31. maj 2018

Succes med samarbejde

Samarbejde mellem skoler og virksomheder

Qaqisa er en succes, fastslog deltagerne i mini-seminaret.
 Nu søger man fondsmidler, så successen kan
videreudvikles. Foto: Michael Binzer.
- Tirsdag 29. maj kulminerede næsten 3 1/2 års frivillig indsats fra en bredt sammensat styregruppe bestående af deltagere fra Folkeskolens ledelser, Skoleforvaltning, IMAK (Lærernes organisation), NGO'er og virksomhedsledere med det klare formål at lave en værktøjskasse, Qaqisa, for de ældste klasser i den grønlandske folkeskole. Værktøjskassen giver praktiske anvisninger på spørgsmål som erhvervspraktik, CV-skrivning og forældreinvolvering, fortæller Michael Binzer fra konsulentvirksomheden Visiobox Consulting A/S.

- Arbejdet skal sikre en tættere dialog mellem alle interessenter i det grønlandske samfund, så flere unge får taget en videregående uddannelse - enten på en erhvervsskole, gennem en virksomhed eller en universitetsuddannelse.

På et mini-seminar tirsdag konstaterede deltagerne, at projektet er kommet godt fra land:

- I Aasiaat var det primært erhvervslivet, der var motoren. I Paamiut var det primært skoleledelsen , der var motoren i samarbejdet, mens i Sisimiut var det hele kæden som hang sammen  fra borgmesteren til skoledirektøren (Laust Løgstrup, der har siddet med i Styregruppen i hele perioden) og frem til skolelederne og virksomhedslederne, beretter Binzer.

Nu er tiden kommet til næste fase i projektet. Styregruppen søger derfor ekstra midler gennem Bikuben Fonden og andre fonde til at finansiere et tre-årigt projekt med ansættelse af en dedikeret projektleder, der skal ud på kysten og hjælpe til lokalt med at få konceptet til at virke.

Den omfattende værktøjskasse til skole-virksomhedssamarbejdet, Qaqisa, kan gratis downloades af alle på CSR-Greenlands hjemmeside.

Laks fredes i Nordatlanten

Ny aftale til gavn for lystfiskerne

Ny aftale freder atlanterhavslaksen frem til
2029. Foto: Has-Petter Fjeld/Wikipedia
En ny 12-årig aftale betyder, at vildlaks i grønlandske og færøske farvande fortsat er beskyttet mod kommerciel fangst.

Det er Atlantic Salmon Federation (ASF), North Atlantic Salmon Fund (NASF) og den grønlandske fisker- og fangerorganisation KNAPK, der den 24. maj i Reykjavik indgik en 12-årig forlængelse af den aftale, der gennem årtier har beskyttet den nordatlantiske laks mod rovdrift.

- Den bedste måde at redde laksebestanden på er ved at reducere fangsten, siger NASF-præsident Chad Pike.

- Farvandene rundt om Færøerne og Grønland er om vinteren hjemstedet for de laks, der hver sommer drager op i 2.000 nordamerikanske og europæiske lakseelve, forklarer Pike. Blandt elvene er nogle af verdens fineste lakseelve som blandt andet Penobscot River i USA, St. John River i Canada, Tweed i Skotland,  Laxa i Island og Alta i Norge.

Aftalen betyder, at hele to generationer af laks er beskyttet mod kommerciel fangst til glæde for lystfiskerne.Til gengæld for laksestoppet giver ASF og NASF økonomisk støtte til  økonomisk udvikling, forskning og uddannelse af beskyttelse af det marine miljø.

Organisationerne oplyser ikke den kontante værdi af aftalen, men understreger, at pengene til aftalen kommer fra private indsamlinger.

29. maj 2018

Fra filantropi til forretning

Royal Greenland arbejder med verdensmål

Lækkert og bæredygtigt.
Royal Greenland deltager sammen med 20 danske virksomheder i et projekt, der skal styrke virksomhedernes forretning ved at indarbejde De Forenede Nationers 17 verdensmål for bæredygtig udvikling frem mod 2030

- Royal Greenland vil med sin deltagelse i projektet, der går under navnet ”Fra filantropi til forretning”, få mulighed for at styrke sit CSR - og bæredygtighedsarbejde, siger Corporate Sustainability Manager i Royal Greenland, Lisbeth Due Schönemann-Paul.

Arrangementet er iværksat af Dansk Industri og finansieret af Industriens fond i Danmark. Målet er at inspirere og motivere virksomheder til et nyt vækstområde, som på samme tid støtter op om en verden, som skal bevæge sig i en langt mere bæredygtig retning i fremtiden.

Royal Greenland bliver ved sin deltagelse i projektet en del af en gruppe store og små virksomheder, der får mulighed for sparring, inspiration og et netværk, der skal sikre at Verdensmålene strategisk og operativt integreres, som en del af virksomhedens forretning.

- Bæredygtighed er en del af vores formulerede mission og med verdensmålene, som overordnet og ambitiøs ramme for virksomheder, kan der bedre etableres samarbejder på tværs af værdikæder. Et eksempel på det er større udnyttelse af naturressourcer som fisk og skaldyr og ansvaret for uddannelse af medarbejdere og borgere, siger Lisbeth Due Schönemann-Paul.

I projektet skal der arbejdes med en særlig case. I Royal Greenland vil den tage udgangspunkt i bæredygtig fiskeri og produktion og videreføres med nye ideer i forhold til verdensmålene. Projektet ”Fra filantropi til forretning” startede i april 2018 og skal fortsætte frem til november 2019.

Læs mere om FN's verdensmål.

Nye forhandlinger

En gang til - for Hans Ø

Nye forhandlinger om Hans Ø. Foto: Wikipedia
I sidste uge fejrede diplomater blev 10-året for Ilulissat-erklæringen fejret med et såkaldt højniveau-møde i den nordgrønlandske by med deltagere fra alle de arktiske lande.

Aftalen, der er indgået mellem USA, Rusland, Canada, Norge og Kongeriget Danmark, slår fast, at fastlæggelsen af grænserne i Pol-havet skal ske fredeligt og i overensstemmelse med FN's havretskonvention. Det blev i festtalerne gang på gang fremhævet, at aftalen er vigtig for at bevare Arktis som et lavspændingsområde.

Men der er konflikter i området. Kongeriget og Canada har siden 70'erne været uenig om grænsedragningen ved Hans Ø i Nares Strædet mellem Canada og Nordgrønland. Nu ser det imidlertid ud til, at der kommer gang i forhandlingerne igen.

For mellem skåltalerne i Ilulissat blev der også tid til at nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter for det danske udenrigsministerium sammen med Naalakkersuisut og Canadas Udenrigsministerium. Arbejdsgruppen skal søge at løse grænsedragningen i det omstridte område.

- Jeg tøver ikke med at kalde det et gennembrud i vores fælles indsats for at afklare spørgsmålet om suverænitet over blandt andet Hans Ø.  Derfor er jeg også rigtigt glad for, at vi kan annoncere det netop i forbindelse med 10-året for Ilulissat-erklæringen, siger den danske udenrigsminister Anders Samuelsen.

Hans Ø, der på grønlandsk hedder Tartupaluk, er på 1,3 kvadratkilometer midt i Nares Strædet - og har længe været et stridspunkt - omend temmelig fredeligt stridspunkt mellem Canada og Kongeriget. Med jævne mellemrumbesøger enten det danske søværn eller den canadiske flåde til øen og rejser rejser henholdsvis Dannebrog og det canadiske flag samt fjerner det andet lands flag. Samtidig anbringer canadierne gerne en flaske whisky og Arktisk Kommando en flaske Gammel Dansk ved flaget.

Det er kaldt verdens fredeligste krig - men måske er det slut nu, hvor der igen kommer gang i forhandlingerne.

28. maj 2018

ABN inviterer til samarbejde

Grønlandsudvalgets sekretær i Aalborg

Helle Andersen fra ABN hilser på Jesper Thinghuus.
De arktiske aktører i Aalborg havde torsdag den 24. maj besøg fra Folketinget. Det var udvalgssekretæren for Grønlandsudvalget og Forsvarsudvalget, Jesper Thinghuus, der var på besøg for at høre mere om alle de arktiske initiativer i den nordjyske by.

Det blev blandt andet til en rundvisning og et møde i Det Grønlandske Hus, hvor sekretæren fik en orientering om de mange spændende initiativer, som huset har sat i gang de seneste år.

Det blev naturligvis også til møde med sekretariatet i Arctic Business Network, hvor Helle Andersen og Anders Læsøe præsenterede netværket, medlemsvirksomhederne, fokusområderne og aktiviteterne. På mødet inviterede ABN til et tættere samarbejde med Grønlandsudvalget og fortsat udvikling af de fælles interesser.

Der blev også tid til en fælles frokost med deltagere fra AAU Arctic, Arctic Consensus og så selvfølgelig Arctic Business Network.

- Vi fik en spændende snak omkring bordet om AAU Arctic og Ilisimatusarfik. Her var fokus på den  synergi-effekt, som AAU Arctic har skabt for forskerne og ikke mindst om samarbejde mellem politikere, virksomheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner omkring forskningsemner udsprunget af reelle behov i samfundet og virksomhederne, fortæller Helle Andersen fra ABN.

Fødselsdag med grønlandsk islæt

Grønlandsk guld

Kronprinsparret i Nuuk i 2004. 
Hele Rigsfællesskabet fejrede i weekenden Kronprins Frederiks 50 års fødselsdag,

Den stort anlagte fest blev bundet sammen af blandt andet Danmarks Radio, der sendte næste uafbrudt ikke alene i Danmark, men også i Grønland og på Færøerne.

Flere gange under transmissionen blev Kronprinsens store interesse for Grønland fremhævet. Ikke alene har den fysisk meget aktive prins kørt rundt om Nordgrønland på hundeslæde. Også to af Kronprinsparrets børn har grønlandske navne.

Dronningen benyttede den store fødselsdagsfest på Christiansborg lørdag aften til at lufte et helt særligt diadem med grønlandske rødder.

Diademet er lavet i 2012 af guldsmed Nicolai Appel. Det er smedet af grønlandsk guld fra Nalunaq-minen i Kirkespirdalen nær Nanortalik i Sydgrønland og besat med diamanter og rubiner ligeledes af grønlandsk oprindelse. Det er i øvrigt en ganske tung hovedbeklædning, der nok skal holde Dronningens hår på plads i en piteraq, for det vejer et kvart kilo. Diademet kan desuden skilles ad, så det bliver til fem brocher med motiver af grønlandske planter.

Den smukke og tunge hovedprydelse var en gave til Majestæten fra det grønlandske selvstyrre, Naalakkersuisut og Landstinget, Inatsisartut, i anledning af hendes 40 års tronjubilæum i 2012. Det kostede 300.000 kroner at fremstille. Beløbet blev skaffet ved en indsamling blandt de store selvstyreejede selskaber.

25. maj 2018

Turen går til Island

Delegationsrejse til vulkanøen

I Reykjavik kan ABN's medlemmer møde
både succesfulde islandske erhvervsfolk og
indflydelsesrige politikere.
Den islandske økonomi boomer. Efter et totalt sammenbrud har alle pile de seneste år peget opad på alle fronter - og det er nemt at sammenligne den islandske økonomi med nogle af de vulkaner eller gejsere, som sagaøen er så rig på.

Det er naturligvis interessant for alle, der interesserer sig for den det nordatlantiske erhvervsliv - og det er baggrunden for, at Arctic Business Network til efteråret arrangerer en delegationsrejse til Island. Her er målet den islandske hovedstad, Reykjavik, hvor deltagerne får mulighed for at møde både repræsentanter for det erhvervslivet og indflydelsesrige politikere og meningsdannere.

Delegationsrejsen finder sted den 22. - 25. oktober 2018 og ligger i forlængelse af Arctic Circle-konferencen den 19. - 21. oktober. Konferencen betragtes som et af de vigtigste mødesteder i den arktiske verden og samler flere tusinde deltagere - statsoverhoveder, politikere, videnskabsfolk, erhvervsledere - fra op imod 60 lande.

- Programmet for turen er endnu ikke fastlagt, for det skal formes af deltagerne, fortæller Helle Andersen fra ABN's sekretariat.

- Der bliver mulighed for individuelle mødearrangerenter, så vi vil gerne allerede nu opfordre alle interesserede til at melde sig og være med til at planlægge delegationsrejsen til Island.

Interesserede kan tilmelde sig ved at kontakte ABN's sekretariat. Man kan læse mere om turen her.

Delegationsrejsen til Island arrangeres i samarbejde med Grønlands Rejsebureau, Business Aalborg, Arctic Consensus, Erhverv Norddanmark og Entreprise Europe Network.
Vær med til at skabe programmet!
Giv din interesse til kende og vær med til at forme programmet.


24. maj 2018

Generalforsamling efter bogen

Uddannelse og kompetenceopbygning er vigtige indsatsområder for ABN

Poul Hededal aflægger beretning på
årets generalforsamling i ABN.
Det var en tilfreds formand for Arctic Business Network, Poul Hededal, der kunne aflægge beretning på årets generalforsamling i det transatlantiske netværk.

Hededal kunne se tilbage på mange spændende arrangementer, blandt andet et netværksmøde på den grønlandske nationaldag med Kongeriget Danmarks arktiske ambassadør, Hanne Fugl Eskjær, en fødevarekonference i Nuuk og en meget synlig deltagelse i Future Greenland, hvor netværket stod bag en række B-to-B-arrangementer og i øvrigt indgik en samarbejdsaftale med Arctic Cluster of Raw Materials.

Formanden slog fast, at uddannelse og kompetenceopbygning er et vigtigt indsatsområde for ABN:

Generalforsamling forløb fredeligt
og var overstået på en god times tid.
- Bestyrelsen vil derfor gerne opfordre til, at det samarbejde om kompetenceløft, som er skabt mellem Royal Greenland, Marcod og en række andre medlemmer, kan bredes ud til andre sektorer. Hvordan dette gøres, er op til de medlemmer, som deltager i sådanne samarbejder og Royal Greenland har meddelt, at de gerne deler deres erfaringer med andre medlemmer, lød det fra Poul Hededal.

Generalforsamlingen bakkede op om formanden. Blandt andre Jan Bager fra DC-Supply, der sagde:

- ABN viser sin styrke, når vi netværker med andre netværk. Et godt eksempel er den planlagte delegationsrejse Island, hvor man er gået sammen med blandt andre Erhverv Norddanmark, Arctic Consensus og Business Aalborg.

- Det er gennem sådanne samarbejder, vi skaber værdi for medlemmerne, understregede Bager.

Generalforsamlingen forløb helt efter bogen og standard-dagsordenen, selv om tidsplanen blev udfordret af tæt trafik i Aalborg-området.

23. maj 2018

MF'ere mødte ABN

Stor tilfredshed med ABN-arrangement i København

På vej ind i magtens korridorer. En del af
ABN-delegationen foran Christiansborg.
- Vi er meget opmærksomme på servicekontrakten på Thule Air Base, selv om hele situationen fortsat er uafklaret. Vi er også opmærksomme på, at amerikanerne gerne vil have et amerikanske rederi til at stå for besejlingen - og at beflyvningen snart skal genforhandles.

Det var budskabet, da Arctic Business Network torsdag var på besøg i Folketinget og mødte fem medlemmer af Grønlandsudvalget - den fungerende formand Aaja Chemnitz Larsen (IA), Claus Kvist Hansen (DF), Lisbeth Poulsen (SF), Karin Gaardsted (S) og Henrik Brodersen (DF), der i øvrigt fortalte, at udvalget arbejder med planer foren Arktisk Investeringsfond.

Aaja Chemnitz Larsen, der er valgt i Grønland, har personligt et stort fokus på det stigende antal grønlændere i Danmark, og fortalte om Nukiga, der med base på Det Grønlandske Hus i Aarhus har fået en tre-årig bevilling til at udbrede kendskabet til Grønland i Danmark.

- Det vil være oplagt, at Arctic Business Network og Nukiga samarbejder, mente det grønlandske medlem af Folketinget.

ABN-medlemmerne er tilfredse
med arrangementet i København.
Mødet med folketingspolitikerne var et led i ABN's medlemsarrangement i København i sidste uge. Torsdagen begyndte med et virksomhedsbesøg hos Grønlands Rejsebureau, der er medlem af netværket.

Her kunne direktør Peter Bastrup fortælle om en grønlandsk virksomhed i rivende udvikling i den danske hovedstad.

- De seneste fem år er vi blevet fem medarbejdere flere på kontoret her i København, nævnte Bastrup, der også fortalte om virksomhedens strategi på turistmarkedet, hvor man via datterselskabet World of Greenland blandt andet står som ejer af Eqi Glacier og Ilimanaq Lodges - to succesrige grønlandske turistresorts.

ABN-medlemmerne mødte også generalkonsul Niels Tanderup Kristensen fra den danske ambassade i Toronto. Han gav en generel introduktion til Canada og den canadiske mentalitet. Konkret arbejder ambassaden med et stort fokus på det grønlandske erhvervsliv. Man håber blandt andet at tiltrække canadiske investorer, som vil deltage på Future Greenland 2019.

Der var stor tilfredshed blandt ABN-medlemmerne med det to dages arrangement i København.

- Det var fint at få mulighed for at drøfte udfordringerne ved at tilbyde finansiering i Grønland under mødet med den arktiske ambassadør, mener Mogens Andersen fra Vækstfonden.

- Jeg har fået et godt indtryk og er meget tilfreds med mit første arrangement i ABN, sagde Gert Daugaard fra Defend Arctic.

- Jeg har fået øjnene op for nye indsatsområder for vores virksomhed, fortæller Anne Marie Petersen fra Knowit.

22. maj 2018

Generalforsamling i ABN

Tid til status

Bestyrelsen på sidste års generalforsamling i Nuuk.
Fra venstre Poul Hededal, Henrik Rafn, Allan Frost
 og Jens K. Lyberth.
Så er det tid til den årlige generalforsamling i Arctic Business Network.

Generalforsamlingen finder sted den 23. maj kl. 16.00 på Center for Logistik og Samarbejde, Langerak 15 i Aalborg Øst. Tilmelding til generalforsamlingen kan ske til sekretariatet contact@arcticbusinessnetwork.com.

I Nuuk bliver der mulighed for at følge generalforsamlingen på TV. Det sker klokken 12 grønlandsk tid og foregår hos INI A/S, Imaneq 21. Tilmelding på mail hera@ini.gl

Dagsordenen følger vedtægterne og byder blandt andet på formandens beretning om aktiviteterne i de forløbne år, aflæggelse af regnskab og netværkets planer for det kommende år.

10 år med Ilulissat-erklæringen

Topmøde i gletsjerbyen

Topmøde i Ilulissat ved den berømte isfjord.
Udenrigsminister Anders Samuelsen og Vivian Motzfeldt, Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Kirke og Udenrigsanliggender, er den 22.-23. maj 2018 værter for et topmøde i Ilulissat i anledning af ti-året for Ilulissat-erklæringen.

Ilulissat-erklæringen blev indgået på initiativ af den daværende danske udenrigsminister Per Stig Møller, og er en aftale mellem USA, Canada, Rusland, Norge og Kongeriget Danmark, som blandt andet fastslår, at landene er enig om, at grænsedragningerne i det smeltende polhav skal ske fredeligt og i overensstemmelse med principperne i FN's havretskonvention.

I dag tillægges erklæringen stor betydning for, at Arktis fortsat er et lavspændingsområde, selv om især forholdet mellem Rusland og den øvrige verden er kølnet betydeligt i de forløbne 10 år.

- Med Ilulissaterklæringen gav de arktiske kyststater hinanden hånden på at fastholde Arktis som et lavspændingsområde, hvor konflikter løses på fredelig vis. Det er i vores klare nationale interesse at fastholde den situation. Andre steder i verden er de arktiske stater involveret i alvorlige konflikter på forskellige sider. Derfor kan vi være rigtigt godt tilfredse med, at vi i Arktis har været i stand til at fastholde dialog og samarbejde. Den kurs skal vi fortsætte - og her spiller Ilulissat-erklæringen en stor rolle, siger udenrigsminister Anders Samuelsen.

Ilulissat-erklæringen er på mange måder en diplomatisk genistreg ikke alene, fordi den viste vej til Arktis som et lavspændingsområde, men også fordi aftalen i sin tid satte en effektiv stopper for de daværende ideer om Arktis som et konventionsområde på linie med Antarktis. Erklæringen slår fast, at Arktis i modsætning til Sydpolen er et beboet område - og at folkene i områderne har ret til selv at bestemme udviklingen. For ti år siden var der mange konventionsfortalere - også blandt de arktiske stater i blandt andet Norge - men i vore dage er der næppe nogen, der alvorligt stiller spørgsmålstegn ved kystliniestaternes ret til områderne i polhavet.

Samtidig er den internationale interesse for at indflydelse i Arktis til en vis grad blevet opsuget gennem i Arktisk Råd, hvor en lang række lande som Kina, Sydkorea, Indien, Italien, Tyskland, Frankrig og Storbritannien har observatør-status i Rådet.

I topmødet i dag og i morgen deltager repræsentanter for USA, Rusland, Canada, Sverige, Norge, Finland, Island, Færøerne og arktiske oprindelige folk.

Mødet er nyudnævnte Naalakkersuisut Vivian Motzfeldts debut på den internationale scene. Hun lægger op til, at mødedeltagerne blandt andet skal diskutere den fremtidige økonomiske udvikling i Arktis:

- Nøglen til bæredygtig udvikling i den arktiske region er dets folk. Vores overordnede ansvar er at sikre økonomisk fremgang for indbyggerne i Arktis. Det skal gøres gennem bæredygtig innovation, og ved at bruge den natur, vi lever i. På grund af naturen, vores begrænsede indbyggertal og udfordringer med infrastrukturen kan indbyggerne i Arktis ikke konkurrere globalt på mange faktorer. Ilimanaq er et godt eksempel på at bruge det lokale miljø til at skabe økonomisk udvikling og til at fremvise de unikke lokale forhold i Grønland. Vi er fast besluttet på at styrke vores økonomiske samarbejde med den arktiske region for at støtte udvikling af succeshistorier som Ilimanaq, siger Motzfeldt med henvisning til, at mødedeltagerne blandt andet skal besøge den grønlandske bygd Ilimanaq, der fornylig blev hædret med Europa Nostra-prisen.

18. maj 2018

Toppost til arktisk erhvervsmand

Flemming Knudsen ny formand for Hudson Resources

Flemming Knudsen, der er formand for Arctic Business Networks råstofgruppe, er netop blevet formand for bestyrelsen i Hudson Resources inc.

Det canadiske selskab ejer blandt andet Hudson Greenland A/S, der i løbet af i år begynder en udvinding af anorthosit nær Kangerlussuaq.

Det er en erfaren arktisk erhvervsmand, der nu sætter sig i formandsstolen. Udover at være formand for bestyrelsen i Hudson Greenland har Knudsen blandt andet været direktør for Royal Greenland (2007-11) og før dette fem år som direktør i Air Greenland. Flemming Knudsens erfaringer med råstofbranchen stammer fra halvfjerserne, hvor han var økonomidirektør i Sorte Engel-blyminen ved Uummannaq.

Flemming Knudsen erstatter John Hick som bestyrelsesformand i Hudson Resources inc.

17. maj 2018

Spændende dag for ABN-medlemmerne

Nordatlantisk samarbejde og en øl i solen

Ambassadør Hanne Fugl Eskjær fortæller
 om arbejdet i Arctic Economic Council.
Solen skinnede og København viste sig fra sin bedste side, da Arctic Business Network onsdag indtog hovedstaden.

En lille snes transatlantiske erhvervsfolk deltager i ABN's medlemsarrangement, der begyndte på Nordatlantens Brygge på Christianshavn. Det flot restaurerede pakhus byder på historisk vingesus. I sin var bygningen det fysiske centrum for handelen på Grønland og rummer i dag blandt andet de islandske, grønlandske og færøske repræsentationer i Danmark - og når man vil samarbejde i Nordatlanten, er huset ikke til at komme uden om.

En lille snes ABN-medlemmer deltager
 i medlemsarrangementet i København.
- Vi fik et godt indblik i de mødefaciliteter, som huset også byder på - og så fik vi gjort reklame for den samarbejdsaftale, som Arctic Business Network og Nordatlantens Erhvervsklub har haft i en del år. Aftalen giver ABN-medlemmerne mulighed for at deltage i erhvervsklubbens arrangementer, fortæller Helle Rathke Andersen fra ABN-sekretariatet.

ABN-medlemmerne fik et indblik i det færøske erhvervsliv på et møde med Sigmundur Ísfeld  fra den færøske repræsentation.

- Færøerne er inde i en god og spændende udvikling med mange muligheder og udfordringer, lød det fra Ísfeld.

Frokosten blev indtaget i selskab med den grønlandske repræsentationschef Lida Skifte Lennert, der efterfølgende fortalte om repræsentations arbejde med mange kontaktflader ikke mindst i international sammenhæng.

Nordatlantisk Brygge er en spændende,
gammel bygning med mange rustikke miljøer.
Senere på eftermiddagen gik turen til udenrigsministeriet, hvor Kongeriget Danmarks særlige ambassadør for arktiske anliggender, Hanne Fugl Eskjær fortalte om arbejdet i Nordisk Råd og fremhævede Arctic Economic Council, som et muligt indsatsområde for ABN.

- Vi har mulighed for tre pladser i rådet, men udnytter kun de to. I samarbejde med Departementet for Erhverv har vi overvejet muligheden for at en grønlandsk virksomhed får den sidste plads - og vi modtager gerne forslag, fortalte ambassadøren, der også kunne fortælle, at udenrigsministeriet arbejder på at få kortlagt vilkårene for investering og finansiering af tværgående samarbejder i Arktis.

- Det har været en rigtig spændende dag, hvor vi sandelig også har fået tid til at netværke med en øl i solen, lyder det fra en glad Helle Rathke Andersen, der har planlagt det store arrangement.

Torsdag fortsætter ABN's medlemsarrangement i København med blandt andet virksomhedsbesøg hos Grønlands Rejsebureau og møde med Folketingets Grønlandsudvalg og ikke mindst de to grønlandske folketingsmedlemmer Aleqa Hammond og Aaja Chemnitz Larsen.

Overskud i INI

Effektivt administrationsselskab

INI A/S satser på at være et
 effektivt bolig-administrationsselskab.
Mandag den 14. maj 2018 blev der holdt generalforsamling i INI A/S. På dagsordenen var blandt andet godkendelse af selskabets årsregnskab. Selskabets årsresultat blev et overskud på 3,2 millioner kroner efter skat. Bestyrelsen anser resultatet for tilfredsstillende. Overskuddet overføres til 2018.

Boligafdelingerne er økonomisk uafhængige af INIs økonomi, hvorfor de ikke vil blive påvirket af overskuddet.

Selvstyret, som eneaktionær, har besluttet at genudpege Mads Barlach Christensen, som formand for bestyrelsen samt Kristian May og Line Frederiksen som bestyrelsesmedlemmer. Karin Bing Orkland udtræder af bestyrelsen mens de to medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, Michael R. Petersen og ArnâraK Z. Lennert fortsætter.

 INI A/S strategiske tiltag har udmøntet sig i et mere effektivt administrationsselskab. Det er fortsat selskabets hensigt at forfølge disse målsætninger om en mere effektiv og serviceorienteret organisation, til gavn for samfundet.

16. maj 2018

Kulturpris til Ilimanaq

Fornem restaurering

Fin pris til bygderestaurering. Foto: Jan Knudsen
Restaureringen af Poul Egedes Missionshus og et pakhus i bygden Ilimanaq nær Ilulissat har modtaget Europa-Kommissionens kulturarvspris - Europa Nostra-prisen 2018, meddeler Realdania By og Byg i en pressemeddelelse.

- Vores prisvindere er det levende bevis på, at vores kulturarv er langt mere end erindringen om vores fortid; det er nøglen til at forstå vores nutid og en ressource for vores fremtid, siger operasangeren Plácido Domingo, der er formand for Europa Nostra.

Realdania By & Byg købte i 2014 to fredede huse i Ilimanaq - missionæren og handelsmanden Poul Egedes hus og et nærtliggende pakhus begge fra 1700-tallet. Købet skete på baggrund af et årelangt samarbejde med Selvstyret i Grønland, Grønlands Nationalmuseum, den daværende Qaasuitsup Kommunia i dag Avannaata Kommunia og turismeorganisationen World of Greenland. Målet var at skabe udvikling i området gennem bevarelse af de unikke historiske huse.

Området er også på UNESCO-listen med verdensarv på grund af sin enestående natur- og kulturarv. Realdania støtter også opførelsen af Isfjordscentret i Ilulissat.

World of Greenland, der er et datterselskab af Grønlands Rejsebureau, har opført en række feriehytter ved de nu prisbelønnede huse - og Rejsebureauet tilbyder spændende ture med ophold i den lille nordgrønlandske bygd. Det kan man læse meget mere om på Grønlands Rejsebureaus hjemmeside.

Torskeprojekt udvides

Nytænkning i fiskeindustrien

Brøndbåden Maniitsoq på det første togt til Nuuk-området,
hvor der blev hentet 75 tons levende torsk.
Foto: Royal Greenland
Royal Greenland udvider nu sit Nuutaq Cod-projekt og begynder at modtage levende torsk fra Kapisillit og Ameralikfjorden ved Nuuk til produktionen i Maniitsoq. I løbet af nogle uger begynder man også at modtage torsk fra Sisimiut-området.

Gennem de seneste tre år har Royal Greenland arbejdet med nutaaq-torsk eller ny torsk. Inspireret af den boomende norske lakseindustri har koncernen udviklet et koncept, hvor torsk holdes i bur på åbent hav, inden de bliver sejlet ind til kysten, hvor de så bliver slagtet og forarbejdet, siger Royal Greenlands direktør Mikael Thinghuus til fagbladet Fødevarewatch.

- Måden, vi håndterer fisken på, er i høj grad inspireret af måden, man håndterer laks på. Den store forskel er, at laksen bliver opdrættet fra den er ganske lille og går i fangenskab hele livet, hvor vores torsk er vilde og går kun i fangenskab i en kort periode, forklarer Thinghuus.

Steen Sørensen, der er driftschef i Royal Greenland, forklarer. at årsagen til, at man nu udvider indhandlingen til både Nuuk- og Sisimiut-området er, at man på den måde kan forlænge torskesæsonen, så man begynder tidligere og slutter senere.

I 2017 indhandlede cirka 80 kutter-og jollefiskere i Manitsoq i alt omkring 6.000 tons levende torsk til Royal Greenlands fabrik i Maniitsoq, hvor de holdes levende, lige indtil de slagtes og forarbejdes.

Brøndbåden ”Maniitsoq”, der kan laste cirka 85 tons levende torsk ad gangen, hentede lørdag den 12. maj de første levende torsk fra fiskernes flyttebure i Kapisillit - og Ameralik området. Cirka 75 tons blev det til.

15. maj 2018

Kangerlussuaq base for indlandsis-logistik

Stor tilfredshed med Mittarfeqarfiit

Amerikanske isflyvnings-specialister er
meget tilfredse med Kangerlussuaq.
Selv om det efterhånden er flere end 25 år siden, at USA forlod Kangerlussuaq, kan man stadig med mellemrum se amerikanske Hercules-fly med ski operere fra den gamle base.

Det er 109th Airlift Wing, der er specialister iat lande med de store fly på indlandsisen. Eskadrillen, der tilhører den amerikanske nationalguarde - et slags civilforsvar og hjemmeværn - har til opgave at støtte National Science Foundation, NSF, med at håndtere transport af gods og forskningspersonel til forskellige forskningsstationer inde på indlandsisen, blandt andet Summit, som er en del af NSF. De supporterer også den danske forskningsstation EastGrip.

Amerikanerne har nu indgået en fem-årig aftale med Mittarfeqarfiit om indkvartering og servicering i forbindelse med den amerikanske mission.

109th Airlift Wing har valgt Kangerlussuaq som deres fortrukne lufthavn at operere ud fra, dels på grund af den korte afstand til isen, men ikke mindst fordi Mittarfeqarfiit i Kangerlussuaq kan tilbyde dem en pakkeløsning med indkvartering og forskellige serviceopgaver.

- Det er glædeligt, at 109th Airlift Wing har sat pris på den service Mittarfeqarfiit yder i Kangerlussuaq, og at de på den baggrund har ønsket at udvide aftalen. Den femårige aftale betyder, at vi kan fortsætte det gode samarbejde, som ligger helt i tråd med det vi gerne vil, nemlig at arbejde for hele tiden at forbedre vores service og skabe mest værdi for kunder og samfund. Og at 109th Airlift Wing derudover engagerer sig meget i lokalsamfundet er kun positivt for alle i Kangerlussuaq, mener Jeppe Jensen, kommerciel direktør i Mittarfeqarfiit.

109th Airlift Wing har hjemmebase på Straton Air base, hvor de har i alt 12 stk. C130 Hercules med ski.

14. maj 2018

Nyt Naalakkersuisut

Navne på regeringsposterne

Nye folk på posterne i den grønlandske regeringssilo.
Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen kunne fredag præsentere medlemmerne af den nye grønlandske regering, efter at Siumut har indgået en koalitionsaftale med Parti Naleraq, Atassut og Nunatta Qitornai.

- Formand for Naalakkersuisut, Natur og Miljø, Kim Kielsen (S)
- Naalakkersuisoq for Boliger, Infrastruktur og næstformand for Naalakkersuisut, Simon Simonsen (S)
- Naalakkersuisoq for Finanser, Skatter, Pele Broberg (PN)
- Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Familie og Justitsvæsen, Anthon Frederiksen (PN)
- Naalakkersuisoq for Handel og Energi, Aqqalu Jerimiassen (A)
- Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst, Landbrug, Erik Jensen (S)
- Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Kirke og Udenrigsanliggender, Kultur, Vivian Motzfeldt (S)
- Naalakkersuisoq for Sundhed og Forskning, Doris J. Jensen (S)
- Naalakkersuisoq for Råstoffer, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq (NQ)

11. maj 2018

Bestyrelsesrokade

Medarbejdernes mand blev formand

Pilot i formandsstolen for Air Greenland.
Søren Lennert Mortensen meddelte i marts, at han ikke ønskede genvalg til bestyrelsen i Air Greenland - og derfor valgte bestyrelsen efter generalforsamling i det nationale grønlandske flyselskab en af de tre medarbejderrepræsentanter som ny formand.

Valget faldt på Henrik Maule Steinbacher, der til hverdag er pilot i Air Greenland. Det er ganske usædvanligt, at en medarbejderrepræsentant bliver valgt til bestyrelsesformand - og Steinbacher forventer da heller ikke at sidde længe i formandsstolen, fortæller han til flymediet Check-in.

Normalt udpeges formanden af det grønlandske selvstyre, men på grund af valget til Inatsisartut og den deraf følgende usikkerhed om regeringsdannelsen kunne det ikke lade sig gøre.

- Når selvstyret har fundet en ny repræsentant, vil der blive indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling, og så konstituerer bestyrelsen sig igen. Jeg forventer, at selvstyret kommer til at overtage formandsposten igen,” siger Henrik Maule Steinbacher.

Sådan ser bestyrelsen i Air Greenland ud indtil videre:
– Henrik Steinbacher (formand), medarbejderrepræsentant
– Claus Holstein (næstformand), udpeget af den danske stat
– Søren Lennert Mortensen, udpeget af Selvstyret
– Bodil Marie Damgaard, udpeget af Selvstyret
– Bjarne Eklund, udpeget af den danske stat
– Leif Rasmussen, udpeget af SAS – Jan Torberger, udpeget af SAS
– Claus Motzfeldt, medarbejderrepræsentant
– Sam Grønvold, medarbejderrepræsentant

Klar til turistsæsonen

Beredskabet fungerer

Slangerne rulles ud i fjeldet i frost og høj sol.
 Foto: Forsvaret.dk
Krydstogtsæsonen står for døren. Det er en af årsagerne til, at det grønlandske beredskab, politiet og Arktisk Kommando netop har gennemført det halvårlige øvelsesforløb, Tappik.

Det fandt sted i Nuuk og nærmeste omegn den 8. maj, hvor hovedbegivenheden var redning til søs. En båd med 21 turister havde sendt nødmelding efter at have ramt et skær og var begyndt at synke. Desuden trænede man andre øvelsesmomenter som kommunikation og indsættelse af brandmandskab i fjeldet.

Politiet havde indsat tre Sisak-kuttere, og Søværnet deltog med inspektionsfartøjerne Knud Rasmussen og Ejnar Mikkelsen. Desuden medvirkede brandvæsenet i Nuuk.

- Det er vigtig med disse øvelser, fordi vi har forskelligt grej. Det er vigtigt, at vi ved, hvad hver enhed kan bidrage med, når det skal gå stærkt, fortæller beredskabschef i Nuuk, Knud Pedersen.

Underskud i RAL

Bestyrelsesformand genvalgt

Vi skal ikke skabe overskud, siger Kuno Fencker.
Royal Arctic Line kom ud af 2017 med et underskud på 7,5 millioner. Det kom frem, da selskabet den 9. maj holdt generalforsamling på den nye Sikuki-havneterminal i Nuuk.

Resultatet betegnes som ikke-tilfredsstillende, omend indenfor det forventelige, når de særlige operationelle udfordringer tages med i betragtning oven i de store, men nødvendige forandringer, der er igangsat.

- Royal Arctic Line’s ambitioner er ikke at skabe store overskud, men har det mål, at skulle servicere samfundet bedst muligt, rettidigt udskifte forældet udstyr og gøre ting mere effektivt gennem nytænkning, og styre fremtidige udgifter forbundet med fragt og transport på en hensigtsmæssig måde, til gavn for samfundet som helhed, siger bestyrelsesformanden Kuno Fencker, der i øvrigt blev genvalgt på generalforsamlingen.

Bestyrelsen består ud over Fencker af Erik Jørgen Østergaard, Mai-Lill Ibsen, Tanja Nielsen og Amma Knudsen. Derudover blev medarbejderrepræsentanterne udskiftet efter 4 års virke. Således udtræder Finn Lindberg og Aningo Broberg og erstattes af Eydun Simonsen og Laust Vestergaard. Jens Peter Rosing Berthelsen opnåede genvalg.

Sidst der var et underskud i selskabet var i regnskabsåret 2014. Underskuddet dengagn var 14 millioner kroner.

Læs Royal Arctic Lines årsrapport.

9. maj 2018

Koalitionsaftale på plads

Ny grønlandsk regering på vej

Kim Kielsen fortsætter som formand for Naalakkersuisoq.
I sidste uge indgik formanden for Grønlands største parti, Siumut, Kim Kielsen aftale med de tre små partier Parti Naleraq, Atassut og Nunatta Qitornai om en ny grønlandsk regering efter valget til Inatsisartut den 24. april.

Regeringen sidder på 16 mandater, som er det smallest mulige flertal i Inatsisartut, hvor der er i alt 31 pladser. Den ny grønlandske regering hviler på en ganske omfangsrig koalitionsaftale med hele 350 punkter.

Aftalen slår blandt andet fast, at den ny regering vil fortsætte investeringerne i de nye lufthavne, men byder derudover på ønsker om udvikling af erhvervslivet og blandt andet en øget satsning på landbruget i Grønland. Samtidig varsles en stramning af reglerne for tilkaldt arbejdskraft.

Der er endnu ikke sat navne på medlemmerne af det kommende Naalakkersut. Det vil formentlig først ske i forbindelse med det første møde i Inatsisartut, der er planlagt til den 15. maj.
Hele koalitionsaftalen kan læse på Siumuts hjemmeside.

4. maj 2018

ABN indtager København

Besøg i magtens korridorer

ABN indtager København.
Der bliver både virksomhedsbesøg og lejlighed til at møde indflydelsesrige politikere, når Arctic Business Network inviterer medlemmerne til København i dagene 16. til 17. maj.

Det er lykkedes sekretariatet at få aftaler med en sand perlerække af oplægsholdere, blandt andre Kongeriet Danmarks arktiske ambassadør Hanne Fugl Eskjær, generalkonsul i Toronto Niels Tanderup Kristensen, Folketingets Grønlandsudvalg, Naalakkersuisuts repræsentationschef i København Lida Skifte Lennert og mange andre.

Undervejs på den spændende tur, der blandt andet også byder på en frokost i Snapstinget, bliver deltagerne klædt på til den arktiske debat og hører alt om de arktiske strategier, erhvervsmulighederne og de seneste samfundstendenser.

Læs mere og se på programmet på Arctic Business Networks hjemmeside.

Frem med pisken

Vellykket konference

Thomas Ingemann-Nielsens budskab var
klart: Hold taletiden eller pisken kommer frem!
Thomas Ingemann-Nielsen fra Artek havde fundet hundepisken frem. da han tirsdag bød velkommen til konferencen Transportation Infrastructure Engineering in Cold Regions, der fandt sted i Sisimiuts kulturhus Taseralik.

Ingemann-Nielsen havde medbragt hundepisken for at gøre det klart for deltagerne, at programmets mange deadlines skulle overholdes.

Selve konferencen sluttede torsdag - blandt andet med et besøg på den kommunale havn i Sisimiut. Fredag og weekenden over fortsætter en god del af konferencedeltagerne i Kangerlussuaq, hvor de blandt andet ved selvsyn skal studere effekterne af den smeltende permafrost.

Flere biler i Grønland

Grønland på hjul

Toyotas RAV-4 er en populær model i Grønland.
Antallet af biler i Grønland er støt stigende, fortæller Grønlands Statistik.

Ved årsskiftet den 1. januar 2018 var der 4.580 registrerede personbiler i Grønland. Det svarer til en stigning på 1,6 procent eller 73 personbiler i forhold til året før. Bestanden af vare- og lastbiler udgjorde 1.519 registrerede køretøjer pr. 1. januar 2018. Dermed steg antallet af vare- og lastbiler med 11,9 pct. i forhold til året før.

Antallet af personbiler har været støt stigende hen over årene siden midten af halvfemserne, hvor imod antallet af lastbiler m.m. har ligget forholdsvist konstant.

For personbilernes vedkommende er der tale om både firmabiler og private biler. De 4.580 personbiler fordeler sig med 2.905 private personbiler og 1.675 erhvervsregistrerede personbiler.