30. november 2017

Fremtidens klynger og netværk

Fokus på det danske erhvervsfremmesystem


Claus Falk forudser færre netværk i fremtiden.
Det kommer til at gå ud over de netværk,
hvor det er gratis at deltage.
Der bliver færre klynger og netværk i fremtiden. Det forudser Claus Falk, der er formand for BrainsBusiness (Danmarks IKT-klynge).

Claus Falk var tirsdag oplægsholder på et medlemsmøde arrangeret af Arctic Business Network og Arctic Education Network i Aalborg.

Claus Falk bygger sin spådom på, at erhvervsminister Brian Mikkelsen har igangsat et udredningsarbejde for at forenkle det danske erhvervsfremmesystem.

- Her er de mange netværk og klynger en oplagt mulighed, mener Claus Falk.

- Det er typisk begyndt med et fødevarenetværk. Så har man lavet et netværk for virksomheder, der arbejder med kød. Derefter er der kommet et særligt netværk for dem, der arbejder med svinekød - og måske er der så kommet et særligt netværk for bacon, nævnte Falk som et eksempel på, hvordan netværk og klynger er spiret frem på den danske erhvervsarena de seneste år.

Calus Falk tror, at de netværk, som vil overleve, er de netværk, hvor medlemmerne selv betaler for deltagelsen - som for eksempel Arctic Business Network - og så de netværk, hvor medlemmerne oplever, at de får noget for pengene. Det kan for eksempel være i kraft af samarbejder, nye kunder, nye teknologi og nye markeder.

Efter Claus Falks oplæg var der en livlig debat, der især handlede om samspillet mellem erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne. Her rettede Claus Falk en skarp kritik af dimensioneringsreglerne, hvor læreanstalterne skal forsøge at tilpasse udbuddet af studiepladser til behov.

- Det kan muligvis lade sig gøre på et område som landskabsarkitekter, hvor behovet har været rimeligt konstant siden 1700-tallet, men på mange IKT-områder svinger behovet altså voldsomt fra år til år, forklarede Claus Falk.
Der var livlig debat på årets sidste ABN-møde.

Ny generalkonsul

Island og Grønland har meget til fælles

Skafti Jónsson foran det islandske generalkonsulat
i Nuuk. Foto: Generalkonsulatet
1. november tiltrådte Skafti Jónsson som islandsk generalkonsul i Nuuk. Posten som generalkonsul for Island er den eneste diplomatiske post i Grønland, som er bemandet med en professionel diplomat.

Skafti Jónsson har stor erfaring i udenrigstjenesten. Senest har han været kulturchef i udenrigsministeriet i Island. Før det arbejdede han i Islandske ambassader i Norge, Malawi og USA. I 2014 og 2015 havde han orlov fra ministeriet og arbejde i Palæstina for FN.

- Jobbet i Grønland ligner ikke de andre poster, jeg har haft. Forholdene i Island og Grønland ligner meget hinanden og vi har mange ting til fælles. Der er store muligheder for at videreudvikle det samarbejde på for en lang række områder, som min forgænger har startet, siger Skafti Jónsson til Nuuk Ugeavis.

Skafti Jónsson afløser Pétur Ásgeirsson, Islands generalkonsul i Grønland i fire år, der nu er flyttet til Canada som Islands ambassadør i Ottawa.

Qeqqatas højeste træ

Julen er træernes fest


Borgmester Malik Berthelsen ved
Qeqqata Kommunias højeste træ.
 Foto: Kenneth Høegh
De senere års klimaændringer har gjort det lidt nemmere at være træ i Grønland. Især i Sydgrønland, hvor der flere steder er tale om regulær skovvækst, men når man nærmer sig polarcirklen bliver der langt mellem træerne.

Men de findes. Det opdagede Qeqqata-borgmesteren Malik Berthelsen, da han forleden var på skovtur i Kangerlussuaq med træ-entusiasten Kenneth Høegh fra Kommune Kujalleq. Her fandt de blandt andet en temmelig høj hvidgran, der klarer sig fint i Kangerlussuaqs varme somre og dybfryserkolde vintervejr.

Kenneth Høegh anslår, at træet er det højeste i Qeqqata Kommunia - og kan også fortælle, at hvidgranen oprindeligt stammer fra Arctic Village i det nordøstlige Alaska.

29. november 2017

Ud i verden

Ene grønlænder i italiensk gymnasium 

Royal Greenland tager aktivt del i udviklingen af det grønlandske samfund og støtter blandt andre unge, som vil ud og prøve kræfter med fremmede lande og andre kulturer. Virksomheden har støttet Aviaaja Odgaard Lynge fra Nuuk, der i øjeblikket går i gymnasiet på Sardinien. Det fortæller Royal Greenland på sin hjemmeside, hvor vi har lånt denne historie om Aviaaja.

Af Marie Kuitse Kristensen

Aviaaja er begejstret for Sardinien. Studieopholdet
 er støttet af Royal Greenland. Privatfoto
Aviaaja Odgaard Lynge er 16 år gammel og kommer fra Nuuk. Hun bor i øjeblikket på den italienske ø Sardinien i byen Portocuso.

Aviaaja Odgaard Lynge er på AFS ophold i Italien, hvor hun lærer sprog. Hun bor hos sin værtsfamilie, der tæller en mor og hendes datter samt hendes bedstemor i et stort hus ved stranden i Portocuso. Hun går på gymnasiet Istituto Nauticomi, der ligger på øen Carloforte, hvor hun lærer fire forskellige sprog. Aviaaja går på gymnasiet sammen med 500 andre gymnasieelever.

- Jeg lærer tysk, fransk, italiensk og engelsk på gymnasiet. Jeg får også undervisning i matematik, idræt og fysik. Vi er cirka 500 elever i alt, og jeg er den eneste fra udlandet, mens alle andre er italienere, siger Aviaja Odgaard Lynge.

Aviaaja bruger 40 minutter på at komme til sin skole, fordi hun tager færgen til en anden ø for at komme i skole. To gange om ugen mødes hun med andre AFS elever, der også bor i Italien, hvor de får undervisning i italiensk.

Aviaaja fortæller, hvordan hun har oplevet italienerne, da hun ankom til Italien:

- Da jeg ankom til Italien, lagde jeg mærke til, at folk taler meget højt til hinanden på gaden. I starten troede jeg, at de skændtes og råbte til hinanden. Men senere fandt jeg ud af, at det er italienernes måde at snakke til hinanden på, og at de ikke skændes, og at de gestikulerer meget, når de snakker med hinanden, fortæller Aviaaja.

Italienerne taler ikke bare højt, de laver også god mad, siger Aviaaja.

- Jeg har faktisk taget tre kilo på, siden jeg kom i september måned. Min værtsmor laver virkelig gode varme retter to gange om dagen, siger Aviaaja.

Aviaaja Odgaard Lynge og hendes forældre aftalte inden hun rejste, at de skal kontakte hinanden hver tredje uge, for at undgå, at hun får hjemve. Og det er hun tilfreds med.

- Når jeg ikke har hørt fra mine forældre i et stykke tid, begynder jeg at savne dem. Derfor er det også dejligt at snakke med dem, og der er altid noget nyt at fortælle om, siger Aviaaja. Aviaaja skal være i Italien i ni måneder, derefter skal hun på gymnasiet enten i Grønland eller i Danmark.

28. november 2017

Bedre indeklima

Lægens råd

Dronning Ingrids Hospital i Nuuk slår
 et slag for indeklimaet.
Indeklimaet giver store udfordringer i det grønlandske byggeri. Det er blandt andet diskuteret på Arctic Business Networks konferencer om Arktisk Byggeskik i 2016.

Nu har Dronning Ingrids Hospital i Nuuk besluttet at gøre noget ved problemet og har derfor indrykket annoncer i de lokale media med gode råd til et bedre indeklima - og opfordrer blandt andet til at stoppe rygning, slukke stearinlysene og undgå nips på hylderne.

Dronning Ingrids Hospital skriver blandt andet:

- Støvsug og tør støv af en gang om ugen. 
- Undgå nips på hylder og i vindueskarme som samler støv. 
- Udluftning er vigtigt for luftkvaliteten Luft ud 3 gange dagligt af 5 minutters varighed. Sørg for at der er gennemtræk. Luft derudover ud efter madlavning, hvis der lugter indelukket og hvis ruderne dugger.
- Ryst dyner dagligt og lad dem ligge nogle timer inden sengen redes. 
- Vask sengelinned hver anden uge. 
- Vask dyner og puder 2 gange årligt og rulle- madrasser 4 gange årligt.
- Luft derudover dynerne udendørs indimellem. 
- Tobaksrygning bør kun foregå udendørs. 
- Partikler fra parfume, luftfriskere og stearinlys bør undgås.

Læs mere om ABN's konfencer om Arktisk Byggeskik:
Arktisk Byggeskik I
Arktisk Byggeskik II

Netværk skaber fremtiden

Grib chancen, siger minister

Grib chancen, lyder det fra uddannelses- og forsknings-
minister Søren Pind. Foto: Flemming Leitorp 
De danske klynger og innovationsnetværk har dedikeret uge 48 til fremtidens løsninger under overskriften Future Week Denmark. 40 events på fem dage viser vejen til fremtiden, skriver Cluster Exelence Denmark, som er et netværk for netværk.

Future Week Denmark spænder fra store konferencer med ny viden om fremtidens hospital og den digitale byggeplads til mindre workshops, der koncentrerer sig om aktuelle værdiskabende initiativer.

- Den udvikling vi ser for os med kæmpe teknologiske omstillinger indeholder store muligheder for små og mellemstore virksomheder, men det handler selvfølgelig om, at de griber dem, lyder det fra Uddannelses- og Forskningsminister Søren Pind, der mener, at virksomheder, der rækker ud efter mulighederne, tager styringen over morgendagens udvikling:

- Det er vigtigt, at små og mellemstore virksomheder også deltager og samler sig i klynger for derved at finde styrken til det, siger Pind.

Arctic Business Network deltager også i arrangementet med mødet "Netværk - ka' det nøtt?", som finder sted i Aalborg i morgen. Her lægger Claus Falk fra netværket BrainsBusiness (Danmarks IKT-klynge op til debat om netværk og klyngers rolle i erhvervsfremmesystemet. Mødet arrangeres i samarbejde med Arctic Education Network.

En liste over alle arrengementerne i denne uge kan ses på Future Week Denmarks hjemmeside.

Med sejlskib til Arktis

Fra Svendborg til Svalbard

Til sommer kan man opleve Svalbard
om bord på en skonnert fra Fyn.
Hvis ellers man har råd, bliver det nu muligt at komme på krydstogt med sejlskib fra Svendborg til Svalbard, skriver Fyns Amts Avis.

Det er sømand Rasmus Jacobsen fra Thurø, som har købt tremastskonnert Linden på Ålandsøerne. Nu gøres sejlskibet klar i Svendborg til togter i arktisk farvand og ved de varme lande.

- Linden skal sejle charter for et kræsent publikum med mod på oplevelser og ekspeditioner. Det bliver eksklusive sejladser med en høj standard, fortæller Rasmus Jacobsen til den fynske avis.

Sejlskibet skal sejle hele året. I sommerhalvåret fra april til oktober i arktisk farvand omkring Svalbard og i vinterhalvåret forestiller sømanden sig, at skibet skal mod varmere himmelstrøg, for eksempel Kap Verde eller Azorerne.

Rasmus Jacobsen satser også på at transportere fragt med tremasteren. Inden turen går mod nord, skal Linden hente partier af fragt, der skal sejles til Svalbard. Vin fra Frankrig er på tale, og der planlægges undervejs til Svalbard anløb flere steder på fastlandsnorge for at hente lokale varer.

- Vi har jo mange gode varer i det kulinariske Sydfyn. Hvis producenter vil have deres varer miljøvenligt transporteret, er de velkommen til at kontakte mig, siger Jacobsen til Fyns Amts Avis, der også kan fortælle, at salget af billetter til den spændende tur allerede er i gang.

Støtte til miljømedarbejdere

Millioner til affald

Det grønlandske affald skal samles i de store byer.
Naalakkersuisut har netop bevilget 7,3 millioner kroner til det grønlandske kommuners affaldshåndtering.

Kommune Kujalleq har modtaget støtte til transport af affald fra Narsaq, Igaliku og Qassiarsuk til Qaqortoq. Qaasuitsup Kommunia har fået støtte til et affaldstransport projekt, hvor affaldet transporteres fra Qeqertarsuaq til Aasiaat, mens Qeqqata Kommunia har fået støtte til afprøvning af transport af affald fra Kangaamiut og Sarfannguit til henholdsvis Maniitsoq og Sisimiut. I Kommuneqarfik Sermersooq arbejdes der med transportprojekter fra Kapisillit, Qeqertarsuatsiaat, Arsuk og Tasiilaq til Nuuk.

Udover støtten til transportprojekterne støtter Naalakkersuisut også en to-årig ansættelse af en miljømedarbejder i hver kommune. De nye miljømedarbejdere skal arbejde med affaldstransportløsningerne og sikre øget erfaringsdeling om miljøforhold på tværs af kommunerne.

Desuden skal de nye miljømedarbejdere være med til at sikre, at reglerne om renholdelse i byer og bygder overholdes. Det gælder ikke mindst udearealerne omkring virksomheder, byggepladser, institutioner og almindelige boliger.

24. november 2017

Hurtigere internet

Nye produkter på vej

Nuuk vil i den kommende tid opleve hurtigere internet.
Det grønlandske internet nævnes ofte som en hindring for erhvervsudviklingen på verdens største ø, men nu skulle der være forbedringer på vej, skriver Tele-Post i en pressemeddelelse.

Virksomheden vil i december 2017 lancere nye internetprodukter følgende steder: Nanortalik, Narsaq, Qaqortoq, Paamiut, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut, Kangerlussuaq, Kangaatsiaq, Aasiaat, Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Ilulissat og Uummannaq.

Derfor vil kunderne opleve  hurtigere hastigheder og få mere internet for pengene.

 - Det her er rigtig spændende for os og for vores kunder. Vi glæder os til at præsentere de nye produkters indhold og priser til december. Fra Tele-Post tager vi et stort ansvar for at være med til at løfte den digitale udvikling og give kunderne helt nye muligheder inden jul, fortæller administrerende direktør Kristian Reinert Davidsen.

Som en del af forberedelserne til dette vil Tele-Post i tiden op til lanceringen foretage en række tests af de systemer, som skal levere de nye internetprodukter. Det betyder, at mange kunder i Nuuk og Qaqortoq vil opleve hurtigere hastigheder. Men træerne vokser ikke ind i himlen, for dette vil normalisere sig igen, når testene er færdige, skriver Tele-Post.

Nye brandbiler

Stort anlægsbudget, men få nye tiltag

Kommuneqarfik Sermersooq vil bruge to
millioner på nye brandbiler i 2018. Fotoet stammer
fra en mindehøjtidelighed i Nuuk efter 11. september 2001.
Selv om Kommuneqarfik Sermersooq budgetterer med 227 millioner til anlæg i det netop vedtagne budget for 2018, betyder det ikke, at der kommer til at ske meget nyt på anlægsfronten i den grønlandske hovedstadskommune.

Størstedelen af pengene går til færdiggørelse af projekter, der er sat i gang tidligere i år. 

Vejanlægget og broen til den nye havn på Admiralitetsøerne koster næste år 55 millioner kroner, de nye boliger på Tuujuk bliver der i 2018 brugt 90 millioner kroner på, og plejehjemmet i Paamiut lægger beslag på 36 millioner kroner i anlægsbudgettet for 2018.

 Der samme gør sig gældende med en lang række mindre projekter som en kunstgræsbane i Tasiilaq, renovering af kulturhuset i Kuummiut og anlægsinvesteringerne i bygderne.

 Vi har i de seneste år sat gang i en lang række meget nødvendige anlægsprojekter. Det betyder selvfølgelig, at vi må være mere mådeholdende i år. Til gengæld vil vores udviklingsselskab Nuuk City Development sætte anlægsprojekter i gang, siger borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Asii Chemnitz Narup.

Samtidig er der dog blevet plads til enkelte nye tiltag. For eksempel bliver Agn- og Vodbinderværkstedet i Paamiut renoveret og udvidet til glæde for byens fangere og fiskere. Værkstedet får nu mandskabslokale, bad, plads til skindindhandling og frysefaciliteter. Den samlede pris bliver 1,4 millioner kroner. I Nuuk får daginstitutionerne Annersuaq og Uiloq nye barnevognsskure. Den samlede pris for det er 1,2 millioner kroner.

Blandt de nye tiltag er også 2 millioner kroner til nye brandbiler og 2,6 millioner kroner til nyt entreprenørudstyr, som blandt andet skal bruges til snerydning.

22. november 2017

Danske virksomheder er ikke dygtige nok

Greenland Conference havde international bevågenhed

Greenland Conference, der blev gennemført tirsdag
 i København, bød på flere paneldebatter. Foto: ACRM
Interessen er stor for de kommende nye grønlandske lufthavne. Det kom tydeligt frem, da ABN's samarbejdsnetværk, Arctic Cluster of Raw Materials, tirsdag  holdt den årlige Greenland Conference, der byder på nyt inden for både råstofudvinding og store anlægsprojekter i Grønland.

En afstemning blandt deltagerne viste, at lufthavnene, Siorarsiorfik og udbygning af Grønlands digitale infrastruktur er de områder, som Grønland bør prioritere højest - efter konferencedeltagernes mening.

- Men selv om fokus især var på infrastrukturen, blev der nu også budt på interessante oplæg om råstofferne, fortæller Helle Rathke Andersen, der repræsenterede Arctic Business Network.

- Departementschef Jørgen Hammeken Holm mener, at danske virksomheder hverken er hurtige eller dygtige nok, så de selv er ude om, at Naalakkersuisut har vendt sig mod Kina, Canada og Australien.

Jørgen Hammeken Holm opfordrede derfor danske virksomheder til at indgå partnerskaber med erfarne virksomheder fra lande med minedriftserfaring. Departementschefen understregede også, at Grønland er betydeligt bedre end sit rygte:

- Vi har blandt andet skåret sagsbehandlingstiderne væsentligt ned, og vi har har mindsket kapitalkravene, fortalte Hammeken Holm.

Jørgen Hammeken Holm fik opbakning fra blandt andre direktør Hans Jensen fra Dundas Titanium, der opfordrede til,  at alle bestræber sig på at ændre opfattelsen af Grønland som for hårdt, for koldt og med manglende infrastruktur.

- For det passer ikke. Især skal politikerne være forsigtige med deres udmeldinger, rygter skaber usikkerhed og det skræmmer investorer væk, pointerede Jensen.

- Det var en spændende og velgennemført konference, siger Helle Rathke Andersen, der især hæfter sig ved den internationale interesse for Greenland Conference:

- Der var repræsentanter fra 20 forskellige landes ambassader blandt de cirka 180 deltagere.

Fotos, video og præsentationer kan ses på Arctic Cluster of Raw Materials hjemmeside.

Helikopterperspektiv

Overblik over det grønlandske erhvervslandskab

Ny udgave af erhvervsmagasin giver et solidt
overblik over grønlandske erhvervsforhold.
Det går godt, og der er gang i det grønlandske erhvervsliv.

Det kan man læse meget mere om i dette års udgave af magasinet Grønland: "Grønlands Erhvervsliv - investeringer og udvikling i den arktiske region", der udgives af forlaget Up Front Greenland i samarbejde med Grønlands Erhverv.

Magasinet giver et helikopterview hen over det grønlandske hvervslandskab lige fra den mindste iværksætter til de store selvstyre-selskaber og er derfor en god introduktion til det grønlandske erhvervsliv og grønlandske erhvervsforhold.

Her kan man blandt andet også læse om planerne for byudvikling i den grønlandske hovedstad og den nye havn i Nuuk, ligesom magasinet byder på en status på den grønlandske mineralefterforskning.

Magasinet er gratis og kan læses via dette link: "Grønlands Erhvervsliv - investeringer og udvikling i den arktiske region"

Mindre bureaukrati

Grønlandske virksomheder i CVR

GER lukker og slukker til nytår.
Til nytår lukker det særlige grønlandske virksomhedsregister GER. Samtidig bliver det danske Centrale Virksomhedsregister (CVR) udvidet med oplysninger om grønlandske virksomheder og grønlandske offentlige myndigheder.

Efter 1. januar 2018 vil samtlige grønlandske produktionsenheder, virksomhedsdeltagere med videre være registreret i CVR på på linje med tilsvarende danske virksomheder. Det bliver samtidigt muligt at finde virksomhedsoplysninger på grønlandsk på samme måde, som CVR i dag kan bruges på engelsk.  De grønlandske virksomheder vil få deres egen grønlandsk-sprogede selvbetjeningsløsning på virk.dk, hvor der kan registreres enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber, kommanditselskaber, partsrederier, fonde og foreninger.

De grønlandske kapitalselskaber er allerede i dag - udover at være registreret i GER - også registeret i CVR med et såkaldt registreringsnummer. Selskaberne vil fra januar 2018 få et CVR-nummer, som vil blive offentliggjort i CVR på Virk, men herudover vil offentliggørelsen af grønlandske kapitalselskaber ikke ændre sig.

Baggrunden for sammenlægningen af de to registre findes i rapporten ”Fremme af kommercielt erhvervssamarbejde mellem Grønland og Danmark” fra 2015. En af rapportens 12 anbefalinger gik på, at Danmark og Grønland i højere grad bør samarbejde om virksomhedsregistrering med det formål at give grønlandske virksomheder mulighed for at indberette og kommunikere digitalt.

GER indeholder i dag ca. 6000 aktive juridiske enheder, hvoraf godt halvdelen er enkeltmandsvirksomheder, og ca. 1000 er kapitalselskaber. De resterende er registreret med en række andre virksomhedsformer – fra interessentskaber, kommanditselskaber og fonde til hjemmestyreenheder. Enhederne er registreret i GER med et GER-nummer, og det er disse, der nu skal have et CVR-nummer.

CVR bliver udvidet med enkelte nye virksomhedsformer, som er særegne for Grønland, blandt andet virksomhedsformen ”Hjemmestyreenhed.” Der bliver ikke foretaget ændringer i registreringsløsningerne for danske virksomheder og selskaber.

Se også ABN-formand Poul Hededals kommentar til erhvervsrapporten fra 2015.

21. november 2017

Ny grønlandsk alkohollov

Politikerne strammer grebet om alkoholen

Fremover vil en udstilling som denne i Alsace
 ikke være tilladt i Grønland.
Mandag vedtog Inatsisartut en ny og strammere spirituslovgivning i Grønland. Her er hovedpunkterne i den ny lov:

- Alkoholholdige drikke over 2,25 % skal være afskærmet fra andre varer i butikken.

- Markedsføring af alkoholholdige drikke er ikke længere tilladt. Dog må virksomheders firmanavn og logo vises ved sponsorering.

- Salg af alkoholholdige drikke må finde sted: Mandag til fredag fra kl. 09.00-18.00. Lørdag fra kl. 10.00-14.00. Salg af alkoholholdige drikke må ikke finde sted søn- og helligdage.

- Udskænkning af alkoholholdige drikke må finde sted: Mandag til torsdag fra kl. 12.00-24.00. Fredag og lørdag fra kl. 12.00-03.00. På søn- og helligdage fra kl. 12.00-24.00. Herudover vil der være lukket for udskænkning juleaften og 1. juledag, og åbent fra kl. 12.00-03.00 nytårsaften og 2. juledag.

- Det vil fortsat ikke være tilladt at sælge eller udskænke alkohol til synligt berusede personer eller personer under 18 år. Personer under 18 år, undtaget butikselever og elever i tjenerfaget, må som ansatte ikke sælge eller udskænke alkohol. Unge under 18 år må fortsat ikke være på udskænkningssteder efter kl. 20.00 uden en myndig person, der har et særligt ansvar for den unge.

- Ansatte som sælger eller udskænker alkohol skal have deltaget i et kursus i ansvarligt salg og udskænkning af alkohol som Naalakkersuisut tilbyder. Der er krav om, at alle offentlige og private institutioner skal udarbejde en alkoholpolitik. Alle som søger om en alkoholbevilling skal udarbejde en alkoholpolitik for deres salgs- eller udskænkningssted.

- Det vil ikke længere være muligt at købe alkoholholdige drikke i forbindelse med mad ud af huset. 

- Alt salg og udskænkning kræver fortsat en alkoholbevilling. Man skal fortsat ansøge kommunalbestyrelsen om en alkoholbevilling. Kommunalbestyrelsen kan udstede alkoholbevillinger efter høring fra politiet bygdebestyrelsen, kommunalforvaltningen indenfor børn og unge samt kommunalforvaltningen indenfor sundhed og forebyggelse. Alkoholbevillinger udstedes for et tidsrum af 3 år.

- Ved lejlighedsbevillinger, som er en alkoholbevilling til enkeltstående offentlige arrangementer f.eks. koncerter, må der ikke udskænkes alkoholholdige drikke over 16 %. Ved lejlighedsbevillinger må udskænkningen finde sted fra kl. 12.00 – 24.00, dog med mulighed for udvidelse til kl. 03.00 om fredagen og lørdagen.

- Der er mulighed for søge særlige ”turistbevillinger” til udskænkning af alkohol ved turistaktiviteter uden for beboede områder.

Vedtagelsen skete på trods af massive protester fra erhvervslivet. Blandt andet har Grønlands Erhverv anført, at man ikke mener,at alkoholmisbrug forebygges gennem forbud mod markedsføring og begrænset synlighed og tilgængelighed i forretningerne. Man har blandt andet henvist til Sverige, hvor alkoholsalget gennem de seneste år er steget, på trods af lignende regler.

Strandet i Arktis

Flyuheld over Nuuk koster kassen

Et Air France-fly af typen A-380 har nu i to måneder
været strandet i Goose Bay i det østlige Canada efter et
 uheld over Nuuk. Foto: Air France
Det har kostet Air France et større millionbeløb, da et af selskabets Airbus 380-fly 30. september fik motorhavari over Nuuk og blev tvunget til en nødlanding i den canadiske militærlufthavn i Goose Bay.

Det franske flyselskab fik hurtigt sendt passagerne videre med andre flyselskaber, men Airbus 380'eren - verdens største passagerfly - står fortsat i Goose Bay og venter på en ny motor.

Luftfartssitet Check-In anslår, at det koster cirka 11 milloner kroner om måneden i leasing-omkostninger at have flyet holdende i Goose Bay, så foreløbigt har uheldet kostet  22 millioner kroner alene i finansielle omkostninger. Hertil kommer så reparationsomkostningerne. Ny-prisen på en A-280 er 2,7 milliarder kroner.

Det forventes nu, at et Antonov An-124 fragtfly den 24. november vil transportere en erstatningsmotor fra Paris til Goose Bay, og denne motor vil derefter blive påmonteret den store A380´er. Hvornår den 4.260 kilometer lange flyvning tilbage til Paris kan finde sted, er der endnu ikke informationer om.

Der var tale om et voldsomt motorhavari, hvor den ene af flyets fire motorer bogstaveligt talt faldt fra hinanden i luften over Nuuk. Da havariet skete i det danske kongeriges luftrum, var det egentlig meningen, at den danske havarikommission skulle have undersøgt uheldet, men Havarikommissionen har netop oplyst, at man har overdraget undersøgelserne til den franske havarikommission.

16. november 2017

Netværk – ka’ det nøtt’?

Netværksmøde med fokus på netværk

Claus Falk holder oplæg i ABN.
Er det danske erhvervsfremmesystem spild af tid og penge? Er klynger af netværk spild af tid og penge? Får vi i det hele taget noget ud af netværk? Er der for mange netværk i Danmark?

Det er nogle af spørgmålene, som er på dagsordenen, når Arctic Business Network  den 29. november inviterer til årets sidste netværksmøde, hvor formanden for BrainsBusiness (Danmarks IKT-klynge), Claus Falk, vil holde et oplæg.

Claus Falk satte for nylig spørgsmålstegn ved det danske erhvervsfremmesystem i en kronik i Nordjyske Stiftstidende. Samtidig gjorde han det klart, at de bedst fungerende netværk er dem, som er finansieret af medlemmerne selv – som for eksempel Arctic Business Network.

På netværksmødet vil Claus Falk uddybe sine synspunkter og lægge op til en spændende debat om netværkenes rolle i det danske erhvervsfremmesystem.

Brainsbusiness (Danmarks IKT-klynge) er med sine 150 medlemmer et af Danmarks mest succesfulde netværk.

Mødet arrangeres i samarbejde med Arctic Education Network og finder sted i Det Arktiske Hus, Vesterbro 79, Aalborg onsdag den 29. november kl. 16.00 til 18.00. På mødet bliver der også lejlighed til at hilse på den nye netværksledelse, og ABN’s program for 2018 vil blive præsenteret.

Efter debatten er der en forfriskning og selvfølgelig en mulighed for at netværke…

Tilmelding på contact@arcticbusinessnetwork.com.

Arbejdsgruppe ser på vej

Måske er vejen på vej...

Borgmester Malik Berthelsen er
utilfreds med Naalakkersuisut.
For nylig var Qeqqata Kommunias borgmester Malik Berthelsen ude med riven efter Naalakkersuisut, som han mener blokerer for, at kommunen kan komme i gang med at bygge en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq.

Nu ser det ud til, at der kommer skred i projektet. Borgmesteren har netop indgået aftale med Naalakkersuisoq Erik Jensen om, at der skal nedsættes en fælles arbejdsgruppe, der skal se nærmere på det ambitiøse projekt, oplyser Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.

Det forventes at arbejdsgruppen inden 1. april 2018 skal fremkomme med en rapport til Naalakkersuisut og Kommunalbestyrelsen.

Det konkrete ønske omkring vejprojektet er fra Qeqqata Kommunia motiveret af ønsket om at skabe turismeudvikling, samt bedre mulighed for erhvervsudvikling og transportmuligheder i Qeqqata Kommunia.

Reje-leksikon

Trivial Pursuit-viden om rejer

Rejer er en populær grønlandsk eksportvare.
Foto: Wikipedia
Rejer er rygraden i den grønlandske eksport og en vigtig del af sortimentet hos Royal Greenland. Derfor er folkene i den store grønlandske fiskekoncern også specialister på det lille skaldyr, som er så velsmagende.

I Royal Greenlands ugentlige nyhedsbrev deler virksomhedens rejespecialister ud af deres viden, og man kan blandt andet læse følgende:

- Royal Greenlands rejer har det latinske navn Pandalus borealis og kaldes også koldtvandsrejer.

- Man skelner mellem koldtvandsrejer og varmtvandsrejer. Koldtvandsrejer fanges på de nordlige breddegrader, mens vi oftest kender varmtvandsrejer fra Asien.

- I det kolde vand vokser rejerne meget langsomt og er ofte 6-7 år gamle, inden de fanges.

- Til sammenligning er varmtvandsrejer 7-12 måneder om at opnå deres store størrelse

- Koldtvandsrejer fødes som hanner, men når de er 3-4 år gamle skifter de køn og lever resten af livet som hunner

- Koldtvandsrejer lever på 20-1.400 meters dybde og foretrækker, som navnet antyder, koldt vand.


14. november 2017

Kronprinsen åbner arktisk konference

FN's mål for bæredygtighed i Arktis på dagsordenen

Kronprins Frederik åbner konference
om bæredygtighed i Arktis.
Det bliver Kronprins Frederik, der holder åbningstalen, når Udenrigsministeriet i samarbejde med Arktisk Økonomisk Råd, Naalakkersuisut og det Færøske Selvstyre inviterer til konference om FN's bæredygtighedsmål i et arktisk perspektiv.

Det sker fredag den 1. december i Eigtveds Pakhus på Christianshavn. Konferencen får blandt andet deltagelse af udenrigsminister Anders Samuelsen, Naalakkersuisoq Suka Frederiksen og det færøske landstyremedlem Poul Michelsen.

Konferencen bærer titlen “The SDGs in the Arctic: Local and Global Perspectives”. Baggrunden er, at Arktisk Råd i maj i den såkaldte Fairbanks-deklaration tiltrådte FN's mål for bæredygtighed - de såkaldt SDG's - og det er disse mål, der nu skal omsættes i en arktisk sammenhæng.

Konferencen er en såkaldt high-level konference, hvor beslutningstagere fra den politiske verden og erhvervslivet samles for at identificere både trusler og muligheder for en bæredygtig udvikling i Arktis med det udgangspunkt, at den erhvervsmæssige udvikling i Arktis skal styrkes. Programmet findes på udenrigsministeriets hjemmeside, hvor der også er mulighed for at tilmelde sig via mail.

Forsvaret rydder op

Containere destrueres

Forsvaret har nu påbegyndt oprydningen i Grønnedal.
Foto: Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
Siden oktober har forsvaret været i gang med at fjerne affald og bygninger i Kangillinguit - Grønnedal - der har stået tom, siden Arktisk Kommando blev oprettet for fem år siden.

Det sker, efter at formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen tidligere på året blev enige om, at der skal ryddes op på den gamle flådestation. Arbejdet bliver varetaget af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelsei samarbejde med entreprenørfirmaet Danstruct A/S.

Som det første fjernes nu en stor mængde ikke-farligt affald, som ved Forsvarets fraflytning i 2012 blev oplagt i to bygninger. Ligeledes fjernes 14 containere med jern- og metalskrot og brændbart affald, hvor også selve containerne destrueres, da de ikke længere må anvendes til oversøisk transport.

Jernaffald sendes til Aalborg, og det øvrige affald behandles på Nuuks affaldscenter. Arbejdet forventes afsluttet i december 2017. Samtidig samarbejder Kommuneqarfik Sermersooq og Forsvarsministeriet om en plan for fjernelse af bygninger, der ikke længere skal anvendes.

9. november 2017

Ny erhvervskonsulent

Trækker på egne erfaringer

Iværksætteren Allan Chemnitz bliver
 erhvervskonsulent. Foto: Christian Klindt Sølbeck
Det grønlandske erhvervsudviklingsselskab Greenland Business ansætter Allan Chemnitz som erhvervskonsulent til at hjælpe iværksættere med at starte og udvikle nye virksomheder i Grønland.

Posten som erhvervskonsulent bliver derfor besat med en erfaren iværksætter. Allan Chemnitz startede selv fødevarevirksomheden Greenland Food og vil især bringe sin kompetence inden for produktudvikling og innovation i spil:

- Jeg glæder mig til at bidrage med mine egne oplevelser, siger Allan Chemnitz

- Vi startede Greenland Food på en ide om nem og lækker seafood, baseret på grønlandske råvarer. Oprindeligt fokuserede vi på udvikling af salg og distribution, men undervejs lærte vi, at vores virkelige styrke lå i produktudvikling. Vi flyttede virksomheden nærmere på råvarerne, og det viste sig at være den rigtige vej. Man skal løbende være villig til at stille spørgsmål ved sin forretningsmodel og tilpasse den, fortæller han.

Allan Chemnitz skal indgå i Greenland Business’ team af erhvervsrådgivere, som både arbejder direkte med virksomheder og iværksættere og samarbejder andre aktører inden for erhvervsudvikling, iværksætteri og eksport.

Rubiner for millioner

Rubinsalget i gang inden nytår

Grønlandske rubiner. Foto: TNG
Greenland Ruby - et norskejet selskab, der har overtaget rubinminen ved Qaqortarsuatsiaat efter True North Gems Greenland- regner med at komme i gang med salget af de første rubiner inden nytår, fortæller koncernchef i LNS, der ejer selskabet, Frode Nielsen, til High North News.

- Vi har fået gode tilbagemeldinger på produkterne, og vi vil gøre vore  rubiner til noget helt unikt og eksklusivt, siger koncernsjefen.

- Det handler om branding. Vi vil pointere det spektakulære i ædelstene fra “top of the World”, og ikke mindst at de er produceret i tråd med de højeste etiske og sociale standarder. I Asien er der mange, som opfatter Arktis som meget eksotisk.

LNS-chefen ønsker ikke at nævne tal til High North News, men afslører alligevel, at man regner med en omsætning på 200 til 300 millioner i 2018 og et beløb i samme størrelse også de følgende år, men det afhænger meget af markedet, understreges det.

På vej mod en fødevareklynge

Ønsker om øget fødevareeksport

Grønlandske agurker fra Upernaviarsuk.
Grønland er godt i gang med at få en fødevareklynge. Det blev resultatet efter en workshop i slutningen af af oktober, hvor en lang række interesserede fra både det etablerede erhvervsliv, iværksættere og forskere mødtes for at diskutere udviklingen af den grønlandske fødevaresektor.

Folkene bag klyngen drømmer om, at Grønland om ti år har en øget eksport af vand, fisk og tang. Desuden er det visionen, at Grønland har et bæredygtigt landbrugserhverv, og at der er udviklet en stærk kobling mellem fødevareproduktionen og turismen.

-  Der er udviklet en stærk kobling mellem madtraditioner/forskning/gastroturisme (‘formidling’ og kommercialisering af oprindelig grønlandsk viden om mad og ernæring….), som det hedder i referatet af klyngeworkshoppen.

Klyngen har også planer om at udvikle produktionen af såkaldt convenience food, så der er skabt nemt tilgængelig hverdagsmad med udgangspunkt i sunde grønlandske kvalitets-råvarer.

Målet skal skabes gennem blandt andet et eksperimentielt køkken - et såkaldt innolab - i Nuuk, ligesom iværksætter-tankegangen skal styrkes. det er også planen at etablere en fælles kommunikationskanal, hvor de grønlandske produkter kan markedsføres.

Det er blevet besluttet at nedsætte fire arbejdsgrupper, der skal arbejde videre med klyngeplanen. Desuden er der nedsat en koordineringsgruppe med repræsentanter for Sermersooq Business Council, Greenland Perspective og Royal Greenland.

Bag klyngeworkshoppen stod Sermersooq Business Council. Klyngeworkshoppen er et resultat af konferencen ”The Greenland Label – Quality Food from the Arctic”, som foregik på Grønlands Universitet i Nuuk, Ilisimatusarfik, i marts. Konferencen blev til på initiativ af Arctic Business Network.

7. november 2017

Norge inviterer til konference

Invitation til ABN-medlemmerne

Arctic Frontiers er et af de væsentligste arktisk mødesteder.
Norge har i en årrække søgt øget indflydelse i Arktis. Et af værktøjerne er den årlige konference Arctic Frontiers, der finder sted i Tromsø - og nu kan man opleve en flig af Arctic Frontiers i Danmark...

Nu inviterer den norske ambassade i København i samarbejde med Arctic Frontiers til en konference med titlen: "Norge og Danmark - samarbeid for kunnskabsstyrt utvikling i Arktis".

Konferencen har Martin Breum som moderator og finder sted på den norske ambassade, Veleursvej 6 i Hellerup den 28. november kl. 9.00 til 12.30.

Blandt oplægsholderne er Kongeriget Danmarks arktiske ambassadør Hanne Eskjær, Niels Christian Wang fra Forsvarsakademiet, professor Minik Rosing, der alle suppleres af tilsvarende norske kapaciteter.

Medlemmerne af Arctic Business Network er inviteret. Nærmere oplysninger hos redaktør Jesper Hansen ( Se e-mail til højre)

Protest gav mersalg

Ungdommen kunne lide "det forbudte rum"

Afskærmning øger interessen for vin og
spiritus, mener detailhandelen i Grønland.
I fredags valgte Pisiffik sammen med Brugseni at afskærme vinafdelingerne i Pisiffik Nuuk Center og Brugseni i Nuuk centrum. Status på denne dag er ifølge Heine Stilling Jensen, indkøbsdirektør i Pisiffik, at der var vækst i omsætningen i salget af alkohol.

- At afskærmning ikke reducerer alkoholsalget, kendes fra andre lande. Kunderne fik oplevelse af en vinbutik, brugte mere tid bag afskærmningen, end de normalt gør i vinafdelingen, og købte mere. Der var ligeledes væsentligt flere unge mennesker i afdelingen end normalt, da de syntes, at det var spændende at komme ind i det forbudte rum, lyder det fra indkøbsdirektøren.

- Desværre syntes Pisiffiks medarbejdere ikke, at dagen var lige så sjov, da de følte sig lukket inde. I mindre butikker, hvor vinafdelingen kun er på få kvadratmeter, vil denne følelse være stærkere, fortsætter Stilling Jensen, der dog ikke har de store forhåbninger om, at protestdemonstrationen vil påvirke politikerne:

-  At eventen ikke påvirker naalakkersuisoq er ingen overraskelse. Mange af høringssvarene påvirkede heller ikke departementet, ligesom der ikke er kommet noget ud af tilbud om dialog og samarbejde.

Heine Stilling Jensen understreger, at Pisiffik gerne vil være med til at løse et samfundsproblem som misbrug. Men på et grundigt analyse grundlag, hvor fakta og analyser identificerer, hvor der skal sættes ind. Det fremsatte lovforslag er et quick fix baseret på følelser, men med store omkostninger. Ikke bare for detailbranchen, men for Grønlands langsigtede økonomiske vækst.

- Vi er ikke bekymret for vores omsætning i forbindelse med loven. Men vi stiller os tvivlende overfor, at den fremsatte alkohollov vil hjælpe, når der ikke findes dokumentation for at disse tiltag har hjulpet andre steder. Til gengæld behøver vi blot at se til Island for at se, hvad der kan virke.

Islandsk forskning viser, at unge drikker eller misbruger grundet stress i skole og hjem. Island har derfor arbejdet målrettet arbejdet på at fjerne denne stress ved at give alternativer til misbrug. Det er længe bevist, at skræk og advarsler ikke virker, og i stedet har Island skabt rammerne for alternativer som fritidsaktiviteter, tid med forældre og en velfungerende skole som arbejder tæt sammen med myndighederne, oplyser Pisiffik i en pressemeddelelse.

Nyt færøsk havforskningsskib

Også Grønland har brug for nyt skib

Færøerne investerer stort i hav- og
fiskeriforskning. Foto: Wikipedia
Det færøske fiskeri- og havforsknings institut Havstovan får nyt havforskningsskib i 2020. Nybygningen til godt 215 millioner kroner bygges af MEST Shipyard, der har faciliteter flere steder på Færøerne. Det nye skib skal afløse Havstovans nuværende forskningsfartøj, Magnus Heinason, fra 1978, meddeler Søfart.

Dermed melder Færøerne sig ind i den række af lande, der i øjeblikket investerer stort i arktisk havforskning. I Norge er de ved at lægge sidste hånd på landets nye forskningsskib, Kronprins Haakon, til en byggesum på 1,4 milliard norske kroner, og Australien er godt i gang med en forskningsisbryder til 1,9 milliarder australdollars. U.S. Coast Guard forventer at påbegynde byggeriet af fem isbrydere, der både skal bruges til at hævde territorium og forskning i 2019.

Også Grønland ønsker et nyt forskningsskib. For nyligt oplyste direktøren i Grønlands Naturinstitut Klaus Nygaard til Sermitsiaq.AG, at instituttets 30 år gamle skib, Pâmiut, er klar til at gå på pension.

- Vi er i fuld gang med at finde ud af, hvordan vi får finansieret et nyt skib. Det bliver næppe via fonde, men der er flere andre muligheder, som vi nu skal have lavet en økonomisk redegørelse for, sagde Klaus Nygaard til Sermitsiaq.AG.

Støtte til ny vej

Infrastrukturudviklingen er gået i stå i Qeqqata Kommunia

Qeqqata Kommunia drømmer om et ATV-spor
eller grusvej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq
.
Qeqqata kommunalbestyrelse finder det dybt bekymrende, at infrastrukturudviklingen er gået i stå i Qeqqata Kommunia. Udviklingen af erhvervslivet bremses, og turistaktører kan ikke få igangsat deres udviklingsplaner, mener kommunen, og derfor har borgmester Malik Berthelsen rykket Naalakkersuisut for en afklaring:

 - Der skal findes en afklaring på Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM), så anlæggelse af vej mellem Kangerlussuaq og Kangerluarsuk Tulleq kan finde sted til sommer, uden at det blokerer for det fortsatte arbejde med at finde en løsning for passagen gennem Sisimiut vandspærrezone og dermed strækningen mellem Kangerluarsuk Tulleq og Sisimiut, hedder det i henvendelsen.

I Arctic Circle Business (erhvervsrådet for Qeqqata) er formand Jens Christian Eldevig klar med støtte til borgmesteren:

- Naturvejen vil ikke kun være gavn for erhvervslivet men også for den lokale befolkning, der kan benytte vejen for at komme sikkert og nemt ind i baglandet. Vi håber derfor, at partierne i Inatsisartut og Naalakkersuisut vil være med til at løfte Qeqqata Kommunia's ambitioner om at skabe bæredygtig udvikling som fremmer turismen samt styrker erhvervslivets muligheder for yderligere vækst, hedder det i erhvervsrådets støttebrev, der fortsætter:

"Derfor vil erhvervsrådet, der har 80 medlemsvirksomheder bag sig, gerne bakke op om borgmesterens krav om at Naalakkersuisut udviser reel engagement i forbindelse med realisering af naturvejen. Det vil bestemt hænge sammen med Naalakkersuisuts mål om en balanceret udvikling, så også Qeqqata Kommunia kan videreudvikle regionen til gavn for den økonomiske udvikling.

Med den kommende Aasivissuit - Nipisats UNESCO optagelse forventer vi her i regionen at opleve en stig-ning af turistbesøg. Destination Arctic Circle vil derfor være klar til at tiltrække turister på baggrund af kom-binerede natur- og kulturtilbud som hundeslæde, outfitting, vandring, sejlture, lystfiskeri, trofæjagt og meget mere.

Det er en kendsgerning at Qeqqata Kommunia og i særdeleshed Kangerlussuaq er Grønlands 2. mest besøgte destination med et stigende antal turister. Der ligger uanede muligheder for at udnytte naturen bedre end før."

3. november 2017

Julehilsen fra Aalborg

DR's julehilsen til Grønland sendes igen i år fra Musikkens Hus i Aalborg

Musikkens Hus i Aalborg danner atter
rammen om Julehilsen til Grønland.
Timm Vladimir og Maria Motzfeldt er værter, og Musikkens Hus danner rammen, når DR igen i år sender ’Julehilsen til Grønland’ fra Aalborg.

Optagelserne finder sted onsdag den 6. december i Musikkens Hus på Aalborgs havnefront.

I 2017 er det præcis 85 år siden, at DR sendte julehilsner nordpå for første gang – først på radio fra 1932, og siden 1983 også på TV.

- Julehilsner til Grønland er et af DRs ældste programmer, og jeg ved, at det for rigtig mange mennesker er blevet en vigtig tradition. Jeg er glad for, at vi igen i år skaber programmet med samarbejdspartnere i Aalborg, og jeg glæder mig til at opleve den følelse af fællesskab og fest, som jo stråler ud af netop ’Julehilsner til Grønland’, siger DRs kulturdirektør Tine Smedegaard Andersen.

Administrerende direktør i Musikkens Hus Lasse Rich Henningsen er glad for igen i år at lægge lokaler til julefesten:

- Julehilsner til Grønland i 2016 er en af de bedste og flotteste TV-produktioner, der er lavet i Musikkens Hus. Derfor har vi lagt os i selen for at kunne gentage værtskabet her i 2017, siger han.

Musikkens Hus i Aalborg kan også allerede nu en måned før optagelserne melde totalt udsolgt til det traditionsrige arrangement, men det er muligt at komme på venteliste til optagelserne. Det kan ske med dette link.

Protest mod spritlov

Detailhandelen demonstrerer fredag

Politikerne i Grønland ønsker
at stramme spirituslovgivningen.
Bølgerne går højt i Grønland, hvor man i øjeblikket diskuterer en ny og strammere alkohol-lovgivning, der blandt andet vil begrænse markedsføringen af alkohol.

Derfor har Brugseni og Pissifik besluttet, at fredag den 3. november 2017 kan kunderne kun købe alkohol inden for et afskærmet områdefor at vise, hvordan det bliver i fremtiden, hvis den nye alkohollov godkendes i Inatsisartut.

- Vi håber at Inatsisartut dropper lovforslaget ved 2. behandlingen mandag den 6. november, og i stedet går i dialog og samarbejde på tværs af brancher, organisationer og myndigheder, så alkoholmisbrug kan reduceres, siger marketings- og indkøbsdirektør i Pisiffik, Heine Stilling Jensen og salgschef i Brugseni, Jes Nyborg.

Hvis alkoholloven vedtages i sin nuværende form vil alle detailkæder i Grønland fra 1. marts 2018 være tvunget til selv at skulle betale de ombygninger og afskærmninger, der kræves i butikkerne.

- Regningen for dette vil blive lagt oveni prisen på øvrige varer. Dertil kommer øgede personaleomkostninger, da afskærmede områder vil kræve konstant bemanding for at undgå tyveri, siger Heine Stilling Jensen og Jes Nyborg.

Alkoholloven kan også få store konsekvenser for detailkædernes mulighed for at ansætte unge under 18 år i en fast stilling, et studiejob eller i en læreplads. Det vil betyde større ungdomsarbejdsløshed og færre lærlinge i denne aldersgruppe. En aldersgruppe, som er vigtigt at få i gang, og motivere til at tage en uddannelse eller få fast job. Mange unge bruger detailbranchen til at få erfaring og den første kontakt med arbejdsmarkedet, og efter nogle år starter de uddannelse. Denne mulighed vil ikke eksistere i samme omfang.

- Vi vil meget gerne i dialog med politikerne og vi deltager også gerne aktivt i forebyggelsesarbejdet, slutter Heine Stilling Jensen og Jes Nyborg. Pisiffik og Brugseni viser deres protest ved at afskærme vinafdelingerne på fredag i Brugseni Nuuk centrum og Pisiffik Nuuk, og kunderne vil kun kunne købe alkohol inden for afskærmningen.

I perioden 1979 til 1982 var der spiritusrationering i Grønland. Da rationeringen ophørte, steg salget af alkohol eksplosivt, men er siden dalet jævnt, så niveauet nu ligger langt under det danske spiritusforbrug. Den udvikling er sket, selv om lovgivningen løbende er blevet lettet med blandt andet længere åbningstider. På trods af den positive udvikling har Naalakkersuisoq for Sundhed, Agathe Fontain, ønsket at stramme lovgivningen. Det vil i følge Pisiffik og Brugseni have en række konsekvenser:

- Al alkohol sælges kun fra afskærmet område, det gælder både vin, øl og spiritus
- Længere kassekøer – kun én kasse åben for alkoholsalg
- Ingen markedsføring af alkohol i tilbudsaviser, da annoncering i det offentlige rum er forbudt
- Stigende detailpriser, da flere omkostninger til ombygning af butikker og fast personale i det afskærmede område

2. november 2017

SBC får ny direktør

Ulla Lynges afløser fundet

Rune Krogh Fridorff-Hansen er ny direktør i SBC.
Sermersooq Business Council har med virkning fra den 1. december ansat Rune Krogh Fridorff-Hansen. Han kommer fra en stilling som landedirektør i den internationale it-virksomhed EG A/S. Med sig bringer han flere end 15 års erfaring med ledelse, forretningsudvikling, IT og iværksætteri i Grønland, oplyser SBC i en pressemeddelelse.

Den nye direktør er opvokset i Grønland, uddannet i Danmark og har boet de sidste 15 år i Nuuk.

Rune Krogh Fridorff-Hansen overtager direktørposten efter Ulla Lynge, som har arbejdet målrettet med at udvikle Sermersooq Business Council fra en nystartet organisation til etableret erhvervsudviklingsinstitution.

- Min passion er at skabe resultatorienteret udvikling og ikke mindst vækst. Jeg glæder mig til at bringe min erfaring med forretningsudvikling i Grønland i spil og være med til at underbygge nye vækstmuligheder i Kommuneqarfik Sermersooq, fortæller Rune Krogh Fridorff-Hansen.

Ny hjemmeside

Hvad betyder klimaændringerne for Grønland?

Klimaforandringerne giver nye muligheder for landbrug
 og skovbrug i Grønland, fortæller ny hjemmeside.
Det grønlandske departement for Natur og Miljø lancerede 1. november en opdateret, moderniseret og mere brugervenlig version af portalen ”Climate Greenland” på grønlandsk, dansk og engelsk.

Klimaportalen giver et overblik over de områder, hvor landet berøres af et forandret klima. Ligesom man kan følge, hvad forskellige sektorer gør for at tilpasse sig forandringerne.

Portalen består af fire indgangsveje: borger, kommune, erhverv, undervisning. Herudover findes information om fremtidsscenarier for klimaet i Grønland, faktuelle oplysninger om Grønlands udledning af drivhusgasser og Grønlands internationale klimasamarbejde.

Man kan blandt andet læse, at vandstanden omkring Grønland i fremtiden forventes at falde selvom den globalt set vil stige. Det betyder, at Grønland bliver større, mens nogle stillehavsøer vil forsvinde.
Endvidere indeholder klimaportalen kontaktoplysninger til relevante personer og organisationer og andre relevante klimarelaterede hjemmesider.

Læs mere på Climate Greenland.

Grønland bejler til Kina

Officielt besøg i Kina

Naalakkersuisoq Hans Enoksen ser gerne
kinesisk deltagelse, når de nye grønlandske
 lufthavne skal bygges.
En større grønlandsk delegation er i øjeblikket i Kina for at øge interessen for investeringer i Grønland. Delegationen har en god del af Naalakkersuisut i spidsen: Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen, Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi Hans Enoksen, Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst Karl Kristian Kruse og Naalakkersuisoq Múte B. Egede.

Delegationen har blandt andet sammen med Kalaallit Airports holdt møder med med en række kinesiske entreprenørselskaber og banker, blandt andet de kinesiske entreprenørselskaber China Communications Construction Company Ltd. (CCCC) og Beijing Construction Engineering Group (BCEG). Begge selskaber har stor erfaring med anlæg af lufthavnsprojekter og er blandt de største entreprenørselskaber ikke kun i Kina, men på verdensplan. Her blev de grønlandske lufthavnsprojekter i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq drøftet, med henblik på muligheden for de kinesiske virksomheder til at byde ind på anlægsarbejdet, som forventes udbudt i første halvdel af 2018.

Desuden mødtes delegationen med den kinesiske eksport-import bank (EXIM), hvor en mulig kinesisk deltagelse i finansieringen af lufthavnsprojekterne blev drøftet.

Efter møderne sagde Hans Enoksen blandt andet:

- Jeg er særdeles glad for de positive tilbagemeldinger på møderne, og det er mit håb, at vi modtager konkurrencedygtige bud i forbindelse med gennemførelsen af de kommende licitationer. Målet er at nedbringe anlægs- og finansieringsomkostninger mest muligt.

Søndag var delegationen vært for en såkaldt Greenland Day på den danske ambassade i Beijing. I en fyldt sal præsenterede Grønlands Selvstyre, Kalaallit Airports A/S, Nukissiorfiit, Airgreenland, Visit Greenland og Albatros Travel (Kina) de grønlandske projekter og potentialer indenfor blandt andet erhvervsområdet, lufthavne, vandkraft, turisme, rubiner, drikkevand i Grønland.

På turismeområdet blev der meldt om stor interesse for Grønland, og det forventes, at væksten fortsætter i de kommende år.

Grønlandsdagen blev afsluttet med en præsentation fra Great Greenland og en modeopvisning med fremvisning af eksklusive sælskindspelse. Polar Seafood sørgede for, at alle de kinesiske gæster kunne smage en række grønlandske råvarer.

På et efterfølgende pressemøde for den kinesiske presse, blev der spurgt ind til en række af dagens temaer, herunder vandkraft, forskning, turisme samt olie- og/gasefterforskning i Grønland.