24. maj 2017

Byggeplaner på den ny havn

Store planer på Sikuki

ABN-medlemmerne besøgte Sikuki for to uger siden.
Sikuki - den nye havn i Nuuk - bliver et stort aktiv for Grønland. Det var deltagerne i ABN's besøg på havnen for et par uger siden enige om.

Havnen åbner sidst på sommeren, og allerede nu er der store byggeplaner på havnearealet. Det kan man læse på Kommuneqarfik Sermersooqs hjemmeside, hvor der netop er blevet lagt flere projektforslag til offentlig høring.

Det drejer sig om planer for at opføre blandt andet frysehuse og fabriksfaciliteter fordelt på flere projekter med en række bygherrer.

Projektplanerne kan ses på Kommuneqarfik Sermersooqs hjemmeside.

Høringsfristen udløber 12. juli 2017.

Støtte til både Rigsfællesskab og nye lufthavne

Folketinget diskuterede Rigsfælleskabet

Lars Løkke Rasmussen er tæt knyttet til
Rigsfællesskabet og besøgte sidste år rubinminen
 ved Aappaluttoq. Foto: Tusagassiivik
Statsminister Lars Løkke Rasmussen slog et slag for samarbejdet, da Folketinget tirsdag havde sin årlige debat om Rigsfællesskabet.

I en kronik i Jyllandsposten samme dag skrev Løkke blandt andet:

"Personligt er jeg tæt knyttet til både Færøerne og Grønland. Og det er mit ønske, at vores tre lande også fortsat vil være knyttet sammen i mange år fremover til gavn for vores befolkninger.

Vi vil gøre, hvad vi kan, for at styrke samarbejdet og understøtte en god udvikling baseret på et stærkt fællesskab med plads til forskellighed. Vores dør står altid åben. Vi er ikke modstandere – vi er medspillere. Også når det kommer til økonomisk udvikling både på Færøerne og i Grønland."

Statsministeren er åben for et samarbejde om udviklingen af den grønlandske infrastruktur og planerne om nye lufthavne i Nuuk og Ilulissat:

"Både politikere og befolkningen i Grønland har fokus på investeringer i lufthavne. Tanken er blandt andet, at flere og bedre lufthavne kan øge turismen, som igen kan bidrage til vækst og nye arbejdspladser.

 Hvis man har rejst til Grønland, så har de fleste oplevet at skulle mellemlande i Kangerlussuaq. Det er et fantastisk sted. Men det ændrer ikke ved, at det fordyrer og forlænger rejsen, hvis man skal flyve over 300 km. sydpå igen til Nuuk, som de fleste besøgende skal.

Samlet set lægges der fra grønlandsk side op til meget store og komplekse investeringer i nye lufthavne en del steder i Grønland. Projekterings- og finansieringsplanerne er ved at blive udarbejdet, og der er derfor endnu ikke fuld klarhed over alle aspekter.

 Det fremgår af koalitionsaftalen, at Naalakkersuisut ønsker, at der oprettes en fælles dansk-grønlandsk udviklingsfond til investeringer i rentable anlægs- og infrastrukturprojekter i Grønland. Regeringen er naturligvis parat til at drøfte det spørgsmål, hvis Naalakkersuisut henvender sig."

Sermitsiaq oplyser onsdag, at debatten mundede ud i en bred opbakning fra Folketingets side til de grønlandske infrastrukturprojekter. Avisen citerer formanden for Grønlandsudvalget, venstremanden Marcus Knuth for:

- Det er vigtigt at komme i gang med for eksempel nye landingsbaner. Der er en kæmpe mulighed i turismeøkonomien, hvis bare vi kan åbne op.

Også Socialdemokratiet bakkede op om planerne, oplyser Sermitsiaq.

23. maj 2017

Overskud i Landskassen

Den nye anstalt og nye havn i Nuuk bidrager til sorte tal

Den nye anstalt ved Nuuk finansieres 100 procent
af den danske stat og bidrager derfor positivt
 til den grønlandske landskasse.
Naalakkersuisut har netop lagt sidste hånd på 2016-regnskabet, og det viser sorte tal.

Regnskabet viser, at landskassens Drifts-, Anlægs- og Udlånsresultat; det såkaldte DAU-resultat, for 2016 blev et overskud på 211 millioner kroner. Der var budgetteret med et underskud på 100 mio. kr. incl. tillægsbevillinger. Der er således tale om en positiv budgetafvigelse på 311 mio. kr.

Der er flere grunde til, at regnskabet viser et så positivt resultat. Særligt har et stærkere fiskeri end tidligere ventet haft en positiv virkning. Der har mængdemæssigt været tale om en betydelig fremgang for de fleste arters vedkommende, herunder de vigtigste: Rejer, hellefisk og torsk.

Dernæst har de store anlægsinvesteringer såsom anstalten og havnen i Nuuk haft en positiv betydning for landskassen. Disse positive tendenser understøttes af et fald i antallet af registrerede arbejdssøgende i 2016 med 550 til ca. 2.900.

Ifølge Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter, Mute B. Egede er det positive landskasseresultat ikke ensbetydende med, at Grønlands økonomiske udfordringer er løst, så umiddelbart er der ikke lagt op til at bruge flere penge.

 - De demografiske udfordringer, der på sigt vil føre til at vi der bliver flere pensionister end personer i den arbejdsaktive alder er stadigvæk de samme. Problemet med, at en alt for stor del af samfundets borgere reelt ikke har mulighed for at forsørge sig selv er det samme. Og der er stadigvæk store investeringsbehov til blandt andet anlæg af lufthavne, som endnu ikke er faldet på plads. Så det er alt for tidligt at slappe af. Men vi kan ånde lidt friere”, siger Egede.

Horten inviterer til Grønlands-konference

Advokater sætter store projekter på dagsordenen

Planerne om en udvidelse af lufthavnen i Nuuk er på
dagsordenen, når Horten holder Grønlands-konference.
Lufthavnsudvidelserne i Nuuk og Ilulissat og store planer om en helt ny bydel ved Nuuk er på dagsordenen, når advokatfirmaet Horten den 19. juni holder sin årlige konference med Grønland i fokus.

På konferencen fortæller Kommuneqarfik Sermersooqs borgmester Aasi Chemnitz Narup om "Siorarfiorfik – Nuuk City Development" , der omfatter udvikling og opførelse af cirka 2.500 nye boliger, to nye folkeskoler, 3 AKO'ere, 20.000 kvadratmeter nye erhvervslokaler, et kunstmuseum og et indendørs stadion.

Kalaallit Airports A/S har igangsat et projekt for lufthavnsudbygninger i Nuuk og Ilulissat samt i Sydgrønland ved Qaqortoq og vil fortælle om udbygningsprojektet. Offentlig-private samarbejder (OPPP/OPS) og lignende modeller kan bidrage til at realisere projekter i denne størrelsesorden. Valg af den rette struktur er afgørende for at tilvejebringe finansieringen.

Endelig byder advokatfirmaet på et indblik i nyhøstede erfaringer i de to spændende aktuelle danske byudviklingsprojekter, nemlig Vinge i Frederikssund og Carlsberg Byen.

Konferencen modereres af Martin Breum.

Læs mere om Hortens Grønlands-konference.

22. maj 2017

Nyt job til Niels

På vej til Toronto

Niels Tanderup Kristensen fotograferet sammen med
ABN-formand Poul Hededal, da de to underskrev en
 samarbejdsaftale mellem ABN og ACRM i Nuuk
 for to uger siden.
En god bekendt af mange af Arctic Business Networks medlemmer, direktør Niels Tanderup Kristensen, der blandt andet har stået i spidsen for Arctic Cluster of Raw Materials skifter job.

Den 1.maj tiltræder han stillingen som generalkonsul og leder af konsulatets handelsafdeling i Toronto, Canade. Det danske konsulat i Toronto har blandt andet gennem årene været kendt for at være medarrangør af de grønlandske delegationsrejser til PDAC-messen i Toronto.

Niels Tanderup Kristensen har arbejdet for DI siden 2012, og har tidligere blandt andet arbejdet for EU-kommisisonen og Air Greenland.

Ny krabbebåd til Grønland

Skal arbejde ved sydvestgrønland

Nybyggede Ajsi på vej mod Grønland. Foto: Vestværftet
Vestværftet i Hvide Sande har netop leveret en ny krabbebåd til Jens Peter Larsen i Nuuk. Båden med navnet Ajsi efter skippers far skal bruges til at fange krabber ved den grønlandske sydvestkyst.

Ajsi er 22,55 overalt og får en besætning på syv mand. Skibet er udstyret til krabbefiskeri og har blandt andet en krabbetank på 62 kubikmeter. Apteringen er udført af Vendelbo Wood Work i Hirtshals.

Fartøjet råder over 1100 krabbetejner, og når fangstsæson slutter, skal der rigges der om til langline- fiskeri med 16.000 kroge efter både hellefisk og torsk. Indimellem foregår torskefiskeriet også tæt på land på 10 til 12 favne med bundgarn.

Ajsi ventes at ankomme til Nuuk i den kommende uge efter et stop på Færøerne for optankning. Ajsis syv mand store besætning stammer alle fra Arsuk, skriver FiskerForum.

18. maj 2017

Seashow 2017 søsat

Erfaringsudveksling

Hanne Christensen fra Arctic Education Network og Karin
Nevschild og Micheal Blensner, bgge fra Aalborghus
Gymnasium, glæder sig til at komme til Grønland
og fortælle mulighederne for uddannelse i Danmark.
Arbejdet med Seashow 2017 skrider planmæssigt frem.

Onsdag eftermiddag var dette års deltagere samlet i Det Grønlandske Hus i Aalborg, der også er arrangør af Seashow.
Her fortalte nogle af deltagerne fra de tidligere Seashows om deres oplevelser og erfaringer, så de kommende deltager kan blive bedst muligt klædt på til turen i både billedlig og konkret forstand.

Der er foreløbig tilmeldt 30 deltagere fordelt på 20 skoler og organisationer. Seashow, der er en sejlende uddannelsesmesse i Grønland, besøger i år de sydgrønlandske byer og finder sted i dagene 11. - 16. september.

Nye observatører

Finland ny formand for Arktisk Råd

Ministerrådsmødet blev åbnet af høvding
Trimble Gilbert. Foto: ACS/Linnea Nordström
EU trak endnu en gang en nitte, da Arktisk Råd i forrige uge holdt sit ministermøde i Fairbanks, Alaska.

Ministermødet markerede afslutningen på USA's toårige formandsskab, og formandskasketten er nu givet videre til Finland.

Ministermødet er det øverste organ i Arktisk Råd, og det er blandt andet her, man tager stilling til eventuelle nye observatører - og den gik altså ikke for EU, der nu i en årrække har søgt om observatør i det arktiske samarbejdsorgan. Tidligere har det blandt andet været EU's sælpolitik, der har stødt de arktiske lande, men denne gang faldt ansøgningen på Ruslands modstand mod at indlemme EU i det gode selskab på grund af EU's stillingtagen i Krim-konflikten.

Der blev til gengæld plads til syv nye observatører, herunder Schweits, der blev godkendt sammen med Vestnordisk Råd og organisationerne The International Council for the Exploration of the Sea, Oceana, The National Geographic Society, The Oslo-Paris Commission og The World Meteorological Organization.

I ministermødet deltog udenrigsministrene fra de otte arktiske lande. Danmarks udenrigsminister Anders Samuelsen var sekunderet af naalakkersuisoq Suka Frederiksen fra Grønland og lagmand Poul Michelsen fra Færøerne.

15. maj 2017

Grønlandsk erhvervsliv på vej fremad

Siumut...*


Af Jesper Hansen

Future Greenland 2017.
I sidste uge samledes det grønlandske erhvervsliv, politikere, meningsdannere og mange udenlandske interesserede i Nuuk til konferencen Future Greenland, der arrangeres hvert andet år af den grønlandske arbejdsgiverforening, Grønlands Erhverv.

Også Nordjylland var repræsenteret ved konferencen med en god snes deltagere, der kom for at høre, hvad der rører sig på den politiske front og i det grønlandske erhvervsliv.

Den store nordjyske interesse for det grønlandske erhvervsliv er ikke af ny dato.  Faktisk kan interessen dateres helt tilbage til 1700-tallet.

Allerede i 1733 fik Sæby-købmanden Jacob Severin, der senere købte Dronninglund Slot, eneret på handelen på Grønland. I forvejen drev Severin storhandel på Island og Finnmarken i det nordligste Norge, og han drev også hvalfangst ved Svalbard.

Eneretten til handelen blev givet af Christian den sjette. Nu skal handel i den sammenhæng forståes i et mere bredt perspektiv, for også på Christian den sjettes tid fattedes riget penge og han havde dybest set slet ikke råd til at forsvare Grønland, der på den tid var genstand for stor hollandsk interesse og ikke mindst hvalfangst.

Også dengang var der plads til kreative privatiseringstanker - og forsvaret af Grønland blev derfor lagt i hænderne på Jacob Severin. Tre af hans skibe fik lov til at sejle under kongeligt flag og efter et besøg på det københavnske tøjhus i begyndelsen af 1739, hvor skibene blev forsynet med kanoner, stævnede man mod Grønland og Diskobugten, hvor der var særligt mange hollandske hvalfangere.
Det førte i maj til et veritabelt søslag i Diskobugten - det eneste søslag nogensinde i Grønlands historie - og Jacob Severins flåde erobrede flere hollandske fartøjer. Efter den episode dæmpedes den hollandske interesse for Grønland.

Jacob Severins skibe var hjemmehørende i Hals, hvor de også lastede og lodsede, og det er forklaringen på, at man gennem mange år har kunnet se to store hvalbarder tæt ved havnen. Hvalbarderne er væk i øjeblikket. Det er ved at blive restaureret og vil genopstå i glasfiber.

Den grønlandske by Ilulissat, der på dansk i mange år kaldtes for Jacobshavn, er i øvrigt opkaldt efter netop Jacob Severin. Ilulissat er disse år ved at udvikle sig til et internationalt turistcentrum på grund af den spektakulære isfjord, der har stor betydning som mål for klimaturister.

Nok om historien...

Future Greenland-konferencerne er et mødested for alt, hvad der kan krybe og gå med interesse for det grønlandske erhvervsliv, der i disse år er inde i en massiv udvikling. Der var 400 deltagere, og hvis det skaleres op til danske forhold, svarer det til en erhvervskonference med 40.000 deltagere.

Mange grønlandske virksomheder blev stiftet i den boomende grønlandske økonomi i halvfjerserne og firserne - og de virksomheder undergår netop nu en voldsom professionalisering og generationsskifter. Det giver nye muligheder, samtidig med at  der fra politisk side er stort fokus på erhvervslivet. Udover den spirende råstofindustri betyder det blandt andet et stort politisk fokus på iværksætteri og innovation.

Temaet for årets Future Greenland var "Capital, Competence & Capacity", og konferencen bød på 50 forskellige oplægsholdere inden for emner som planlægning af byggeri, folkeskolens fremtid, urbanisering og meget andet. Oplægsholderne var alle eksperter inden for deres felt og bød også på en toppolitiker som Margrethe Vestager. Desuden deltog flere medlemmer af den grønlandske regering, Naalakkersuisut.

Blandt de væsentligste oplægsholdere var formanden for Grønlands Økonomiske Råd, professor Torben M. Andersen, som tog den aktuelle temperatur på den grønlandske økonomi.
For det går godt i den grønlandske økonomi. Landet blev praktisk taget ikke ramt af den internationale finanskrise, og de seneste år har budt på gode fiskepriser. Landskassen er næsten gældfri, og de offentlige budgetter er stort set i balance set over en fireårig periode.

Men økonomiprofessoren - vismanden som den slags kaldes - noterede også, at det grønlandske BNP er 40 procent lavere end i Danmark, og cirka halvdelen af det offentlige forbrug kommer fra det danske bloktilskud. Sagt med andre ord: Der skal skabes mange private arbejdspladser, hvis Grønland skal være selvstændigt med en levestandard, der svarer til de øvrige nordiske lande.

Torben Andersen advarede om, at afhængigheden af fiskepriserne er en potentiel farlig situation, for et fald i fiskepriserne vil også betyde et voldsomt fald i det grønlandske bruttonationprodukt. Eksporten af fisk udgør i øjeblikket 90 procent af Grønlands samlede eksport. En anden trussel mod den grønlandske økonomi er det såkaldte "Dødens Gab". Det er økonomernes udtryk for den situation, at der bliver stadig flere ældre, der skal forsørges af et faldende folketal.

Andersen advarede også imod strukturproblemer på arbejdsmarkedet og understregede med hilsen til politikerne, at det er nødvendigt med stabilitet, hvis man vil tiltrække investorer til landets mange råstof- og infrastrukturprojekter.

Spørgsmålet om grønlandsk selvstændighed fylder meget i den politiske debat, og det grønlandske Landsting, Inatsisartut, har da også allerede nedsat en forfatningskommision. Undersøgelser viser også, at et stort flertal i den grønlandske befolkning går ind for selvstændighed, men altså først når man har råd til det - og befolkningen forestiller sig ikke, at en eventuel løsrivelse skal få indflydelse på velfærden, der også i Grønland er et centralt politisk spørgsmål.

Det blev på Future Greenland bakket op af oppositionslederen Randi Vestergaard Evaldsen fra det liberale parti Demokraterne. Hun understregede, at partiet absolut ikke er imod selvstændighed, men mener, at der er en række vidtrækkende opgaver, der skal løses, inden det kommer så vidt.

Et af de mere spændende oplæg på Future Greenland blev holdt af den dansk-grønlandske geologiprofessor Minik Rosing, der til dagligt arbejder på Københavns Universitet, men tillige er formand for det grønlandske universitet, Ilisimatusarfik, i Nuuk.

Minik Rosing tog udgangspunkt i, at værdierne af den såkaldte intellektuelle kapital på verdensplan nu overstiger de samlede ejendomspriser, og det vil derfor være af stor økonomisk betydning for Grønland, hvis man kan tilskynde andre landes forskere til at forske i Grønland. Landet tiltrækker i øjeblikket mange udenlandske forskere især på grund af Grønlands position i klimaudviklingen, men der kan hentes mange flere penge til Grønland, hvis man etablerer et såkaldt internationalt forskningshub, der skal forankre og formidle den grønlandske forskning. Kort fortalt drejer det sig om, at den store internationale forskningsinteresse også bliver til gavn for Grønland i både økonomisk og intellektuel forstand.

- Future Greenland-konferencen var en meget positiv oplevelse, fortalte Aalborgs erhvervschef, Tonny Thorup efter konferencen.

- Der er optimisme og grøde overalt. Jeg hæfter mig ved, at der en voksende forståelse i det grønlandske samfund for erhvervslivets betydning. Der er taget mange initiativer for at sikre samarbejdet mellem politikere, myndigheder og erhvervsliv - og det er mit indtryk, at Grønland er inde i en positiv erhvervspolitisk udvikling, der også kan smitte af på os i Nordjylland, siger erhvervschefen.

Et af de mere underholdende elementer på Future Greenland-konferencerne er en såkaldt pitch-event. Det er en konkurrence, hvor grønlandske iværksættere kan præsentere deres ideer for erhvervslivet - og sikre sig både kapital, mentorer og kunder.

Årets konkurrence blev vundet af ægteparret Mette og Vilhelm Villumsen, der begge er inkarnerede vinterbadere. De drømmer om at etablere et helårscenter for vinterbadning med blandt andet saunaer og varmtvandsbassiner, hvor man kan nyde udsigten over Godthåbsfjorden.

- Nuuk er simpelthen vinterbadningens Formel 1, forklarede ægteparret. Og det synspunkt er der næppe nogen, der vil afvise overhovedet.

Artiklen er bragt som kronik i Nordjyske Stiftstidende 15. maj 2017.

* "Siumut" betyder fremad på grønlandsk.

10. maj 2017

Skål

Future Greenland 2017 slut

Demokraternes Randi Vestergaard og Justus Hansen
 tog Buus Pedersens opfordring alvorligt og drak dus til ære for fotografen.
Grønlands Erhvervs direktør Brian Buus Pedersen lagde op til ægte skurvognsstemning, da han onsdag eftermiddag sluttede Future Greenland 2017 med ordene: - Ja, så er der koldt øl til alle...

Forinden havde Buus takket alle oplægsholderne med essensen af deres indlæg, og det var en ganske tilfreds GE-direktør, der kunne konstatere, at Future Greenland-konferencen endnu en gang var kommet sikkert i havn.

Det kolde gys

Vindere satser på vinterbadning

Det blev ægteparret Mette og Vilhelm Willumsen, der vandt årets pitch-event ved Future Greenland - altså årets bedste iværksætter-ide.

Parret vil satse på at lokke vinterbadere til Nuuk, for byen er med de to iværksætteres ord "Vinterbadningens formel 1" - og den udlægning er der næppe nogen nuummiut, der er uenig i.
Parret fik overrakt en check på 15.000 kroner af Grønlandsbankens erhvervskundedirektør Jesper Hansen.

Prisen rækker lige til egenkapitalen, konstaterede revisor Knud Østergaard, der lovede at hjælpe parret med at holde styr på regnskabet.

Minik foreslår handling

Nu skal der ske noget, mener Minik Rosing

Professor Minik ør interesseret i, at Nuuk blivfe
Professor Minik Rosing lagde op til action, da han holdt et oplæg på Dag to på Future Greenland.

I stedet for at mødes og snakke sammen hvert andet år, skal vi forpligte os til at formulere en fælles vision for et grønlandsk forskning og innovationshub, som både kommuner, selvstyre og universiteterne kan gå ind for. Visionen skal ligge klar til Future Greenland 2019, mener forskeren.

Minik Rosing mener, at forskning og innovation kan skabe væsentlig værdi for samfundet. Han refererede til undersøgelser, der viser, at værdien af verdens intellektuelle kapital langt overstiger de samlede ejendomsværdier,

Den optimistiske sortseer

Vismanden gjorde status på den grønlandske økonomi

Det går godt i den grønlandske økonomi, mener
 formanden for Grønlands Økonomiske Råd.
Da Martin Breum, ordstyrer ved Future Greenland-konferencen, onsdag morgen skulle præsentere formanden for Grønlands Økonomiske Råd, professor Torben M. Andersen, skete det med en bemærkning om, at vismanden i lighed med andre økonomiske spåmænd plejer at være lidt af en sortseer.

Så galt gik det dog ikke, da Andersen entrede scenen.

For det går godt i den grønlandske økonomi. De seneste år har budt på gode fiskepriser, og de offentlige budgetter er stort set i balance set over en fireårig periode.

Men vismanden noterede også, at det grønlandske BNP er 40 procent lavere end i Danmark, og cirka halvdelen af det offentlige forbrug kommer fra det danske bloktilskud.

Torben Andersen advarede også om, at afhængigheden af fiskepriserne er en potentiel farlig situation, ligesom det berømte "Dødens Gab" truer. Dødens Gab er økonomernes udtryk for den situation, at der bliver stadig flere ældre, der skal forsørges af et faldende folketal.

Andersen advarede også imod strukturproblemer på arbejdsmarkedet og understregede med hilsen til politikerne, at det er nødvendigt med stabilitet, hvis man vil tiltrække investorer til landets mange råstof- og infrastrukturprojekter.

Fyraftenskomsammen

Hyggelig reception i Nuuk

Majbritt Raal Didriksen, Greenland Consulting
 Services og Lise-Lotte Terp, Arctic Consensus.
Mandag var Artcic Business Network sammen med blandt andet Arctic Cluster of Raw Materials medarrangør af et såkaldt B-to-B-arrangement i Nuuk.

Kort fortalt er det et slags fysisk dating-site, hvor virksomheder kan lære hinanden at kende. Efter arrangementet var der en lille reception, hvor der blev netværket videre efter eftermiddagens møder. Det skete i en god og afslappet stemning.

Hans Jørgen Østergaard, Vækstfonden, Søren Larsen,
Lundsøe Køl og Frys og Allan Frost, Arctic Import.
Lars Frost Andreasen, Blue Water, Jesper Skatka,
Aarhus Havn samt Henry Hansen, INOX.
Jeppe Albers, Greenland Stronger Initiative, Christian Vintergaard,
Fonden for Entreprenørskab og Peter Schou Rasmussen, Sermitsiaq.

9. maj 2017

Future Greenland godt i gang

400 konferencedeltagere diskuterer Grønlands fremtid

Brian Buus Pedersen: Erhvervspolitikken skal fylde mere.
Med sine 400 deltagere er konferencen Future Greenland nok et af verdens største fremtidsværksteder - i hvert fald sat i forhold til antallet af indbyggere på verdens største ø.

Konferencen arrangeres af den grønlandske arbejdsgiverforening, Grønlands Erhverv, og direktør Brian Buus Pedersen åbnede konferencen med et citat:

- Fremtiden kommer af sig selv, men fremskridtet skal vi selv skabe.

Karl Kristian Kruse: Forædling
skal så vidt muligt ske i Grønland. 
Han lagde dermed op til to dages debatter og workshops under temaet Kapital, Kompetence og Kapacitet. Buus Pedersen slog fast, at fremskridtet kun kan skabes af en veluddannet arbejdskraft og slog desuden til lyd for, at erhvervspolitikken skal fylde mere i det politiske billede i Grønland.

Dagens første oplægsholder var naalakkersuisoq Karl-Kristian Kruse, der optrådte på vegne af Naalakkersuisuts formand Kim Kielsen. Kruse tog tråden fra arbejdsgiverdirektøren op og sagde blandt andet:

- Øget vækst og beskæftigelse i den private sektor er afgørende for at sikre fundamentet for fremtidens velfærd og velstand.

Naalakkersuisoq slg i øvrigt et særligt slag for fiskeriet, der er hans resortområde:

- Fiskeriet har gennem flere generationer været landets vigtigste indtægtsgivende erhverv. Alligevel har vi gennem årene ikke formået at udvikle tilstrækkelige uddannelsesmuligheder indenfor området. Vi burde være længere fremme i forædlingen af vores råvarer, end tilfældet er i virkeligheden.
EU-kommissær Margrethe Vestager: - Regler og regulering er til gavn for
 investeringsmiljøet, for de skaber forudsigelighed og sikkerhed for
 investorerne. Vestager gjorde opmærksom på den europæiske
investeringsbank som finansieringskilde.
Chefredaktør Anders Krab-Johansen foreslog, at lærerne
løn i fremtiden skal være ahængig af elevernes karakterer.
Oppositionsleder Randi Vestergaard Evaldsen slog fast, at
selvstændighedsplanerne er ufinsieret, og at der skal støbes et solidt
grundlag, før det er realistisk at tale om selvstændighed.
De 400 konferencedeltagere havde en god dag 1 på Future Greenland.

8. maj 2017

Samarbejde formaliseret

Samarbejde styrker konkurrenceevnen

Niels Tanderup Kristensen fra ACRM og Poul Hededal
 giver håndslag på et tættere samarbejde mellem de
 to organisationer.
Råstofklyngen Arctic Cluster of Raw Materials og erhvervsnetværket Arctic Business Network har netop indgået en samarbejdsaftale, der skal styrke samarbejdet mellem virksomheder med interesser i den grønlandske råstof- og efterforskningsindustri samt den understøttende infrastruktur.

 Aftalen blev indgået på erhvervsarrangementet "Business in Greenland", som de to organisationer arrangerede mandag i Nuuk i samarbejde med Grønlands Erhverv.

- Mandagens arrangement er det godt eksempel på, hvordan vi de seneste år har arbejdet tættere sammen- og det er det samarbejde, vi nu ønsker at formalisere, siger Poul Hededal, direktør i Rambøll og formand for Arctic Business Network.

- Aftalen er et håndslag på, at vi vil fortsætte det gode samarbejde og sikrer blandt andet medlemmerne i begge organisationer adgang til viden, møder og workshops relateret til grønlandsk råstofudvinding

- Den grønlandske råstofefterforskning, udvinding og mkringliggende infrastruktur rummer muligheder for både grønlandske og danske virksomheder, men det er vigtigt at samarbejde, når ordrerne skal hentes hjem i konkurrence med udenlandske virksomheder. Gennem samarbejdet styrker vi de danske og grønlandske virksomheders konkurrenceevne på området, siger Niels Tanderup Kristensen, direktør i ACRM.

ABN tæller godt 100 virksomheder og organisationer i Danmark og Grønland. ACRM har 40 medlemmer.

Fredelig generalforsamling

ABN vender måske blikket mod Island

Formand Poul Hededal kunne se tilbage på et godt år.
Årets geneforsamling i Arctic Business Network foregik mandag formiddag i Nuuk. Det var en fredelig generalforsamling med en lille snes deltagere, og det hele var overstået efter tre kvarter.

I sin beretning fremhævede formand Poul Hededal blandt andet de to byggekonferencer i 2016, som viser, at ABN bliver betragtet som en væsentlig spiller i det arktiske erhvervsmiljø. Poul Hededal konstaterede endvidere, at fremtiden tegner godt for netværket:

- I 2017 har vi allerede med succes holdt en stor fødevarekonference, hvor vi satte fokus på de gode grønlandske råvarer, som kan skabe et økonomisk momentum i det grønlandske samfund til gavn for økonomien, eksporten og den grønlandske iværksætterstrategi. Konferencen pegede klart frem mod et forøget netværkssamarbejde og en klyngestrategi, der kan få stor betydning i fremtiden.

Der er tradition for, at Nuuk-advokaten
 Rebekka Bisgaard er dirigent, når ABN holder
 generalforsamling i Nuuk.
Under eventuelt lagde formanden op til debat. Han spurgte om netværket i fremtiden skal forsøge at styrke samarbejdet med islandske virksomheder og netværk - og selv om der ikke kan besluttes under eventuelt, er der ingen tvivl om at ABN i fremtiden vil søge et et tættere samarbejde med erhvervslivet i både Island og på Færøerne.

Generalforsamlingens dirigent var Nuuk-advokaten Rebekka Bisgaard, der er en gammel kending af ABN. I sin studietid var hun studentermedhjælp i netværket - og det er efterhånden en tradition, at Bisgaard er dirigent, når netværket holder generalforsamling i Grønland.
Der var i år ikke valg til bestyrelsen, så ABN's bestyrelse
består fortsat af formand Poul Hededal, næstformand
 Henrik Rafn, Allan Frost og Jens K. Lyberth.



Rigsfællesskabets fremtid

ABN-medlemmerne hørte Martin Breum

Der var stor interesse for Martin Breums foredrag.
Den grønlandske og danske kultur er dybt sammensmeltet i Grønland, hvor PH-lamper, porcelænsfigurer og rundstykker til morgen er lige så almindelige som i Danmark. Derfor kan man sige, at man kan sagtens melde Grønland ud af Rigsfællesskabet, men man kan ikke rive Danmark ud af Grønland.

Martin Breum er som journalist, ordstyrer og
foredragsholder et af ABN's højtprofilerede medlemmer.
Det var et af de skarpe budskaber, da en veloplagt Martin Breum mandag formiddag gav sig bud på udviklingstendenserne i det grønlandsk-danske forhold med titlen Rigsfællesskabet - politisk og økonomisk afhængighed.

Martin Breum kunne i øvrigt afsløre, at han arbejder på en ny bog og et TV-projekt om det danske forsvars rolle i Arktis.

6. maj 2017

Rundtur på havnen

Ny havn i Nuuk får stor betydning

Mødedeltagerne var alle iført sikkerhedsvest og hjelm.
Det er sjældent, at der er dresscode ved ABN's medlemsmøder, men det var altså tilfældet, da ABN lørdag formiddag holdt medlemsmøde på Sikuki - den nye havn i Nuuk.
Havnen er nemlig fortsat en byggeplads nogle måneder endnu - og så er det altså påkrævet med både gul vest og sikkerhedshjelm.

Det var havnens direktør John Rasmussen og teknisk chef Simon Høgsholdt, der fortalte og viste rundt på det kæmpemæssige havneområde.

Her hørte deltagerne om den store investering i omegnen af de 600 millioner kroner. Der blev også lejlighed til en tur op i de store kraner, og en diskussion de mange muligheder havnen vil åbne for fremtidens Grønland.

Havnen i Nuuk har gennem mange år været fuldt udnyttet, men nu kommer der nye muligheder. Det vil helt sikkert skabe mere omsætning fra krydstogtsskibene, når du nu skal ligge til kajs - i stedet for som nu at sejle passagererne ind til Nuuk i små både. 

- Det var en spndende rundvisning, og det er helt sikker en investering, der vil få stor betydning for Grønland i fremtiden, sagde netværksleder Ellen Arnskjold, da hun på deltagernes vegne takkede for rundvisningen.
Det store pakhus til løsgods er ved at blive indrettet.
Der bliver masser af plads til containere på den nye havn, der
 opføres på det opfyldt område centralt beliggende mellem
gamle Nuuk og det store byudviklingsområde i Qinngorput
 og ved Kobbefjorden.
Mødedeltagerne var oppe i de store kraner.
Havnedirektør John Rasmussen viste rundt.


Transatlantisk møde

Goddag og velkommen

Fredag eftermiddag mødtes en række af ABN-medlemmerne ved et lille uformelt møde på Rambølls kontorer i Nuuk.

På mødet var der lejlighed til at hilse på gamle bekendte og sige goddag til nye, for anledningen var naturligvis, at en del af de danske ABN-medlemmer var ankommet til Nuuk i anledning af mandagens generalforsamling og den kommende uges Future Greenland-konference.

4. maj 2017

Travle dage forude

Store muligheder for at networke

Der venter ABN's medlemmer nogle travle dage
i Nuuk, hvor foråret netop er sat ind.
Der venter medlemmerne af Arctic Business Network nogle travle dage forud for Future Greenland-konferencen i Nuuk tirsdag og onsdag.

Fredag eftermiddag er der et fyraftensmøde hos Rambøll i Nuuk, hvor de tilrejsende deltagere kan få lejlighed til at møde de lokale netværksmedlemmer.

Lørdag formiddag byder ABN på en rundvisning på den nye havn i Nuuk, Sikuki Nuuk Harbour, hvor direktør John Rasmussen vil fortælle og vise rundt. Senere på dagen - klokken 18 helt nøjagtigt - er der mulighed for at deltage i netværksmiddag.

Også søndag skal ABN-medlemmerne på arbejde. Her er der nemlig om formiddagen inviteret til et besøg i Nuuk Lufthavn, hvor man blandt andet skal møde driftsdirektør og fungererende direktør i Mittarfeqafiit Niels Grosen. Overskriften for dette møde er "Infrastruktur og erhvervspotentialer".

Om mandagen står der storpolitik på dagsordenen i mere end en henseende. Først er der foredrag med Martin Breum om Rigsfællesskabet - og senere på formiddagen er det tid for den årlige generalforsamling i Arctic Business Network.

Senere på mandagen deltager ABN's medlemmer i det B-to-B-arrangement, som netværket arrangerer i samarbejde med DI, GA og ACRM. Arrangementet byder blandt andet på oplæg af formanden for Arctic Business Network Poul Hededal, direktør Niels Tanderup Kristensen, ARCM og erhvervskundedirektør Hans Jørgen Østergård, Vækstfonden.

Informationsmøde om Seashow

Arrangement tager form

Seashow foregår ombord på Sarfaq Ittuq. Arkivfoto: AUL
Nu begynder årets Seashow at tage form. Arrangørerne indkalder derfor til et informationsmøde for tilmeldte deltagere og andre interesserede. Informationsmødet foregår den 17. maj klokken 16-18 i Det Grønlandske Hus i Aalborg, Vesterbro 79.

I 2017 går Seashow-turen fra Nuuk til Narsarsuaq i dagene 11. til 16. september. Konceptet bliver det samme som de forgangne år, hvor deltagerne bor og overnatter på skibet Sarfaq Ittuk, og sejler mellem et udsnit af byerne i Grønland.

I byerne vil der være ”Åbent Skib”, hvor interesserede kan komme og få information om de repræsenterede uddannelsesinstitutioner og erhvervsvirksomheder.

I pauserne vil der være mulighed for at lave aftaler med samarbejdspartnere, hvile eller udforske byerne på egen hånd. Derudover er arrangørerne i fuld gang med at udarbejde et program, hvor vi kommer med forslag til aktiviteter i de forskellige byer.

Tilmelding til informationsmødet kan ske på mail.

Læs mere om Seashow 2017.

3. maj 2017

Nedtælling til Future Greenland

Stort erhvervsprogram sætter Nuuk på den anden ende

ABN-formand Poul Hededal er blandt
oplægsholderne i forbindelse med et B-to-B-arrangement.
Når konferencen Future Greenland i den kommende uge løber af stabelen, bliver det med deltagelse af 370 forretningsfolk, politikere og forskere, der skal diskutere den grønlandske fremtid, meddeler arrangørerne.

Konferencen byder på i alt 50 oplægsholdere og workshopfacilitatorer, 12 oplæg, fire paneldebatter og syv workshops. Blandt oplægsholderne er EU-kommisær Margrethe Vestager, Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen, chefredaktør for Børsen Anders Krab-Johansen, professor Minik Rosing, formand for Grønlands Økonomiske Råd Torben M. Andersen, tidligere formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist og administrerende direktør i Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen.

ABN-næstformand Henrik Rafn skal
 styre to workshops på Future Greenland
.
Blandt facilitatorerne finder man Arctic Business Networks næstformand og direktør i INI A/S Henrik Rafn, der skal styre to workshops med relation til den grønlandske byggesektor.

Udover de 370 deltagere i selve konferencen er der 100 tilmeldte til et særligt såkaldt B-to-B-arrangement, der foregår mandag eftermiddag. Dette arrangement bliver afviklet i et samarbejde mellem Grønlands Erhverv, Dansk Industri, Arctic Cluster of Raw Materials og Arctic Business Network.

Arrangementet byder blandt andet på oplæg af formanden for Arctic Business Network Poul Hededal, direktør Niels Tanderup Kristensen, ARCM og erhvervskundedirektør Hans Jørgen Østergård, Vækstfonden.

Forskningshub i Grønland

Rumteleskop bliver et scoop for Grønland

Sorte huller kan studeres fra Grønland. Foto: Wikipedia
Grønland kan blive et centrum for arktisk forskning. Det fremgik af det danske uddannelses- og forskningsministeriums arktiske strategi, som blev lanceret sidste år i november.

Derfor er det grønlandske Departement for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke i samarbejde med ministeriet i gang med at undersøge mulighederne. Det sker ved to arrangementer i Nuuk i denne uge med oplæg af internationale eksperter med erfaring indenfor etablering af forskningshubs.

Desuden skal forskerne også diskutere forskningsformidling med udgangspunkt i et nyt forskningsprojekt, The Greenland Telescope, hvor der vil blive opsat et teleskop til at studere rummets såkaldte sorte huller. Teleskopet opsættes i første omgang i Pituffik og flyttes senere til Summit på indlandsisen.

I takt med, at indlandsisen smelter, oplever Grønland og Rigsfælleskabet en mærkbar stigning i interessen for arktisk forskning. Store lande som USA, Rusland, Kina og Japan samt en del europæiske lande øger ikke kun deres arktiske forskningsprogrammer, men arbejder også på at koordinere forskningsaktiviteter og netværkssamarbejde. Hvis Grønland skal kunne følge med udviklingen, er der behov for at forstærke de internationale forskningsforbindelser, mener departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke.

- Forskningsbaseret viden gavner nemlig både innovationen og skaber merværdi for samfundet, skriver departementet i en pressemeddelelse.

1. maj 2017

Overskud på kvart milliard kroner

Godt resultat trods usikkerhed hos Polar Seafood

Polar Seafood udbetaler ikke overskud,
men satser på konsolidering. Foto: Polar Seafood
Polar Seafood har landet et solidt regnskab for 2016, men alligevel er selskabet bekymret for de politiske signaler.

Polar Seafood har noteret en øget omsætning, men lavere salgspriser på de store markeder reducerede overskuddet. Omsætningen i 2016 blev på godt 3,1 milliarder kroner, hvilket er en stigning på ca. 100 millioner kr. i forhold til 2015. Overskuddet før skat blev på 266 millioner kr. mod 335 millioner kr. året før.

- Resultaterne de seneste år har klart vist værdien af at have stabile, forudsigelige vilkår. Dette er en afgørende forudsætning for at kunne foretage væsentlige, langsigtede investeringer til gavn for virksomhed, medarbejdere og samfund. Vores finansielle samarbejdspartnere skal kunne stole på, at den stabilitet er til stede, før vi træffer de store investeringsbeslutninger, der ellers er forudsætningen for at kunne imødegå den stigende internationale konkurrence, siger bestyrelsesformand Henrik Leth og tilføjer:

- Vi oplever desværre i øjeblikket visse politiske signaler i retning af en forringelse af de vilkår, vi driver virksomhed på. Især Naalakkersuisuts trusler om at ændre tildelingerne af vores kvoter for både rejer og fisk skaber usikkerhed om økonomien i kommende investe-ringer. Derfor er vi nødt til at udvise rettidig omhu og stille ellers besluttede store investeringer i Grønland i bero, indtil vi kender vores fremtidige kvotesituation. Generalforsamlingen har derfor besluttet, at vi ikke udbetaler udbytte i år, men at overskuddet i stedet forbliver i virksomheden til fortsat konsolidering.