10. august 2017

Pas på røgen

Visit Greenland advarer vandreturister

Store fjeldbrande vest for Kangerlussuaq.
Foto:Arktisk Kommando
På grund af en stor naturbrand i området vest for Kangerlussuaq fraråder Visit Greenland på organisations hjemmeside vandreturister mod at bruge det såkaldte Arctic Circle Trail.

Branden har stået på i en uges tid og dækker et område på mindst 15 kvadratkilometer i området ved Nassuttooq.

Beredskabschef i Qasuitsup kommune Bjarne Gregersen fortæller til Sermitsiaq, at det sandsynligvis er den største brand i Grønland i nyere tid. I følge Grønlands Politi stiger røgen op i to kilometers højde og breder sig flere hundrede kilometer rundt om brandstedet.

Desuden er der brand i et mindre område på ca. 800 x 800 meter ved Amitsorsuaq.

Branden-  afgiver røg til området. Røgen kan være årsag til, at personer mister orienteringen i områderne. Der er ikke udsigt til, at brandene vil ophøre indenfor de nærmeste dage, advarer politiet på Facebook.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar