdet.

- USA vil fortsat have en vigtig rolle i den arktiske region, både blandt de fem arktiske kyststater og ikke mindst i Arktisk Råd. Som en ledende forskningsnation i de arktiske egne står USA for en meget stor del det videnskabelige arbejde på forskellige områder, vedrørende Arktis. Naalakkersuisut ser frem til at udvikle samarbejdet med USA inden for forskningen, på basis at vores fælles interesser og et veletableret samarbejde, som vi allerede i dag har glæde af. Naalakkersuisut og jeg ser frem til samarbejdet med den kommende amerikanske regering, slutter Kielsen.

Onsdag skrev Vittus Qujaukitsoq et brev til Trump med det samme budskab.

Også i Nunavut og Canada forholder man sig venligt afventende til den nye amerikanske administration:

- Vi har stærke fælles værdier og kan forenes i et mål om at skabe samfund, hvor alle har en fair chance for at få succes, citerer Nunatsiaq News den canadiske premierminister Justin Trudeau for.

I forbindelse med det amerikanske præsidentvalg er det i øvrigt interessant, at Donald Trump tog alle tre valgmandsstemmer i Alaska.

4. november 2016

33 års entreprise

B. J. Entreprise satser på genbrug

B.J. Entrerprise med hovedkontor i Sisimiut og
afdelinger i Kangerlussuaq og Nuuk satser blandt
andet på skrotning af skibe. Foto: B.J. Entreprise
- Det har været en spændende rejse, men vi har heller aldrig stået stille - og det vil vi heller ikke i fremtiden, fortæller bestyrelsesformand i B.J. Entreprise i Sisimiut, John Eliassen, der forleden kunne fejre virksomhedens 33 års fødselsdag.

John Eliassen stiftede B.J. Entreprise i Sisimiut tilbage i 1983 sammen med Bent Pedersen, der imidlertid døde i 1991. Eliassen fortsatte alene og åbnede afdelinger i Kangerlussuaq og Nuuk.

I sommeren 2004 kom Jeppe Mortensen med i BJE, hvor entreprenør- og stenbrudsdrift blev opstartet. Siden har Eliassen og Mortensen delt arbejdet mellem sig med Jeppe Mortensen som administrerende direktør og John Eliassen som bestyrelsesformand.

På trods af titlen som bestyrelsesformand kan John Eliassen ikke holde sig fra byggepladserne - og det er da også i telefonen fra en byggeplads i Nuuk, at han fortæller om virksomhedens udvikling.

- Ja, jeg har jo svært ved at sidde stille, indrømmer John Eliassen, mens han fortæller om et byggeri med 16 lejligheder i Nuuk, som virksomheden er ved at lægge sidste hånd på. Desuden har virksomheden flere store ordrer på både industri- og boligbyggeri.

- Vi er i dag godt og vel 100 ansatte i virksomheden- og vi fortsætter, lover han.

Nyeste skud i virksomheden er afdelingen for skrot og genbrug.

- Vi overtog i 2009 driften af jern-dumpen i Sisimiut. Det har nu udviklet sig til, at vi er Grønlands eneste virksomhed, der kan modtage skibe til skrotning. Tidligere blev skibe ved Grønland bare sænket på dybt vand, men vi kan nu skrotte dem efter alle kunstens regler til gavn for miljøet, siger John Eliassen og fortæller, at man blandt andet har investeret i en presse til metal i Sisimiut, så transporten i containere til Danmark kan udnyttes optimalt.

Se B. J. Entreprises hjemmeside.

B. J. Entreprise er medlem af Arctic Business Network.

Vellykket polarforskningskonference

Polarforskere samlet

Der var droner og satellitter på dagsordenen, da den årlige polarforskningskonference løb af stabelen i den forløbne uge på DTU.

Konferencen samlede en god del af Rigsfællesskabets forskere samt en lang række interessenter inden for det arktiske felt. Blandt andet benyttede undervisningsminister Ulla Tørnæs lejligheden til at præsentere regeringens nye strategi for den arktiske forskning. Ligeledes fortalte Kongerigets nye arktiske ambassadør, Hanne Fugl Eskjær, om det arktiske samarbejde på internationalt plan, men ellers var dagsordenen helliget konferencens tema, som var "Droner, satellitter og andre nye platforme i polarforskning".

Konferencen vekslede mellem oplæg og debat og var interessant at følge, fortæller Lise-Lotte Terp fra Arctic Consensus:

- Konferencen bød på mange eksempler på anvendelse af droner og satellitter i Grønland inden for forskellige forskningsområder. Der var enighed om, at de teknologiske muligheder og den udvikling der sker, rent teknologisk, også i fremtiden vil byde på langt mere anvendelse af droner og satellitter. Det interessante er især de nye erhvervsmuligheder, der følger af den udvikling, siger Terp.

Konferencen var arrangeret af Polar DTU. Arrangørerne arbejder på at samle de enkelte oplæg til en video, som senere vil kunne ses via Polar DTUs hjemmeside.

Regeringen vil på verdenskortet

Ny strategi skal styrke den arktiske forskning i Danmark

Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs.
- Danmark skal på verdenskortet som en af verdens førende arktiske uddannelses- og forskningsnationer. Sammen med Grønland og Færøerne har vi en stærk interesse i at være med til at styrke en bæredygtig udvikling i Arktis. Det, der sker i Arktis, påvirker hele verden, eksempelvis i form af klimaforandringer. Mere viden om Arktis og veluddannede unge mennesker i Arktis er på den måde centralt for Danmark.

Det mener uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs, der tirsdag fremlagde regeringens strategi for arktisk forskning.

Strategien er blandt andet bygget op på baggrund af dialogmøder med relevante interessenter og indeholder en lang række initiativer. Eksempelvis skal der i samarbejde med Grønlands Selvstyre ses på, om der er potentiale for at etablere en international forskningshub i Grønland, som vil kunne styrke forskningsmiljøerne i Arktis.

Et andet initiativ handler om at sætte et pilotforsøg i gang, som skal ruste grønlandske studerende til at starte på en uddannelse i Danmark. Initiativet skal imødekomme de udfordringer, som mange grønlandske studerende har i forbindelse med studiestart i Danmark, for eksempel omkring sprog, bolig og kulturforståelse, og dermed forbedre mulighederne for at gennemføre en uddannelse i Danmark.

Strategien  er en del af udmøntningen af Kongerigets Strategi for Arktisk 2011-2020. Det er dermed ikke en strategi for hele rigsfællesskabet, da forskning, uddannelse og innovation er overtaget af Grønland og Færøerne.

Den nye strategi blev præsenteret på årets polarforskningskonference, der foregik på DTU.

- Vi er glade for det ekstra fokus på Arktis, som den nye strategi giver. Det understøtter de mange aktiviteter, DTU har på det arktiske område og kan bringe vores forskning, uddannelse og udvikling af nye teknologier videre, så de i endnu større udstrækning kan være til nytte for samfundet, sagde Niels Andersen, leder af DTU’s arktiske center, Polar DTU.

Strategi for forskningog uddannelsevedrørende Arktis kan læses her.

1. november 2016

Stor tilfredshed med Polar Fish

Messe gav resultater 

Polar Fish gav Grønlandsbanken
 gode kontakter i fiskeriet.
Erhvervskundechef Jesper Hansen i Grønlandsbanken er en tilfreds mand, efter at banken deltog i Polar Fish-messen i Sisimiut for en måned siden.

Messen har nemlig givet gode resultater for banken, der er blevet involveret i en række nye finansieringsprojekter i fiskeri-sektoren. Det er sket, efter at Grønlandsbanken bevidst har valgt en ny og aktiv strategi over for det grønlandske hovederhverv.

- Vi vil gerne låne penge ud – også til fiskerierhvervet, og det budskab kom vi eftertrykkeligt ud over rampen med på Polar Fish, fortæller Jesper Hansen.

I forbindelse med messen var der arrangeret en række seminarer. Her deltog Grønlandsbanken og præsenterede bl.a. en ny tilgang til finansiering af mindre fartøjer.

Erhvervskundechef Jesper Hansen fra
Grønlandsbanken nåede gode resultater på Polar Fish.
- Vi prøver at tænke ud af den sædvanlige bankramme, hvor det er regnskaber og budgetter, der spiller hovedrollen. Vi vil også gerne se muligheder og lægger derfor vægt på den enkelte fiskers effektivitet og dygtighed samt ikke mindst muligheden for at etablere et treparts-samarbejde mellem fiskeren, aftagervirksomhederne og banken. Men regnskaberne og budgetterne skal dog stadig med, understreger Jesper Hansen.

 - Vi ser treparts-samarbejdet som nøglen til at styrke fiskerens mulighed for at udvide og udvikle sin forretning, ligesom aftagervirksomhederne kan styrke deres forretningsmodel og finansieringsgrundlag, fordi det i dag ellers er sådan, at fiskerne i nogen udstrækning er finansieret af aftagerne.

Det var ikke første gang, Grønlandsbanken deltog i Polar Fish:

- Vi har i en lang årrække støttet fiskerimessen i Sisimut – både som aktiv deltager med egen bod – men også som hovedsponsor for messen, som foregår i Sisimiut hvert andet år.

- Polar Fish er en god lejlighed til at komme i berøring med alle aktører inden for branchen. Vi kunne klart fornemme, at der er spirende optimisme i fiskeriet og stor interesse for at investere i nyt udstyr og både. Ideen med en række seminarer med fokus på vækst og eksport er en rigtig god ide, som har givet os et helt imponerende resultat, slutter Jesper Hansen, der i øvrigt også roser arrangørerne for den gode organisering omkring Polar Fish.