14. december 2017

Unge grønlændere i køkkenet

Grønlandsk mad på bordet

Lars Jeppesen "Kok" anretter grønlandsk mad
 sammen med Steen Søholm, Iisaavaraq Kleist
Kristiansen og Kristine Andersen.
Mødet med Grønland har ofte haft skelsættende betydning for mange mennesker. Det gælder også den nordjyske kok, Lars Jeppesen, der i mange år drev restauranten i Aalborg Zoo.

I forbindelse med den zoologiske haves planer om et særligt afsnit for Grønland kom han til den store ø - og har siden besøgt grønland adskillige gange.

For i Grønland fandt Lars Jeppesen, hvad han ikke tøver med at kalde verdens bedste råvarer, der siden har inspireret ham til mange spændende retter. Lars Jeppesen blev desuden engagereret i den grønlandske befolkning - og ikke mindst ungdommen, som han betragter som landets største ressource.

Det er siden blevet til blandt andet undervisning i Sisimiut - og i Aalborg har han dannet sit eget grønlandske kokketeam, der rykker ud, når der skal grønlandsk mad på bordet, for eksempel til nationaldagen, i Det Grønlandske Hus eller som forleden, hvor Folkekirkens Hus i Aalborg havde temaaften om Grønland.

Her bød Lars Jeppesen "Kok" sammen med Iisaavaraq Kleist Kristiansen, Kristine Andersen og Steen Søholm blandt andet på marinerede ammassætter, rejecocktail og lammekød med karrysauce.

- De unge gør det simpelthen bare så godt, konstaterer kokken, der mødte de tre madglade grønlændere i forbindelse med et aktiveringsprojekt på Det Grønlandske Hus i Aalborg.

- Som aktivering betragtet kan et køkken noget, som ikke mange andre projekter byder på. I et køkken lærer man respekt for deadlines og samarbejde, ligesom det er afgørende, at man møder til tiden. For hvis man svigter, går det ud over kollegerne, og det er altså stærkt motiverende, mener Lars Jeppesen, der har flere planer om kokkeriet som pædagogisk værktøj.

Men først går turen i januar til Sydafrika for at undervise - for også i det afrikanske land har man fået øjnene op for Lars Kok, der har arbejdet som freelancer, siden han i sommer sagde jobbet op som restaurationschef i Aalborg Zoo.

Finansdirektør til Siorarsiorfik

Fra luftfart til fast ejendom

Peter Christiansen. Foto: Siorarsiorfik
Siorarsiorfik – Nuuk City Development A/S (NCD) har ansat den 37-årige Peter Christiansen som finans- og vicedirektør.

 Peter Christiansen er uddannet cand.merc. fra Copenhagen Business School og har flere supplerende uddannelser blandt andet ledelse og forhandling.

- Jeg er glad for, at det lokalt er lykkedes at finde en finansdirektør, der har kompetencer inden for økonomistyring på et højere niveau og samtidig har erfaring med forhandlinger på et internationalt niveau, siger administrerende direktør i NCD, Jens B. Frederiksen.

Peter Christiansen kommer fra en stilling som Økonomidirektør i Mittarfeqarfiit og har tidligere i en længere periode været ansat som administrator i Nunaoil A/S. Han har også erfaring med international finansiering, idet han har arbejdet sin økonomisk rådgiver i den canadiske oliebranche.

Peter Christiansen tiltræder sit nye job den 15. januar 2018.

13. december 2017

Bøvl og mangel på arbejdskraft

Ny analyse tager temperaturen på erhvervslivet i Nuuk

Det går godt i Nuuk med fuld beskæftigelse, men der
er for meget bøvl, viser ny konjuktur- og erhvervsanalyse.
Bøvl og manglende arbejdskraft hæmmer væksten i Kommuneqarfik Sermersooq. Det viser en ny erhvervsanalyse, der blev præsenteret tirsdag på et møde på rådhuset i Nuuk.

Det er Sermersooq Business Council (SBC), der har udarbejdet analysen af erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Nuuk. Det er første gang, en sådan analyse laves, og SBC har nu overdraget resultaterne til Kommuneqarfik Sermersooq, der vil bruge konklusionerne i det daglige arbejde med at skabe grobund for vækst i kommunen.

Analysen er baseret på spørgeskemaer udfyldt af 191 virksomheder i Nuuk, hvilket svarer til 16,3 procent af byens virksomheder. Spørgeskemaerne er efterfølende blevet fulgt op med interviews med en række virksomhedsledere. Virksomhederne har blandt andet svaret på spørgsmål som: Hvad er forventningerne til næste år? Hvad fokuserer ledelsen på? Og hvilke faktorer hæmmer væksten i din virksomhed?

I analysen havde virksomhederne mulighed for at vælge mellem 12 forskellige potentielle væksthæmmende faktorer. I det store hele var der dødt løb mellem de enkelte faktorer. De to, der fik flest stemmer, var imidlertid mangel på langsigtet planlægning og for langsommelig sagsbehandling hos det offentlige. Mange virksomheder pegede også på manglende arbejdskraft som væksthæmmer.

Borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Asii Chemnitz Narup, er glad for initiativet fra erhvervsrådet.

- Alt for mange beslutninger her i landet bliver truffet på baggrund af antagelser og gæt. Derfor hilser jeg alle forsøg på at skaffe reel viden velkommen,siger Asii Chemnitz Narup.

Det er tanken, at der skal foretages en ny Konjunkturanalyse og en ny Kompetenceanalyse i Nuuk en gang om året, lige som analysen skal udbredes til at omfatte hele Kommuneqarfik Sermersooq.

Resultaterne af analysen er samlet i tre små hæfter, der alle kan downloades på Sermersooq Business Councils hjemmeside.

12. december 2017

Snart gang i anorthosit-udvinding

Hektisk anlægssæson i det kommende anorthosit-brud ved Kangerlussuaq

Hudson Resources en nu næsten klar til at begynde
 udvindingen af anorthosit i bruddet nær Kangerlussuaq.
Foto: Hudson Resources
- Vi stiler mod at begynde produktionen i anden halvdel af 2018. Det siger James Tuer, president i Hudson Resources i en pressemeddelse, hvor selskabet gør status over aktiviteterne i den kommende anothorsit-udvinding i et åbent brud ved Kangerlussuaq.

Selskabet har haft travlt i 2017 og er nu færdig med al støbearbejdet på pladsen. Der er blevet bygget et tankanlæg til 500.000 liter fuel og mandskabsbarakker til 44 medarbejdere, ligesom havneanlægget også er færdigt. Man har allerede haft tre anløb - blandt andet af Royal Arctic Lines største containerskib, Naja Arctica. Vejnettet i området er blevet udvidet, så der nu er i alt fire kilometer vej.

Hudson oplyser også, at man er næsten færdig med den store lagerhal, der skal rumme råvaren, inden den afskibes. Anorthosit bruges som tilsætningsstof i glasfiber og maling - og man er godt i gang med forhandlingerne med de kommende aftagere.

Det er planen, at det resterende anlægsarbejde skal gå i gang i april 2018 - og så stiler man altså efter produktion i anden halvdel af 2018. Der er indgået en IBA-aftale, der sikrer den lokale beskæftigelse ved projektet.

Hudson Resources har lagt en del billeder fra arbejdet ud på selskabets hjemmeside. Her er et par smagsprøver:
Det store anlæg set fra søsiden. Foto: Hudson Resources
Beboelsesmodulerne er overtaget fra en byggeplads i Nuuk.
Foto: Hudson Resources
Så er strømmen installeret i barakkerne. Foto: Hudson Resources
Arbejderne i gang med at støbe fundamentet til
anorthosit-anlæggets store stenknuser. Foto: Hudson Resources
Det store tankanlæg, som kan rumme 500.000
 liter fuel, er færdigt. Foto: Hudson Resources

Grønlandske rejeskaller til Norge

Rejer udnyttes til sidste skal

Royal Greenland er kendt for sine rejer, men leverer
også rejemel til norske lakseopdrættere, så laksen
 får den rigtige røde farve. Foto: Royal Greenland
Royal Greenland benytter rejeskaller til produktion af rejemel, der bliver solgt til Norge. Den årlige produktion af rejemel på 500 tons stammer fra rejer, der bliver indhandlet til Royal Greenlands fabrik i Ilulissat. I Norge benyttes rejemelet som laksefoder.

- Rejemel benyttes blandt andet til foder til opdrættede laks. Det siges, at rejemel gør fiskekødet rødt, fortæller fungerende driftsleder i Royal Greenlands fabrik i Ilulissat, Frank Nikolaisen, i en artikel på Royal Greenlands hjemmeside.

Da det for tiden går rigtigt godt med indhandlingen af rejer, går det dermed også godt med produktionen af rejemel. Når der for eksempel indhandles 68 tons rejer, bliver de til 20 tons færdigproducerede rejer, mens de resterende 40 tons bliver produceret til rejemel, forklarer Frank Nicolaisen.

- Når de indhandlede rejer er blevet pillet, sorteres skallerne fra og overføres via maskinen til produktion af rejemel. Hvis for eksempel skallerne vejer 40 tons, produceres der tre tons rejemel siger, Frank Nicolaisen.

- Når væsken af rejerne er siet fra, centrifugerer maskinen skallerne to gange, hvorefter de tørres i en bestemt temperatur. Når skallerne er tørre, knuses de i små stykker, der er mindre end en millimeter, hvorefter rejemelet pakkes i sække på en ton med en maskine, siger Frank Nicolaisen.

Når rejemelproduktionen foregår kontinuerligt, kan fabrikken producere en ton rejemel på fire timer, forklarer driftslederen. Det er kun på fabrikkerne i Ilulissat og Sisimiut Royal Greenland producerer rejer.

Tog til Tromsø

Omkostningerne ved ny jernbane analyseres

Under besættelsen arbejdede tyskerne på at udbygge
det norske jernbanenet i Nordnorge, men arbejdet blev
 ikke færdigt inden kapitulationen. Foto: Wikipedia
Akkurat som man i Danmark brugte årtier på at diskutere Storebæltsbroen, så har man i Norge i mange år diskuteret en udvidelse af det norske jernbanenet på den 400 kilometer lange strækning mellem Fauske syd for Bodø og nordover til Tromsø.

Debatten er nu blusset op igen, efter at det norske transport- og kommunikationsminister Ketil Solvik-Olsen har bestilt en ny analyse, der skal kortlægge omkostningerne og de miljømæssige konsekvenser af jernbane på strækningen.

- En jernbaneforbindelse til Tromsø vil være miljøvenlig, men det er kostbart at bygge jernbaner, så miljøgevinsten må holdes op mod de miljømæssige fordele, siger ministeren

Et overslag i 2011 pegede på, at det vil koste mellem 40 og 60 milliarder norske kroner at bygge den nye jernbanestrækning.

Drømmen om en nordnorsk jernbane var tæt på at blive realiseret under anden verdenskrig. Den tyske besættelsesmagt påbegyndte byggeriet blandt andet med russiske tvangsarbejdere, men efter det tyske nederlag blev byggeriet indstillet. Blandt andet blev der sprængt en del tunneller, der enten senere er blevet ændret til vejtunneller eller simpelthen forladt. Visse steder - blandt andet nær Knut Hamsums hjemby Hamsund - ses traceen tydeligt, ligesom der er ruiner efter flere broer.

I Tromsø har man forlængst taget forskud på glæderne. Værtshuset JTromsø Jernbanestation er et af byens mest populære mødesteder.

Nyt inspektionsfartøj

Tredie skib i Knud Rasmussen-klassen

Lauge Koch fotograferet nær Korsør under en af de seneste
 måneders testsejladsen. Foto: Forsvaret.dk.
Det danske søværn overtog mandag inspektionsfartøjet Lauge Koch, der erstatter inspektionskutteren Tulugaq, der udgik af flådens tal for en uge siden. I lighed med de øvrige inspektionsskibe og -fartøjer bliver Lauge Koch tilknyttet 1. eskadre, der er hjemmehørende i Frederikshavn.

Det nye inspektionsfartøj er det sidste i en serie på tre skibe i Knud Rasmussen-klassen, der er bygget specielt til tjeneste i de arktiske farvande ved Grønland og ved Færøerne. Inspektionsfartøjerne løser blandt andet opgaver som fiskeriinspektion, søredning, suverænitetshævdelse, søopmåling og isbrydningsopgaver.

 Lauge Koch er konstrueret med et helikopterdæk, så den kan modtage og tanke helikoptere, som kommer fra et skib af Thetis-klassen eller en fregat/støtteskib. Derved udvider Lauge Koch forsvarets evne til at operere over store afstande i Nordatlanten betragteligt. Skibet er også bygget til at kunne få monteret antiubådstorpedoer og luftforsvarsmissiler, hvis behovet opstår.

Ved Grønland og Færøerne løser inspektionsskibe og inspektionsfartøjerne de opgaver, de pålægges af Arktisk Kommando. I hver besætning indgår et kontrolhold, der med gummibåd eller helikopter kan overføres til fiskeskibe for at kontrollere fangst, last, redskaber og skibspapirer.

Lauge Koch er opkaldt efter polarforskeren og geologen Lauge Koch (1892-1964), der deltog og ledede en række ekspeditioner til Grønland, og som blandt er kendt for i 1948 at opdage bly-forekomsten ved Mestersvig.

7. december 2017

Julehilsen i kassen

Så er det jul...

DR byder altid på et spektakulært show.
Det var et tilløbsstykke af rang, da Danmarks Radio onsdag aften indspillede den populære "Julehilsen til Grønland" i Musikkens Hus i Aalborg. De 1300 pladser blev udsolgt på få minutter, og mange af tilskuerne har tilbragt nogle nervøse måneder på ventelisten.

Blandt tilskuerne sås mange kendte fra det grønlandsk-danske miljø i Nordjylland, som fik en stor og rørende oplevelse. Årets udgave af programmet stod i tsunamiens tegn, og lommetørklæderne måtte frem allerede før den traditionsrige afslutning med "Guuterput".

Underholdningen var lagt i hænderne på Nive and the Deer Children, Da Bartili Crew, det grønlandske kor i Nordjylland Ikinngutigiit, strygere fra Aalborg Symfoniorkester og ikke mindst Karina Møller, der rørte alle med sin støttesang til ofrene for sommerens tsunamikatastrofe ved Uummannaq. Værterne for julehilsen var i lighed med sidste år Maria Motzfeldt og Tim Vladimir.

Udover selve showet havde publikum også mulighed for at sende en hilsen til venner og bekendte i Grønland foran et kamera. Hilsenerne kan ses på KNR's og DR's hjemmesider, når Julehilsen til Grønland udsendes på KNR og DR1 den 17. december.
Erhvervsfolk i julehumør: Hotel Nordbo-bestyrelsesformanden
Allan Jensen (th) havde taget konen og en kammerat med
 til Julehilsen til Grønland.
Erhvervsfolk i julehumør: Inu:IT-stifter
 Martin Gjødvad havde familien med i byen.
Der var udsolgt i Musikkens Hus.
Karina Møller berørte alle med en støttesang
til tsunami-ofrene fra Uummannaq-fjorden.
Publikum fik mulighed for at sende en julehilsen hjem til Grønland
foran et kamera. Hilsenerne bliver bragt på KNR's og DR's hjemmesider,
når programmet bliver udsendt den 17. december.

6. december 2017

DTU samler arktiske aktiviteter

Drøm om teknisk universitet i Sisimiut

DTU driver blandt andet den arktiske
 diplomingeniøruddannelse, ARTEK, i Sisimiut.
Den 1. januar 2018 etablerer DTU centret Arctic DTU, som får til opgave at fremme DTU’s virksomhed i Grønland og aktiviteter med arktisk perspektiv inden for forskning, uddannelse, innovation og forskningsbaseret rådgivning. Centeret får ansvar for at koordinere og videreformidle DTU’s arktiske aktiviteter på tværs af universitetet.

Med etableringen af det nye center sammenlægger DTU Center for Arktisk Teknologi (ARTEK) og Center for Polare Aktiviteter (Polar DTU). Det nye center vil bygge videre på Polar DTU’s og ARTEK’s gode netværk, velfungerende samarbejder og hidtidige resultater.

DTU’s rektor Anders O. Bjarklev besøgte i august 2017 nogle af de steder i Grønland, hvor DTU i dag er til stede, og fremhæver betydningen af DTU’s arktiske aktiviteter:

- DTU er nok det danske universitet, der er mest massivt til stede i de polare egne. Vi har været aktive i Grønland i mange år inden for uddannelse, forskning og rådgivning, og vil gerne gøre endnu mere. Klimaforandringerne vil ændre menneskets levevilkår dramatisk i de kommende årtier. Udviklingen er allerede mærkbar, og i de kommende årtier vil den accelerere endnu hurtigere end hidtil. Det gælder ikke mindst i de arktiske egne, hvor de smeltende ismasser medfører både lokale og på langt sigt også globale udfordringer. Behovet for forskningsbaseret viden om arktiske forhold er voksende, siger Anders Bjarklev.

Bachelordekan Martin Vigild ser frem til en løbende udvidelse af det gode samarbejde mellem DTU og Grønlands Selvstyre på uddannelsesområdet. I flere end 15 år har DTU uddannet diplomingeniører i arktisk teknologi, hvor en del af uddannelsen foregår i Sisimiut, og aktuelt udvikler DTU en ny diplomingeniøruddannelse i fiskeriteknologi efter samme model.

Arctic DTU bliver organisatorisk forankret på DTU Byg, og etableres med centerleder, sekretariat og base på både DTU Lyngby og Sisimiut Campus. Diplomingeniøruddannelsen i Arktisk Teknologi drives videre under navnet ARTEK.

Institutdirektør på DTU Byg, Niels-Jørgen Aagaard, glæder sig over, at DTU samler sine aktiviteter i Grønland og Arktis og pointerer, at DTU med det nye center står stærkt til at udbygge og udvikle universitetets aktiviteter i Grønland og resten af Arktis, og på denne bredere basis kan udvikle et arktisk teknisk universitet med rod i Sisimiut, Grønland.

Grønlandsk selvstændighed

Free association: Hvad skal det kunne og hvad koster det?

Mikkel Underlin Østergård, som til dagligt arbejder i Arctic Consensus, blev fornylig kandidat ved Aalborg Universitet med speciale i arktiske studier. Specialet handlede om grønlandsk selvstændighed og mulighederne for en såkaldt "free association". I Sermitsiaq nr. 47, der udkom 24. november, forklarer Mikkel Underlin Østergaard problemstillingen i en mini-kronik, som vi har fået lov at låne.

Af Mikkel Underlin Østergaard

Mikkel Underlin Østergaard.
Den Grønlandske Forfatningskommission arbejder på en forfatning i to tempi; ’det langsomme’ og ’det hurtige’ exit fra Rigsfællesskabet. Det har der været stor opmærksomhed omkring. Men det har været diskuteret meget lidt, hvad der ligger i kommissionens arbejde med at muliggøre en 'free association' aftale. Det er ellers helt afgørende at få diskuteret.

Free association blev introduceret efter afslutningen på 2. verdenskrig, som et led i FNs afkoloniseringsproces. Free association er en aftale mellem to selvstændige stater, typisk en tidligere koloni og en tidligere kolonimagt. Efter aftale varetager den tidligere kolonimagt en række statsfunktioner for den tidligere koloni. Det kan blandt andet være statsborgerskab og udenrigspolitik, men alle opgaver kan principielt være en del af aftalen.

I en free association aftale kan en anden stat løfte en række opgaver i det grønlandske samfund. Det kan blive nødvendigt, hvis befolkningen vælger at stemme for ’det hurtige' exit. Mulighederne ville være mange, da free association dækker over forskellige ordninger - men, som det fremgår af mit kandidatspeciale, betyder det ikke, at der er frit valg på alle hylder. Bestemte muligheder hænger sammen med bestemte begrænsninger.

Free association kombinerer elementer af selvstændighed og integration. Selvstændighed er altså ikke en absolut størrelse - noget man enten har eller ikke har. I stedet er der forskellige måder at være selvstændig på og forskellige måder at bruge selvstændighed på. De valg har betydning for, hvor den formelle suverænitet er placeret. Og den formelle placering af suverænitet, kan være afgørende for af blive en del af internationale organisationer, men ikke nødvendigvis.

Nogle organisationer optager lande, som ikke er fuldt ud selvstændige, men som har ansvar for arbejdsområdet, som organisationen beskæftiger sig med, såsom UNESCO. I andre tilfælde er det ikke nok at have ansvar over konkrete arbejdsområder - her spiller statsborgerskab også ind. Der vil blive lukket af for medlemskab i nogle organisationer, såsom FN, hvis borgerne i den tidligere koloni fortsat har statsborgerskab i den tidligere kolonimagt.

I internationale organisationer er der forskellige krav til medlemskab og derfor er det nødvendigt, at Forfatningskommissionen gør det klart, i hvilke organisationer Grønland ønsker medlemskab.

Herefter skal kravene til medlemskab og hvordan de hænger sammen med en free association aftale undersøges. En situation kan måske opstå, hvor den grønlandske befolkning står med valget om at stille op under eget flag ved OL - eller at have dansk statsborgerskab og ret til fri mobilitet i hele EU.

Det må være en del af Forfatningskommissionens arbejde at afklare, hvor man vil havne, før man præsenterer udkast til forfatningen. Det skal særligt afklares, hvis man anbefaler ’det hurtige’ exit med forventningen om, at man kan få en free association aftale, som både giver frihed og sikkerhed.

Ny fiskeriaftale med EU

Flere torsk og færre rødfisk til Europa

Færre grønlandske rødfisk til EU på
 grund af tilbagegang i bestanden.
Grønland har netop indgået en ny fiskeriaftale med EU. Aftalen danner grundlaget for det europæiske fiskeri ved Grønland i 2018.

Aftalen er den tredje under Fiskeriprotokollen 2016-2020, og betyder, at EU i alt kan fiske 2.100 tons torsk i Østgrønland i 2018.

EU modtager 1.054 tons færre rødfisk på grund af nedadgående rådgivning på både dybhavsrødfisk og pelagiske rødfisk. Herudover modtager EU 1.350 tons færre rejer i Østgrønland, mens bifangstkvoten også er blevet nedsat med 376 tons.

Angående lodde blev EU tilbudt 16.016 tons, hvilket er en nedgang på 3.984 tons i forhold til den indikative mængde. Mængden kan dog ændres i 2018, når der foreligger en opdateret biologisk rådgivning.

Fiskeriaftalen mellem Grønland og EU består dels af en kommercielt baseret fiskeriaftale, dels af Fiskeripartnerskabsaftalen. Den kommercielle del baserer sig på EU-fiskekvoter i grønlandsk farvand, hvorimod Fiskeripartnerskabsaftalen består af bistand til udviklingen af den grønlandske fiskerisektor.

5. december 2017

Kronprinsen åbnede arktisk topmøde

Arctic Economic Council ønsker arktisk frihandelszone

Kronprins Frederik delte ud af sine arktiske
erfaringer. - Man kan kun overleve i Arktis gennem
samarbejde, sagde Kronprinsen.
Interessen var stor, da Udenrigsministeriet i samarbejde med Naalakkersuisut, Det Færøske Landsstyre og Arctic Economic Council fredag havde inviteret til en såkaldt "high-level" konference om FN's bæredygtighedsmål i en arktisk sammenhæng. Konferencen havde specielt fokus på, hvordan erhvervslivet kan bidrage til udviklingen.

Godt 250 direktører, diplomater, politikere og pressefolk var forsamlet i Eigtveds Pakhus til konferencen, der blev åbnet af Kronprins Frederik, der i sin åbningstale tog udgangspunkt i sin lange slædetur rundt om Nordøstgrønland i 2000:

- Her kan man kun overleve ved at samarbejde - og derfor er jeg også glad for at åbne denne konference.

Kronprins Frederik ser både udfordringer og muligheder i fremtiden:

- Vi kan ikke fortsætte, som vi plejer. Mine damer og herrer, fra regeringer, fra civilsamfundet og den private sektor har vi alle i dag en chance for at dele vores tanker og ideer, så vi kan udvikle os i den rigtige retning sammen, lod opfordringen fra Kronprinsen.

I forbindelse med åbingen talte Naalakkersuisoq for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug, Suka K. Frederiksen og understregede vigtigheden af at forbinde de lokale behov i Grønland med de globale bæredygtighedsmål. Dette gælder ligeledes den værdsatte internationale forskning, som foregår i Grønland, men som i højere grad kan gøres relevant for lokalbefolkningen:

- Det er for eksempel nyttigt for fangere at høre om tendenserne for dyrene og det territorium, de bevæger sig i. Men ikke alle forstår videnskabeligt sprog eller formålet med forskningen. Vi har et ansvar for at oversætte data og gøre det relevant for lokalbefolkningen sagde Frederiksen.

Det er første gang,, at Arctic Economic Council, der blev stiftet for fire år siden, er medarrangør af en konference i Kongeriget Danmark. Rådet er ved at komme godt i gang med arbejdet som erhvervslivets stemme i Arktis.

Formanden for Arctic Economic Council, den finske isbryderdirektør Tero Rauvaste, deltog i en af paneldebatterne og slog fast, at erhvervslivet gerne bidrager til en bæredygtig udvikling i Arktis. Vauraste udpegede FN's mål for infrastruktur, industri og innovation som de vigtigste for en bæredygtig udvikling og advarede mod den øgede protektionisme og tekniske handelshindringer:

- Finske isbrydere kan for eksempel ikke operere i Canada på grund af forskellige krav til førstehjælpsberedskab, nævnte isbryderdirektøren som et konkret eksempel på problemerne med tekniske handelshindringer.

- Ideen om Arktis som en frihandelszone bliver mere og mere relevant. Det er en kongstanke for AEC. Kan vi afskaffe handelshindringerne og styrke infrastruktur og internet, kan vi komme langt i Arktis, lød det fra formanden for Arctic Economic Council.
Kronprins Frederik hyggede sig i det arktiske selskab
flankeret af  Naalakkersuisoq Suka Frederiksen
 og udenrigsminister Anders Samuelsen.
Formanden for Arctic Economic Council, finske Tero Vauraste,
 advarede mod protektionisme og opfordrede til en arktisk frihandelszone.
Konferencen samlede hele den arktiske top: Flere end
 250 direktører, diplomater, politikere og pressefolk.
Fra eftermiddagens paneldebat: direktør Sturla Henriksen, den
norske skibsrederforening, direktør Alexander Shestakov, WWF's arktiske
program og direktør Reinert Davidsen, Tele-Post.
Konferencen blev styret af journalist og forfatter Martin Breum (tv),
der i øvrigt også er medlem af Arctic Business Network.

Historisk fiskeriaftale

Enighed om fiskeriet i det arktiske ocean

Udenrigsminister Anders Samuelsen glæder
 sig over historisk aftale om fiskeriet i Arktis.
En international aftale om fiskeri i Arktis blev i sidste uge forhandlet på plads i Washington DC. Aftalen skal forhindre ureguleret fiskeri i det centrale arktiske ocean, som er et område på størrelse med Middelhavet (cirka 2,8 millioner kvadratkilometer).

Aftalen er forhandlet mellem de arktiske kyststater - Canada, Kongeriget Danmark for så vidt angår Færøerne og Grønland, Norge, Rusland og USA - og fem større fiskerinationer/parter - EU, Island, Japan, Kina og Sydkorea.

Der udestår fortsat et teknisk og juridisk arbejde, før aftalen kan underskrives af parterne. 

- Med denne aftale viser vi hele verden, at vi kan blive enige om at indføre regler, inden fiskeri er gået i gang, og inden en eventuel uoprettelig skade er sket på fiskebestandene. Det er rettidig omhu. Jeg er glad for, at aftalen tager højde for de arktiske kyststaters særlige interesser i området. Der har været et godt og konstruktivt samarbejde mellem Grønland, Færøerne og Danmark undervejs i forhandlingerne. Aftalen er endnu et eksempel på, at det konstruktive internationale samarbejde om Arktis giver konkrete resultater, siger udenrigminister Anders Samuelsen.

Med den juridisk bindende aftale forpligtiger parterne sig til ikke at fiske i området, før der er bedre viden om fiskebestandene. Som et led i aftalen etableres der derfor et fælles videnskabeligt forsknings- og monitoreringsprogram.

Aftalen mellem kystliniestaterne og de øvrige parter kommer ni år efter, at Canada, USA, Norge, Rusland og Kongeriget Danmark tiltrådte Ilulissat-deklarationen, som er et samarbejde mellem landene, der støder op til det arktiske ocean. et er allerede nu bebudet, at Ilulissat-deklarationen skal fejres, når den næste år fylder 10 år:

"Regeringen vil bruge 10-året for Ilulissat-erklæringen til at markere de politiske forpligtelser og udvide det praktiske samarbejde om fælles interesser ud fra ønsket om, at Arktis fortsat er kendetegnet af lavspænding og konstruktivt samarbejde", hed det, da den danske regering tidligere på året præsenterede sin udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi i juni.

Satellitter til isovervågning

Millioner til isovervågning

Sentinel 1-satellitterne er hjørnesten i isovervågningen.
De kan se gennem både skyer, tåge og mørke. Foto: ESA
Nu går DMI, Danmarks Tekniske Universitet, DTU, og Harnvig Arctic & Maritime sammen for at gøre sejlads i de isfyldte farvande mere sikker og effektiv ved at levere hyppigere og mere detaljerede iskort. Innovationsfonden investerer 5 millioner kroner. i projektet.

DMI flyttede for nylig den grønlandske isovervågning fra Narsarsuaq til København, fordi satellitter gør det muligt at lave bedre overvågning og iskort end den hidtidige helikoptermetode. Men nu skal systemet forbedres med en millioninvestering.

DMI udsteder løbende iskort for udvalgte grønlandske farvande, men nye teknologiske muligheder og satellitdata åbner nu for både bedre og hyppigere isinformationer til brugerne for større områder end i dag. På sigt er ambitionen, at det skal blive verdens bedste istjeneste. Med en investering fra Innovationsfonden vil partnerne i projektet ASIP nu udnytte de enorme mænger data, som blandt andet er frit tilgængelige fra EU's Sentinel-satellitter.

 Satellitdataene skal kombineres ved brug af de nyeste metoder indenfor billedbehandling, hvor kunstig intelligens træner sig selv til at genkende is i satellitbilleder og dermed til at levere et første bud på et iskort.

- I projektet kombinerer vi forskellige typer information fra satellitter, som analyseres via en avanceret billedbehandling. Den nye metode kan levere oplysninger om havisen op til fire gange dagligt for det samme område. Det imødekommer de øgede behov hos et stigende antal brugere. Med pengene fra Innovationsfonden tager vi hul på en ny æra i is-kortlægningen, siger DMI's Matilde Brandt Kreiner, projektleder for ASIP-projektet.

De hyppigere og mere præcise oplysninger om isen bidrager ikke blot til større sejladssikkerhed. De giver også mulighed for bedre ruteplanlægning. Det reducerer udgifterne til og forbruget af brændstof, som igen gavner miljøet, men også Grønlands forsyningssikkerhed, import og eksport. Målet er, at de automatiske iskort og isprognoser bliver frit tilgængelige fra DMI, og at avancerede brugere kan købe udvidede og særligt tilpassede isprodukter.

 Det er planen, at udvalgte brugere kan få lov at teste de nye iskort fra sommeren 2019.

Ny erhvervsmedarbejder i Maniitsoq

Skal bygge bro mellem erhvervslivet og folkeskolen

Steffen Pedersen glæder sig til arbejdet.
Efter længere tid uden bemanding på Arctic Circle Business-kontoret i Maniitsoq er posten blevet besat med Steffen H. Petersen.

Det gør det muligt for borgere og virksomheder at henvende sig personligt til det lokale erhvervssamarbejde. Den nye medarbejder ser frem til det jobbet:

- Jeg glæder mig til at samarbejde med virksomheder samt rådgivning af nye iværksættere, siger Petersen.

Han har kontor i Qeqqata Kommunia Maniitsoq hvor han kan træffes på telefon 863500 eller E-mail: steffen@acb.gl

Steffen Petersen er i gang med at besøge virksomhederne i Maniitsoq for at høre erhvervslivets og turismeaktørernes udfordringer samtidig med at søge efter samarbejdsmuligheder på tværs af brancher. Derudover bliver Steffen en del af samarbejdet mellem folkeskolen og virksomhederne i Maniitsoq hvor målet er et bedre sammenhold og samarbejde til gavn for elevernes fremtidige karrierevalg.

30. november 2017

Fremtidens klynger og netværk

Fokus på det danske erhvervsfremmesystem


Claus Falk forudser færre netværk i fremtiden.
Det kommer til at gå ud over de netværk,
hvor det er gratis at deltage.
Der bliver færre klynger og netværk i fremtiden. Det forudser Claus Falk, der er formand for BrainsBusiness (Danmarks IKT-klynge).

Claus Falk var tirsdag oplægsholder på et medlemsmøde arrangeret af Arctic Business Network og Arctic Education Network i Aalborg.

Claus Falk bygger sin spådom på, at erhvervsminister Brian Mikkelsen har igangsat et udredningsarbejde for at forenkle det danske erhvervsfremmesystem.

- Her er de mange netværk og klynger en oplagt mulighed, mener Claus Falk.

- Det er typisk begyndt med et fødevarenetværk. Så har man lavet et netværk for virksomheder, der arbejder med kød. Derefter er der kommet et særligt netværk for dem, der arbejder med svinekød - og måske er der så kommet et særligt netværk for bacon, nævnte Falk som et eksempel på, hvordan netværk og klynger er spiret frem på den danske erhvervsarena de seneste år.

Calus Falk tror, at de netværk, som vil overleve, er de netværk, hvor medlemmerne selv betaler for deltagelsen - som for eksempel Arctic Business Network - og så de netværk, hvor medlemmerne oplever, at de får noget for pengene. Det kan for eksempel være i kraft af samarbejder, nye kunder, nye teknologi og nye markeder.

Efter Claus Falks oplæg var der en livlig debat, der især handlede om samspillet mellem erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne. Her rettede Claus Falk en skarp kritik af dimensioneringsreglerne, hvor læreanstalterne skal forsøge at tilpasse udbuddet af studiepladser til behov.

- Det kan muligvis lade sig gøre på et område som landskabsarkitekter, hvor behovet har været rimeligt konstant siden 1700-tallet, men på mange IKT-områder svinger behovet altså voldsomt fra år til år, forklarede Claus Falk.
Der var livlig debat på årets sidste ABN-møde.

Ny generalkonsul

Island og Grønland har meget til fælles

Skafti Jónsson foran det islandske generalkonsulat
i Nuuk. Foto: Generalkonsulatet
1. november tiltrådte Skafti Jónsson som islandsk generalkonsul i Nuuk. Posten som generalkonsul for Island er den eneste diplomatiske post i Grønland, som er bemandet med en professionel diplomat.

Skafti Jónsson har stor erfaring i udenrigstjenesten. Senest har han været kulturchef i udenrigsministeriet i Island. Før det arbejdede han i Islandske ambassader i Norge, Malawi og USA. I 2014 og 2015 havde han orlov fra ministeriet og arbejde i Palæstina for FN.

- Jobbet i Grønland ligner ikke de andre poster, jeg har haft. Forholdene i Island og Grønland ligner meget hinanden og vi har mange ting til fælles. Der er store muligheder for at videreudvikle det samarbejde på for en lang række områder, som min forgænger har startet, siger Skafti Jónsson til Nuuk Ugeavis.

Skafti Jónsson afløser Pétur Ásgeirsson, Islands generalkonsul i Grønland i fire år, der nu er flyttet til Canada som Islands ambassadør i Ottawa.

Qeqqatas højeste træ

Julen er træernes fest


Borgmester Malik Berthelsen ved
Qeqqata Kommunias højeste træ.
 Foto: Kenneth Høegh
De senere års klimaændringer har gjort det lidt nemmere at være træ i Grønland. Især i Sydgrønland, hvor der flere steder er tale om regulær skovvækst, men når man nærmer sig polarcirklen bliver der langt mellem træerne.

Men de findes. Det opdagede Qeqqata-borgmesteren Malik Berthelsen, da han forleden var på skovtur i Kangerlussuaq med træ-entusiasten Kenneth Høegh fra Kommune Kujalleq. Her fandt de blandt andet en temmelig høj hvidgran, der klarer sig fint i Kangerlussuaqs varme somre og dybfryserkolde vintervejr.

Kenneth Høegh anslår, at træet er det højeste i Qeqqata Kommunia - og kan også fortælle, at hvidgranen oprindeligt stammer fra Arctic Village i det nordøstlige Alaska.

29. november 2017

Ud i verden

Ene grønlænder i italiensk gymnasium 

Royal Greenland tager aktivt del i udviklingen af det grønlandske samfund og støtter blandt andre unge, som vil ud og prøve kræfter med fremmede lande og andre kulturer. Virksomheden har støttet Aviaaja Odgaard Lynge fra Nuuk, der i øjeblikket går i gymnasiet på Sardinien. Det fortæller Royal Greenland på sin hjemmeside, hvor vi har lånt denne historie om Aviaaja.

Af Marie Kuitse Kristensen

Aviaaja er begejstret for Sardinien. Studieopholdet
 er støttet af Royal Greenland. Privatfoto
Aviaaja Odgaard Lynge er 16 år gammel og kommer fra Nuuk. Hun bor i øjeblikket på den italienske ø Sardinien i byen Portocuso.

Aviaaja Odgaard Lynge er på AFS ophold i Italien, hvor hun lærer sprog. Hun bor hos sin værtsfamilie, der tæller en mor og hendes datter samt hendes bedstemor i et stort hus ved stranden i Portocuso. Hun går på gymnasiet Istituto Nauticomi, der ligger på øen Carloforte, hvor hun lærer fire forskellige sprog. Aviaaja går på gymnasiet sammen med 500 andre gymnasieelever.

- Jeg lærer tysk, fransk, italiensk og engelsk på gymnasiet. Jeg får også undervisning i matematik, idræt og fysik. Vi er cirka 500 elever i alt, og jeg er den eneste fra udlandet, mens alle andre er italienere, siger Aviaja Odgaard Lynge.

Aviaaja bruger 40 minutter på at komme til sin skole, fordi hun tager færgen til en anden ø for at komme i skole. To gange om ugen mødes hun med andre AFS elever, der også bor i Italien, hvor de får undervisning i italiensk.

Aviaaja fortæller, hvordan hun har oplevet italienerne, da hun ankom til Italien:

- Da jeg ankom til Italien, lagde jeg mærke til, at folk taler meget højt til hinanden på gaden. I starten troede jeg, at de skændtes og råbte til hinanden. Men senere fandt jeg ud af, at det er italienernes måde at snakke til hinanden på, og at de ikke skændes, og at de gestikulerer meget, når de snakker med hinanden, fortæller Aviaaja.

Italienerne taler ikke bare højt, de laver også god mad, siger Aviaaja.

- Jeg har faktisk taget tre kilo på, siden jeg kom i september måned. Min værtsmor laver virkelig gode varme retter to gange om dagen, siger Aviaaja.

Aviaaja Odgaard Lynge og hendes forældre aftalte inden hun rejste, at de skal kontakte hinanden hver tredje uge, for at undgå, at hun får hjemve. Og det er hun tilfreds med.

- Når jeg ikke har hørt fra mine forældre i et stykke tid, begynder jeg at savne dem. Derfor er det også dejligt at snakke med dem, og der er altid noget nyt at fortælle om, siger Aviaaja. Aviaaja skal være i Italien i ni måneder, derefter skal hun på gymnasiet enten i Grønland eller i Danmark.

28. november 2017

Bedre indeklima

Lægens råd

Dronning Ingrids Hospital i Nuuk slår
 et slag for indeklimaet.
Indeklimaet giver store udfordringer i det grønlandske byggeri. Det er blandt andet diskuteret på Arctic Business Networks konferencer om Arktisk Byggeskik i 2016.

Nu har Dronning Ingrids Hospital i Nuuk besluttet at gøre noget ved problemet og har derfor indrykket annoncer i de lokale media med gode råd til et bedre indeklima - og opfordrer blandt andet til at stoppe rygning, slukke stearinlysene og undgå nips på hylderne.

Dronning Ingrids Hospital skriver blandt andet:

- Støvsug og tør støv af en gang om ugen. 
- Undgå nips på hylder og i vindueskarme som samler støv. 
- Udluftning er vigtigt for luftkvaliteten Luft ud 3 gange dagligt af 5 minutters varighed. Sørg for at der er gennemtræk. Luft derudover ud efter madlavning, hvis der lugter indelukket og hvis ruderne dugger.
- Ryst dyner dagligt og lad dem ligge nogle timer inden sengen redes. 
- Vask sengelinned hver anden uge. 
- Vask dyner og puder 2 gange årligt og rulle- madrasser 4 gange årligt.
- Luft derudover dynerne udendørs indimellem. 
- Tobaksrygning bør kun foregå udendørs. 
- Partikler fra parfume, luftfriskere og stearinlys bør undgås.

Læs mere om ABN's konfencer om Arktisk Byggeskik:
Arktisk Byggeskik I
Arktisk Byggeskik II

Netværk skaber fremtiden

Grib chancen, siger minister

Grib chancen, lyder det fra uddannelses- og forsknings-
minister Søren Pind. Foto: Flemming Leitorp 
De danske klynger og innovationsnetværk har dedikeret uge 48 til fremtidens løsninger under overskriften Future Week Denmark. 40 events på fem dage viser vejen til fremtiden, skriver Cluster Exelence Denmark, som er et netværk for netværk.

Future Week Denmark spænder fra store konferencer med ny viden om fremtidens hospital og den digitale byggeplads til mindre workshops, der koncentrerer sig om aktuelle værdiskabende initiativer.

- Den udvikling vi ser for os med kæmpe teknologiske omstillinger indeholder store muligheder for små og mellemstore virksomheder, men det handler selvfølgelig om, at de griber dem, lyder det fra Uddannelses- og Forskningsminister Søren Pind, der mener, at virksomheder, der rækker ud efter mulighederne, tager styringen over morgendagens udvikling:

- Det er vigtigt, at små og mellemstore virksomheder også deltager og samler sig i klynger for derved at finde styrken til det, siger Pind.

Arctic Business Network deltager også i arrangementet med mødet "Netværk - ka' det nøtt?", som finder sted i Aalborg i morgen. Her lægger Claus Falk fra netværket BrainsBusiness (Danmarks IKT-klynge op til debat om netværk og klyngers rolle i erhvervsfremmesystemet. Mødet arrangeres i samarbejde med Arctic Education Network.

En liste over alle arrengementerne i denne uge kan ses på Future Week Denmarks hjemmeside.

Med sejlskib til Arktis

Fra Svendborg til Svalbard

Til sommer kan man opleve Svalbard
om bord på en skonnert fra Fyn.
Hvis ellers man har råd, bliver det nu muligt at komme på krydstogt med sejlskib fra Svendborg til Svalbard, skriver Fyns Amts Avis.

Det er sømand Rasmus Jacobsen fra Thurø, som har købt tremastskonnert Linden på Ålandsøerne. Nu gøres sejlskibet klar i Svendborg til togter i arktisk farvand og ved de varme lande.

- Linden skal sejle charter for et kræsent publikum med mod på oplevelser og ekspeditioner. Det bliver eksklusive sejladser med en høj standard, fortæller Rasmus Jacobsen til den fynske avis.

Sejlskibet skal sejle hele året. I sommerhalvåret fra april til oktober i arktisk farvand omkring Svalbard og i vinterhalvåret forestiller sømanden sig, at skibet skal mod varmere himmelstrøg, for eksempel Kap Verde eller Azorerne.

Rasmus Jacobsen satser også på at transportere fragt med tremasteren. Inden turen går mod nord, skal Linden hente partier af fragt, der skal sejles til Svalbard. Vin fra Frankrig er på tale, og der planlægges undervejs til Svalbard anløb flere steder på fastlandsnorge for at hente lokale varer.

- Vi har jo mange gode varer i det kulinariske Sydfyn. Hvis producenter vil have deres varer miljøvenligt transporteret, er de velkommen til at kontakte mig, siger Jacobsen til Fyns Amts Avis, der også kan fortælle, at salget af billetter til den spændende tur allerede er i gang.

Støtte til miljømedarbejdere

Millioner til affald

Det grønlandske affald skal samles i de store byer.
Naalakkersuisut har netop bevilget 7,3 millioner kroner til det grønlandske kommuners affaldshåndtering.

Kommune Kujalleq har modtaget støtte til transport af affald fra Narsaq, Igaliku og Qassiarsuk til Qaqortoq. Qaasuitsup Kommunia har fået støtte til et affaldstransport projekt, hvor affaldet transporteres fra Qeqertarsuaq til Aasiaat, mens Qeqqata Kommunia har fået støtte til afprøvning af transport af affald fra Kangaamiut og Sarfannguit til henholdsvis Maniitsoq og Sisimiut. I Kommuneqarfik Sermersooq arbejdes der med transportprojekter fra Kapisillit, Qeqertarsuatsiaat, Arsuk og Tasiilaq til Nuuk.

Udover støtten til transportprojekterne støtter Naalakkersuisut også en to-årig ansættelse af en miljømedarbejder i hver kommune. De nye miljømedarbejdere skal arbejde med affaldstransportløsningerne og sikre øget erfaringsdeling om miljøforhold på tværs af kommunerne.

Desuden skal de nye miljømedarbejdere være med til at sikre, at reglerne om renholdelse i byer og bygder overholdes. Det gælder ikke mindst udearealerne omkring virksomheder, byggepladser, institutioner og almindelige boliger.

24. november 2017

Hurtigere internet

Nye produkter på vej

Nuuk vil i den kommende tid opleve hurtigere internet.
Det grønlandske internet nævnes ofte som en hindring for erhvervsudviklingen på verdens største ø, men nu skulle der være forbedringer på vej, skriver Tele-Post i en pressemeddelelse.

Virksomheden vil i december 2017 lancere nye internetprodukter følgende steder: Nanortalik, Narsaq, Qaqortoq, Paamiut, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut, Kangerlussuaq, Kangaatsiaq, Aasiaat, Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Ilulissat og Uummannaq.

Derfor vil kunderne opleve  hurtigere hastigheder og få mere internet for pengene.

 - Det her er rigtig spændende for os og for vores kunder. Vi glæder os til at præsentere de nye produkters indhold og priser til december. Fra Tele-Post tager vi et stort ansvar for at være med til at løfte den digitale udvikling og give kunderne helt nye muligheder inden jul, fortæller administrerende direktør Kristian Reinert Davidsen.

Som en del af forberedelserne til dette vil Tele-Post i tiden op til lanceringen foretage en række tests af de systemer, som skal levere de nye internetprodukter. Det betyder, at mange kunder i Nuuk og Qaqortoq vil opleve hurtigere hastigheder. Men træerne vokser ikke ind i himlen, for dette vil normalisere sig igen, når testene er færdige, skriver Tele-Post.

Nye brandbiler

Stort anlægsbudget, men få nye tiltag

Kommuneqarfik Sermersooq vil bruge to
millioner på nye brandbiler i 2018. Fotoet stammer
fra en mindehøjtidelighed i Nuuk efter 11. september 2001.
Selv om Kommuneqarfik Sermersooq budgetterer med 227 millioner til anlæg i det netop vedtagne budget for 2018, betyder det ikke, at der kommer til at ske meget nyt på anlægsfronten i den grønlandske hovedstadskommune.

Størstedelen af pengene går til færdiggørelse af projekter, der er sat i gang tidligere i år. 

Vejanlægget og broen til den nye havn på Admiralitetsøerne koster næste år 55 millioner kroner, de nye boliger på Tuujuk bliver der i 2018 brugt 90 millioner kroner på, og plejehjemmet i Paamiut lægger beslag på 36 millioner kroner i anlægsbudgettet for 2018.

 Der samme gør sig gældende med en lang række mindre projekter som en kunstgræsbane i Tasiilaq, renovering af kulturhuset i Kuummiut og anlægsinvesteringerne i bygderne.

 Vi har i de seneste år sat gang i en lang række meget nødvendige anlægsprojekter. Det betyder selvfølgelig, at vi må være mere mådeholdende i år. Til gengæld vil vores udviklingsselskab Nuuk City Development sætte anlægsprojekter i gang, siger borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Asii Chemnitz Narup.

Samtidig er der dog blevet plads til enkelte nye tiltag. For eksempel bliver Agn- og Vodbinderværkstedet i Paamiut renoveret og udvidet til glæde for byens fangere og fiskere. Værkstedet får nu mandskabslokale, bad, plads til skindindhandling og frysefaciliteter. Den samlede pris bliver 1,4 millioner kroner. I Nuuk får daginstitutionerne Annersuaq og Uiloq nye barnevognsskure. Den samlede pris for det er 1,2 millioner kroner.

Blandt de nye tiltag er også 2 millioner kroner til nye brandbiler og 2,6 millioner kroner til nyt entreprenørudstyr, som blandt andet skal bruges til snerydning.

22. november 2017

Danske virksomheder er ikke dygtige nok

Greenland Conference havde international bevågenhed

Greenland Conference, der blev gennemført tirsdag
 i København, bød på flere paneldebatter. Foto: ACRM
Interessen er stor for de kommende nye grønlandske lufthavne. Det kom tydeligt frem, da ABN's samarbejdsnetværk, Arctic Cluster of Raw Materials, tirsdag  holdt den årlige Greenland Conference, der byder på nyt inden for både råstofudvinding og store anlægsprojekter i Grønland.

En afstemning blandt deltagerne viste, at lufthavnene, Siorarsiorfik og udbygning af Grønlands digitale infrastruktur er de områder, som Grønland bør prioritere højest - efter konferencedeltagernes mening.

- Men selv om fokus især var på infrastrukturen, blev der nu også budt på interessante oplæg om råstofferne, fortæller Helle Rathke Andersen, der repræsenterede Arctic Business Network.

- Departementschef Jørgen Hammeken Holm mener, at danske virksomheder hverken er hurtige eller dygtige nok, så de selv er ude om, at Naalakkersuisut har vendt sig mod Kina, Canada og Australien.

Jørgen Hammeken Holm opfordrede derfor danske virksomheder til at indgå partnerskaber med erfarne virksomheder fra lande med minedriftserfaring. Departementschefen understregede også, at Grønland er betydeligt bedre end sit rygte:

- Vi har blandt andet skåret sagsbehandlingstiderne væsentligt ned, og vi har har mindsket kapitalkravene, fortalte Hammeken Holm.

Jørgen Hammeken Holm fik opbakning fra blandt andre direktør Hans Jensen fra Dundas Titanium, der opfordrede til,  at alle bestræber sig på at ændre opfattelsen af Grønland som for hårdt, for koldt og med manglende infrastruktur.

- For det passer ikke. Især skal politikerne være forsigtige med deres udmeldinger, rygter skaber usikkerhed og det skræmmer investorer væk, pointerede Jensen.

- Det var en spændende og velgennemført konference, siger Helle Rathke Andersen, der især hæfter sig ved den internationale interesse for Greenland Conference:

- Der var repræsentanter fra 20 forskellige landes ambassader blandt de cirka 180 deltagere.

Fotos, video og præsentationer kan ses på Arctic Cluster of Raw Materials hjemmeside.

Helikopterperspektiv

Overblik over det grønlandske erhvervslandskab

Ny udgave af erhvervsmagasin giver et solidt
overblik over grønlandske erhvervsforhold.
Det går godt, og der er gang i det grønlandske erhvervsliv.

Det kan man læse meget mere om i dette års udgave af magasinet Grønland: "Grønlands Erhvervsliv - investeringer og udvikling i den arktiske region", der udgives af forlaget Up Front Greenland i samarbejde med Grønlands Erhverv.

Magasinet giver et helikopterview hen over det grønlandske hvervslandskab lige fra den mindste iværksætter til de store selvstyre-selskaber og er derfor en god introduktion til det grønlandske erhvervsliv og grønlandske erhvervsforhold.

Her kan man blandt andet også læse om planerne for byudvikling i den grønlandske hovedstad og den nye havn i Nuuk, ligesom magasinet byder på en status på den grønlandske mineralefterforskning.

Magasinet er gratis og kan læses via dette link: "Grønlands Erhvervsliv - investeringer og udvikling i den arktiske region"

Mindre bureaukrati

Grønlandske virksomheder i CVR

GER lukker og slukker til nytår.
Til nytår lukker det særlige grønlandske virksomhedsregister GER. Samtidig bliver det danske Centrale Virksomhedsregister (CVR) udvidet med oplysninger om grønlandske virksomheder og grønlandske offentlige myndigheder.

Efter 1. januar 2018 vil samtlige grønlandske produktionsenheder, virksomhedsdeltagere med videre være registreret i CVR på på linje med tilsvarende danske virksomheder. Det bliver samtidigt muligt at finde virksomhedsoplysninger på grønlandsk på samme måde, som CVR i dag kan bruges på engelsk.  De grønlandske virksomheder vil få deres egen grønlandsk-sprogede selvbetjeningsløsning på virk.dk, hvor der kan registreres enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber, kommanditselskaber, partsrederier, fonde og foreninger.

De grønlandske kapitalselskaber er allerede i dag - udover at være registreret i GER - også registeret i CVR med et såkaldt registreringsnummer. Selskaberne vil fra januar 2018 få et CVR-nummer, som vil blive offentliggjort i CVR på Virk, men herudover vil offentliggørelsen af grønlandske kapitalselskaber ikke ændre sig.

Baggrunden for sammenlægningen af de to registre findes i rapporten ”Fremme af kommercielt erhvervssamarbejde mellem Grønland og Danmark” fra 2015. En af rapportens 12 anbefalinger gik på, at Danmark og Grønland i højere grad bør samarbejde om virksomhedsregistrering med det formål at give grønlandske virksomheder mulighed for at indberette og kommunikere digitalt.

GER indeholder i dag ca. 6000 aktive juridiske enheder, hvoraf godt halvdelen er enkeltmandsvirksomheder, og ca. 1000 er kapitalselskaber. De resterende er registreret med en række andre virksomhedsformer – fra interessentskaber, kommanditselskaber og fonde til hjemmestyreenheder. Enhederne er registreret i GER med et GER-nummer, og det er disse, der nu skal have et CVR-nummer.

CVR bliver udvidet med enkelte nye virksomhedsformer, som er særegne for Grønland, blandt andet virksomhedsformen ”Hjemmestyreenhed.” Der bliver ikke foretaget ændringer i registreringsløsningerne for danske virksomheder og selskaber.

Se også ABN-formand Poul Hededals kommentar til erhvervsrapporten fra 2015.

21. november 2017

Ny grønlandsk alkohollov

Politikerne strammer grebet om alkoholen

Fremover vil en udstilling som denne i Alsace
 ikke være tilladt i Grønland.
Mandag vedtog Inatsisartut en ny og strammere spirituslovgivning i Grønland. Her er hovedpunkterne i den ny lov:

- Alkoholholdige drikke over 2,25 % skal være afskærmet fra andre varer i butikken.

- Markedsføring af alkoholholdige drikke er ikke længere tilladt. Dog må virksomheders firmanavn og logo vises ved sponsorering.

- Salg af alkoholholdige drikke må finde sted: Mandag til fredag fra kl. 09.00-18.00. Lørdag fra kl. 10.00-14.00. Salg af alkoholholdige drikke må ikke finde sted søn- og helligdage.

- Udskænkning af alkoholholdige drikke må finde sted: Mandag til torsdag fra kl. 12.00-24.00. Fredag og lørdag fra kl. 12.00-03.00. På søn- og helligdage fra kl. 12.00-24.00. Herudover vil der være lukket for udskænkning juleaften og 1. juledag, og åbent fra kl. 12.00-03.00 nytårsaften og 2. juledag.

- Det vil fortsat ikke være tilladt at sælge eller udskænke alkohol til synligt berusede personer eller personer under 18 år. Personer under 18 år, undtaget butikselever og elever i tjenerfaget, må som ansatte ikke sælge eller udskænke alkohol. Unge under 18 år må fortsat ikke være på udskænkningssteder efter kl. 20.00 uden en myndig person, der har et særligt ansvar for den unge.

- Ansatte som sælger eller udskænker alkohol skal have deltaget i et kursus i ansvarligt salg og udskænkning af alkohol som Naalakkersuisut tilbyder. Der er krav om, at alle offentlige og private institutioner skal udarbejde en alkoholpolitik. Alle som søger om en alkoholbevilling skal udarbejde en alkoholpolitik for deres salgs- eller udskænkningssted.

- Det vil ikke længere være muligt at købe alkoholholdige drikke i forbindelse med mad ud af huset. 

- Alt salg og udskænkning kræver fortsat en alkoholbevilling. Man skal fortsat ansøge kommunalbestyrelsen om en alkoholbevilling. Kommunalbestyrelsen kan udstede alkoholbevillinger efter høring fra politiet bygdebestyrelsen, kommunalforvaltningen indenfor børn og unge samt kommunalforvaltningen indenfor sundhed og forebyggelse. Alkoholbevillinger udstedes for et tidsrum af 3 år.

- Ved lejlighedsbevillinger, som er en alkoholbevilling til enkeltstående offentlige arrangementer f.eks. koncerter, må der ikke udskænkes alkoholholdige drikke over 16 %. Ved lejlighedsbevillinger må udskænkningen finde sted fra kl. 12.00 – 24.00, dog med mulighed for udvidelse til kl. 03.00 om fredagen og lørdagen.

- Der er mulighed for søge særlige ”turistbevillinger” til udskænkning af alkohol ved turistaktiviteter uden for beboede områder.

Vedtagelsen skete på trods af massive protester fra erhvervslivet. Blandt andet har Grønlands Erhverv anført, at man ikke mener,at alkoholmisbrug forebygges gennem forbud mod markedsføring og begrænset synlighed og tilgængelighed i forretningerne. Man har blandt andet henvist til Sverige, hvor alkoholsalget gennem de seneste år er steget, på trods af lignende regler.

Strandet i Arktis

Flyuheld over Nuuk koster kassen

Et Air France-fly af typen A-380 har nu i to måneder
været strandet i Goose Bay i det østlige Canada efter et
 uheld over Nuuk. Foto: Air France
Det har kostet Air France et større millionbeløb, da et af selskabets Airbus 380-fly 30. september fik motorhavari over Nuuk og blev tvunget til en nødlanding i den canadiske militærlufthavn i Goose Bay.

Det franske flyselskab fik hurtigt sendt passagerne videre med andre flyselskaber, men Airbus 380'eren - verdens største passagerfly - står fortsat i Goose Bay og venter på en ny motor.

Luftfartssitet Check-In anslår, at det koster cirka 11 milloner kroner om måneden i leasing-omkostninger at have flyet holdende i Goose Bay, så foreløbigt har uheldet kostet  22 millioner kroner alene i finansielle omkostninger. Hertil kommer så reparationsomkostningerne. Ny-prisen på en A-280 er 2,7 milliarder kroner.

Det forventes nu, at et Antonov An-124 fragtfly den 24. november vil transportere en erstatningsmotor fra Paris til Goose Bay, og denne motor vil derefter blive påmonteret den store A380´er. Hvornår den 4.260 kilometer lange flyvning tilbage til Paris kan finde sted, er der endnu ikke informationer om.

Der var tale om et voldsomt motorhavari, hvor den ene af flyets fire motorer bogstaveligt talt faldt fra hinanden i luften over Nuuk. Da havariet skete i det danske kongeriges luftrum, var det egentlig meningen, at den danske havarikommission skulle have undersøgt uheldet, men Havarikommissionen har netop oplyst, at man har overdraget undersøgelserne til den franske havarikommission.

16. november 2017

Netværk – ka’ det nøtt’?

Netværksmøde med fokus på netværk

Claus Falk holder oplæg i ABN.
Er det danske erhvervsfremmesystem spild af tid og penge? Er klynger af netværk spild af tid og penge? Får vi i det hele taget noget ud af netværk? Er der for mange netværk i Danmark?

Det er nogle af spørgmålene, som er på dagsordenen, når Arctic Business Network  den 29. november inviterer til årets sidste netværksmøde, hvor formanden for BrainsBusiness (Danmarks IKT-klynge), Claus Falk, vil holde et oplæg.

Claus Falk satte for nylig spørgsmålstegn ved det danske erhvervsfremmesystem i en kronik i Nordjyske Stiftstidende. Samtidig gjorde han det klart, at de bedst fungerende netværk er dem, som er finansieret af medlemmerne selv – som for eksempel Arctic Business Network.

På netværksmødet vil Claus Falk uddybe sine synspunkter og lægge op til en spændende debat om netværkenes rolle i det danske erhvervsfremmesystem.

Brainsbusiness (Danmarks IKT-klynge) er med sine 150 medlemmer et af Danmarks mest succesfulde netværk.

Mødet arrangeres i samarbejde med Arctic Education Network og finder sted i Det Arktiske Hus, Vesterbro 79, Aalborg onsdag den 29. november kl. 16.00 til 18.00. På mødet bliver der også lejlighed til at hilse på den nye netværksledelse, og ABN’s program for 2018 vil blive præsenteret.

Efter debatten er der en forfriskning og selvfølgelig en mulighed for at netværke…

Tilmelding på contact@arcticbusinessnetwork.com.

Arbejdsgruppe ser på vej

Måske er vejen på vej...

Borgmester Malik Berthelsen er
utilfreds med Naalakkersuisut.
For nylig var Qeqqata Kommunias borgmester Malik Berthelsen ude med riven efter Naalakkersuisut, som han mener blokerer for, at kommunen kan komme i gang med at bygge en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq.

Nu ser det ud til, at der kommer skred i projektet. Borgmesteren har netop indgået aftale med Naalakkersuisoq Erik Jensen om, at der skal nedsættes en fælles arbejdsgruppe, der skal se nærmere på det ambitiøse projekt, oplyser Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.

Det forventes at arbejdsgruppen inden 1. april 2018 skal fremkomme med en rapport til Naalakkersuisut og Kommunalbestyrelsen.

Det konkrete ønske omkring vejprojektet er fra Qeqqata Kommunia motiveret af ønsket om at skabe turismeudvikling, samt bedre mulighed for erhvervsudvikling og transportmuligheder i Qeqqata Kommunia.

Reje-leksikon

Trivial Pursuit-viden om rejer

Rejer er en populær grønlandsk eksportvare.
Foto: Wikipedia
Rejer er rygraden i den grønlandske eksport og en vigtig del af sortimentet hos Royal Greenland. Derfor er folkene i den store grønlandske fiskekoncern også specialister på det lille skaldyr, som er så velsmagende.

I Royal Greenlands ugentlige nyhedsbrev deler virksomhedens rejespecialister ud af deres viden, og man kan blandt andet læse følgende:

- Royal Greenlands rejer har det latinske navn Pandalus borealis og kaldes også koldtvandsrejer.

- Man skelner mellem koldtvandsrejer og varmtvandsrejer. Koldtvandsrejer fanges på de nordlige breddegrader, mens vi oftest kender varmtvandsrejer fra Asien.

- I det kolde vand vokser rejerne meget langsomt og er ofte 6-7 år gamle, inden de fanges.

- Til sammenligning er varmtvandsrejer 7-12 måneder om at opnå deres store størrelse

- Koldtvandsrejer fødes som hanner, men når de er 3-4 år gamle skifter de køn og lever resten af livet som hunner

- Koldtvandsrejer lever på 20-1.400 meters dybde og foretrækker, som navnet antyder, koldt vand.


14. november 2017

Kronprinsen åbner arktisk konference

FN's mål for bæredygtighed i Arktis på dagsordenen

Kronprins Frederik åbner konference
om bæredygtighed i Arktis.
Det bliver Kronprins Frederik, der holder åbningstalen, når Udenrigsministeriet i samarbejde med Arktisk Økonomisk Råd, Naalakkersuisut og det Færøske Selvstyre inviterer til konference om FN's bæredygtighedsmål i et arktisk perspektiv.

Det sker fredag den 1. december i Eigtveds Pakhus på Christianshavn. Konferencen får blandt andet deltagelse af udenrigsminister Anders Samuelsen, Naalakkersuisoq Suka Frederiksen og det færøske landstyremedlem Poul Michelsen.

Konferencen bærer titlen “The SDGs in the Arctic: Local and Global Perspectives”. Baggrunden er, at Arktisk Råd i maj i den såkaldte Fairbanks-deklaration tiltrådte FN's mål for bæredygtighed - de såkaldt SDG's - og det er disse mål, der nu skal omsættes i en arktisk sammenhæng.

Konferencen er en såkaldt high-level konference, hvor beslutningstagere fra den politiske verden og erhvervslivet samles for at identificere både trusler og muligheder for en bæredygtig udvikling i Arktis med det udgangspunkt, at den erhvervsmæssige udvikling i Arktis skal styrkes. Programmet findes på udenrigsministeriets hjemmeside, hvor der også er mulighed for at tilmelde sig via mail.