20. februar 2017

To nye trawlere til RG

Trawlerne er designet i Norge og bygges i Spanien

Sådan kommer de nye trawlere til at se ud.
Foto: Skipsteknisk A/S
Royal Greenland sætter snart to nye kombinationstrawlere til 700 millioner kroner på bedding i Spanien, som skal leveres med seks måneders mellemrum i 2019. Trawlerne, der skal erstatte to eksisterende trawlere, får mærkbart større lasteevne og kan komme på længere fiskeri, fortæller Royal Greenland i den seneste udgave af personalebladet Navigatio.

Trawleren til erstatning for trawleren Sisimiut skal være en kombinationstrawler til torske- og hellefiskefiskeri og skal derudover producere fiskemel og fiskeolie. Trawleren til erstatning for trawleren Qaqqatsiaq vil være en anelse større end den anden og skal være en kombinationstrawler til reje- og hellefiskefiskeri.

- Vi har valgt at bygge kombinationstrawlere, fordi det passer godt til vores fiskerimønster, og de giver os den nødvendige fleksibilitet i forhold til den fremtidige kvoteudvikling. Trawlerne kan have mere i lasten, før de skal losse, de kan tage på længere ture, og vi får bedre forhold for besætningen, siger koncernproduktionsdirektør Lars Nielsen.

De to trawlere, der har været på tegnebrættet i det seneste års tid, er designet i samarbejde med designerne fra Skipsteknisk AS i Aalesund i Norge, der har stor erfaring i design af trawlere, også til fiskeri i arktisk hav. I alt ni skibsværfter er blevet bedt om at komme med tilbud om skibsbyggeri, og det spanske skibsværft Astilleros de Murueta i Bilbao blev valgt til at bygge skibene, der skal leveres i starten og i midten af 2019.

Der vil normalt gå fem år mellem større reparationer for de nye trawlere mod tre år i dag, hvilket også vil indebære økonomiske besparelser.

- Et værftsophold koster typisk mellem 10 og 25 millioner kroner, så der er store besparelser ved færre værftsophold, både direkte gennem sparede omkostninger, men også via mere fisketid, forklarer Lars Nielsen. Trawlerne, som vil være tidssvarende, skal på længere fisketure ved Svalbard, Rusland og Nordvestgrønland. Olietankene vil tilsvarende være store, og palletering vil blive foretaget om bord, hvilket betyder kortere afskibningstid og hurtigere salg af produkter.

Trawlerne Sisimiut og Qaqqatsiaq, der skal afhændes, blev bygget i henholdsvis 1992 og 2002.

Da kulturen kom til Nuuk

Katuaq ændrede livet i Nuuk


Af Jesper Hansen

Jim Milne og Ida Heinrich på scenen i
Katuaq, da huset fejrede sin 10 års fødselsdag.
Sidste uges 20-års-jubilæum i Grønlands Kulturhus Katuaq sendte redaktøren af denne blog ned ad Memory Lane. Åbningsfesten i 1997 var nemlig en af de største begivenheder i de mange år, jeg var informationschef i Nuup Kommunea.

Kulturhuset var en gave fra Nordisk Ministerråd og forud for beslutningen om at bygge og også under selve byggeprocessen gik der mange diskussioner om, hvorvidt det nu var en fornuftig diskussion. Kulturhuset var med sit tydelige arkitektpræg og dyre materialevalg en torn i øjet på mange - og selv om selve huset var en gave, ville byggeriet medfører driftsomkostninger, der skulle dækkes af den daværende Nuup Kommunea og det daværende Hjemmestyre.

Men det er også værd at notere, at debatten forstummede i samme sekund, Katuaq åbnede. For med bygningen fik Nuuk et mødested i en helt anden klasse end forsamlingshuset. Kulturhuset havde noget helt særligt at møde på i den henseende - og især om formiddagen var der fyldt med barnevogne uden for Cafetuaq, som cafeen i kulturhuset med stor lune blev døbt. Cafeen blev nemlig hurtigt et uforpligtende barsels-mødested.

Tidligere borgmester i Nuuk, nu afdøde Agnethe
Davidsen, var en glødende forkæmper for Katuaq. Her
ses hun på Katuaqs imposante og meget massive
talerstol, der angiveligt forestiller en konebåd.
Livet i Nuuk blev også ændret, fordi biografen i Katuaq opnåede premierestatus, og man her kunne se de samme film, som man talte om i Danmark. Det var stort og nyt og bragte på mange måder Grønland tættere på resten af verden. I 1997 var Grønland nemlig stadig en fjern afkrog i verden, hvor det ikke var muligt at se satellit-TV, og hvor samtidigheds-TV, som det kaldtes, først var blevet rigtig muligt i begyndelsen af halvfemserne, hvor det danske fodboldlandshold fejrede store triumfer - også på de grønlandske TV-skærme.

En god del af skylden for Katuaqs succes lå hos den første direktør, norske Jan Kløvstad, der så med en vis dødsforagt på budgetter og lignende bagateller. Det gik selvfølgelig galt, og skeptikerne rystede på hovedet, mens de følte sig bekræftet i den nagende tvivl. Men sidenhen er der kommet styr på forretningen, og man slår ikke længere større brød op, end der er råd til.

I dag er debatten forstummet, og der er næppe nogen, der længere stiller spørgsmål ved eksistensen af Katuaq. For på trods af de arkitektegnede rammer er det i høj grad blevet folkets hus.

Forud for åbningen for tyve år siden var alle sejl sat til, og det foregik med pomp og pragt. Den islandske stats gave til åbningen var et besøg af det islandske symfoniorkester til begivenheden, og det satte sit præg på åbningsfesten.

Første nummer på programmet var den grønlandske nationalsang Nunarput - Vort Land - der blev fremført af symfoniorkestret sammen med et til lejligheden sammensat grønlandsk kor med godt 100 sangere fra hele landet. Det var overvældende og pressede tårerne frem i øjenkrogen. Det inviterede publikum sad simpelthen med åben mund og polypper.

"Kaaa - sådan har vi aldrig hørt den før..." Folk var tydeligt imponerede og glemte rent at rejse sig i bar forbløffelse, selv om det var nationalsangen, og vi var langt henne i første vers, før publikum kom i tanke om forglemmelsen.

Programmet, der strakte sig over det meste af eftermiddagen, gik i øvrigt over al forventning. Alle var glade og bagefter gik det livligt til på Hotel Godthåb. Det var der nu ikke noget nyt i, for dengang var Hotel Godthåb simpelthen stedet, hvor man lørdag aften mødtes - høj som lav - i Nuuk, og specielt denne aften, hvor der jo var masser at snakke om.

Siden er Hotel Godthåbs rolle i Nuuks natteliv blevet mindre dominerende. Måske fordi man ikke længere har det samme behov for at mødes om lørdagen - og det er måske Katuaqs skyld. Katuaq er helt sikkert en institution, der er kommet for at blive - og nu er nyskabelsen altså blevet tyve år. Voksen og følsom, som man siger...

20 år med Katuaq

Drømmen blev til virkelighed, mener Asii Chemnitz Narup

Grønlands kulturhus Katuaq har
 netop fejret sin 20-års fødseldag.
Den 15. februar fejrede kulturhuset Katuaq sit 20-årsjubilæum med mange taler og et festligt program, der strakte sig lige fra klokken 10 om formiddagen til fyrværkeriet klokken 22. 

I løbet af dagen var der masser af musik, sang, leg, teater og taler, og blandt andet ’Åh Abe-koncerterne’ fik sat gang i festens mindre gæster, mens Ulf Fleischer og Eigil Petersen satte liv i de lidt større.

Borgmester Asii Chemnitz Narup lagde i sin tale vægt på Katuaqs betydning for livet i den grønlandske hovedstad:

- Når jeg står her i dag, 20 år efter at dette vidunderligt smukke hus åbnede, kan jeg se tilbage på en årrække, hvor Katuaq har spillet en stor rolle i forhold til det at sætte fokus på kulturen i Nuuk og Grønland. Huset har udviklet sig til at være præcis det samlingssted, man drømte om, og jeg bliver altid så glad, når jeg kommer her, fordi jeg mærker, hvordan livet pulser her: De løbende udstillinger af kunst og kultur, de mange foredrag og konferencer, sociale arrangementer, koncerter, messer – biografen og cafeen. Ja, selv husets arkitektur er en rejse i sig selv, hver eneste gang, man kigger lidt op ude i foyeren eller går langs med bygningen.

 Også Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke, Doris Jakobsen kiggede forbi for at ønske kulturhuset tillykke med fødselsdagen.

- I de 20 år vi har haft Grønlands Kulturhus er her sket en hel masse sjove og dejlige aktiviteter - som har gjort mange mennesker glade, sagde Doris Jakobsen blandt andet og understregede, at de mange brugere har indflydelse på Katuaqs program.

- Alle børn og voksne kan være med til at komme med forslag til hvad her skal ske – i år eller de næste mange år, inde i huset eller udenfor. Og der er altid brug for gode idéer.

16. februar 2017

Genbrug skaber besparelser

Forsøg hos Royal Greenland

Den nye og mere holdbare scantainer består af
 tre lag bølgepap mod tidligere to. Tykkelsen er 16 mm
mod tidligere 11 mm. Foto: RG
Royal Greenland er i øjeblikket i gang med et forsøg med nye produktcontainere, der kan genbruges op til tyve gange. Containerne vil give store besparelser og skåne miljøet, meddeler Royal Greenland i en pressemeddelelse.

- Vi er i gang med at teste scantainere, der er så robuste, at de kan genbruges op til 20 gange. Royal Greenlands rejefabrik i Sisimiut har fået tilsendt fem af denne type scantainere, der nu skal fyldes op til forsendelse. Vi satser på, at vi i fremtiden skal benytte denne type scantainere, når vi sender færdigproducerede rejer fra Royal Greenlands fabrikker i Sisimiut og Ilulissat til Royal Greenlands fabrik i Aalborg, siger emballagespecialist i Royal Greenlands indkøbsafdeling i Svenstrup, Jørgen Møller, og fortsætter:

Royal Greenland bruger de såkaldte scantainere
 til at transportere rejer fra Grønland til Danmark.
 Hver scantainer indeholder 610 kilo rejer. Foto: RG
- Når de nye scantainere er indfaset helt, kan Royal Greenland mindske brugen af pap med op til 68 procent, mindske forbrug af C02 med op til 63 procent samt spare 45 procent i kroner og ører på køb af emballage i en periode på fire år.

Royal Greenland benytter årligt cirka 11.000 såkaldte scantainere til forsendelse af rejer, der er producerede i Royal Greenlands fabrikker i Sisimiut og Ilulissat. Jørgen Møller siger, at genbrug af de mere robuste nye udgave af scantainerne kan nedsætte forbruget til 3.000 scantainere årligt.

- De scantainere, vi i dag benytter, smides ud, når de har været brugt én gang. Men i de seneste år har vi arbejdet på at fremme brug af emballage, der kan genbruges. De første robuste scantainere, der nu fysisk skal testes, bliver fyldt op i denne uge og sendt fra Sisimiut til Aalborg i slutningen af måneden, siger Jørgen Møller. Jørgen Møller siger, at han regner med, at brug af den ny type emballage vil være fuldt indfaset i løbet af efteråret 2017.

En scantainer, der kan indeholde 610 kilo rejer, transporteres i 40 fods containere, der kan indeholde 40 scantainere. Rejerne, der pakkes ned i scantainerne, er pakket ind i solide plastposer i indpakninger med fem kilo rejer.

Kreative jobs til arktiske unge

Bedre internet skaber nye jobs i Arktis, mener forsker

Forsker fremhæver den islandske filmindustri
 som et eksempel på, at der kan skabes
kreative jobs i Arktis. Foto: Kino.dk
De primære erhverv har traditonelt altid været grundlaget for den arktiske økonomi, men der er store muligheder også i de kreative erhverv, mener den senorforsker Anna Karlsdóttir fra Nordregio, som er et forskningscenter under Nordisk Ministerråd.

- Bæredygtig udyttelse af ressourcerne i de arktiske områder skaber basis for andre forretningsmuligheder som for eksempel forskning, udvikling og innovation. Der er også lovende muligheder inden for turisme og den kreative industri som kunst, musik og film.

Karlsdóttir fremhæver den islandske filmindustri, som får massiv støtte fra islandske stat og derfor gør det billigere at producere film i Island. Hun fremhæver også den finske Midnight Sun Festival i den finsk-samiske bygd Sodankylä, der i 2015 havde 30.000 besøgende fra hele verden.

For Grønlands vedkommende peger forskeren på store muligheder i den marine sektor inden for blandt andet bioøkonomien, hvor alger og tang rummer store fremtidsperspektiver.

De største udfordringer i de nordiske dele af Arktis er den manglende diversitet i økonomiske aktiviteter. Mange unge i Arktis vælger derfor at migrere eller pendle mellem forskellige bosteder, så de har hjem et sted og arbejder eller uddanner sig et andet sted. Karlsdóttir ser derfor den dårlige infrastruktur på bredbåndsområdet som en stor hindring for udvikling, der ellers kan skabes gennem blandt andet distanceundervisning.

15. februar 2017

Nordatlantisk samarbejde

Støtte til samarbejdsprojekter

NORA støtter samarbejde mellem
Grønland, Island, Færøerne og Kyst-Norge.
Det nordiske Atlantsamarbejde,NORA, åbner nu  for en ny ansøgningsrunde om støtte til nordatlantiske samarbejdsprojekter.

Projektansøgere opfordres til at indsende ansøgning om støtte til projekter, der involverer partnere fra to eller flere af NORA-regionens medlemslande: Grønland, Island, Færøerne og Kyst-Norge. NORAs støtte kan maksimalt være på DKK 500.000 pr. år i op til tre år.

 Ifølge strategiprogrammet 2017-2020 skal de relevante projekter bidrage aktivt til at diversificere regionens økonomier med innovative løsninger, og at bidrage til bæredygtig udvikling af samfundene i Nordatlanten på prioriterede områder.

Ansøgningsfristen er den 13. marts 2017.

Ansøgningsskema og vejledninger findes på NORAs hjemmeside.

Erhvervsmiljø under luppen

Nordisk Ministerråd søger samarbejdspartner

Ny undersøgelse skal blandt andet undersøge
mulighederne for at udvikle den kreative industri i Arktis.
Nordisk Ministerråd planlægger en undersøgelse af det arktiske erhvervsmiljø og søger derfor en samarbejdspartner til at gennemføre undersøgelsen.

Den ny undersøgelse skal kortlægge de eksisterende rammebetingelser, herunder de lovgivningsmæssig, for at skabe øget økonomisk vækst og udvikling i Arktis. Analysen skal beskrive og analysere de de faktorer, som skaber vækst i den nordiske del af Arktis samt undersøge, hvordan det nordiske ministerrådssamarbejde kan understøtte og facilitere den økonomiske og erhvervsmæssige vækst i Arktis.

Undersøgelsen har fire fokuspunkter: Iværksætteri og innovation, OPP og samarbejde mellem "business communities", kreativ produktion og endelig bio-økonomi.

Den kommende samarbejdspartner skal levere en rapport, som indeholder anbefalinger og i øvrigt er visuliseret med for eksempel inforgrafik, der kan bruges til den videre formidling. Deadline for ansøgninger er 28. februar og analysen skal være gennemført inden november 2017.

Læs mere om udbuddet på Nordisk Ministerråds hjemmeside.

10. februar 2017

Vi mødes i Nuuk

ABN er en del af programmet forud for Future Greenland

Future Greenland er et af de helt store mødesteder
 i det arktiske erhvervsliv - og Arctic Business
 Network er selvfølgelig med.
Når Grønlands Erhverv til maj for femte gang inviterer til Future Greenland, er der med garanti mange af Arctic Business Networks medlemmer til stede.

Dagen før konferencen holder netværket nemlig generalforsamling i Nuuk - og sekretariatet har sammensat et spændende program med fokus på netop netværk og forretningsudvikling forud for den store og populære grønlandske erhvervskonference.

Programmet byder på en række erhvervsmøder med et fyraftensmøde med repræsentanter for den finansielle sektor, virksomhedsbesøg med et stærkt fokus på infrastruktur på Nuuk Sikuki Havn og Mittarfeqarfiit samt et foredragsarrangement med Martin Breum om den arktiske storpolitik.

Herudover er ABN sammen med råstofklyngen ACRM medarrangør ved B2B-arrangement og en netværksreception, som GE er vært ved den 8. maj om eftermiddagen.

Man kan læse mere om  arrangementerne i forbindelse med Future Greenland og Arctic Business Networks generalforsamling her.

Læs mere om Future Greenland her.

Grønlandsk rykind i Hirtshals

Skibene mødes ved Katedralen
Pajuttaats velkendte profil kan i
øjeblikket ses i Hirtshals. Foto: RAL
Det er ikke fordi, de er uvant til grønlandsk besøg i Hirtshals Havn, men i øjeblikket ligger hele tre grønlandske fartøjer til kajs i den nordjyske havn, der mest er kendt for fiskeriet og de mange færgeforbindelser, men som også har en stor tilhørende serviceindustri.

De tre grønlandske skibe skal alle have foretaget et større servicearbejde i Hirtshals. I slutningen af januar ankom Sarfaq Ittuk og ugen efter Pajuttaat. De to fartøjer skal ligge i Hirtshals til midten af februar.

Begge skibe skal have foretaget større malerarbejder og derudover skal der laves generel service som udskiftning af vinduer, og overhaling af propeller og truster.

Ved Hirtshals Yard ligger  også rejetrawleren Sakkak fra Sisimiut, som skal gennem en gennemgribende overhaling og opgraderes fra at være et ældre fartøj til at stå som et spritnyt fartøj med ny fabrik, nye spil og ny aptering.

- Vi er ikke uvant med grønlandske anløb. Sidste år havde vi 15, men det er bemærkelsesværdigt, at netop nu er der tre fartøjer, der alle søger bistand på Hirtshals Yard, siger havnens administrerende direktør Jens Kirketerp Jensen.

Populariteten blandt de grønlandske redere skyldes ikke mindst Hirtshals Yards store overdækkede flydedok, der i folkemunde betegnes som "katedralen".

Direktør ved Hirtshals Yard, Rasmus Brohus, siger:

- Der er mange muligheder for at få foretaget skibsservice af denne art i både Nordatlanten, Norge og Danmark. Men det, der giver os og Hirtshals en lille fordel i forhold til andre steder, er vores overdækkede flydedok. Vi er ikke afhængig af vejrudsigten for at kunne udføre malerarbejde.

9. februar 2017

ABN mødte Minik Rosing

Vellykket medlemsmøde

Minik Rosing fortalte om grønlandsk gletsjer-mudder,
 som rummer et stort business-potentiale.
Onsdag eftermiddag holdt Arctic Business Network årets første møde i Aalborg.

På talerstolen var geologiprofessor Minik Rosing, der ganske underholdende blandt andet fortalte om sit arbejde med rapporten "Til gavn for Grønland", der for et par år siden belyste de økonomiske muligheder i de grønlandske råstofprojekter.

Desuden fortalte Minik Rosing om sit nuværende forskningsprojekt, der foregår i regi af forskningsinitiativet Greenland Perspective, som Rosing leder, og som er en af Arctic Business Networks samarbejdspartnere.

Rosings forskningsprojekt handler om at undersøge mulighederne for at bruge grønlandsk gletsjer-mudder som jordforbedringsmiddel - blandt andet i troperne. Hvis analyserne falder positivt ud, er det et projekt med store muligheder for blandt andet at redde verdens regnskove fra afbrænding. Projektet, der er støttet med fem millioner kroner fra Novo Nordisk-fonden, er halvvejs - og det er endnu for tidligt at pege på konkrete resultater.

Netværksmødet var velbesøgt og spørgelysten stor. Mødet sluttede med et glas vin og en god gang arktisk networking.
Efter mødet var det tid til at netværke. Her er det fra
venstre Jesper Skatka, Aarhus Havn, Allan Frost, Arctic Import
 og Jørgen Højgaard, Malik Supply.
Lars Jeppesen fra Aalborg Zoo benyttede lejligheden til at fortælle
 Minik Rosing om den zoologiske haves planer om
en særlig Grønlands-afdeling.

Anorthosit-mine starter i år

Finansiering på plads

Anorthosit-minen anlægges som et åbent brud 80 km
 fra Kangerlussuaq. Foto: Hudson Resources
Den Europæiske Investeringsbank har netop besluttet at yde et lån på 17,3 millioner canadiske dollars til Hudson Greenland A/S. Hertil kommer et lån på 12,7 millioner canadiske dollars fra det Montreal-baserede selskab Cordiant Capital Inc.

- Det betyder, at vi nu har finansiereingen af anorthosit-minen ved Kangerlussuaq på plads og derfor kan gå i gang med udvindingen i løbet af året, fortæller Flemming Knudsen, bestyrelsesformand for Hudson Greenland A/S:

Minen er under anlæggelse som et åbent brud cirka 80 km fra Kangerlussuaq, Anorthosit bruges blandt andet til produktion af glasfiber og maling.

Læs pressemeddelelse fra Hudson Resources.

8. februar 2017

Nuuk har store planer

Ny byudviklingstrategi sikrer plads til1.600 nye boliger

Den grønlandske hovedstad skal udvikles syd for
Qinngorput med en helt ny bydel Siorarsiorfik.
1.600 boliger og en tunnel på cirka en kilometer i løbet af de kommende otte år. Det er hovedelementerne i den byudviklingsstrategi for Nuuk, som kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq præsenterede tirsdag.

Baggrunden for den stort anlagte byudviklingsstrategi er den grønlandske hovedstads kroniske boligmangel og samtidig store forventninger til, at befolkningstallet vil stige yderligere.

Det er kommunens forventning, at man allerede til næste år kan tage de første spadestik til det, der ender med en helt ny bydel på næsset mellem Qinngorput og Kobbefjorden.

Det er planen, at det store projekt skal finansieres af pensionskasserne. Til Sermitsiaq fortæller kommunens konstituerede administrende direktør, Lars Møller-Sørensen, at man regner med at have de endelige aftaler klar til efteråret.

Den nye bydel, der vil få 5.000 indbyggere og er døbt Siorarsiorfik, vil bestå af 400 boliger ved det nye sprængstofdepot syd for Qinngorput og yderligere 1200 på den anden side af en tunnel, der skal binde det hele sammen. Tunnellens linieføring er endnu ikke fastlagt, men man regner med, at den bliver på mellem 900 og 1.400 meter og skal have to spor.

I byudviklingsplanerne indgår også en række nye kommunale institutioner og et nationalstadion, der skal placeres i området ved svømmehallen. Det er også planen, at det kommende nationalgalleri skal ligge ved Malik. Hidtil har det været målet, at nationalgalleriet skulle bygges nedenfor Radiofjeldet i Nuuk.

Den nye byudviklingsplan er vedtaget af en enig kommunalbestyrelse. Planen har fået sin egen hjemmeside- Siorarsiorfik - Nuuk City Development - , hvor man kan læse meget mere om ideerne bag planen.

3. februar 2017

Akvakultur kan redde verden

Norge øjner nye milliarder til havs 

Klimaforandringerne letter Norges adgang til nye rigdomme. Havene kan skaffe mad til en sulten verden, mener den norske regering. Det fortæller Martin Breum i denne artikel om indtrykkene efter sidste uges Arctic Frontiers i Tromsø.

Af Martin Breum

Norge satser stærkt på akvækultur som
erstatning for oliemilliarderne.
I gamle dage blev Tromsø i Nordnorge kaldt Paris of the North. Selvom de boede halvvejs mod Nordpolen gik kvinderne i Tromsø nemlig uhyre smart klædt. Når fiskerne solgte deres fede fisk nede i Europa, tog de fikse kjoler og krinoliner med hjem.

Olien og gassen har siden fastnaglet forestillingen om havets rigdomme i Norge, og i disse dage får visionerne et nyt lag. Norges regering og erhvervsliv stiler systematisk efter nye milliardindtægter til havs især i Arktis, hvor klimaforandringerne gør ressourcerne enklere at komme til. Som den administrerende direktør for Norges Rederiforbund, Sturla Henriksen, forklarer:

- 20 procent af verdens resterende olie og gas findes i Arktis, og tænk så på, at hver femte fisk i verdenshavene svømmer i de arktiske farvande. Der er også enorme metal- og mineralforekomster både på havbunden i Arktis og på land i hele regionen. Når isen smelter på havet, bliver de ressourcer til havs mere tilgængelige, og når permafrosten forsvinder til lands, bliver den landbaserede infrastruktur – veje, jernbaner – mindre pålidelige, så du har brug for at sejle. Klimaet gør de store floder i det russiske Arktis - Ob, Jenisej, Lena - mere åbne for skibstrafik. Vi kommer også til at se meget mere fragttrafik mellem Asien og Europa på de arktiske vandveje. 90 procent af verdenshandlen foregår stadig på søen, og du sparer altså en tredjedel af sejladsen ved at sejle nord om Rusland i stedet for at sejle gennem ved Suez.

Sturla Henriksen fastholder, at alt først og fremmest skal ske miljømæssigt forsvarligt. Der mangler fortsat meget infrastruktur i Arktis, siger han, men han har også noteret sig, at ”isen smelter hurtigere, end forskerne har kunnet forudse”.

Den norske regering, der længe har erkendt at olien får en ende, vil i de kommende år investere massivt i øget forskning og understøttelse af erhvervslivets jagt på de nye rigdomme til havs. Flere end 2000 deltagere (men stort set ingen fra Grønland) på den store, årlige Arctic Frontiers-konference i Tromsø har i denne uge fået forklaret, hvordan en ny norsk havstrategi i løbet af foråret 2017 vil bane vejen. Eller som den konservative udenrigsminister Børge Brende, tidligere direktør i World Economic Forum, forklarede:  

- Vi har endnu kun udnyttet en brøkdel af den blå økonomi. På bare 30 år har vi opbygget en aquakultur, så opdrættet fisk nu er den næst-vigtigste eksport i Norge. Vi eksporterer opdrættet fisk for op mod 100 milliarder kroner hvert år; alt sammen baseret på systematisk forskning og udvikling. Den ny havstrategi vil se på nye muligheder for vækst fra havet. Økonomien i vores arktiske egne vokser allerede hurtigere end økonomien i resten af Norge.
                              
Norges nye havstrategi bliver markedsført som en væsentlig gevinst også for resten af verden. Fiskeriminister Per Sandberg forklarede i Tromsø, hvordan 70 procent af kloden er dækket af hav og at 90 procent af havdybet fortsat er uudforsket:

- Havet er nøglen til vores store udfordringer i en verden med voksende befolkninger: Fødevarer, energi, medicin. I dag kommer kun fem procent af verdens fødevarer fra havene. Og når vi nu ved, at føden fra havet er klimavenlig mad sammenlignet med kød, så det ikke underligt, at bedre udnyttelse af havene indgår som en del af FN’s mål for bæredygtig udvikling, sagde han.

OECD har forudset fordobling af omsætningen i havbaserede erhverv frem mod 2030, og i Tromsø bekræftede EU’s maritime kommissær Karmenu Vella forhåbningerne. Samtidig har Norges forvaltning af fisk og olie skabt en hvis tro på, at netop Norge kan jage de nye rigdomme til havs ansvarligt. Norge har siden 1950’erne sammen med Rusland sikret bæredygtigt fiskeri i Barentshavet, så begge lande i dag henter fisk for milliarder, og olie- og gasindustrien i Norge er kendt som den strengest regulerede på verdensplan. Som lederen af de arktiske staters Senior Arctic Officials, den amerikanske ambassadør David Balton, sagde:

-Hvis nogen kan gøre det forsvarligt, så må det være nordmændene.  

Norges myndigheder og erhvervsliv har før vist, hvordan massive investeringer og politisk fokus til tider kan sikre en præcis kurs og bred opbakning.Med en sådan prioritering blev udviklingen i Arktis i 2005 gjort til hovedfokus i norsk udenrigspolitik, først under socialdemokratisk og nu under borgerlig ledelse. 

Udenrigsminister Børge Brende forklarede i Tromsø et stort publikum i en af byens biografer, at ”arktispolitikken er spydspidsen i vores udenrigspolitik”. Det har ført til kraftig økonomisk udvikling i Norges nordligste regioner, men har også muliggjort regeringens politik i bredere forstand. Brende mindede om, at Nordnorge støder direkte op til Rusland i en region, der har ”den mest asymmetriske militære balance i verden”, som han sagde. En stor del af Rusland atomare slagstyrke er baseret på Kola-halvøen direkte øst for Nordnorge, og Norge har netop budt 300 amerikanske marinesoldater velkommen. Soldaterne er de første udenlandske tropper på langtidsophold i Norge siden 2. verdenskrig. De skal blive i Norge i seks måneder, og når de rejser hjem, kommer 300 mere.

På samme vis er det lykkedes at få mange nordmænd til at se den norske olie- og gasindustri som fordelagtig for både freden og klimaet. Den norske fortælling lyder, at olie- og gas fra Norge sikrer stabil energi til Europa i en urolig tid, og at en strengt reguleret norsk olie- og gassektor tjener som eksempel, så også Ruslands enorme olie- og gasressourcer udnyttes mere skånsomt. 

Statsminister Erna Solberg fastholdt i Tromsø fortællingen om den gode, norske olie. Professor Jeffrey Sachs, direktør ved Earth Institute på Columbia University i USA, hævdede at fortsat jagt på den arktiske olie vil være både spild af penge og ødelæggende for kloden, men Erna Solberg afviste, at Norge ville tjene klimaet bedre ved at lade olien ligge under havbunden.

I stedet forklarede hun, at de klima-skadelige udledninger fra olie- og gasudvinding i Norge med avanceret, norsk teknologi i dag holdes betydeligt lavere end udledningerne fra oliefelter, som drives billigere, f.eks. i Saudi Arabien. 

Artiklen blev bragt første gang i Sermitsiaq 3. februar 2017. Martin Breum er medlem af Arctic Business Network.

Positive drøftelser mellem RAL og Aalborg Havn

Holstein tror på fortsat samarbejde

Drøftelserne bliver nu konkrete, og parterne
nærmer sig hinanden, fortæller Claus Holstein
.
Royal Arctic Line og Aalborg Havn holdt torsdag et strategimøde i Nuuk om det fremtidige samarbejde med Aalborg. Drøftelserne bliver nu mere konkrete, og parterne nærmer sig ifølge administrerende direktør Claus Holstein, Aalborg Havn, hinanden.

- Vi har haft et – efter min mening – positivt og frugtbart møde i en respektfuld og imødekommende atmosfære. Vi havde denne gang en relativ teknisk dagsorden, der tog udgangspunkt i de konkrete forventninger, som RAL har til en terminal i Danmark efter basishavnaftalens udløb i 2022, siger han og fortsætter:

 - Derudover orienterede Verner Hammeken mig om samarbejdet med islandske Eimskip og om afgivelse af ordre på et stort containerskib til forventet levering i 2019. Fra Aalborg Havns side blev der på mødet præsenteret forskellige skitseforslag til udvidelse af den nuværende kapacitet af containerterminalen i Aalborg, så den kan håndtere den øgede mængde gods, der forventes efter indgåelse af samarbejdet mellem Eimskip og RAL.

 Aalborg Havn arbejder med planer om en udbygning af containerkapaciteten i Aalborg, da 2016 endnu engang blev et rekordår for den nordjyske havn:

- Aalborg Havn er inde i en særdeles positiv udvikling, og vi har i dag flere feederforbindelser end nogensinde. Væksten indebærer, at vi forventer at nå vores kapacitetsgrænse på ca. 100.000 TEU allerede i 2022, siger han og fortsætter:

- Fremtiden for danske containerhavne styres netop af udviklingen af feederforbindelser til og fra hovedhavnene Hamburg, Bremerhaven, Antwerpen, Rotterdam og Amsterdam, og her står vi særdeles godt.

På den korte bane arbejder Aalborg Havn med planer for at udbygge krankapaciteten med to nye og større kraner, der blandt andet skal kunne servicere RALs nye containerskib:

- Efter mødet med RAL i går mener jeg ikke, at der er udfordringer, der ikke kan overkommes med en tidsramme frem til udgangen af 2022. På kort sigt skal vi arbejde på at klargøre vores nuværende terminal til modtagelse af RALs nye containerskib i 2019, fortsætter Claus Holstein. Han siger supplerende, at næste møde mellem RAL og Aalborg Havn er datosat i maj, og at Aalborg Havn her netop skal fremlægge et samlet terminalkoncept med tilhørende afregningssystem efter de krav RAL har opstillet.

I forlængelse af sit besøg i Nuuk, foretog Claus Holstein og direktør John Rasmussen, Sikuki Nuuk Harbour også en fælles besigtigelse af den nye havn i Nuuk:

- Det er et særdeles spændende setup, og jeg er sikker på, at den nye terminal vil kunne give forbedringer på alle parametre, fortsætter Claus Holstein.

2. februar 2017

Dyrt at leve i Grønland

Store forskelle i priserne

Huslejerne, el og varme er billigere i Grønland end i
 Danmark, men generelt er det 6,3 procent dyrere
at leve i Grønland.
Det er generelt 6,3 procent dyrere at bo og leve i Grønland sammenlignet med Danmark. Det viser en ny prisundersøgelse, som Grønlands Statistik netop har offentliggjort.

Statistikerne har undersøgt prisniveauet på en lang række varer og tjensteydelser og vægtet dem i 12 hovedgrupper efter den betydning, de har i en gennemsnitlig henholdsvis grønlandsk og dansk husholdning.

Undersøgelsen viser, at der er betydelige forskelle i det danske og grønlandske prisniveau. Niveauet for alkohol og tobak er 96,7 procent højere i Grønland i forhold til Danmark og kommunikation er 59,9 procent højere i Grønland end Danmark. Til gengæld er bolig, vand, elektricitet og gas 12,1 procent lavere i Grønland end i Danmark, og diverse varer og tjenesteydelser er 20,8 procent lavere i Grønland end Danmark.

Enkelte varegrupper, der har en stor vægt og hvor prisprisniveauet er fem procent højere eller mere i Grønland i forhold til Danmark er brød og kornprodukter, kød, sukkervarer, marmelade, chokolade, mineralvand, sodavand, frugt- og grøntsagsjuice, alkohol, tobak, møbler og boligudstyr, transporttjenester, teletjenester, audiovisuelt og fotografisk udstyr og databehandlingsudstyr, frtitidsgrej og personlig pleje.

Varegrupper, der har en stor vægt, og hvor prisniveauet er fem procent lavere eller mere i Grønland i forhold til Danmark er fisk, husleje, vand, brændsel, el, gas og varme, drift af personlige transportmidler, forsikringer og andre tjenester inklusive. finansielle tjenester.

Undersøgelsen kan ses i sin helhed på Grønlands Statistiks hjemmeside.

Kritik af privat byggeri

Chefkonsulent ønsker debat om byggematerialer

Arne Vestbjerg fra Cembrit A/S glæder sig over,
 at det offentlige går foran i det grønlandske byggeri.
Det offentlige går foran, mens det private byggeri stadig halter bagefter i Grønland, mener chefkonsulent Arne Vestbjerg fra Cembrit Danmark A/S. I en artikel på LinkedIn lægger chefkonsulenten op til en debat om valget af byggematerialer i Grønland. Han skriver blandt andet:

"Gennem de år, jeg har rejst i Grønland i forbindelse med mit arbejde, oplever jeg ofte en massiv forskel i kvaliteten på det offentlige byggeri kontra det private. Det offentlige har i dag fat i den lange ende, bl.a. hvad angår robuste byggematerialer, som kan klare det ekstreme vejr, og som beskytter mod skimmelsvamp (i øvrigt et stort og voksende problem i mange traditionelle, grønlandske huse i dag). Ikke mindst er det offentlige også begyndt at tænke i tilsynsrapporter og tilstandsrapporter for deres egne byggeprojekter.

Helt anderledes ser det ud i det private byggeri. Her minder tilstanden i nogle tilfælde lidt om det vilde vesten. Det kan give et urimeligt stort spillerum for byggesjusk og nedprioritering af vejrbestandige byggematerialer. Vindspærreplader er for eksempel et område, hvor lovgivningen burde være mere præcis for alle, fordi pladen har afgørende betydning for hele bygningens tilstand i mange år frem."

Arne Vestbjerg fortæller, at han med artiklen ønsker at lægge op til en debat om valget af byggematerialer i det barske grønlandske klima.

- Hos Cembrit har vi nogle glimrende produkter til brug i Grønland, men jeg vil gerne gå et skridt videre med debatten, fortæller Vestbjerg, der ser frem til det nye grønlandske bygningsreglement, som der bliver arbejdet på hos Naalakkersuisut i øjeblikket.

Arctic Business Network holdt sidste år to konferencer om Arktisk Byggeskik, hvor blandt andet udkastet til det ny bygningsreglement blev præsenteret. Præsentationen kan ses på ABN's hjemmeside.