6. juli 2017

Øget grønlansk selvforsyning

Fåreholderne skal være omstillingsparate

På forsøgsstationen Upernaviarsuk arbejder
man med nye grønlandske afgrøder.
Naalakkersuisut, Det Grønlandske Selvstyre, satser på en større grad af selvforsyning, blandt andet gennem landbrugserhvervet. Det sagde Naalakkersuisoq Suka K. Frederiksen, da hun fredag deltog i generalforsamlingen i Fåreholdernes Sammenslutning i Qaqortoq.

- Fåreholderne, kvægejerne, rensdyrejerne samt afgrødeejerne, som har udviklet deres områder, er med til at forsyne vort land. Naalakkersuisoq arbejder på at styrke Landbrugsrådets virke for at forbedre samarbejdet i endnu højere grad, da det er vigtigt at have fælles fodslag for at opnå konkrete resultater.

- Der må ske ændringer, fordi det er vigtigt at tilpasse tilskudsordningen politisk og bane vejen, så der kan komme større udbytte af selvforsyning af kød. Ved sådanne tiltag kan man minimere import af kød og grøntsager, ligesom sunde dyr og bedre kødkvalitet er vigtig at opnå i fremtiden som dermed også kan bane vejen for eksport. Under indflydelse af klimaændringerne i Arktis og her i landet, er det meget vigtigt og én af de største opgaver, at fåreholderne er velforberedte og tilpasningsparate, også fordi problemet ikke vil blive mindre i fremtiden og at der derfor opfordres til større forsøgsordning. sagde Naalakkersuisoq Suka K. Frederiksen.

Mulighederne for øget grønlansk selvforsyning og mulig eksport af landbrugsprodukter blev tidligere på året berørt, da Arctic Business Network var vært ved en større fødevarekonference på Ilisimatusarfik i Nuuk. Her udtalte formanden for ABN's fødevaregruppe Allan Frost blandt andet:

- Det er vigtigt, at vi får sat fødevareproduktionen ind i en iværksætterstrategi – og det er vigtigt, at vi får afdækket hindringerne for vækst i erhvervsstrukturen og ikke mindst lovgivningen.

Kujalleq fløjter op til kamp

Kunststofbaner i Sydgrønland

Grønne kunstofbaner til fodbold er det nye sort i Grønland.
Nu skal der for alvor fløjtes op til bold i Sydgrønland. Kommune Kujalleq realiserer en plan om kunststofbaner i kommunens tre byer, Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik.

Forleden var der licitation på de projektet, som blev vundet af entreprinørselskabet HEE Entreprise A/S, som forventer at gå i gang med arbejdet i starten af august i år. Den første fodboldbane, som forventes at være færdig i år, er Narsaq’s fodboldbane, men det forventes at alle tre baner når at blive færdige i år, inden vinteren kommer.

 Alle banerne bliver bygget på de eksisterende fodboldbaner og vil have en størrelse som lever op til kravene for en 11-mands fodboldbane. Dog bliver banen i Qaqortoq drejet og flyttet lidt, så banen ligger mere i læ, når byen rammes af den berygtede sydost ”Nigeq”.

Grønlansk arkitekt hædret

Afgangsprojekt om Siorarsiorfik

Området ved Kobbefjorden, hvor Sermersooq vil bygge
Siorarsiorfik. Foto: Kommuneqarfik Sermersooq

Der var kolde kontanter til arkitekt Kimmernaq Lyberth, da hun i sidste uge dimitterede fra Arkitektskolen Aarhus. Sammen med arkitekt Bodil Hemgaard modtog Lyberth et såkaldt vola-legat på 15.000 kroner for deres afgangsprojekt, der indeholder forslag til, hvordan Kommuneqarfik Sermersooq skal designe den nye Siorarsiorfik-by på pynten ved Kobbefjorden. Kommunen planlægger at opføre 1600 boliger og adskillige skoler og institutioner i forbindelse med projektet.

Kimmernaq Lyberth.
Foto: Arkitektskolen Aarhus
"Legatmodtagerne viser med deres afgangsprojekt, at byer også kan ligge smukt i landskabet. Uden at opgive traditionelle byplanlægningsdyder foreslår legatmodtagerne et nyt byområde i Nuuk, som synes at være vokset ud af det helt særlige kystlandskab på Grønlands vestkyst. Den grønlandske natur, i form af smeltevand, vind, sollys og ikke mindst det allestedsnærværende kystterræn, er på overlegen vis indlejret i projektets DNA", hedder det i begrundelsen for legatet.

Selv fortæller Kimmernaq Lyberth, at projektet fokuserer på kultur, traditioner og topografi.

- Vi kritiserer fraværet af hierarki i byplanlægningen i Grønland, hvor al jord tilhører fællesskabet. Vi kommer med et anderledes forslag til, hvordan man kan skabe liv og følelser i det arktiske landskab, fortæller Kimmernaq Lyberh på arkitektskolens hjemmeside.