30. juni 2017

Nye småskala-områder

Minedrift i det små

Naalakkersuisut vurderer, at der er gode muligheder for
at finde guld i to områder i Sydgrønland. Foto: Wikipedia
Nu er der nye muligheder for grønlændere, der vil forsøge sig som guldgravere, fortæller det grønlandske selvstyre, Naalakkersuisut.

Naalakkersuisut har netop frigivet to nye områder til småskala-efterforskning. Det drejer sig om to områder, der tidligere har tilhørt Nuna Minerals, ligger i Sydgrønland i området omkring Uunartoq Fjord.

Områderne, der er på hver ti kvadratkilometer, vurderes at have en interessant geologi med gode muligheder for, at potentielle småskalarettighedshavere kan gøre interessante fund. Det er særligt de potentielle guldforekomster i områderne, som formentlig har en tilgængelighed og omfang, der kan være interessant for småskalaaktører, skriver Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.

Det grønlandske selvstyre er meget interesseret i at sætte gang i den grønlandske råstof- og mineralefterforskning. Det sker blandt andet gennem de såkaldte småskala-tilladelser, der er rettet mod enkeltpersoner, der har lyst og mod på at starte i den spændende branche.

Naalakkersuisut har udgivet en vejledning for alle, der er interesser i at komme i gang med småskala-efterforskning.

Grønlandsk hellefisk MSC-certificeret

Hellefisk-bestanden ved Grønland er sund og stabil

Røget hellefisk er populært på frokostbordet - og kan
nu fås med MSC-certifikat.
Udenskærs fiskeri efter hellefisk i Vestgrønland er netop blevet certificeret som bæredygtigt af den internationalt anerkendte organisation MSC.

Certificeringen skyldes en stor arbejdsindsats fra organisationen Sustainable Fisheries Greenland, som består af blandt andet grønlandske fiskere, fiskeproducenter og myndigheder. Arbejdet har resulteret i, at hellefisk fra udenskærs fiskeri i Grønland nu er MSC-certificeret. MSC vurderer, at bestanden er sund og stabil.

De nu MSC-certificerede hellefisk fanges primært ud for den vestgrønlandske kyst, nærmere bestemt i Baffinbugten og i Davisstrædet. Fiskerne skal føre logbog over fiskeriet og observere fangsten, og skal derudover fiske med net med store masker, så bifangsten af uønskede arter mindskes mest muligt. På den måde kan man sikre, at fiskeriet efter hellefisk fortsætter med at være bæredygtigt og miljørigtigt.

Det er Royal Greenland, der fortæller den glade nyhed på selskabets hjemmeside, hvor man bebuder, at man er klar med et helt nyt sortiment af MSC-certificerede hellefisk senere på året.

Hellefisk er blandt andet et populært alternativ til den røgede laks på frokostbordet, men er også en lækker middagsfisk. Royal Greenland tilbyder en lang række opskrifter på hjemmesiden.

Travlhed på White Mountain

Se billederne fra den nye grønlandske mine

Anlægsarbejdet giver travlhed i havnen ved den nye mine.
Foto: Hudson Resources.
Sprængningsarbejdet er færdigt til den kommende
 lagerhal, der bliver på 45 x 90 meter.
Foto: Hudson Resources.
Den grønlandske sommer giver travlhed i området ved det såkaldte White Mountain nær Kangerlussuaq, hvor der næste år starter en produktion af anorthosit til blandt andet glasfiberindustrien.

Bag minen står selskabet Hudson Resources, der er noteret på børsen i Toronto. Selskabet er ved at lægge sidste hånd på anlægsarbejderne og forventer, at den første udskibning vil finde sted til næste år.

Selskabet har gennemført sprængningsarbejder til blandt andet adgangsvejen til det åbne brud, olieanlæg, lagerhal og procesanlæg.

- Anlægsarbejdet skrider planmæssigt frem, men på grund af en forsinket leverance af transportbånd har vi revideret tidsplanen, så anlægget først bliver sat i drift næste år. I mellemtiden vil de potentielle kunder fortsætte med at teste vores anorthosit til blandt andet glasfiberindustrien, siger Hudsons canadiske formand, James Tuer.

Bestyrelsesformand i Hudson Greenland A/S er Flemming Knudsen, der også er formand for Arctic Business Networks råstofgruppe. Greenland Venture investerede tidligere på året fire millioner canadiske dollars i Hudson Resources.

Anorthosit anvendes blandt andet til produktion af glasfiber og maling. Hudson har en 50-årig udvindingstilladelse til forekomsten ved Kangerlussuaq, der anslås at indeholde anorthosit til mindst 100 års produktion. Læs mere om udvindingsprojektet på Hudson Resources hjemmeside.
White Mountain-området nær Kangerlussuaq. Foto: Hudson Resources.
Her bores de sidste huller inden udsprængning til
lagerhallen. Foto: Hudson Resources.
Her er der sprængt ud til det kommende olieanlæg.
 Foto: Hudson Resources.
Den grønlandske stenfisker Masik Sioraq fra Nuuk.
 Sioraq betyder sand på grønlandsk. Foto: Hudson Resources.

28. juni 2017

12-taller på stribe

Tre grønlændere fik topkarakterer

Nuunu-Mari Olsen er den første juridiske kandidat fra Aalborg
Universitets særlige North Atlantic Law Programme, der retter sig
specifikt til grønlandske og færøske studerende.
12-tallerne faldt på stribe, da de grønlandske studerende på North Atlantic Law Programme gik til eksamen på Aalborg Universitet forleden.

Nuunu-Mari Olsen forsvarede sin kandidatopgave til et 12-tal, og hun kan dermed kalde sig cand.jur. som den første, der er uddannet under North Atlantic Law Programme. Nuunu-Mari Olsen har allerede sikret sig et job og begynder efter sommerferien som advokatfuldmægtig i Advokatfirmaet Meinel i Nuuk. Hendes kandidatopgave handlede om familie- og arveret.

Ivana Knudsen fik sammen med Sika Lange 12 for
deres juridiske bachelor-projekt om forvaring i Grønland.
Det blev også til 12-taller til de to bachelorstuderende Sika Lange og Ivana Knudsen. De har skrevet projekt om forvaring i samarbejde med Retten i Grønland.

- Der er ikke ret meget litteratur om grønlandsk ret, og det er derfor de studerende, der ved at bruge den juridiske metode selv skal komme med en analyse af de retsafgørelser, de har fundet og konkludere, hvad der er gældende ret. Det er netop deres evne til at bruge juridisk metode, der er testet til bachelorprojekteksamen, fortæller lektor Louise Faber, der står i spidsen for det særlige dansk-grønlandske uddannelsesprojekt for jurister..

Sika Lange er i øjeblikket på
sommerjob hos Advokatfirmaet
Meinel i Nuuk. Privatfoto.
- Bachelorprojektet har været udfordrende, da det ikke var så nemt at finde retskilder, og emnet forvaring er ikke generelt berørt i litteraturen. Men vi fik lært en hel masse om den grønlandske ret, tilføjer Sika Lange.

På nuværende tidspunkt er der seks grønlandske studerende, der har afsluttet bachelorprojektet på jurauddannelsen i Aalborg. De grønlandske studerende klarer sig generelt meget bedre til denne eksamen, end de klarer sig til de andre eksaminer på den juridiske bacheloruddannelse.

- Det kan formentlig forklares med to forhold. For det første har de indhentet en del af de sprog-vanskeligheder, der prægede deres eksamener i de første år af uddannelsen. For det andet skal de skrive bachelorprojekt om grønlandsk ret, selvom der næsten ikke er nogen, der før dem har skrevet om det, mener Louise Faber.

North Atlantic Law Programmer en særlig studieordning ved Aalborg Universitet, der er rettet mod færøske og grønlandske studerende. Programmet giver de studerende mulighed for at gennemføre en del af studiet og skrive speciale i deres hjemlande. Aalborg Universitet har tidligere uddannet tre juridiske kandidater med grønlandsk baggrund efter de danske studieordninger.

Kineserne trives i Grønland

Fodbold og tovtrækning

Grønlandsk-kinesisk grillparty i Qasigiannguit.
Foto: Gert Lyberth
Det går forrygende, og kineserne stortrives både i og uden for fabrikken. Det er meldingen fra Royal Greenland, efter at virksomheden for godt en måneds tid siden hentede 38 kinesiske gæstearbejdere til fabrikkerne i Qasigiannguit, Uummannaq og Maniitsoq i et forsøg på at afbøde mangelen på lokal arbejdskraft.

Medarbejdere i Royal Greenlands fabrik i Qasigiannguit arrangerede i lørdags en fodboldkamp samt en tovtrækningskonkurrence, hvor kampene blev spillet imellem grønlandske og kinesiske medarbejdere.

Udendørsaktiviteterne blandt Royal Greenlands medarbejdere i Qasigiannguit blev impulsivt arrangeret af flere medarbejdere på fabrikken, der fik fritidslederen i byen med på ideen.

- Alle vore elleve medarbejdere fra Kina og de ni medarbejdere der oprindeligt skal til Uummannaq, men opholder sig midlertidigt i Qasigiannguit samt medarbejdere fra byen deltog i udendørsaktiviteterne i lørdags, hvor der også blev grillet og spist 17,5 kilo pølser. Kommunen bidrog med læskedrikke til alle deltagerne under arrangementet, der førte os alle tættere til hinanden, siger produktionsleder i Royal Greenlands fabrik i Qasigiannguit, Gert Lyberth.

. - Alle i byen er meget gæstfrie, venlige og hilser på os på kinesisk. Da vi også har fået venner i byen, og samtidig er glade for vore jobs på fabrikken, føler vi os hjemme her. Vi er så glade for at bo her, siger en repræsentant for arbejderne, Junfang Zhang.

22. juni 2017

Økonomisk udvikling i Arktis

Netværksmøde med fokus på udenrigspolitikken

Der var stor interesse blandt ABN-medlemmerne
for at møde den arktiske ambassadør.
Arktisk ambassadør Hanne Fugl Eskjær
fortalte om arbejdet i Arktisk Råd.
Udenrigsministeriet satser på økonomisk udvikling i Arktis og er stærkt interesseret i samarbejde med erhvervslivet.

Det var budskabet, da Kongeriget Danmarks arktiske ambassadør, Hanne Fugl Eskjær, talte ved Arctic Business Networks møde onsdag. Mødet foregik i Aalborg Zoo i forbindelse medhavens stort anlagte grønlandske nationaldags-arrangement.

Eskjær berettede om udenrigsministeriets arbejde i især Arktisk Råd, hvor Finland netop har overtaget formandsskabet. Finnerne prioriterer blandt andet områder som miljø, bedre internetforbindelser, uddannelse og meteorologi, og det skaber store muligheder for industrien.

- Det skaber store muligheder for industrien i Nordjylland, der blandt andet står stærkt på områder som droner og satellitter, pointerede den arktiske ambassadør.

Udenrigsministeriets arktiske indsats foregår primært gennem Arktisk Råd, men man ser også gerne Arktisk Økonomisk Råd styrket.

På mødet deltog også Lida Skifte Lennert, der er chef for den grønlandske repræsentation i Danmark.

Lida Skifte Lennert er dagligt i kontakt med
 udenlandske forretningsmuligheder.
Lida Skifte Lennert fortalte om repræsentations rolle, når det grønlandske erhvervsliv skal sælges til udlandet. Hun fremhævede, at især Kina og Polen er meget aktivt interesseret i det arktiske erhvervsliv.

Efter præsentationerne bød netværksmødet på en paneldebat, hvor man samlede op på erfaringerne fra dette års Future Greenland konference. Fokus var især på udviklingen af grønlandske kompetencer. Konklusionen var, at det går fremad, omend langsomt - og der ligger fortsat et langt sejt træk og venter. Alle parter er interesseret i at tage del i den udvikling, lød det fra panellisterne, der foruden de to gæster bestod af repræsentanter for AAU Arctic, Arctic Education Network, Det Grønlandske Hus i Aalborg, Arctic Consensus samt Arctic Business Network.

I netværksmødet deltog en større delegation fra Kommuneqarfik
 Sermersooq. Fra venstre Misu Biibi Benjaminsen, Emil Skjervedal,
Lars Møller Sørensen, Jacob Strøm og Brandur Franklin Karlsson.
Lars Jeppesen fra Aalborg Zoo og Mads Faaborg Siegenfeldt fra
 Det Grønlandske Hus har arbejdet med inklusion i køkkenet og
 præsenterede dagens traktement, som var lavet af de seks
unge grønlændere i projektet.
Netværksmødet bød også på smagsprøver på grønlandsk street food.
Inden netværksmødet besøgte Hanne Fugl Eskjær og Lida Skifte Lennert
ABN-kontoret i Arktisk Hus og hørte mere om det spændende
 kontorfællesskab. Fra venstre direktør Søren Stach Nielsen, Det Grønlandske
 Hus i Aalborg, netværksleder Ellen Arnskjold, ABN, dekan Henrik Halkier,
 og lektor Lill Rastad Bjørst, AAU Arctic, direktør Lise-Lotte Terp, Arctic
Consensus, Hanne Fugl Eskjær, Lone Vestergaard, Arctic Education Network,
 erhvervschef Tonny Thorup, Aalborg kommune, afdelingschef Tina
 Mogensen, Grønlands Rejsebureau og Lida Skifte Lennert.

1200 grønlændere festede i Aalborg

Nationaldag mellem isbjørne og rensdyr

Nationaldagskagen var kæmpestor - og ligesom det øvrige traktement
 ved festen frembragt af seks unge grønlændere fra Det Grønlandske 
Hus i Aalborg i samarbejde med Zoo-kokken Lars Jeppesen.
Isbjørnene brummede veltilfreds, rensdyrene tyggede drøv en ekstra gang, mens løverne og tigrene tog sig en morfar i skyggen, da 1200 grønlændere og venner af Grønland invaderede Aalborg Zoo på den grønlandske nationaldag.

Festen foregik i skyggen af naturkatastrofen ved Uummannaq og blev indledt med et minuts stilhed og Ikinngutigiit-koret sang Guutiga Illimmi.

Direktør Søren Stach Nielsen bød velkommen.
De mange gæster blev budt velkommen af direktøren for Det Grønlandske Hus i Aalborg, Søren Stach Nielsen, og husets formand ,Otte Albrechtsen, stod for nationaldagstalen:

- Selvmedlidenhed er en sygdom, som er vanskelig at kurere, men ved vilje og anstrengelser kan det lykkes, lød budskabet fra Albrechtsen, der opfordrede grønlændere i Danmark til at tage del i de mange foreninger og tilbud, der findes.

Otto Albrechtsen opfordrede grønlændere
 i Danmark til at tage del i foreningslivet.
- Jeg er selv som 68-årig begyndt at sejle kajak i den lokale klub.Det behandler mig med venlig og drilagtig humor, da jeg er grønlænder og allerede burde være en stor kajakmand, berettede Otto Albrechtsen.

Der blev også budt på både kage og grønlandske specialiteter. Det var Zoo's kok, Lars Jeppesen, der sammen med seks unge grønlændere havde tryllet i køkkenet og frembragt kage og grønlandsk street food til de 1200 deltagere. De grønlandske specialiteter var sponsoreret af Royal Greenland.Grønlands Rejsebureau havde sponsoreret den musikalske underholdning, der bød på optræden af Pele Møller og Ida Kleist.

Nationaldagsfesten i Nordjylland bliver arrangeret af Det Grønlandske Hus i Aalborg i tæt samarbejde med Aalborg Zoo. Det er anden gang, Aalborg Zoo lægger kulisse til den grønlandske fest, men alle er enig om, at det er en tradition, der er kommet for at blive.

- Samarbejdet om den grønlandske nationaldag falder fint i tråd med vores strategiske planer om at skabe et særligt grønlandsk univers i haven - og vi lægger stor vægt på et fortsat samarbejde med både det Grønlandske Hus, de grønlandske myndigheder og ikke mindst det arktiske erhvervsliv, fortæller Zoo's kommunikationschef Søren Sørensen.
Festen blev indledt med et minuts stilhed
efter naturkatastrofen i Nordgrønland.
Udover Guutiga Illimmi sang
 Ikinngutigiit-koret Erfalasorput og Nuna Asiilasooq.
Nationaldagskagen var populær - ikke mindst blandt de mindste.
Blandt gæsterne ved nationaldagsfesten i Aalborg var Kongeriget 
Danmarks arktiske ambassadør Hanne Fugl Eskjær og chefen for
 Grønlands repræsentation i Danmark Lida Skifte Lennert.
Underholdningen var lagt i hænderne på Ida Kleist og Pele Møller.

21. juni 2017

Grønlands nationaldag

Nationaldag med flaget på halv stang

På halv stang i sympati med ofrene
for oversvømmelserne ved Uummannaq.
I dag er det Grønlands Nationaldag. Det er officiel flagdag i hele Kongeriget Danmark, og alle offentlige institutioner skal derfor flage med det grønlandske flag.

Men det bliver med flaget på halv stang. For i går aftes opfordrede formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen alle grønlændere til at flage på halv for at vise sympati med ofrene for oversvømmelsen ved Uummannaq.

Justitsministeriet har besluttet at følge trop og udsendte tirsdag aften denne meddelelse:

"På grund af naturkatastrofen i Grønland flages der i morgen den 21. juni 2017 på halv stang fra samtlige statsbygninger og statsskibe. Det er Grønlands nationaldag, og flagningen sker derfor med det grønlandske flag Erfalasorput."

20. juni 2017

Stor interesse for ny by

Siorarsiorfik trak fulde huse

Hortens Grønlandskonference samlede 120 deltagere,
 der hørte om planerne for en ny by og en ny
lufthavn ved Nuuk.
- Investorerne skal imponeres, så I skal kalde det en ny by - og ikke bare en bydel. Så kontant var rådet fra Claus S. Madsen, tidligere teknisk direktør i Frederikssund kommune, hvor man i øjeblikket er ved at bygge en hel ny by(del) i Vingeområdet.

Ordene faldt mandag formiddag i København på advokatfirmaet Hortens årlige Grønlandskonference, hvor overskriften var "Byudvikling og Infrastruktur i Grønland". Her kunne deltagerne få et godt indblik i planerne for udvikling af den grønlandske hovedstad og planerne for udbygning af lufthavnen i blandt andet Nuuk.

Det gode råd blev givet til borgmester Asii Chemnitz Narup fra Kommuneqarfik Sermersooq, der præsenterede planerne for en omfattende udvidelse af den grønlandske hovedstad. Den nye by hedder Siorarsiorfik og får plads til 1600 boliger, flere folkeskoler, børnehaver og meget mere. Siorarsiorfik kommer til at ligge syd for Nuuk-bydelen Qinngorput og vil blive forbundet med de øvrige bydele via en tunnel.

Det var fjerde gang, at Horten i samarbejde med Nuna Advokater i Nuuk gennemførte en Grønlandskonference. Interessen for konferencen var overvældende, og de 120 pladser blev revet væk.

- Vi var nødt til at lave venteliste, forklarede senioradvokat Helen Kibsgaard fra Horten, som stod for arrangementet i samarbejde med advokaterne Søren Hornbæk Svendsen, Horten og Peter Schriver, Nuna Advokater stod bag arrangementet.

- Vi ses helt sikkert igen til næste år, noterede Søren Hornbæk Svendsen, da han lukkede konferencen og takkede deltagerne for god ro og orden.

I forbindelse med konferencens åbning udtalte borgmester Asii Chemnitz Narup sin sympati med ofrene for oversvømmelseskatastrofen ved Uummanaq natten til søndag:

- Det er en forfærdelig naturkatastrofe, der har ramt Nuugaatsiaq. Mine tanker går til alle de mange mennesker, der er berørt af katastrofen i hele området. Jeg sender min dybeste medfølelse til de pårørende, der i øjeblikket savner familie eller venner. Mange mennesker har desuden mistet deres hjem og ejendele. Det rører mig at se, at så mange mennesker har lyst til at hjælpe i denne svære stund.
Borgmester Asii Chemnitz Narup åbnede konferencen med
at udtrykke sin sympati for ofrene for oversvømmelseskatastrofen ved
 Uummannaq. Det fik hun stor opbakning til.
Planchef Bilo Høegh Stigsen, Kommuneqarfik
Sermersooq, fortalte om planerne for Siorarsiorfik.
- Ungdommen er vort vigtigste råstof. Derfor skal der være de bedste
betingelser for børn og unge i Siorarsiorfik, mener Helene Broberg
Berthelsen, direktør for Børn, Familie og Skole
 i Kommuneqarfik Sermersooq.
- Vi er meget langt fremme i processen, men tidsplanen er endnu ikke
 på plads, fortalte bestyrelsesformand Jóhannus Egholm Hansen fra
Kalaallit Airports A/S om lufthavnsplanerne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq.
Journalist og forfatter Martin Breum (tv) sikrede god ro
og orden på konferencen, der forløb planmæssigt.
Efter konferencen ønskede netværksleder Ellen Arnskjold, ABN,
Peter Schriver fra Nuna Advokater og Helen Kibsgaard fra Horten
 til lykke med det gode resultat.

16. juni 2017

Grønlandsk feste-mik

Netværksmøde på nationaldagen

Nationaldagen byder altid på grønlandske flag og
 nationaldragter. Her der det ABN.-medlemmet Majbrit
Didriksen Raal fra Greenland Consulting Services på
 sidste års nationaldag i Aalborg Zoo.
Nu er der mindre end en uge til den grønlandske nationaldag, onsdag den 21. juni.

Det bliver en festlig dag med arrangementer over hele landet arrangeret af de grønlandske huse. I lighed med sidste år vil det grønlandske flag præge bybilledet mange steder, da alle officielle bygninger flager med det grønlandske flag i dagens anledning.

Arctic Business Network markerer selvfølgelig også dagen. Det sker med et netværksmøde på Restaurant Skovbakken i Aalborg Zoo. På mødet får deltagerne lejlighed til at møde Kongerigets arktiske ambassadør, Hanne Fugl Eskjær, der blandt andet vil fortælle om arbejdet i Arktisk Råd, men mon ikke også der falder et par ord om Arktis i forbindelse med regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi.

På mødet deltager også chefen for den grønlandske repræsentation i København, Lida Skifte Lennert, der vil fortælle om repræsentationens udfordringer og muligheder.

Mødet begynder kl 16.30 - en halv time efter åbningen af det nordjyske nationaldagsarrangement, der foregår i Aalborg Zoo.

Man kan læse mere om arrangementet på Arctic Business Networks hjemmeside. Tilmelding kan ske til Ellen Arnskjold.

Et fredeligt Arktis

Internationalt samarbejde og nye finansieringsmuligheder

Regeringen ønsker, at Arktis fortsat skal være
 et lavspændingsområde.
"Kongeriget Danmark har en fundamental interesse i et fredeligt og stabilt Arktis, der muliggør en økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling i regionen." Det fremgår af den danske regerings udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, der blev fremlagt onsdag.

Strategien er præget af, at regeringen finder, at verden er blevet mere usikker. Men man håber og satser på, at Arktis fortsat vil være et lavspændingområde.

På erhvervsområdet ønsker regeringen et tættere samarbejde i Arktisk Råd og Arktisk Økonomisk Råd. Desuden ønsker man at undersøge mulighederne for en særlig arktisk finansieringsfacilitet, som det hedder. Endelig vil man støtte Færøerne og Grønland med eksportfremstød, og man vil støtte markedsføringen af de to områder som turistdestinationer.

Udover samarbejdet i Arktisk Råd skal man hæfte sig ved, at regeringen også ønsker et tættere samarbejde mellem de fem kyststater, USA, Canada, Rusland, Norge og Kongeriget Danmark, der i 2008 indgik den såkaldte Ilulissat-deklaration:

Her forpligtede de fem kyststater sig til fredeligt samarbejde og dialog, når det gælder den fremtidige udvikling i og omkring det Arktiske Ocean, samt til at løse uoverensstemmelser og overlappende territorialkrav gennem forhandlinger og på baggrund af international havret og folkeretten.

I den udenrigspolitiske strategi understreger man, at dette samarbejde er i både Ruslands og Kongeriget Danmarks interesse, og man vil derfor arbejde for, at 10-året for Ilulissat-erklæringen i 2018 benyttes af staterne til at markere disse forpligtelser:

På Christiansborg blev den udenrigspolitiske strategi godt modtaget af blandt andet Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen:

- Strategien ligger op til en styrket forsvarsindsats i Grønland. Dette er i god tråd med Inuit Ataqatigiits årelange ønske om flere ressourcer til Arktisk Kommando og en målrettet indsats for at involvere flere grønlændere i forsvarets opgaveløsning, både via uddannelse og frivillighed.

Larsen hæfter sig også ved, at regeringen ønsker en stærkere Arktisk forskningsprofil:

- IA ønsker, at international forskning kombineres med lokal forskning og grønlandske forskere. Målet er at forskningen i Grønland gavner landet med ny viden og arbejdspladser, hvilket etablering af en forskningshub i Grønland vil kunne understøtte.

Regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi kan læses her.

15. juni 2017

Samarbejde mellem bornholmsk og grønlandsk virksomhed

Royal Greenland sælger polsk fabrik 

- Aftalen frigør ressourcer til at fokusere på nordatlantiske
 forretning, siger RG-direktør Mikael Thinghuus
.
Det lignede næsten en tanke, at grønlandske Royal Greenland og den bornholmske fiskekoncern Espersen onsdag kunne offentlige en strategisk partnerskabssaftale, samtidig med at der var rigsmøde på Bornholm. Aftalen nytter tætte bånd mellem den grønlandske og den bornholmske virksomhed.

Partnerskabet består af to hovedelementer. For det første har Royal Greenland indgået en langsigtet aftale om, at Espersen skal producere fladfisk, hvidfisk og forædlede forbrugerprodukter til Royal Greenland. Fom det andet har Espersen købt Royal Greenland’s fabrik i Koszalin, Polen, der beskæftiger ca. 1000 medarbejdere.

 For Royal Greenland giver aftalen mulighed for yderligere fokus på og investering i selskabets fiskeri, produktion, salg og markedsføring af Nordatlantiske arter såsom koldvandsrejer, krabber, hellefisk og grønlandske torsk. For Espersen understøtter partnerskabet strategien om at kunne tilbyde et komplet seafood sortiment til selskabets internationale kunder.

- Vi tror på, at Espersen, som allerede er vores nabo i Koszalin, vil være i stand til at drive den kombinerede produktion bedre fremad, end vi havde kunnet på egen hånd - til gavn for både vores kunder og vores ansatte. Dertil kommer, at Royal Greenland får frigivet ressourcer til at fokusere yderligere på vores vertikalt integrerede Nordatlantiske forretninger, siger Mikael Thinghuus, administrerende direktør i Royal Greenland.

Aftalen og det nye ejerskab træder i kraft den 1. september 2017.

Nu skal der ryddes op

Staten rydder op i Grønland efter USA

Danmark afsætter 150 millioner til at
rydde op efter amerikanerne i Grønland.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen havde statens store tegnebog med til gårsdagens Rigsmøde på Christiansø, hvor regeringslederne fra Grønland, Færøerne og Danmark mødtes for at diskutere fælles anliggender.

Løkke og Kielsen underskrev en hensigtserklæring om,den danske stat afsætter i alt 150 millioner. kroner i de næste fem år til oprydning i de efterladte tidligere amerikanske militæranlæg i Grønland. I følge hensigtserklæringen skal der på et senere tidspunkt indgås egentlig politisk aftale.

Rigsmødet blev også brugt til at diskutere det grønlandske forfatningsarbejde. Statsminister Lars Løkke Rasmussen advarede mod en forfatning, der indebærer en de facto løsrivelse fra Danmark. Journalisten Martin Breum skriver i dag på Sermitsiaqs hjemmeside, at det tilsyneladende lykkedes Kielsen og Rasmussen at nå til en form for kompromis, hvor Kim Kielsen på den ene side understregede sit ønske om uafhængighed, men også fastslog, at endnu er intet afgjort.

Kim Kielsen opfordrede til, at den grønlandske forfatningskommission nu får arbejdsro. - Så må vi jo se, sagde formanden for Naalakkersuisut.

Læs Martin Breums analyse af Rigsmødet på Sermitsiaqs hjemmeside.

13. juni 2017

Nyt liv i gamle huse

Poul Egedes hus og butikken i Ilimanaq restaureret

Butikken i Ilimanaq har fået nyt liv som
formidlingscenter. Foto:Jan Knudsen
To fredede historiske huse i Ilimanaq nær Ilulissat kommer fremover til at spille en vigtig rolle i formidlingen af grønlandsk verdens- og kulturarv. De to huse fra 1700-tallet har netop gennemgået en omfattende restaurering og er blevet nyindrettet som formidlingscenter, restaurant og butik.

Interessen for den lille grønlandske bygd og ikke mindst to af bygdens træhuse, som udgør nogle af Grønlands ældst bevarede og fredede huse fra kolonitiden, startede for over ti år siden, da Realdania By & Byg indledte et samarbejde med Grønlands Nationalmuseum om mulighederne for at give nyt liv til den grønlandske kulturarv.

Samarbejdet førte til, at Realdania By & Byg i sommeren 2014 købte de to huse: missionæren og handelsmanden Poul Egedes hus og kolonialbutikken. Begge har stor historisk og kulturel betydning for Grønland, Diskobugten og bygden og for kulturarven som helhed.

Herefter startede arbejdet med at restaurere, bevare og omdanne de to huse til formidlingscenter, restaurant, konferencelokale og butik med indhandel af lokale fangster og jagtudbytter. Med restaureringen af de to huse er bevaringen af et stykke grønlandsk verdens- og kulturarv sikret og levendegjort, så kulturarven fremover kan formidles til så mange som muligt, skriver Realdania i en pressemeddelelse.

Sideløbende med Realdania By & Bygs restaurering af de to huse har World of Greenland opført 15 moderne turisthytter i Ilimanaq. Det er ambitionen, at projektet via turisme kan skabe blivende arbejdspladser, udvikling og indtægter til lokalsamfundet.

Grønlands Rejsebureau arrangerer ture til Ilimanaq. Læs mere om Ilimanaq på Grønlands Rejsebureaus hjemmeside.

Rigsmødet til Christiansø

På den yderste ø mod nordøst

Christiansø besøges hver dag i sæsonen af hundredvis
af turister - og nu kommer også regeringscheferne
 fra Danmark, Færøerne og Grønland til det årlige
 Rigsmøde. Foto: Wikipedia
I dag og i morgen onsdag holder regeringslederne fra Danmark, Grønland og Færøerne det årlige Rigsmøde, der i år foregår i forbindelse med de kommende dages såkaldte folkemøde på Bornholm.

Mødet begynder i dag på Bornholm, og fortsætter i morgen på Christiansø, der er Kongerigets nordøstligste forpost i Østersøen.

Christiansø er en del af øgruppen Ertholmene, der ligger ti sømil nordøst for Bornholm. Der bor kun 76 mennesker på øgruppen - og der er dermed lagt en perfekt kulisse til at diskutere forholdene i Grønland og på Færøerne.

Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen har lagt op til, at der på Rigsmødet blandt andet skal diskuteres miljøproblemer:

- Oven på det gode samarbejde som der nu er iværksat mellem Naalakkersuisut og det Færøske Landsstyre om oprydning af gamle færøske fiskeristationer, er miljøoprydning i Grønland helt sikkert et emne, som jeg vil berøre på rigsmødet.


12. juni 2017

Diplomatisk netværksarbejde

Canadas ambassadør i Aalborg

ABN-netværkslederen Ellen Arnskjold og den
 canadiske ambassadør i København, Emi Furuya.
 
Alene den arktiske del af Canada er flere gange større end Grønland. Det gør Canada til en af væsentligste spillere i Arktis - og det var også baggrunden for, at den nyudnævnte canadiske ambassadør i Danmark, Emi Furuya, fredag eftermiddag besøgte Arktisk Hus i Aalborg.

- Der er mange områder, hvor det dansk-grønlandske erhvervsliv har fælles interesser med det canadiske, fortalte ABN's netværksleder Ellen Arnskjold, der blandt andet fremhævede ABN's tætte samarbejde med ACRM og de årlige besøg på den canadiske PDAC-messe i Toronto. Ambassadøren fik desuden en orientering om arbejdet i ABN's netværksgrupper.

- Canada og Kongeriget Danmark har en omfattende tradition for samarbejde bland andet gennem naboskabet mellem Grønland og Nunavut og medlemsskabet af NATO, sagde ambassadør Furuya i en orientering til medarbejdere fra Arctic Business Network, Grønlands Rejsebureau, Det Grønlandske Hus i Aalborg og Arctic Consensus. Canada prioriterer arbejdet i Arktisk Råd højt, og man har blandt andet en særlig afdeling på ambassaden i Oslo, som følger arbejdet i Arktisk Råds sekretariat nøje.
Gruppefotos er en væsentlig del af det diplomatiske arbejde. Her er det
fra venstre projektmedarbejder Elsa Maria Hansen fra Arctic
Consensus, handelsattache Adeline Grenier, netværksleder Ellen
Arnskjold, ABN, ambassadør Emi Furuya, direktør Lise-Lotte Terp,
Arctic Consensus, direktør Søren Stach Nielsen, Det Grønlandske Hus i
 Aalborg og afdelingschefTina Mogensen, Grønlands Rejsebureau.

9. juni 2017

Grønlandsk teknologi-løft på vej

TELE-POST fokuserer på udviklingen af det grønlandske internet 

- Med et geografisk stort og spredt land er det vigtigt,
 at teleinfrastrukturen fungerer, siger TELE-POST-
forkvinden Stine Bosse. Foto: TELE-POST
Fremtidens grønlandske internet var i fokus på den ordinære generalforsamling i den grønlandske TELE-POST-koncern. Generalforsamlingen fandt sted torsdag den 8. juni i Nuuk.

Selskabet vedtog i december 2016 en ny strategi for årene frem til 2020. Her handler det i høj grad om at investere i netværket for at forbedre de grønlandske internetforbindelser. Målet er et generelt teknologiløft for samfundet.

 - Vi har meget ambitiøse planer om, at 92% af befolkningen skal kunne opleve samme udbud af internetprodukter som i Nuuk. En stærkere teleinfrastruktur vil få en enorm positiv indflydelse på Grønlands fremtid – og på helt almindelige mennesker hverdag. Med et geografisk stort og spredt land er det meget vigtigt at teleinfrastrukturen fungerer, sagde bestyrelsesforkvinden Stine Bosse.

Tilhørerne fik ved generalforsamlingen mulighed for blandt andet at høre et indlæg af Poul Hededal, formand for Arctic Business Network, om den store betydning og indflydelse, digitaliseringen har for samfundet.

Administrerende direktør Kristian Reinert Davidsen præsenterede  TELE-POSTs planer og status på de store projekter.

Bestyrelsen kunne i april præsentere et flot årsresultat på 122,2 millioner kroner før skat. Generalforsamlingen vedtog, at 82 millioner kroner heraf skal udbetales som udbytte til det grønlandske selvstyre, Naalakkersuisut, som ejer TELE-POST.

- Med dette økonomiske udgangspunkt kan vi lave de store investeringer, som det kræver at udbygge og styrke netværkene, så kunderne i sidste ende kan få endnu større glæde af internettet, forklarede administrerende direktør Kristian Reinert Davidsen.

På generalforsamlingen besluttede ejerne at udskifte et medlem af bestyrelsen. Det betød et farvel til Maliina Abelsen, der blev erstattet af Inaluk Brandt.Efter generalforsamlingen består bestyrelsen af Stine Bosse (forkvinde), bestyrelsesmedlemmerne Ulrik Blidorf, Kim Søgård Kristensen, Emil Kleemann, Pele Kleemann, Malene Broberg samt det nye medlem Inaluk Brandt.

ABN-formand Poul Hededal havde ikke mulighed for at deltage i generalforsamlingen, og hans indlæg blev derfor vist via YouTube - helt i digitaliseringens ånd. Poul Hededals indlæg kan ses her:

8. juni 2017

Nye muligheder for fåreholdere

Klimaændringerne er en fordel for grønlandsk landbrug

Den globale opvarmning giver grønlandsk
landbrug nye muligheder, viser rapport.
Fremtidens klima giver gode muligheder for det grønlandske landbrug. Det viser en ny rapport, som forskere fra Aarhus Universitet har udarbejdet for Naalakkersuisut.

Rapporten viser, at der kan forventes en længere og varmere vækstsæson, og at denne vil komme fåreavlere og landmænd i Sydgrønland til gode. Der kan dyrkes græs i en længere periode, hvilket er vigtigt for husdyrproduktionen. Jo mere græs, desto flere græssende husdyr er der plads til. Der kan også forventes flere perioder med tørke, hvorfor vandingssystemer samt alternative afgrøder til foder bør have fokus.

Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen glæder sig over de nye muligheder, som rapporten afdækker:

- Klimaforandringer berører os alle. Derfor skal vi have kendskab til de udfordringer og muligheder, klimaforandringerne giver for samfundet. Nærværende klimatilpasningsredegørelse er den tredje i rækken og den har til formål at sikre, at landbrugserhvervet tilpasses fremtidens klima og at der drages nytte af de muligheder, klimaforandringerne giver, siger Kim Kielsen i en pressemeddelelse.

Redegørelsen er den tredje i rækken af klimatilpasningsredegørelser. Hver redegørelse fokuserer på en ny sektor. Den første udkom i 2012 og omhandlede fiskeri- og fangererhvervet, den anden udkom i 2015 og omhandlede skibsfart.

Den nye rapport kan downloades fra Naalakkersuisuts hjemmeside.

Krydderi på krydstogtet

Gratis helikoptertur over Vestgrønland

Poseidon Expedions bød passagererne på en
gratis helikopter-tur. Foto: Poseidon Espeditions
Godt 200 passagerer på krydstogtskibet MV Sea Spirit fik forleden en ekstra oplevelse på turen.

Skibet var den 31. maj på vej mod Kangerlussuq med 90 passagerer, da store mængder isskosser forhindrede sejladsen mod lufthavnen, hvor der ventede 114 gæster, der skulle ombord.

Sea Spirit valgte derfor at gå ind til den nedlagte bygd Sarqardlit i Ikertoq-fjorden øst for Sisimiut. Her havde rederiet allieret sig med Air Greenland, der oprettede en midlertidig heliport i den nedlagte bygd. Passagererne blev herefter fløjet i S-61 til Kangerlussuaq, og de ventende passagerer i lufthavnen den modsatte vej. Der er en halv times flyvning mellem Sarqardlit og Kangerlussaq over det flotte landskab, og turen blev derfor et ekstra krydderi på et spændende krydstogt.

Nikolaj Saveliev fra Poseidon Expeditions, der ejer Sea Spirit, fortæller, at helikopterløsningen var planlagt længe før som en plan B.

- Udfordringerne med det grønlandske vejr og programændringer er en del af charmen ved ekspeditions-krydstogter. Passagerne tog programændringen i stiv arm og betragtede det som en ekstra bonus til deres grønlandske eventyr, fortæller Saveliev.

Poseidon Expeditions har 15 års erfaringer med at arrangere ekspeditons-krydstogter i Grønland, hvor selskabet samarbejder med World of Greenland. Selskabet oplyser, at man er klar til igen at indsætte helikoptere i samarbejde med Air Greenland, hvis en tilsvarende situation opstår.

Nationaldag i Aarhus

Taler, oplæsning og musik

Inuit Feet med Kristian Mikkelsen
underholder på nationaldagen.
Det Grønlandske Hus i Aarhus har netop offentliggjort programmet for festlighederne i anledning af årets grønlandske nationaldag i Smilets By.

Huset er gået sammen med Nukiga-netværket og Via Universty College om en fest i Ceresbyen.

Programmet byder blandt andet på taler af Aarhus-borgmesteren Jacob Bundgaard,  IA-folketingsmedlemmet Aaja Chemnitz og medlem af Inatsisartut Randi Vestergaard Evaldsen. Desuden vil forfatteren Naujy Lynge læse op fra sin roman Ivalus Color.

Den musikalske underholdning er blandt andet lagt i hænderne på Inuit Feet og Simon Lynge.

Programmet for festlighederne kan ses på Det Grønlandske Hus i Aarhus hjemmeside.

2. juni 2017

Netværksmøde på den grønlandske nationaldag

ABN er med, når Aalborg fejrer den grønlandske nationaldag

Fra sidste års nationaldag i Zoo. I baggrunden Restaurant
Skovbakken, hvor ABN i år holder netværksmøde på
nationaldagen.
Arctic Business Network bidrager til festlighederne, når grønlændere og nordjyder med interesse for Grønland fejrer den grønlandske nationaldag i Aalborg Zoo.

Traditionen med at fejre nationaldagen blev grundlagt sidste år, og i år er Arctic Business network blevet opfordret til at deltage.

- Aalborg Zoo og det grønlandske Hus skabte sidste år en dejlig tradition med at fejre den grønlandske nationaldag i den hyggelige have – og nu bliver der føjet et netværksmøde til traditionen. I ABN er vi glad for, at Aalborg Zoo og Det Grønlandske Hus også ønsker, at erhvervslivet deltager i nationaldagen – og vi har derfor besluttet, at vi fremover vil have netværksmøder på nationaldagen med aktuelle oplæg og debatter, siger Poul Hededal, formand for ABN.

På nationaldagens netværksmøde vil Hanne Fugl Eskjær, Arktisk Ambassadør og Lida Skifte Lennert, Grønlandsrepræsentationen i København holde oplæg omkring deres arbejde med arktiske og grønlandske forhold og interesser og fortælle om deres daglige arbejde både ved deltagelse i Arktisk Råd og ved den internationale repræsentation i forhold til andre landes interesser i de arktiske og grønlandske forhold.

Mødet finder sted i Restaurant Skovbakken i Zoo den 21. juni kl. 16.30 umiddelbart efter nationaldagsfestens officielle åbning kl. 16.00.

Det Grønlanske Hus i Aalborg har netop offentliggjort programmet for hele nationaldagsfesten. Det kan læse på Det Grønlandske Hus hjemmeside.

Arktisk gourmetkunst

Gode råd til en arktisk godbid

De arktiske restauranter lever højt på de fine råvarer.
Arktis markerer sig stærkt, når den fjerde udgave af den nordiske restaurant-guide, White Guide, udkommer den 26.juni.

Guiden, der en et nordisk og mere jordnært svar på Michelin-guiden, har fundet plads til to restauranter i Grønland, fem færøske og to på Svalbard. Desuden er der hele 16 islandske restauranter med i den nye guide.

I Grønland drejer det sig om restaurant Ulo på Hotel Arctic i Ilulissat og Sarfalik på Hotel Hans Egede i Nuuk. Begge restauranter er godt tilfreds med at beholde pladsen i White Guide og har i øvrigt ikke ambitioner om en plads i Michelin-guiden.

- Tænk på, at vi er et hotel, hvor køkkenet skal betjene et hav af forskellige typer gæster. Lige fra overnattende gæster, konferencegæster, morgenmad og roomservice, forklarer hoteldirektør Erik Bjerregaard fra Hotel Arctic tidligere på året til avisen Sermitsiaq i forbindelse med uddelingen af Michelin-stjernerne.

- Det er ikke realistisk. Vi spænder vidt i dag, og vil man være en Michelin-restaurant, skal man være 100 procent dedikeret den opgave, hvilket vi aldrig formår, uden det vil skade nogle af de gæster, vi også skal betjene, fortalte kollegaen fra Sarfalik, Jørgen Bay-Kastrup til Sermitsiaq ved samme lejlighed.

På Svalbard har White guide fundet plads til Funktionärsmässen og den navnkundige Huset, der i mange år har været blandt verdens førende restauranter. De fem færøske deltagere i White guide er Aarstova, Barbara, Fútàstova, KOKS og Ræst. Fútàstova i Kirkjubøur er ny i det fine selskab.

Se her en samlet oversigt over restauranterne i den kommende udgave af White Guide.

Nu med video

Martin Breum i Nuuk

Se indledningen til Martin Breums
 foredrag i videoen nedenfor.
Arctic Business Network arbejder bestandigt på at styrke medlemstilbuddene og kommunikationen til medlemmerne. Vi vil skabe værdi ved medlemskabet og sikre, at alle medlemmerne får del i de mange aktiviteter, som foregår spredt over hele det nordatlantiske område.

Netværket har senest produceret en lille video, der fortæller lidt om, hvad der skete, da Martin Breum fortalte på et medlemsmøde forud for generalforsamlingen i Nuuk den 8. maj.

- Vi eksperimenterer gerne - og falder videokommunikation og ikke mindst dokumentation i medlemmernes smag, så vil vi naturligvis fortsætte med det, siger netværksleder Ellen Arnskjold.