28. april 2017

Nationaldag og netværksmøde

Mød kongerigets arktiske ambassadør på den grønlandske nationaldag

Traditionen med at fejre den grønlandske nationaldag
 i Aalborg Zoo blev grundlagt sidste år. I år
 deltager Arctic Business Network aktivt i arrangementet.
Arctic Business Network vil i år være med i festlighederne, når Det Grønlandske Hus i Aalborg og Aalborg Zoo den 21. juni fejrer den grønlandske nationaldag.

I forbindelse med festlighederne holder ABN et medlemsmøde i Zoo, hvor medlemmerne kan få lejlighed til møde Kongeriget Danmarks arktiske ambassadør, Hanne Fugl Eskjær, og chefen for Grønlands repræsentation i Danmark, Lida Skifte Lennert.

På medlemsmødet vil de to give medlemmerne af Arctic Business Network en eksklusiv briefing fra det storpolitiske maskinrum om forholdet mellem rigsdelene og ikke mindst Kongeriget Danmarks rolle i den internationale arktiske politik, så det er en god ide allerede nu at sætte kryds i kalenderen for den 21. juni.

Arrangementet er blevet til i samarbejde med Det Grønlandske Hus i Aalborg og Aalborg Zoo.

I Det Grønlandske Hus er direktør Søren Stach Nielsen tilfreds med samarbejdet:

- Nu er det anden gang, vi holder nationaldag i Zoo. Vi er glade for, at det tætte samarbejde med  Arctic Business Network betyder, at vi også kan inddrage erhvervslivet i festlighederne - og mødet med den arktiske ambassadør og repræsentationschefen er helt sikkert et stort aktiv for nationaldagsfesten her i det nordjyske.

Traditionen med at fejre nationaldagen i Zoo blev indledt sidste år i forbindelse med, at den store nordjyske turistattraktion blev medlem i Arctic Business Network.

- Samarbejdet om den grønlandske nationaldag falder fint i tråd med vores strategiske planer om at skabe et særligt grønlandsk univers i haven - og vi lægger stor vægt på et fortsat samarbejde med både det Grønlandske Hus, de grønlandske myndigheder og ikke mindst det arktiske erhvervsliv, fortæller kommunikationschef Søren Sørensen fra Aalborg Zoo.

27. april 2017

Et stærkt træk for ungdommen

Skakstormester tilbyder at flytte til Grønland

Henrik Danielsen: - Gennem skak kan børn
 lære koncentration, fordybelse og disciplin.
Skak er svaret på den grønlandske folkeskoles udfordringer. Det mener den dansk-islandske stormester i skak, Henrik Danielsen.

Han har derfor skrevet et brev til grønlandske borgmestre, hvor han tilbyder at flytte til Grønland sammen med sin kone og skabe et grønlandsk skakmiljø i skolerne sammen med interesserede lærere.

"De økonomiske rammer bliver overkommelige, hvis flere kommuner samarbejder, så vi hurtigt kan komme i gang. Grønlandske børns udvikling ligger os meget på sinde, og vi vil gerne være meget mere end blot badegæster, der besøger landet i ny og næ. Til gengæld får Grønland en stormester i skak og et levende skakmiljø, der ikke alene er til gavn for børnene, men også sætter Grønland på verdenskortet og støtter en udvikling til gavn for turisme og erhvervsliv", hedder det i Henrik Danielsens henvendelse til de grønlandske borgmestre.

Det er Danielsens erfaring, at man gennem skak kan udvikle færdigheder, som mange grønlandske børn mangler. Men indsatsen i de grønlandske skoler kræver mere end blot en skakturnering i ny og næ. Mange børn har brug for en solid voksen-kontakt, der er vedvarende.

Henrik Danielsen er stormester i skak og professionel skakspiller. I 2006 tog han orlov fra et arbejde i psykiatrien i Danmark og flyttede til Island, hvor han fik statsborgerskab og  bevilget stormesterløn fra det islandske kulturministerium. Danielsen har erfaringer med skak som pædagogisk redskab fra blandt andet Danmark, Grønland og Namibia.

Forandringer skaber muligheder

Ny bog om forandringerne i Arktis

Forskerne Lill Rastad Bjørst og Robert C. Thomsen fra AAU Arctic er redaktørerne på en ny bog, der sætter fokus på forandringerne i Arktis.

Bogen, der bærer titlen "Heritage and Change in the Arctic" er resultatet af en konference med samme titel, som det nordjyske universitet arrangerede i samarbejde med det grønlandske universitet, Ilisimatusarfik.

Konferencen havde til formål at flytte fokus på forandringerne i Arktis fra klimaforandringer og isbjørne til et større perspektiv, hvor forskningsfeltet er mennesker og kultur. Hovedsynspunktet er, at forandringerne skaber udfordringer, men også muligheder for de arktiske folk.

Bogen handler hovedsageligt om Grønland, men der er bidrag fra forskere fra hele den arktiske verden.

Man kan læse mere om bogen på Aalborg Universitetsforlags hjemmeside.

26. april 2017

Grønlandsk hundemad

Neqi producerer hundefoder

Grønlandske slædehunde kan nu sætte
tænderne i lækkerier fra lammeslagteriet i Narsaq.
Siden 1950'erne er slagteriaffaldet fra slagteriet Neqi i Narsaq bortskaffet ved nedgravning, men den procedure har Kommune Kujalleq nu sat en stopper for.

Neqi A/S indgik i den forbindelse en aftale med kommunen om et forsøg med produktion af biprodukter. Der blev i forsøgsperioden 2015 og 2016 produceret omkring 40 tons biprodukter årligt, og Neqi A/S fik i april tilladelse til at sælge biprodukter som hundefoder.

- Der har efterfølgende været sendt i alt 800 kg hunderfoder til slædehundeejere i Ilulissat og Sisimiut, der har haft tilbudt at afprøve produkter. Tilbagemeldingen har været særdeles positiv fra begge steder. Etableringen af denne produktion har bidraget positivt til miljøet, skabt nogle nye arbejdspladser samt tilvejebragt muligheden for at tilføre et nyt proteinrigt hundefoder produkt på markedet, fortæller Neqi's direktør Per Jensen.

Det grønlanske hundefoder kan idag købes via Neqi´s egen fabrik i Narsaq eller købes online i pisisa.gl.

Nu kommer kineserne

Royal Greenland tilkalder kinesisk arbejdskraft

Kinesisk morgengymnastik bliver nu hverdag
 i Maniitsoq, Qasigiannguit og Uummannaq.
38 kinesere kommer til Grønland og bliver ansat som fabriksarbejdere i midten af maj og i midten af juni i Royal Greenlands tre fabrikker. Royal Greenland får dermed mulighed for at afbøde manglen på arbejdskraften i år og kan forbedre produktionen på fabrikkerne.

De 38 tilkaldte kinesere skal fordeles og ansættes i tre byer, hvoraf 19 ansættes i Maniitsoq, ti i Qasigiannguit og ni i Uummannaq.

- Vi er forhåbningsfulde og tror på, at de vil udføre det arbejde, de bliver ansat til, så produktionen på fabrikkerne kan blive vedvarende, og fiskerne kan indhandle deres fangst mærkbart hurtigere og uden synderlig ventetid, siger koncern HR chef Søren Olsen Damgaard.

Royal Greenland tilkalder i forvejen en del sæsonarbejdere fra andre dele af Grønland. Og i lighed med sidste år vil virksomheden igen i år tilkalde unge Nordjobbere.

 - Vores behov for tilkaldt arbejdskraft viser bare, at der er rigtig meget arbejde at tage fat på ude på fabrikkerne. Vi har brug for langt flere sæsonarbejdere, men har begrænset os for de knap 40 kinesere, da vi jo er nødt til at starte et sted, og fordi vi mener, at det ikke kan forsvares at tilkalde alt for mange folk. Når sæsonen er slut, vil vi vurdere, hvilke yderligere skridt, vi skal tage, siger Søren Olsen Damgaard.

 De 38 kommende kinesiske fabriksarbejdere, der skal ansættes og som skal bo i Royal Greenlands indkvarteringsboliger, skal hvert år have fornyet deres opholds- og arbejdstilladelser hos Udlændingestyrelsen.

Nye grønlandske konsulenter

Katalysator for vækst

Sådan præsenterer de tre konsulenter sig på den
 nystartede virksomheds hjemmeside: Foto:Visiobox
Michael Binzer, Christian Kjeldsen og Inaluk Brandt har netop søsat et nyt grønlandsk konsulentfirma, Visiobox Consulting.

De tre iværksættere, der tilsammen råder over mange års erfaring i konsulentbranchen satser på at hjælpe grønlandske virksomheder, organisationer og forvaltninger med at realisere deres potentialer gennem smartere ledelse. Virksomheden vil være katalysator for vækst og udvikling i organisationer, der har behov for et nyt drive, hedder det på virksomhedens hjemmeside.

- Efter at have samarbejdet i en længere periode og delt kontorfællesskab i hvert vores regi, har vi valgt at gå sammen i et styrket fællesskab. Vi tror på, at samarbejdet skaber synergi for os og vores kunder, siger de tre iværksættere.


24. april 2017

Peter Freisleben slipper tøjlerne

Arctic Group skal have ny direktør

Peter Freiesleben går i gang med sin tredje karriere.
Arctic Groups administrerende direktør Peter Freiesleben har netop opsagt sin stilling for at kunne koncentrere sig om at planlægge og indlede en tredje karriere, meddeler selskabets bestyrelsesformand Stig Bøgh Karlsen.

Peter Freiesleben har været selskabets administrerende direktør siden 2008 og har været ansvarlig for en betydelig udvikling i selskabets aktiviteter både i Nordatlanten og med nye aktiviteter i Østafrika og Kina. Peter Freisleben har også været en markant profil i Arctic Business Network, hvor han har deltaget i en lang række arrangementer og projekter.

Arctic Group er gået i gang med at finde en ny direktør, men fortsætter samarbejdet med Peter Freiesleben om nogle konkrete projekter over de kommende måneder, hvor Peter Freiesleben vil stå til rådighed for selskabet.

I en overgangsfase vil Stig Bøgh Karlsen virke som arbejdende bestyrelsesformand i Arctic Group ligesom selskabets to ejere, Poul Jørgen Nielsen og Ole Nielsen, vil påtage sig konkrete opgaver i den overordnede ledelse.

Ny i råd

Tillidspost til Rebekka Bisgaard

Advokat Rebekka Bisgaards erhvervskarriere
begyndte i Arctic Business Network.
Advokat Rebekka Bisgaard, Nuna Law i Nuuk er udpeget af Justitsministeriet som som nyt medlem af Rådet for Grønlands Retsvæsen som repræsentant for Advokatrådet. Udnævnelsen sker med virkning fra 1. maj 2017.

Rådet for Grønlands Retsvæsen varetager koordinationen mellem Grønlands Selvstyre og rigsmyndighederne om kriminal- og retsplejelovgivningen. Rådet består af 14 medlemmer.

Rebekka Bisgaard er et velkendt ansigt i Arctic Business Network. Hun begyndte sin erhvervskarriere med et studenterjob i netværket, mens hun endnu læste på Aalborg Universitet.

Også senere har netværket trukket på Rebekka Bisgaards arbejdskraft, og hun var blandt andet dirigent, da ABN holdt generalforsamling i Nuuk i 2014.Rebekka Bisgaard er født i Nuuk og voksede op i den grønlandske hovedstad. Hun blev uddannet cand.jur. fra Aalborg Universitet i 2012 - oven i købet som universitetets første juridiske kandidat. Advokatbestallingen kom i hus sidste år.

21. april 2017

Forskere bygger iglo med en ballon

Professor opfinder ny metode til at bygge i sne

Her er ballonen på plads i et hul på indlandsisen.
Så dækker man den med sne, lukker luften ud og har
 så en maskinhal bygget på under en uge. Foto: Presenco
Danske iskerneforskere fra Niels Bohr-instituttet har opfundet en helt ny metode til at bygge de kømpemæssige ishaller, som beskytter personel og udstyr midt på indlandsisen, når boringerne finder sted.

Hidtil har man bygget ishallerne med et træskelet, og efterfølgende dækket med sne. Ishaller fremstillet på den metode er imidlertid ikke særligt holdbare, og må forlades efter få år på grund af trykket fra de store snemængder på indlandsisen.

Nu har forskerne fra Niels Bohr-instituttet fundet på at bygge ishallerne ved hjælp af en ballon.

- Jeg oplevede, hvordan vi måtte forlade enorme tømmermængder i sneen, fordi bjælkerne i loftet brækkede under trykket. Det fik mig til at tænke på, om man ikke kunne konstruere hulerne på en mere miljøvenlig måde med naturens egne materialer, fortæller professor Jørgen Peder Steffensen til Videnskab.dk.

- Jeg vidste, at når sneen lander efter at have været igennem en sneblæser, så bliver den stenhård efter et par timer – nærmest som beton. I sneblæseren bliver sneen så at sige makuleret, så snekrystallerne bliver slået i stykker og pakker sig helt tæt.

Det gav professoren ideen til at konstruere en ballon, der kan holde på sneen, mens den hærder. Efter et par dage lukker man så luften ud - og der står så midt på indlandsisen en hal på størrelse med ballonen.

Virksomheden Presenco i Kolding, der normalt fremstiller presenninger og hoppeborge, var med på ideen og lavede en ballon af forstærket PVC som en hoppeborg, bare formet som en cylinder med en halvkugle i hver ende.

- Så lægger sneen sig som en romersk rundbue, der kan tåle et stort tryk. Ballonen var ideel, fordi den gav et stillads med en fuldstændig jævn overflade. Så fordeles bæreevnen helt jævnt, siger Jørgen Peder Steffensen.

- Jeg har også foreslået Grønlands selvstyre at bruge metoden. Man kunne bygge et oplevelsescenter i indlandsisen for relativt få penge. Så kunne turister betale for at overnatte i en snehule. Det er alt for dyrt at opføre bygninger på indlandsisen, men snehuler kan bygges billigt med balloner, lyder forslaget fra Steffensen.

Ballon-snehulerne har vakt international opsigt: Hos Presenco i Kolding oplyser CEO Claus Poulsen, at man er i gang med at et tilsvarende projekt for italienske forskere på Antarktis.

Læs mere og se mange flere fotos på East Grips hjemmeside.

Grønlandsk DJ til Alaska

Fest og ministermøde

Arktisk Råd holder ministermøde den 11. maj i
Fairbanks, Alaska. Det bliver en begivenhed, der
kan mærkes i hele den amerikanske stat. Foto: Wikipedia
Når Arktisk Råd holder ministermøde den 11. maj i Fairbanks i det nordlige Alaska, bliver det en begivenhed, der kan mærkes i hele den amerikanske stat.

Man har stiftet en host committee, der står for en lang række kulturelle begivenheder med arktisk tilsnit i dagene omkring ministermødet. Blandt begivenhederne er et stort dance-party, der finder sted den 12. og 13. maj og har deltagelse af DJ's fra hele den arktiske verden.

Grønland er repræsenteret af DJ'en Uyarakq alias Aqqalu Engell, der er et kendt navn i den grønlandske musikverden, hvor han arbejder i grænselandet mellem hiphop og elektronisk musik - og blandt andet laver lydspor til rap. Lu, som han også kaldes, har udgivet flere albums. Uyarakq optræder i Alaskas største by, Anchorage, lørdag den 13. maj. Koncerten foregår på taget af et parkeringshus på 5th avenue.

Man kan få en smagsprøve på Uyarakqs musik, der bestemt ikke er uden humor, på SoundCloud.

Stor grønlandsk eksportfremgang

Store prisstigninger på rejer og hellefisk

De grønlandske rejer skæpper godt i kassen.
Foto: Wikipedia
Det går godt for den grønlandske handelsbalance i øjeblikket, afslører Grønlands Statistik i en opgørelse af handelstallene for 2016. Det er især stigende fiskepriser og faldende oliepriser, der kaster glans over handelsbalancen.

Eksporten steg med hele 35,7 procent i 2016. Indtægterne fra eksporten af varer var på 3.718 millioner kroner. Det er en stigning på 979 millioner kroner i forhold til 2015, svarende til 35,7 procent. Fremgangen kan især henføres til rejer og hellefisk, hvor eksporten af disse varer er steget med henholdsvis 404 millioner kroner og 318 millioner kroner.

Udgifterne til import udgjorde 4.192 millioner kroner i 2016. Det er et fald på 295 millioner kroner i forhold til 2015, svarende til -6,6 procent. Der har primært været et fald i importen af Mineral, Brændsels- og smørestoffer, som er faldet fra 699 millioner kroner i 2015 til 399 millioner kroner i 2016. Det svarer til et fald på 300 millioner kroner eller 42,9 procent.

Underskuddet på handelsbalancen var dermed 475 millioner kroner i 2016, hvilket er en forbedring af handelsbalancen på 1.274 millioner kroner i forhold til året før, meddeler Grønlands Statistik.

12. april 2017

Nyt job til Tyt

BankNordik ansætter ny erhvervsdirektør i Grønland

ABN-medlemmerne har senest oplevet Thomas Tyt
 Mogensen på Post-PDAC-møderne i Nuuk,
København og Aalborg.
En god kending af Arctic Business Networks medlemmer, konsulent i Grønlands Erhverv Thomas Tyt Mogensen, har fået nyt job.

Den 1. juni sætter han sig i stolen som ny erhvervsdirektør i Bank Nordiks afdeling i Grønland. i en pressemeddelelse fortæller banken, at han skal stå i spidsen for at videreudvikle det store vækstpotentiale, som banken ser på erhvervskundeområdet i Grønland.

Mogensen afløser Jón Brekku, som siden 2014 har stået i spidsen for BankNordik på det grønlandske marked. Brekku har besluttet at flytte tilbage til Færøerne, hvor han fortsætter i en ny stilling i bankens hovedsæde.

BankNordiks nye erhvervsdirektør kommer fra en konsulentstilling i Grønlands Erhverv og har gennem sin karriere opnået en solid indsigt i det grønlandske erhvervsliv.

- Vi er meget tilfredse med at have ansat Thomas Tyt Mogensen som ny erhvervsdirektør i Nuuk. Han har den helt rigtige profil til at sikre videreudviklingen af vores strategiske planer for det grønlandske marked. Med Thomas Tyt Mogensen har vi fundet den rette person til at føre vores ambitioner om at udnytte det store vækstpotentiale samt at erobre markedsandele ud i livet, siger Árni Ellefsen, administrerende direktør i Bank Nordik, som også glæder sig over, at banken nu får en lokalt forankret erhvervsdirektør, der kan være med til at sikre kontinuitet og en tættere tilknytning til lokalsamfundet.

11. april 2017

Flydende lakseslagteri

Lakseslagteri i containere

Slagteriet sejles ud til laksen - i stedet for
at sejle laksen til slagteriet. Foto: DC Supply
DC Supply i Nørresundby har udviklet et flydende lakseslagteri til den færøske virksomhed HiddenFjord

Ved at fragte det mobile lakseslagteri ud til fiskene i havbruget i fjorden fremfor at fange og fragte fisken fra fjorden ind til slagteriet på land opnår HiddenFjord både den maksimale kvalitet og holdbarhed for fisken, idet laksens stresstærskel minimeres i videst muligt omfang

Containerløsningen er baseret på 40” HC containere, der er monteret med fuld installation i el, vaskbare vægge og gulve (veterinærmæssig standard), gulvafløb samt teknikrum til kompressor med mere.

HiddenFjord laks opdrættes i havbrug uden brug af hormoner eller antibiotika. I 2003 var HiddenFjord den bærende drivkraft i implementeringen af en af de mest omfattende og stringente reguleringsordninger for akvakultur i verden (Faroese Veterinarian Act on Aquaculture). Med det nye mobile lakseslagteri fra DC-Supply understøttes det stress-fri lakseopdrætsmiljø yderligere, og HiddenFjord går endnu engang forrest for den færøske fiskeindustri i produktion og levering af ultra høj kvalitets laks fra Færøerne, skriver DC Supply på sin hjemmeside.

Fabrik i Uummannaq mangler arbejdskraft

Igen gang i i fabrikken i Uummannaq

Nu er der igen gang i fiskeproduktioen
 i Uummannaq. Foto: Wikipedia
Royal Greenlands fabrik i Uummannaq har igen åbnet for indhandling og startede igen med produktionen den 28. marts 2017. Fabrikken åbnede efter ni måneders lukkeperiode på grund af en gennemgribende renovering, udvidelse og installation af nyt teknisk udstyr.

Fiskerne er glade for igen at indhandle til Royal Greenlands fabrik, men fabrikken mangler arbejdskraft.

 - Det betyder rigtig meget for mig, at Royal Greenlands fabrik igen åbner for indhandling, fordi jeg nu kan indhandle flere fisk og dermed tjene flere penge, siger fisker i Uummannaq, 42 årige Hans Kristian Mørch, der indhandlede 3,3 tons hellefisk søndag den 2. april til Royal Greenlands fabrik. 

Hans Kristian Mørch har fanget sin fangst på to et halvt døgn på isen ud for Uummannaq. Han fisker både med garn og langline og transportere sin fangst i kar på sin snescooter.

 - De 1600 kilo har jeg fanget med garn og de 1700 kilo med line. Jeg har en medhjælper der hjælper mig med mit fiskeri, siger Hans Kristian Mørch. Hans Kristian Mørch skal som alle andre fiskere i Uummannaq bestille en tid, når han skal indhandle til Royal Greenlands fabrik, fordi fabrikken indhandler efter landingsplaner, for at tilpasse indhandling og produktion.

Selv om den nye fabrik har større fryse- og produktionskapacitet, må indhandlingen planlægges, fordi der mangler kvalificeret arbejdskraft i Uummannaq.

- Vi har siden vi åbnede haft udfordringer med mangel på arbejdskraft. Vi startede med at producere hale-og hovedkappede hellefisk, men siden søndag har vi produceret hele hellefisk som vi indfryser. Vi har forsøgt at løse mangelen på arbejdskraft ved blandt andet ved at hente tre medarbejdere fra én af bygderne, og ved at aflyse et kursus for nogle af vore medarbejdere. Så indtil videre har vi til dels løst problemet med mangel på arbejdskraft og starter med at producere hale – og hovedkappede fisk igen onsdag i denne uge. Men, vi har brug for flere folk på fabrikken, så vi kan starte med at producere fileter, siger fabriksleder i Royal Greenlands fabrik i Uummannaq, Kirsten Nielsen Jensen.

7. april 2017

Spændende medlemsmøder

ABN-medlemmerne hørte om PDAC og permafrost

Stor interesse i Aalborg for at høre om PDAC.
Der var ny viden om permafrosten og øjenvidneberetning fra det netop overståede PDAC i Toronto, da Artic Business Network i den forløbne uge holdt medlemsmøder i København og Aalborg.

Møderne var arrangeret i samarbejde med Grønlands Erhverv og Arctic Cluster of Raw Matrials og bød begge steder på indlæg fra Thomas Tyt Mogensen fra Grønlands Erhverv, ligesom deltagerne på de to møder havde lejlighed til at møde Mads Quist Christensen, der er nyansat i DI med Grønland og ACRM som særlige arbejdsområder.

I København kunne man blandt andet møde Henrik
 Lassen og Sebastian Ravn Rasmussen fra Polog
.
- Grønland kan levere logistik på et højt niveau - både med hensyn til fly og helikoptere, skibstransport og ikke mindst på telekommunikationsområdet. Det er en god historie, som ikke er så kendt, og som vi med stor succes markedsførte på PDAC, fortalte Thomas Tyt Mogensen, der generelt var godt tilfreds med en international råstofmesse, hvor optimismen blomstede blandt deltagerne.

- Råstofpriserne er på vej op, og det er nu, der skal investeres i efterforskningen, fastslog han.
På mødet i København hørte mødedeltagerne også om Orbicons og Polags erfaringer fra den store rstofmesse. Desuden præsenterede Bo Møller Steensgård fra EIT Raw Materials EU's store forskningsprogram på råstofområdet.

Udover råstofområdet var der på medlemsmødet i Aalborg ny viden om permafrosten og dens betydning for byggebranchen, da Lektor ved DTU Byg/ARTEK Thomas Ingemann-Madsen fortalte om de mange udfordringer, som følger af at bygge på permafrost. Foredraget var rigt illustreret med fotos, der ganske fornøjeligt fortalte om de enorme kræfter, der er i spil, når permafrosten smelter.

Læs også den samlede rapport med indtrykkene fra dette års PDAC.
Thomas Mogensen fra GE var tilfreds med årets grønlandske
delegationsrejse til PDAC. - Der er optimisme overalt, sagde han.
Thomas Ingemann-Madsen fra DTU Byg/ARTEK forsker i
permafrost og afslørede mange overraskende kendsgerninger
om isens hærgen i undergrunden.
Henrik Stendal fra det grønlandske råstofdirektorat
redegjorde for den aktuelle situarion på råstoffronten.
Flemming Knudsen er formand for ABN's råstofgruppe og i øvrigt
også formand for bestyrelsen i Hudson Resources Greenland.
Han kunne fortælle, at arbejdet med anorthosit-udgravningen ved
Kangerlussuaq skrider planmæssigt frem - og regner med, at
der kommer gang i udvindingen allerede i år.
Jørgen Højgaard fra Malik Supply fortalte, at virksomheden
 følger udviklingen i den grønlandske mineindustri tæt
 - og har en naturlig interesse i at deltage i PDAC
.
Kenneth Pedersen fra Blue Water: - Vi har blandt andet
medvirket i både rubinminen og anorthositprojektet. Vi er med
alle steder, hvor der sker noget.

5. april 2017

Fremgang for IA

Siumut gik tilbage

Asii Chemnitz Narup kan se frem til endnu en
borgmesterperiode i den grønlandske hovedstadskommune.
Tirsdagens kommunalvalg i Grønland blev en bet for for Grønlands største parti, regeringspartiet Siumut, der gik seks procent tilbage i forhold til kommunalvalget i 2013.

Til gengæld oplevede Inuit Ataqatigiit stor fremgang og tilslutning - ikke mindst til den siddende borgmester Asii Chemnitz Narup i hovedstadskommunen Sermersooq kommuneqarfik, der fik i alt 2259 personlige stemmer og nu kan tage hul på sin tredje borgmesterperiode. Valgkampen i Sermersooq har været hård, og resultatet kan tolkes som massiv tilslutning til de kommunale planer om en helt ny forstad til Nuuk, Siorarsiorfik.

I alt gik IA 4, 6 procent frem på landsplan i forhold til kommunalvalget i 2013. Partiet fik også borgmesterposten i den kommende Qaasuitsoq Kujalleq kommune, hvor spidskandidaten Ane Hansen fra Aasiaat fik i alt 350 stemmer.

I de øvrige grønlandske kommuner ser det i skrivende stund ud til, at Siumut bevarer borgmesterposterne.

Samlet var der også fremgang til Demokraterne, som gik 1,8 procent frem, mens Atassut blev reduceret med 1,1 procent. Partii Naleraq stillede for første gang op til et kommunalvalg og fik 4,6 procent af stemmerne på landsplan.

4. april 2017

Nyt samarbejdsorgan for erhvervslivet i Arktis

Inuit Business Council på vej

Mødedeltagerne hørte blandt andet om flyselskabet
 First Air, der er ejet af Inuit i Nunavik og Quebec.
Foto: Wikipedia
Inuit Circumpolar Council har besluttet at nedsætte en såkaldt task force, der skal tage initiativ til at danne et "International Inuit Business Council". Det besluttede organisationen på sit Circumpolar Inuit Business Development Summit i Anchorage i sidste uge.

- Baggrunden er den stigende internationale interesse for Arktis. Det er på tide, at vi står sammen og ser nærmere på, hvordan inuitvirksomhederne kan arbejde sammen på tværs af landegrænserne, siger Jim Stotts, præsident for ICC-Alaska, der var vært for konferencen.

På konferencen gav virksomheder og organisationer, som opererer i det arktiske område, deres bud på udviklingspotentialer og samarbejdsmuligheder.

Blandt virksomhederne kan nævnes et af de dominerende olieselskaber i Alaska – ConocoPhilips - som gennemgik selskabets aktiviteter i det arktiske område. Andre præsentationer kom fra First Air og the Mining Association of Canada. Alle med temaet: hvordan kan samarbejde styrke økonomisk vækst og jobskabelse I regionen.

Royal Arctic Line præsenterede sin nye virksomhedsstrategi, som blandt andet bygger på et omfattende samarbejde med det Islandske rederi Eimskip. Direktør Verner Hammeken, Royal Arctic Line sagde blandt andet:

 - Når Arktis forandrer sig, vil Arktis forandre verden.

På mødet præsenterede repræsentanter fra Grønland, Canada og Alaska de erhvervsaktiviteter og vækstinitiativer der er iværksat i de enkelte regioner. Grønland var blandt andet repræsenteret af Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel, Energi og Udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq, der efter mødet siger:

- Det var opløftende at høre de mange konstruktive input fra arktiske virksomheder og organisationer, som alle peger på vækstmuligheder knyttet til et tættere samarbejde mellem de arktiske virksomheder. Det er med interesse, jeg noterer mig, at man på mødet blev enige om, at undersøge muligheden for at etablere et International Inuit Business Council, som i givet kunne være platform for et styrket samarbejde og netværksdannelse på virksomhedsniveau.